søndag den 11. september 2016

Jeg er blevet vinavler

Nej selvfølgelig er jeg ikke det. Men tænk, efter 5 år har jeg fået 5 store klaser druer på min vin (jeg tror det er fordi jeg har købt den i Sverige. Alt er bare så meget bedre derovre ;-)   )
Jeg har prøvet lykken før. Resultat: ingen druer, og en plante der visnede.
Så jeg var vild af lykke da jeg så denne grønne klase. Godt gemt mellem bladene. Den vokser på et rionet langs siden på en pergola jeg har på terrassen. Den har været lang tid om at komme igang, men vækst betingelserne har måske heller ikke været optimale. Et lille plante hul mellem fliserne. Men i år har den vokset, rigtig meget og nu syntes den åbenbart så godt om stedet at jeg er blevet belønnet med en masse druer. Skønt.
Og mine tomater vælter frem. Nogle af planterne har jeg købt på Gartneri Toftegaard ved Køge, andre i Bilka.
Men de smager alle samme rigtig godt. Pt er vores luksus problem at vi næste ikke kan nå at spise dem fordi der er så mange. Jeg tror jeg laver tomatsuppe her en af dagene.
Vejret har ellers været rigtig godt de sidste mange dage.
Det er en fornøjelse at cykle på arbejde hver morgen, selvom det faktisk er ret så koldt om morgenen og man må pakke sig lidt mere ind. Men det er så dejligt at få frisk luft før arbejdsdagens start og se solen stige op.


Selvom han er en flot fyr ham edderkoppen på billedet er der lige lovlig mange af dem på matriklen. De sidder ved mine tomater, chilier, foran vinduerne, foran hoveddøren ja over alt. Og det er helt fint, men deres spind sidder i vejen og det er ikke helt så lækkert at vade ind i en spind, især når man ikke helt ved hvor edderkoppen sad. Nej jeg er ikke bange for edderkopper, jeg er bare ikke så vild med at have dem kravlende på mig. Men et fascinerende dyr.


3 kommentarer:

  1. Tillykke med vinresultatet! Hvis dine druer er lige så velsmagende som mine, så har du noget at glæde dig til :-)
    Hvis du har for mange tomater, kan jeg varmt anbefale en eller anden chutney med tomater i. Plus æbler, men de er jo overalt på denne tid - også ude i naturen, hvor man bare kan plukke løs af dem. Så lidt chili og andet (google eller kig hos mig for opskrift) - det smager rigtig godt til både koldt og varmt kød.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg tror da lige jeg skal forbi din side og tjekke omskrifter, vi har nemlig også mange æbler :-)
      Er dine druer gamle? Jeg tænker at ham der boede der før jer har plantet dem og det er derfor i er så heldige?

      Slet
  2. Ja, det er en forholdsvis gammel plante - hvor gammel ved jeg ikke, men et eller andet sted mellem 10 og 25 år.

    SvarSlet

din mening:

Tur til Langeland, Lolland, Falster og Møn

 Og se lige vejret....vi havde alt for meget tøj med. Men se lige udsigten til et vådområde på Langeland, men en masse fugle  Vi overna...