Døden

I fredags var der fest i familien og hovedpersonen, en dejlig kvinde på 50 år, rejser sig op på et tidspunkt, for at holde en tale. Få sekunder efter falder hun om og er død før nogen kan komme igang med hjertemassage!
Det får virkelig en til at tænke på hvor skrøbeligt livet er, og at hver dag bør leves som den sidste
Nu sidder hendes mand og tre børn tilbage uden mor og ægtefælle. To af børnene er under 10 år!
Det er ganske enkelt slet ikke til at holde ud at tænke på hvor anderledes deres liv kommer til at forme sig uden deres mor.
Min mor døde for snart 6 år siden af tyktarmskræft. Hun var knapt 70 år, så jeg trøstede mig med at hun havde haft en godt liv i mange år. Hun var så afkræftet til sidst og lignede slet ikke den dejlige kvinde som hun engang var. Derfor var det en lettelse da hun døde.
Forløbet var ikke langt, men jeg nåede at "vende" mig til tingenes tilstand, og vi fik sagt farvel til hinanden på en rigtig god måde. Det har haft rigtig stor betydning og jeg er så ked af det på de stakkels børns vegne. De fik ikke sagt farvel til deres mor.