Viser opslag med etiketten politik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten politik. Vis alle opslag

fredag den 2. september 2011

Åndehuller

Findes der mange af. Når jeg cykler på arbejdet, langs de mange marker kommer jeg senere på ruten til Taastrup. Mange kender måske denne kommune af navn men ikke af "udseende". Jeg er blevet lidt imponeret over både Taastrup især Albertslund. Der er utrolig mange spændende åndehuller i begge byer, man ser dem ikke hvis man blot suser igennem dem i bil, men på cyklen opdager man lige pludselig hvor grønt og smukt der er. Forleden fik jeg øje på denne trækirke.
Den minder om en af de smukke norske stavkirker, men ligger i et beboet området i Taastrup. Og overfor kirken bor en meget haveglad person. Langs hele hegnet er der plantet dahlia og de står nu i fuld flot i alle mulige farver. Virkelig et smukt syn.
For at komme videre på ruten cykler jeg under motorvejen (vist Roskildemotorvejen) og cykler derved igennem Albertslund. Albertslund syd er bygget med en masse kanaler, ikke lige vellykket alle steder. Men ideen bag er at regnvandet løber i kanalerne, videre gennem vandhaverne og derefter via et å system til grundvandet. Derved belastes kloakkerne i kommunen ikke unødigt. Den ide er jo god og hvis man tænker på at Albertslund syd er bygget i 60erne, så er det imponerende at biologerne i kommunen, allerede dengang tænkte sig om. Problemet for de fleste andre kommuner er jo netop at AL vand løber ned i kloak systemet og derved sker de store oversvømmelser ved skybrud som vi har set flere gange denne sommer.
Men vandhaverne, som jeg nævnte er det sted hvor regnvandet løber hen.

Der er en del vandplanter som vokser vha næringsstoffer fra vandet. Her er smukt og jeg møder mange mennesker der er ude og lufte hund i området.
Fortsætter man over Roskildevej til Albertslund Nord, fortsætter de grønne områder.
De er så vigtige disse åndehuller, ikke kun i store byer som København men også i de mindre som de to nævnte Vestegns kommuner. De fleste eksperter på området er enige om naturen, dyrene og det grønne kan hjælpe stressede mennesker med at få lidt indre ro.
Apropos indre ro, så vil jeg meget gerne have at vide om valget nu er så godt TV som stationerne selv gør det til. Hvorfor skal der sendes valgprogrammer hver aften, i flere timer. Gider nogen virkelig se på Simon Emil Amitzbøl stå op råbe op som et lille barn der ikke får sin vilje. Eller høre Claus Hjort fortælle at han er den eneste der har forstand på økonomi, alle de andres planer er "luftige". Og skal vi trækkes med valgflæsk om det samarbejde som R og K, har tænkt sig efter valget? Man kan da godt forstå at folk har politiker lede. Det med at stå og svine sin modstander til, at fortælle hvad modstanderens politik går ud på og fremsige dommedags profetier om hvad der sker hvis man stemmer på modstanderens parti.....Det er virkelig at synke lavt. Så NEJ tak til det! Jeg gider simpelthen ikke høre på dem, de fleste virker meget utroværdige og vil sige hvad som helst for at blive valgt.  Jeg har hørt to politikere udtale sig troværdigt og sagligt, Johannes Schmidt Nielsen og Kristian Thulesen Dahl. Fra hver sin fløj og repræsentant for sin fløjs yderste punkt. Jeg stemmer ikke på nogen af dem, men det slog mig bare at jeg syntes de begge virkede ærlige og overbevisende og at de virkelig troede på det de selv sagde.
Ok, hvad havde de så med indre ro at gøre. Jo, min indre ro forsvinder når jeg ser tv med politikere. Så det bliver slukket, lige så snart der går valg i den. Så sætter jeg mig ud i haven, finder en bog og læser i , eller sætter mig ned ved gadekæret og kigger på ænderne.
 Så vender min indre ro lige så stille tilbage.

fredag den 30. april 2010

Noget så kedeligt som

politik er begyndt at interessere mig igen. Jeg har ellers være træt at politik de sidste omkring 10år. Efter Anders Fogh kom til magten troede jeg, at de fleste journalister var betalt af politiske partier. Jeg så ingen journalister stille kritiske spørgsmål til en regering, der næsten frit kunne sige og gøre som det passede dem. De journalister der så endelig stillede de kritiske spørgsmål, kom hurtig på glat is, da de alligevel ikke havde deres baggrunds viden i orden. Og det havde Anders. Han var uhyre professionel, hatte af for det. Men ikke for alle hans "kvalitetsreformer", som jo blot betød at der skulle skæres ned på alt. Ikke for hans behov for styring og dokumentering af alt mellem himmel og jord. Ikke for at ændre basale værdier i vores samfund, som at tage sig af de svage i samfundet. Og slet ikke for at skærer ned på vores undervisningssystem. For en regering der snakker om at satse på uddannelse, lyder dette jo besynderligt.
Ja jeg kunne nok blive ved i dagevis, men pointen var at, jeg i årevis har haft politiker lede, men nu er min glæde ved politik ved at vende tilbage. Og en af grundene er TV2 news. De sender tre af mine absolutte yndlingsprogrammer, "Presselogen" , "Tirsdagsanalysen" og Mogensen og Christiansen". Det er fantastiske udsendelser som i den grad har manglet i dansk tv. Herligt at der er liv i de kritiske stemmer og så er udsendelserne jo ganske morsomme.  Kender du det nye rejsebureau Lenes rejser?.
Og ønsker man en liberal tilgang til politik kan man læse Jarls blog, som faktisk er (selvom jeg ikke deler hans grundholdninger) rigtig godt skrevet. Mogensens analyse af politik er også et besøg værd.
Så er det sjovt at følge med i politik!

søndag den 4. oktober 2009

Jeg er utilfreds

Med vores regering, som jeg mener er ansvarlig for at vores samfund i dag, undergår en gevaldigt forandring, , ikke til det positive, men til et Danmark som jeg ikke genkender og som jeg slet ikke vil være en del af.
Tænk at politikere på Christiansborg tror at alle ledige snyder med understøttelsen, at alle ikke-etniske danskere ikke vil integreres, at nogle ventreorienterede reaktionære personer havde fabrikerede løgne angående den stigende drivhus effekt og at skattelettelser hjælper den almen danske borger.
Danmark er gentagende gange blevet kritiseret af internationale organisationer som værende et land hvor menneske rettighederne krænkes. Vi har haft en statsminister der har løget overfor folketinget angående grundlaget for deltagelse i krigen i Irak, en statsminister hvis standard replik var "der er ikke noget at komme efter" når der blev stillet kritiske spørgsmål, en statsminister der ikke ville bruge penge på miljøet, og som har skåret ned på vores socialsystem således at vi i dag ikke kan give hjælp til de svage i samfundet som har behov for det.
Gymnasierne og universiteterne er blevet gjort "selvejende", med det ene formål, at spare på uddannelserne.
Man har tilladt bankerne at give potentielle boligkøbere, afdragsfrie lån. I op til 10 år kan man undgå at betale af på selve lånet, man skal kun betale renterne. Det var en fed fidus, hvis ikke lige at boligpriserne faldt ret drastiskt. De var skruet op til et uvirkelig niveau. I andet lande har finanskrisen ikke ramt boligmarkedet så hårdt som i DK, men de har heller ikke haft den form for lån.
Jeg bliver voldsomt provokeret når jeg ser ministere i regeringen give usaglige forklaringer på de kritiske spørgsmål der stilles. Når vores nye statsminister, lille Lars, håndligt trækker på smilebåndet, ja så er det tydeligt at journalisten har misforstået et eller andet. Men, alt andet lige, er Danmark nok bedre tjent med ham end hans forgænger. Hvis det ikke kan være anderledes!!
Og det kan de næppe, for opositionen er åbenbart ikke klar endnu.....jeg ved ikke hvor længe vi skal vente på et seriøst udspil fra deres side. Kommer det ikke frygter jeg virkelig at Danskerne igen stemmer på VKO. At danskerne igen lader sig lokke af skattenedsættelser og af alt det andet "øregejl" som loves om op til valget.

søndag den 23. august 2009

Hmmm

Måske er der en grund til at ikke mange blogger skriver om politiske emner. Men jeg vover pelsen og skriver lidt om den seneste tids polimik angående Burkaer.
Nassar Khader, som jeg engang havde meget stor respekt for, har meldt ud at han og de konservative ønsker et forbud mod burkaer i Danmark. Det er ikke demokratiskt hvis man ikke kan se sine medborgeres ansigt.
Magen til sludder har jeg da aldrig hørt. Og jeg syntes ellers den beklædningsgenstand er et levn fra oldtiden, men at den skal forbydes fordi omkring 100 mennesker i Danmark går med den, tja det lyder jo helt tåbeligt i mine ører. Men er det ikke blot et udtryk for hvor desperate politikkere (og nogle mere end andre) er? Forslaget er vel fremsat for at hive stemmer fra DF?
Ja jeg ved det ikke, men hvorfor bruger Tv og aviserne så meget plads på sagen?
Glemt er allerede politiets aktion mod Brorsons kirken. Jeg syntes der skal meget til at ryste mig, men optagelser fra aktionen i forrige uge, var alligvel mere end jeg kunne klare. Selvom irakkererne er udvist og derfor skal ud af landet var der ingen rimelig grund til at gå så hårdhændet til værks. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan politiet retfærdiggør den brutale aktionen for sig selv. Men sagen burde giver meget stof til eftertanke og fylde meget mere i tv og aviserne. Istedet er det så burka sagen der fylder medierne. En ligegyldig debat, der er grundlovsstridig , og som derfor ender i ingenting. Tja, i mine ører siger det meget om medierne og deres vægtning af nyheder.
OPDATERING 30.8: I dag har politiet frigivet en video med deres aktion inde i kirken. For at fortælle os at de ikke var voldelige og kampklædte. Det er præcis det billede videoen giver, men ændre det på den voldelighed de optrådte med, uden for kirken?

søndag den 16. november 2008

Anders Fjols

Bliver formanden for Venstre kaldt her i huset. Og med god grund................vi kan slet ikke lide ham.
Jeg var ved at få maden galt i halsen, her til aften, da vi så TV avisen (eller hedder det nyhederne) hvor Venstre havde fremlagt en "ny" miljøvenlig plan for Danmark og fremtiden.
Venstre, som egen hændig, har sørget for at vi nu er år bagud andre lande hvor man satsede på vindmøller og anden alternativ energi. Men ikke i DK. Sådan noget koster jo penge, og dem skal vi spare på................Venstre som har amputeret miljøministeriet til næsten ingen ting. Som ikke syntes at miljøet var værd at spilde "energi" på og som ansatte Bjørn Lomborg som "ekspert" i klimaspørgsmål. Manden er samfundsvidenskabelig uddannet og har (undskyld mig sproget) ikke en Sk.. forstand på det naturvidenskabelige.
Nej lad os få Auken tilbage som Miljøminister......................han havde da forstået at vi må satse på andre energi former end de fossile....................noget som har taget Venstres topledelse 7 år!!!!

mandag den 8. oktober 2007

Politik

Her i huset ser vi ofte debatprogrammer på tv.
DR 1og 2 har nogle gode af slagsen. Nyhederne ser vi så tit som muligt, og alle disse programmer har det tilfældes at de omhandler politik.
Men det min mand og jeg ofte diskuterer er journalisters manglende evne til at være kritiske over for politikerne og politikernes elendige retorik.
Tag nu f.eks regeringen, her virker det som om at de alle sammen har deltaget i det samme spin-kursus. Hver gang der stilles kritiske spørgsmål, hver gang der slynges andre tal på banen end dem regeringen har valgt at se på, så er svaret det samme. Der må forligge en misforståelse, tallene er forkerte, man har ikke forstået hvad der blev sagt osv. Retoriken er ikke til at tage fejl af: den er afvisende og indbyder ikke til en diskussion om det reelle emne, men kun til en ordkrig om hvem der har de rigtig tal osv. Meget smart taktik , hvor fokus bliver fjernet fra bolden til manden.
Men hvor ender vi henne når vores politiker stort set ikke ønsker den demokratiske proces, men kun ønsker at det de har besluttet også bliver gennemtrumfet. Når kritik kun opfattes som noget negativt. Konstruktiv kritik måske kunne gøre slutproduktet så meget bedre.
Senest valgt Anders Fogh at nedgøre den kritik der var angående lønnen for offentlige ansatte.
Iflg ham var det nogle utilpasset venstreorienteret der kun var ude på at vælte regeringen. Det er sørgeligt at se en ellers intelligent mand udtale sig som et forfulgt barn. Det flytter fokus fra et reelt samfundsrelevant problem til noget der kun er et problem for regeringspartierne.
En af de bedre kommentare kom fra Lars Lykke. Han syntes åbenbart at journalister fra DR er nogle venstreorienteret problembørn, der kun er kritiske overfor regeringen, ikke overfor andre partier. Ved hjælp af denne form for retorisk undgik han at besvare spørgsmålet og dreje fokus. Journalisten formåede ikke at holde ham fast.
Og så kommer vi så til journalisterne. For, til forskel fra Lars Lykke, syntes jeg faktiskt at temlig mange af DR´s journalister er for dårlige til deres job. Her tænker jeg på dem man bruger som værter i debatprogrammerne. Rigtig mange af dem er tandløse, og uden match for så professionelle politikkere som Hr Fogh og Hr Lykke.
De får simpelthen lov til at glide af på de tunge spørgsmål.
Og hvorfor gør de det? Er journalisterne imponeret over politikkernes professionalisme?
Har de ikke lavet deres research godt nok?
Det er svært at gisne om, men måske er man bange for at gå for hårdt til den. Journalisten er afhængige af politikkere. På at de gider besvare deres spørgsmål, stille op til interviews osv. Man skyder jo ikke sig selv i foden med vilje.
Er vi nået der til hvor journalister er "gode venner" med politikkerne? Hvor de er bange for at miste deres levebrød, hvor alt ender i kammerateri?
Her tænker jeg f.eks på journalister der arbejder og næsten bor på Christiansborg. Mange af disse "tv-journalister" bruges ikke som værter i debatprogrammer men som en form for psykologere, der skal "tolke" politikkernes sprog og metode. "han siger sådan fordi..................................".
TV2´s morgentv er et rigtig godt eksempel på ligegyldig "hyggesnak" med politikkere. Her er man venlige og stiller bestemt ikke kritiske spørgsmål. Folk skulle jo nødigt få kaffen galt i halsen! Men det er populært. Og hvorfor? Er det fordi programmet viser at politikkere er mennesker, at de kan være sjove og interessandte (på tværs af partierne).
Er det det vi danskere baserer vores politiske tilhørs forhold på? Måske.
Partierne kæmper jo alle om at ligge i midten og hvilken forskel er der så? Ja så er der næsten kun det personlige tilbage. Hvem har den mest sympatiske personlighed?
Hvor er den professionelle journalist blevet af i dette spin-spil. Formår de ikke at at deltage i spillet?
Har de ikke et ansvar over for de danskere der ikke kan afkode spillet? Et ansvar der betyder at man forholder sig kritisk.

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...