Lidt hist og pist

Her sidder jeg så, på min chaiselong, søndag morgen, med kaffe og min dejlige bærbare på skødet. Udenfor skinner solen og frøken render rundt ude på terassen. Hun går ikke frit som de andre katte, det har vi prøvet, det sker ikke igen. Hun render ud foran alle bilerne på vejen og forstår slet ikke at "sådan noget gør katte ikke". På det området er hun noget mærkelig, slet ikke som de andre katte, der er bange for biler. Derfor er hele haven indhegnet så hun kan være udenfor, men ikke tilfare for sig selv og alle de andre. Måske er det fordi hun, før vi fik hende, boede i en lejlighed, måske er hun blot en meget atypisk kat.
Min mand ligger og snorker endnu. Vi har forskellige dagsrytmer. Jeg står op tideligt, han sent og det betyder så at jeg går i seng før ham. Hvilket faktiskt er fint, han snorker rigtig meget og falder jeg i søvn før ham generer det mig ikke.
Min gamle far var på besøg i fredags. Han er stadig meget tynd, men får spist nogle af de færdigretter jeg købte til ham, fra vores slagter. Han er vældig glad for dem. Kom til at tænke på den gourmet kok der lavede mad til et plejehjem i Ordrup. Det var bare dejligt at kokken syntes at mad til de ældre skal i fokus, at man ikke kunne være bekendt at servere den form for kønsløs mad som de fleste får. Og jeg kan kun give ham ret. I min studietid havde jeg bijob som hjemmehjælper, og mange af de ældre fik mad udefra. Jeg kunne næsten ikke kende forskel på de forskellige retter og de smagte stort set ens. Ja nu ikke at forstå sådan at jeg spiste maden fra de ældre. Men mange ville gerne have selskab når de spiste og syntes at jeg skulle have lidt af deres mad. Det blev taget ilde op hvis jeg sagde nej, så nogle gange måtte jeg spise lidt med. Og Fy hvor var jeg glad for at jeg ikke skulle leve af det. Desserten blev altid spist, maden lod mange af dem stå.
Mht min far så er det nok en kombination af, at de færdigretter han før har købt (de billige fra supermarkederne) ikke smagte af andet end det tredie krydderi og at han spiser mange af sine måltider alene. Det gør at mad ikke er så interessandt. Og det gælder nok for mange ældre.
Den tid man som hjemmehjælper har hos de ældre blev beskåret kraftigt i de 10 år jeg arbejde indenfor branchen. Jeg startede i min gymnasietid med besøg næsten på 3 timer, og flere gange om ugen. Tiden gik med kaffe, samtaler, indkøb og rengøring. Der var tid til det hele. Da jeg sluttede, var mange besøg på ½-1 time, en gang om ugen. Rengøring hver 2-3 uge, på 1-2 timer og indkøb var overtaget af nogle andre. Meget effektivt, blot ikke for de ældre som ofte havde behov for at snakke, hvilket der slet ikke var (er) tid til. Nogle af de hjemmehjælpere der arbejde med de ældre til hverdag var bare sådanne dejlige pligt opfyldende mennesker, der nussede om de ældre og ofte blev længere. Og tænk, jeg har set lønsedler på lidt over 12000kr før skat. For fuldtidsarbejde!!
Det er godt nok mange år siden, og muligvis også for nyuddannede SOSUer. Men tænk at man byder disse mennesker, der har et af vores samfunds vigtigste opgaver, en sådan løn. Der er måske en grund til at jobbet ikke er så attraktivt og at dem der arbejde med det gør deres arbejde og det var så det. Tænk at vi lever i sådan et rigt samfund og tager så dårlig vare på vores ældre medborgere. Jeg gruer virkelig for når jeg når den alder hvor jeg får behov for hjælp udefra. Det er da ikke et værdigt liv.