Hachiko A Dog's Story

Nej, man skal aldrig sætte sig til at se en dvd der handler om venskab mellem mennesker og dyr. Ikke hvis man, som jeg, har let til tårer. Det er givet på forhånd når det drejer sig om dyr og deres loyalitet over for os mennesker. Jeg stortuder. Intet mindre. Da jeg læste på omslaget, at filmen handlede om hunden Hachiko og dens trofasthed overfor dens ejer, ja så burde jeg havde vidst hvad der var i vente. Men jeg skulle alligevel lige se den og hurtigt stod det klar at Lassie filmene havde fået en konkurent i hvilken film der kan få mig til at græde mest. Sikken en masse følelser de dyr kan vække i en!
Historien er sand og handler om en Japansk Akita hund der regnes for en af verdens mest trofaste. Den ventede hver dag på at dens ejer kom med toget hjem fra arbejdet. Men en dag kom han ikke tilbage. Han var død på sit arbejde. Hunden ventede alligevel hver dag, på samme sted og på samme tid, i 9 år efter ejerens død. I dag har man placeret en statue af hunden på pladsen.

Nu er det snart slut

med ferien, men vi har nået en masse:
Udstilling på Ordrupgård med Gustav Caillebotte, en overset impressionist. Meget smukke malerier, en del af malerens store lidenskab, roning og sejlads. Jeg gad nu godt have et af den hængende derhjemme.
Vi fik også set to rigtig gode film i biografen: Milk og Changeling.
To film der på hver sin måde er utrolig fængende. Førstnævnte handler om Harvey Milk der bliver den første åbentlyse homoseksuelle der vælges til offentlig embede i U.S.A. Spændende og rystende på en gang. Filmen tegner et portræt af Milk men også af USA i 60-70erne, hvor mange mente at folk der var "anderledes" var "farlige". F.eks blev der i nogle stater indført forbud for homoseksuelle lærer at undervise i skolerne.
Changeling er også en sand historie, I 1920'ernes USA forsvinder Christines søn sporløst. Efter måneder dukker en dreng op, som påstår at være hendes søn. Men selvom Christine giver ham husly, så ved hun at drengen ikke er hendes søn. I stedet fortsætter hun med at udfordre LAPD og andre autoriteters efterforskning af sagen. Og den slags gør en alenemor ikke ustraffet.
Begge film er utrolig godt lavet, er sande historier og med skuespiller der virkelig kan deres fag. De er alle pengene værd.
I dag skal vi på Arken og se Monet, Renoir, Gaugain og Van Gogh. Ustillingen er fra det Israelske kunstmuseum, Jerusalem. Jeg tror det bliver spændende.

Lad den rette komme ind.

I går var vi i biffen, i Vester Vov Vov og se ovenstående film. Den kan virkelig anbefales. Det er en lille smal svensk film, men rigtig gode skuespiller (børn) og med mange lag. Primært handler den om venskab. Men den er seværdig fordi den er en af den slags film som svenskerne laver så godt. Scenerne er skudt i en forstad i nordsverige, men sne overalt, ingen mennesker på vejene, langt imellem byerne og meget mørke. Den slags findes ikke i Danmark, ikke engang i tyndtbefolket syd eller nordjylland. Men det gør det i nordsverige. Filmen er smuk på en besynderlig måde. Og rørende, så selvom der står at filmen handler om vampyre, så lad dig ikke narre. Det gør den ikke!!!
Og så kan jeg lige benytte lejligheden til at reklamere for en anden film som er lige så seværdig. Den er udkommet på dvd, så benyt endelig lejlieheden til at se det lille mesterværk "Lars and the real girl", om Lars Lindstrom der har det rigtig svært med at møde piger, indtil den dag at en kommer i en kasse..............
Også den film, handler om det nære, familier, venner, kærester og Vester Vov Vov er stedet for sådanne film.

Hairspray

Jeg må overgive mig. Den nyeste version af John Waters hairspray er rigtig underholdende og med god musik. Min livret er bestemt ikke musicals, men ligsom jeg elsker Grease pga den gode musik og humoren, ja så er jeg blevet vild med hairspray. Her er de gode "negerne" (som de omtales i filmen) og de overvægtige.
Filmen er meget tro mod den originale, heldigvis er musikken dog opdateret noget og nogle af de originale skuespiller er også med. Ricki Lake ses kort i rollen som en talentspejder. Hun var Tracy Turnblad i den originale.
John Travolta som Tracys mor blev originalt spillet af Divine. Hr Travolta gør det faktiskt rigtig godt i rollen som svært overvægtig kvinde. Michelle Pheiffer er skøn som den onde ex-Miss Baltimore. Alle skuespillerne synger faktisk ganske godt.

Filmen er ganske politisk ukorrekt og Citatet "gid hver dag var negerdag" er ikke det eneste perle eksempel. En hel sang er dedikeret til den overvægtige Tracy "Tracy, jeg er din ligemeget hvor meget du vejer".

Se den endelig!