
På Drottningtorget var der marked med bøndernes egen avl og de havde de lækreste svampe, blåbær, honning, grønsager, frugt, æblemarmelader o.s.v. Et slaraffenland uden lige.

Malmø har også mange gamle bygninger som man har bevaret rigtig fint. De er ikke til pynt med huser diverse butikker og cafeer. Jeg syntes der er med til at give byen en ganske speciel atmosfære.

Tager man vejen ud fra Malmø city mod Svågerstorp støder man næsten på gården Katrinetorp, en gård som kommunen ejer og bruger til forskellige arrangementer. Desuden har man forskellige haver der er åbne for alle, blandt andet en engelsk have, køkkenhave, rosenhave o.s.v. Der er også en lille café, med rigtig dejlig og hjemmelavet mad. Ikke det store udvalg, men det der er, er altså godt. Caféen har en gårdhave og der sad vi faktisk og fik vores frokost. P.g. a den høje mur omkring gården var der dejligt læ og solen skinnede så smukt. Og selv på denne-ikke-alt-for-varme-spetemberdag, var stedet godt besøgt. Men kun svenskere. Jeg tror faktisk at os danskere vil overse den, da den hverken
ligger i city eller i nærheden af et indkøbscenter eller andet. Man skal vide at, her findes der en lille perle, og det gør svenskerne selvfølgelig.
Køkkenhaven var det sted hvor 4 forskellige personer havde fået lov at vise deres bud på hvordan en sådanne kunne se ud. Camilla Plum havde fået en grund til at vise sit bud på en køkkenhave og det samme havde John Taylor. Sidstnævnte står for Slottsträdgården ved Malmø slot og er også en kendt TV personlighed i Sverige. Han medvirker i tvprogrammet "fredag i haven" som vises på SVT og er vist oprindelig fra England, hans accent er i hver tilfældet meget kraftig, men også meget charmerende. Ovenstående billede er fra hans køkkenhave.
Slotshaven, hvor Hr Taylor er gartner er også et besøg værd. Det er efterhånden nogle år siden vi var der, men der er en lille planteskole og en cafe med en super beliggenhed. Lige ved slottets vold og med udkig til vold kanalerne samt hele slotsanlægget. Næste år må vi vist en smut forbi der igen.
Syntes man det kunne være spændende at besøg Katrinetorp kan jeg oplyse at der er julemarked den 3-5 December. Måske ses vi?











