I November 2011 fik jeg det man kalder en personlig træner. Og det har vist sig at være alle pengene værd og virkelig noget jeg kan anbefale.
Nogle af mine rygproblemer stammer fra at jeg har tillært mig selv nogle forkerte bevægelser. Jeg løfter og belaster ryggen helt forkert. Det har jeg gjort i mange år og jeg har haft rygproblemer siden jeg var en teenager. Dengang tog jeg det ikke alvorligt, det skulle jeg nok havde gjort. At være bagklog nytter dog ikke meget.
I de seneste par år, før mine diskusprolapser, gik jeg i gang med diverse former for træning. Det endte altid med at jeg havde mere ondt end da jeg startede, og ikke muskel ondt, men kraftige nervesmerter i ryggen. Så hurtigt holdt jeg op med at træne. Efter min første prolaps fik jeg en masse øvelserne som fysioterapeuten viste mig, og som jeg skulle lave derhjemme. Men alligevel fik jeg altid problemer efter et antal gange. Rygsmerterne kom hurtigt tilbage. Efter min sidste prolaps skulle der ske en radikal ændring og jeg bestemte mig for at få en personlig træner. .Så nu træner jeg 1 gang om ugen i 1 time med min træner. Han retter mig når jeg bevæger mig forkert og kommer hele tiden med forklaringer på vigtigheden af netop den øvelse vi er i gang med. Fremskridt har der været mange af, store. Jeg har fået armmuskler, for ikke at tale om mavemuskler. Og når jeg mærker på min mave, er der kun 1 delle tilbage. Resten er muskler. Ja ok, jeg måtte også på "kur", kiloene havde af "mystiske" årsager nærmest angrebet min krop de sidste par år. Og lige så hurtigt som det går at få dem på, lige så langsomt går det med at få dem af igen. Men nu nærmer jeg mig en "passende" vægt ;)
Jeg er nu oppe på at træne 3 gange om ugen, en med træner, en til hold træning for ryg og maven og en hvor jeg selv laver alle de øvelser jeg har lært. Og det er virkelig en fornøjelse, både at træne men også at kunne mærke forandringerne i kroppen. Mine ben er nærmest som beton klodser, ingen deller der. Kun muskler ;)
Mine spændinger i skulderne er næsten væk og min kondition er blevet meget bedre. Jeg er overbevist om at det hele skyldes at jeg har "investeret" i en personlig træner. Jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg er umådelig sløv når det gælder træning. Men jeg kan jo ikke aflyse eller komme med undskyldninger hver gang jeg skal træne med ham. Så han er grunden til at jeg får trænet, ellers var det sten sikkert ikke blevet til det helt store.
Viser opslag med etiketten fitness. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fitness. Vis alle opslag
mandag den 20. februar 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)
Politikens undervisningspris?
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
-
og diset er det på disse billeder, fra Ringsjön i Skåne smukt og fredeligt. Og mandagstemaet.
-
en smut forbi Aarhus i februar, høj sol og cirka 15 grader. Vi lejede Donkey cykler. Super smart concept, man betaler via app og låser vi...
-
Nytårsaften går vi altid i teateret og der efter ud at spise. I år var ingen undtagelse. Vi var på Det Kongelige Teater til Nytårskoncert og...