Denne smukke tulipan har ikke kun smuk blomst med bladene er også specielle, idet de har en hvid kant.
Nedenunder ses en tofarvet tulipan, gul og rød. Min mand elsker denne kombination, så den er købt for hans skyld. Jeg er mere til de mørk røde, lilla farvet tulipaner, der findes i utrolig mange forskellige farve nuancer.
Ved siden af den gul/røde ses en cremefarvet, med strejf af grønt og pink.
Den mest elegante tulipan er dog den rød (rust røde) som jeg ikke har haft før. Meget slank og smal blomst. Utrolig smuk. Den pink farvede har en mere fyldig blomst og hovedet er stort. Der er stadig en del tulipaner der ikke står i blomst, nogle blomstrer først senere i maj, så dem venter jeg på i spænding.
I torsdags klippede jeg græsset for første gang i år. Det var blevet ganske langt og klipperen kom virkelig på arbejde.
Men efterfølgende ser haven så velplejet ud og det er en fornøjelse at sidde og kigge ud.
I går var jeg til vinsmagning med dem jeg arbejder samme med. Det var rigtig sjovt. Vi startede med en blindsmagning og den eneste jeg kunne gætte var Amaronen. Efter vinsmagningen var der dejligt nybagt brød og oste/pølsebord. Dejlig afslutning på ugen.
I dag skal min mands niece konfirmeres. Han er taget afsted til Jylland alene. Jeg meldte fra, da jeg stadig har problemer med at sidde ned i længere tid. Vi har købt et smykkesæt til konfirmanten, guld perleørering med matchende halskæde. Og så fandt jeg sådan en sød fotoramme med lyserøde perler på, så den får hun også. Jeg holder på at give de unge mennesker noget de kan værdsætte i længere tid. Hendes storesøster fik noget lignende og de smykker går hun stadig med i dag, 3 år efter konfirmationen. Det er jo glædeligt.
Nu skal jeg ud og kigge om planterne i drivhuset mangler vand. En rigtig god lørdag til jer der læser med her på bloggen!