torsdag den 26. maj 2016

Pinsetur i det jyske

Pinsen gik hurtigt. Vi var en tur i Sønderjylland. Vi startede øst på, overnattede på Løjt Kro og så de mange flotte slotte i den landsdel. Sønderborg slot, Gråsten slot og Augustenborg slot. Vi kørte over mod Svigermor (som bor ved Tønder) og fik lige set Emil Noldes hus og arbejdsplads i Seebüll .og kunstmuseet i Tønder (med de mange Wegner stole). Efter et ophold hos svigerfamilien tog vi til Ribe og så deres smukke kunstmuseum og en større fugle lokalitet lige udenfor byen. Vi overnattede i fine hytter på Ribehøj. På hjemturen så vi igen Keramik museet Clay i Middelfart. Jeg har aldrig været den store fan af keramik, men det museum er bare så spændende at jeg er blevet en stor fan af alt keramisk. Der var en særudstilling med værker af ægteparret der kalder sig Fulby, utrolig smukke værker. Vi sluttede turen i Korsør som vist er noget overset af de fleste. De har en flot fæstning ved vandet og en del meget smukke bygninger der i dag bruges til kunst og musik.
Christiansfeldt
 Restuarant Knapp

Sønderborg slot
 
Indgangen til Augustenborg
Gråsten slot
Tønder vandtårn, indrette med Wegner møbler


Nolde Museum
Ribe Kunstmuseum
Ribe domkirke med Carl Henning Pedersen malerier


Museum Clay
Museum Clay, Fulby keramik
En keramik ugle laved ud fra et Emil Nolde maleri. Står hjemme i haven og vogter. 

Sidste billede er et indkøb fra Nolde museet. En keramik ugle (jeg købte 2). Den er fremstillet ud fra et Nolde maleri. Historien er at uglen er fløjet ud af maleriet. Museet fremstiller hvert år unikke ting med udgangs punkt i Noldes kunst. De er så smukke og det er endnu mere fantastisk at komme ud i haven når de står derude og holder øje. Man bliver i godt humør hver gang man ser dem

2 kommentarer:

  1. Du er ikke den første, der omtaler keramikmuseet så positivt, så det ender med, at vi må tage os sammen til at gå inde og se det engang ved lejlighed ... jeg har det ellers lige som dig: Keramik siger mig ikke så meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. jamen jeg syntes bare keramik var kedeligt, men det museum var virkelig en øjenåbner. Utrolig smukke ting...der må I lige forbi :-)

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...