Viser opslag med etiketten kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kager. Vis alle opslag

onsdag den 22. februar 2012

Syndens hule

Ja så har jeg lige skrevet et indlæg om mit nye sunde livsstil og sørme om jeg så ikke tager på fransk konditori og spiser kager.
Konditoriet Le Montmatre ligger i Oehlenschlægergade, en sidegade til Vesterbrogade og er bestemt et besøg værd, meget autentisk. Inden nogen tror at jeg er faldet af "vandvognen" skal jeg lige sige at jeg tog en lille bid af nogle af kagerne, resten spiste gemalen. Han har en meget sød tand og elsker kager. Og for at gøre det endnu mere uretfærdigt, så kan han spise alt han har lyst til. Han tager stort set ikke på. Sådan fungerer min krop desværre ikke, men når man stort set ikke spiser sød og søde sager, så bliver man tilfredsstillet med meget små bidder af noget lækkert.
I går var jeg i haven. Alt det visne fra stauderne skulle fjernes. Jeg nåede to bede, sikken en masse affald til komposten jeg fik lavet.
Fuglene fik også nye æbler og før jeg kunne nå at tælle til 5 kom en flok sjaggere og spise rub og stub. Det gik hurtigt og normalt bliver de underkuet af solsortene. Men ikke i går, der var de i flertal.
Jeg skal lige for en god ordens skyld oplyse at æblerne ikke var økologiske og at Sjaggerne var ligeglade. Alt blev spist.
Ovenstående foto viser meget fint hvor godt karmofleret sjaggerne er. Smuk fugl.

lørdag den 14. juni 2008

Saftig æblekage

















Billederne er fra det nye elefantområde i Københavns Zoo, nyd dem!

Den bedste æblekage er fra Camilla Plums spalte i Politiken. Jeg erstatter marcipanen med mandler (som hakkes i småstykker) og normalt laver jeg ½ portion, da nedenstående er til 2 kager. God fornøjelse.
Saftig æblekage til te
Til to mellemstore kager: 2 kg. Æbler, for eksempel Gråsten, Belle de Boscoop, Pederstrup. 250 gram smør, 375 gram sukker, 200 gram mel, 8 mellemstore økoæg, 100 gram marcipan, 100 gram kartoffelmel, 1 tsk. Bagepulver, sukker og eventuelt kanel til drys.
Skræl æblerne, skær dem i kvarter, tag kernehusene ud. Pisk æg og sukker til sukkeret er opløst i en mega æggesnaps. Smelt smørret og pensl to springforme godt og grundigt. Resten af smørret røres i æggesnapsen. Sigt de to slags mel og bagepulver ned i dejen og vend rundt til, der ikke er nogen klumper. Hæld dejen i formene og arranger æblebådene i dejen i et jævnt tykt lag. Der skal være næsten lige så meget æble som dej. Marcipanen skæres i små stykker og trykkes ned mellem æblerne. Drys med et lag strøsukker og kanel, hvis man vil have det. Bag ved 165 grader til kagerne er færdige, de skal være stivnet i midten. Det kan tage op til en time. Måske skal der folie over den sidste tid.
Køl af og spis kagen lunken eller kold.
Som med alle kageopskrifter skal den følges, hvis man vil have et ordentligt resultat. Dels skal sukkeret faktisk piskes, til det er opløst, dels skal melet sigtes i, og så er faktorernes orden ikke ligegyldigt.

søndag den 1. juni 2008

Kanelsnegle

Jeg er et produkt af min barndom. Ja det er selvfølgelig logisk, men at det har så stor en indflydelse på ens voksenliv kan alligevel være overraskende.
Jeg er medlem af FDB. Det er jeg temlig sikkert fordi det var min mor. Hun handlede altid i den lokale Kvickly, brugte flittigt sit medlemskort og fik tilsendt Samvirke. Jeg arvede altid bladet, men min far afbestilte bladet efter min mor døde. Jeg syntes det var et rigtig god forbrugerblad og bestilte derfor et abonnement for nogle måneder siden.
Der er stadig gode forbruger artikler, men den sidste udgave havde mere end det. Den indeholdte opskrifter på mad fra min barndom (krebinetter mv). Mad jeg nok ikke har smagt siden.
Og jeg faldt straks over kanelsneglene. Min yndlingskage og noget som f.eks svenskerne er eksperter til. Herhjemme er der langt mellem gode kanelsnegle hvis man køber dem hos bageren. Men det lykkes ind i mellem at finde den rigtig saftig snaskede udgave, f.eks hos bager Bodenhoff på Finsensvej.
Men i går havde jeg tid til selv at bage, og det er jo ikke den store kunst: smør, mælk, gær, æg, kardemomme, mel og kanel/sukker opblandet i blødt smør som "fyld". Det tager selvfølgelig lidt tid, da brødet skal hæve to gange. Men ventetiden er det hele værd. De blev rigtig lækre, tilpas snaskede og fugtige i dejen. Uhmmmmmm!!!

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...