lørdag den 5. april 2014

Hvad spiser du?

Der findes utrolig mange bøger om hvordan man spiser sund. Der angives kostråd fra "statens" side og alle og enhver har en mening om hvad sund kost er. MEN er der hold i alle påstandende? Det kan virkelig være en jungel at finde ud af, og jeg har, pga mit job som gymnasielærer i biologi og kemi, læst rigtig meget om emnet. Der er snart ikke den kostbog jeg ikke har læst og sikken noget møj der er i mellem.Det var så nemt at undervise eleverne i "gamle dage", dvs ind til for få år siden. Her var devicen at hvis du indtager mere energi end du forbrænder ved sport mv, ja så tager du på. Sådan er det ikke mere. Man har efterhånden belæg for at påstå at det ikke gælder alle, nogle omsætter det de spiser meget hurtigt og optager meget lidt af energien i maden, medens andre har det helt omvendt. Forskerne mener nu også at hvis man skal tabe sig, skal der ske noget med kosten, hvis man skal leve længe skal man dyrke sport/motion.
At give enslydende kostråd til en hel nation er helt forfejlet, men måske er det ikke pointen. Pointen er vel helt simpelt at kostrådende er for dem der slet ikke ved noget om kostsammensætning? Flere undersøgelser peger på at vi spiser for mange kulhydrater, alt for mange. Kartofler, pasta, pastinak, brød mv er proppet med kulhydrater og selvom vi har behov for dem, får vi generelt alt for mange, og når det sker kan de omdannes til fedt.
Vores stofskifte, altså kroppens biokemi, er en kompleks størrelse. Vi er alle forskellige og derfor er vores biokemi også forskellig. Dvs vi kan alle omdanne mad til energi i kroppen, på forskellige måder.
Flere undersøgelser viser, at jo ældre du bliver, jo mindre har du brug for de hurtige kulhydrater, altså dem fra Brød, sukker, pasta mv. Dvs mange har held med vægttab hvis de skruer drastisk ned for disse.
Om man skal gå til ekstremiteter så som LCHF (Low carb, high fat), eller Palæo (low carb, high protein og en del andre regler) er vel op til en selv. Endnu har ingen undersøgelser vist langtidseffekten af disse livsstile, men nogle forskere advarer mod for højt indtag af protein, da nyrerene bliver overbelastet. Nogle spår endda at vi om en årrække vil se de første palæo-diet personer, men voldsomme nyrer problemer. Men disse ekstreme livsstile har jo altid været der. Jeg huske en veninde der var på en æggekur, suppekur osv. Heldigvis ikke noget jeg selv har prøvet, man må da virkelig komme til at hade æg hvis man skal spise det i flere måneder i træk?
Der er dog belæg for at påstå at hvis man højner protein indholdet i ens kost, så er man mæt længere tid. Og de fleste forskere er i dag enige om at det er alt afgørende at holde blodsukkeret stabilt, for ikke at opleve perioder med ekstrem sult. De er nemlig disse perioder hvor vi er modtagelse over for sukker. Man oplever nemlig en stor sukker trang i perioder med stort udsving i blodsukkeret (man måler her på mængden af glukose i blodet, glukosen stammer fra de kulhydrater vi indtager. De omdannes, via fordøjelsessystemet til glukose, der går over tyndtarmscellevæggen og ud i vores blod).
Afternoon tea på Longueville Manor på Jersey, et sukkerchok af det helt store 
Så blodsukkeret skal holdes stabil og det gør man f.eks ved at indtage langsomme kulhydrater. Det er derfor grønt er så sund. Ja en af grundende. De indeholder (for de flestes vedkommende) kulhydrater der optages langsom i kroppen, og dvs er medvirkende til at blodsukkeret holdes stabilt.
Tilbage til det med sukkertrang. Man har fundet ud af at sukker påvirker vores belønningssystem i hjernen. Det er det der skal sørger for at vi spiser,og som giver os en slags belønning, i form af velvære, efter vi har spist. Sukker påvirker altså dette center og vi oplever velvære når vi spiser det. Man kan ligefrem blive afhængig af sukker. Andre rusmidler, f.eks tobak, hash, kokain mv påvirker samme område i hjernen.
Men vi kan jo bare udskifte sukker med kunstige sødestoffer. Cola light, Pepsi max mv indeholder ingen umiddelbare kalorier, sødestofferne indeholder nemlig ikke noget energi. OG DOG. Man har fundet ud af at nogle forsøgspersoners hjerner reagerede negativt på at få sødestoffer istedet for sukker. Hjernen troede at der kom sukker og der var en "belønning", men den kom aldrig. Kompensationen var at disse testpersoner oplevede øget sult. Effekten udeblev altså, testpersonerne fik godt nok ingen kalorier, da de indtog sodavand uden sukker, men pga af den øget sult indtog de efterfølgende flere kalorier end en tilsvarende sodavand med sukker indeholdte.
Hellefisk med tilbehør på smørrebrøds Restaurant Schønnemann. Det er noget alle burde prøve
Men hvorfor er det så svært det med hvad vi skal spise. ja først og fremmest er det vel fordi vi omsætter det vi spiser forskelligt. Nogle tager på bare ved det mindste andre kan spise alt muligt. Dengang jeg var i 20erne kunne jeg spise alt hvad jeg ville, jeg var super tynd og tog aldrig på. Dyrkede ikke sport og var generelt meget magelig indrettet. Så gik årene og jeg tog stille go rolig på, godt hjulpet af mit rygstop og 2 diskusprolapser. Og så måtte jeg indse at der skulle ske et eller andet. Jeg havde det dårligt med overvægt og det var en pine at se fotos af en person jeg slet ikke kunne genkende.
Det er nu 3 år siden mit nye liv begyndte. Mit kostplan har været at skære helt ned på kulhydraterne, sort set intet brød,  pasta, sukker, ingen hurtige kulhydrater. Jeg får rigelig med kulhydrater fra grøntsager og nødder. Jeg savner det overhovedet ikke og de gange hvor jeg så endelig får en skive brød, ja så syntes jeg simpelthen ikke det smager af noget. Min sukker tolerance er helt utrolig lav. Jeg kan simpelthen smage hvis der er en smule sukker i en dressing. For mig smager det helt overdreven sødt.
Jeg har skruet noget op for mit proteinindtag. Ikke at jeg spiser en masse kød flere gange om dagen. Men jeg spise skyr (som jeg simpelthen elsker) om morgenen. Æg, bønner, fisk, grønt eller lignende, til frokost, og noget ligenden til aften, her gerne kylling, evt okse.
Vægten er hold i over 2 år og jeg er helt bevidst om at kiloene kommer på igen hvis jeg ændre på kosten. Så det gør jeg ikke. Det er ikke det værd.
Og jo jeg spiser is ind i mellem. ELSKER simpelthen is. Det er faktisk det eneste jeg kan sige at jeg savner. Gid jeg kunne spise is hver dag. Men ellers savner jeg intet fra min gamle livsstil. Måske er det allerbedste at jeg nu er kommet i mit livs form. Har altid hadet motion/sport. Virkelig hadet det. og det kunne også gå dengang, i de gode gamle dage, da jeg aldrig tog et gram på. Men forskning har vist at dem der dyrker sport/motion er bedre til at holde et vægttab end dem der ikke gør.
Men jeg ville have svoret at jeg aldrig ville elske det, men det er lige præcis det jeg gør. ELSKER det. Næsten lige så meget som is. Også kun næsten ;-)
Jeg havde på et tidspunkt en personlig træner, som lagde et program for mig, lige efter min anden diskusprolaps. Det var en rigtig god investering. Så blev det lidt ensformigt, og nu går jeg til al den fitness jeg kan opdrive. Styrketræning, konditionstræning,løbetræning. You name it. ELSKER det.....men hvis jeg skulle anbefale noget som er for alle, ville det være pilates eller yoga. Find et godt sted, et sted med veluddannet trænere, der retter hvis du laver øvelserne forkert. Det er helt fantastisk at kommer hjem fra Pilates. Det er som om alle led i kroppen er blevet løsnet og nu sidder rigtig. Hvis du ikke har mod på at gå til træning ude, kan man købe pilates dvdere fra en intelligente krop. Den bruger jeg også ind i mellem.
Og et godt råd til vægttab. Prøv at skær ned på de hurtige kulhydrater. Det er også kartofler og alle melprodukter. Og op for proteinen. Se om det ikke også virker for dig. Og lige for at være helt præcis, så er det en kost omlægning, ikke en kur der varer 6-8 uger. Men en investering i resten af dit liv. Så gør det hvis du har lyst og kun hvis du har lyst. Ellers virker det bare ikke på den lange bane.

4 kommentarer:

  1. Du har så ret - og det er vel efterhånden almindeligt kendt, at kure som sådan kun hjælper som at tisse i bukserne: meget, meget kort tid.
    Jeg var også supertynd til jeg blev 50. Så var jeg så dum at holde op med at ryge samtidig med, at jeg gik i overgangsalder. Det hævnede sig!
    Nu er min vægt konstant og har været det i 3-4 år - problemet er bare, at den er konstant for høj, men trods alt stabil. Jeg lever sundt, og (næsten) alle siger, at sådan er det bare, og hvis jeg har det godt og lever sundt, skal jeg ikke tænke mere over det - man kan ikke være 60+ og stadig veje <50 kilo.
    Det må jeg måske hellere tro på ... og jeg må indrømme, at jeg, på trods af min påståede sunde levevis, godt kan lide visse af de hurtige kulhydrater, men er heldigvis også god til salaterne og de gode proteiner. Og så skal/vil jeg helst have næsten en liter mælk dagligt, og jeg KAN ikke lide skummetmælk, så det bliver 0,5 % :-)

    SvarSlet
  2. Jeg tror simpelthen ikke på at man ikke kan være slank efter overgangsalderen. MEn det er nok hårdt arbejde at blive det, men sådan er det jo med mange ting. Jeg er også helt stål sat i min tro på at hvis man vil så kan man, det gælder det meste i livet. Med kosten kan man starte med de små ting. Jeg tror helt sikker du vil opleve et vægttab hvis du skar ned på de hurtige kulhydrater. Spørgsmålet er så om det er det du gider? Og hvis du har det fint som du har det nu er det vel også dejlig? Jeg tror ikke så meget på det med at vi skal veje noget bestemt, mere om vi har det godt med os selv. Det er vel det der er vigtigst. Og normalvægten dengang er ikke den man har senere i livet.
    Ind i mellem har jeg også problemer med en "hurtig" frokost. Hvis den ikke skal bestå af f.eks rugbrød og industripålæg, ja så bliver det bare lidt mere besværligt, så skal man sørme tænke lidt forud. Jeg skal huske at koge æg dagen før, evt bønner, huske at lave en kålsalat osv. Det glipper ind i mellem. Men jeg fristes faktisk aldrig til lige at tage en omgang pasta eller smørrebrød i vores kantine. Jeg har simpelthen ikke lyst. Når man ikke spise de hurtige kulhydrater til dagligt, kan man sagtens undvære dem. Og jeg skal lige sige at jeg før i tiden elskede franskbrød, pasta osv. Nu er det ikke noget savn.
    Fedt er ellers ikke det store udskældnings punkt mere. Man har jo fundet ud af at smør og fløde slet ikke er så slemt som antaget, altså de mættet fedtstoffer. Det med fedtafgiften var virkelig et selvmål af det helt store. forskningen indenfor området viste at det var transfedtsyrene der blev dannet i forarbejdet mættet fedt der var farlige. Men de blev forbudt herhjemme for mange år siden.
    Jeg prøvede ellers at drikke piskefløde i min kaffe i 2-3 uger. Det var underligt. Jeg ville lige prøve om jeg tog på ved at drikke det. Det gjorde jeg ikke og jeg tror rent faktisk at jeg indtog den samme mængde fedt som hvis jeg havde drukket skumme i min kaffe. For med fløde brugte jeg kun en lille skvat, med skummen skulle jeg bruge en del. Nye undersøgelser viser faktisk også at man skal have fedt for at tabe sig. Men jeg må indrømme at jeg nok ikke lige er til f.eks piskefløde i kaffen på den lange bane, det smager mig bare ikke.
    piskefløden indeholder også færre kulhydrater end alm. mælk.

    SvarSlet
  3. Dejlig læsning, Havehyrde. Dit indlæg sprudler af glæde og energi :-)
    Det er fantastisk, du er blevet så glad for motion, når det aldrig har interesseret dig tidligere. Men tror pokker du er blevet bidt af det, når du har fået en stærk ryg af det - plus alle de andre goder, som følger med.
    Jeg er 60+ og er heldigvis stadig forholdsvis slank alderen taget i betragtning. Men der sker et-eller-andet hormonelt ved 50 års alderen. Kiloene sætter sig andre steder end da man var ung. Det ses på alle, som har passeret 50 år. Livvidden bliver aldrig den samme, som da man var ung. Jeg er også bevidst om, hvad jeg indtager. Det eneste motion jeg dyrker er lange lufteture med hunden og lidt gymnastik og strækøvelser på gulvet i ny og næ. Det har holdt vægten nede i 15 år :-)
    Men jeg tror på, man kan blive helt bidt af fitnesstræning og løb. Jeg tør slet ikke prøve ... Så har jeg slet ikke tid til haven og læsning :-)
    God vind fremover :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Her i 40erne syntes jeg også at fedtet sidder underlige steder....primært på maven.....jeg har så svært ved at accepterer det, når nu kiloene er smidt. Men der sidder altså nogle deller på maven, endnu.... Jeg læste at koffein havde en eller anden effekt på et hormon , vist et stress hormon der kunne resulterer i at fedtet satte sig fast på maven. Det må være sådan noget der er sket med min krop....og måske også med dig ;-)
      Men det er da dejligt at du kan holde vægten med den aktivitet du omtaler, man kan sige at gå ture med hunden jo da også er super god motion.

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...