Har man ikke bil på kan det være et problem at komme omkring på sådan en stor ø. Vi lejede derfor en dejlig Ford C-max Flexifuel (i Sverige kan man også køre på Ethanol). Nu er min mand jo den helt store VW fan, så her i garagen kan der kun stå sådanne tyske biler. MEN efter kørsel i C-maxen i 4 dage måtte han indrømme at det var en rigtig dejlig bil at køre rundt i.
Jeg bliver altså nød til at fortælle om vores hotel, fantastisk sted cirka 8km fra Visby, en gammel herregård hvor to kvinder har åbnet et lille hotel, Hotel Hallfreda som kun de passer.
Det var så smukt og lå så idylliskt at vi kunne havde tilbragt hele ferien i haven eller på vores balkon. Sikken en udsigt.
Værelset var ikke så stort, men nyistandsat med respekt for det gamle. Når sådan en renovering lykkes er det bare dejligt.
Jeg er ret overbevidst om at jeg kunne ligge hele dagen i sengen og
kigge ud af vinduet. Udsigten var
smuk. Træer og marker så lang øjet kunne se. Herligt.Men Gotland er jo så smuk, så selvfølgelig kunne vi ikke ligge på hotellet hele dagen, vi måtte ud og se noget.
Gotland består ikke af klippegrund, som resten af Sverige, men af koralrev og forstenet kalk rester af tropiske skaldyr. Resterne af den kalk der ikke er blevet nedbrudt af havet står i dag mange steder og kaldes Rauker. Disse præger kysten en del steder og specielt på Fårö, den nordligste del af Gotland.
De varierer i højden, men den største er Jungfrun, 12m høj.
Utrolig smukt og fascinerende landskab.
Gotland er også ved at blive kendt som det nordiske køkkens spisekammer. Her skal, efter sigende, findes mange gode råvarer f.eks trøffler, ramsløg, og asparges. Om de smager bedre end dem dyrket andre steder ved jeg ikke. Men den Gotlandske madkultur har virkelig fået en renæssance. Vi fik prøvet den på vores sidste aften og specielt deres lam smagte virkelig godt. Jeg har smagt alt for meget lam der smager lidt som uld og ganske forfærdeligt, men åbenbart ikke Gotlandsk lam.
Den blå blomst fandt vi overalt på øen, men jeg kender ikke dens navn. Måske andre gør?
Jeg vil ikke kede jer med en lang fortælling om vores besøg på stora Karlsö, det er nok kun os fugleentusiaster der kan værdsætte dette. Men der er mange alker og lomvier derude og de er så smukke så smukke. Vores tur i Lummelunda grotterne dropper jeg også, man kan selv læse om dem og om de tre drenge der opdagede dem i 50erne. Sjov historie.
På 4 dagen tog vi færgen til Oskarshamn, som vist kun er kendt for det atomkraftværk der ind i mellem ikke virker helt efter planen. Herfra går der ingen tog, så vi måtte tage bussen til Kalmar hvorfra vi ville udforske Öland endnu engang.
Denne gang fik vi endelig set det smukke kunstmuseum VIDA som desværre var lukket ved vores sidste besøg.
Jeg er meget glad for moderne arkitektur, noget af det, og syntes rigtig god om kunstmuseets bygninger. Udstillingerne var af moderne kunst og ganske spøjse.
Noget klassisk smukt var Solliden slot som er en slags sommerhus for den svensk kongefamilie. Et meget lille hus som man vel knapt kan kalde et slot? eller kalder man det blot slot fordi nogle kongelig bor der?
Den omkring liggende park var dog ganske smuk.
På Ölands sydspids så vi igen på fugle. Her er der mange gode fugletræk både forår og efterår. Men området er nu en udflugt værd også selvom man ikke er helt vilde med fugle.
Og selvfølgelig slottet, som nok minder mere om en borg og som også havde funktion som en sådanne.
