Viser opslag med etiketten kulturnat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kulturnat. Vis alle opslag

lørdag den 16. oktober 2010

Kulturnat

I går var vi til kulturnat. Vi startede, som sidste år, på L´education nationale i Lars Bjørnsstræde, hvor vi spiste middag fra det franske landkøkken. Stedet har ikke mange sidde pladser og bordene står så tæt at man næsten spiser middag sammen med dem ved bordet ved siden af. Der er vel 10cm mellem bordene, så romantisk hygge, bliver det ikke til. En "kom hinanden ved middag" er vel det rette ord. Men stedet oser af autentisk charme og det er også franskmænd der servere derinde.
Første stop var D´Angleterre, som havde åben i palmehaven. Da vi jo kun har oplevet huset udefra, måtte vi lige ind forbi. Og der var selvfølgelig kø. Men det var kø tiden værd. Indenfor serverede man varm kakao med flødeskum, super godt initiativ. Så fik vi historien om hotellet og specielt Palmehaven, som er opkaldt efter de palmer man fik sat i salen, og dengang for næsten 100år siden, var palmer meget dyre og unikke. Ikke noget som den almindelige borger havde som stueplante.
Før man fik det italienske glas loft var der gennemsigtigt glas og udsigt fra salen. Jeg tror faktisk jeg ville foretrække det sidste. Ikke at det italiensk loft ikke har sin charme, men det er oplyst af kunstig lys og det brød jeg mig ikke om. Det var uhyre spændende at se stedet, men stilen var ikke lige min kop te.
Efter besøget cyklede vi til Botanisk have som jo altid er et besøg værd.

Der var åbent i de store glashuse og flere udstillinger, blandt andet en med svampe. De er smukke og hvor findes der mange specielle. Svampeeksperter stod klar til at besvare spørgsmål.
Efter flere andre besøg cyklede vi langs søerne til Frederiksberg som efterhånden også har et stort udbud af aktiviteter på denne aften.
 Vi nåede at besøge LIFE, som min mand aldrig har været på og Retten, som ligger meget anonymt tæt på Frederiksberg Centeret. Her fik vi en rundvisning og så flere model over det nye retshus man starter med at bygge til næste år. Det så rigtig spændende ud.

Der er mørkt ved søerne om aftenen, men smukt. Der var placeret små lygter på søen i rød og hvid, muligvis pga kulturnatten. Måske kunne mit Canon kamera fange stemningen bedre, men jeg havde kun mobilen med.  Dejligt at billed redigeringsprogrammer lige kan gøre billeder en smule bedre.
Fortsat god lørdag til dig der læser med her

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...