fredag den 26. juli 2013

Alle de tog ulykker

Kom lige lovlig tæt på da vi var på ferie i Frankrig. Vi brugte en af SNCF´s toge (de franske jernbaner) til at kommer fra Paris til Caen (Normandiet) og retur igen fra Granville til Paris. Udturen var dejlig behagelig, men retur turen til Paris var ganske forfærdeligt. Apropos at man nu mener at togulykken i Spanien skyldtes for høj hastighed, så sad jeg på vores tog tur og overvejet at stige af toget. Det virkede nemlig som om der blev kørt ALT for hurtigt. Jeg har aldrig prøvet at køre i et tog hvor man ikke kan sidde stabilt på sædet, men istedet må bruge benene for at holde sig fast. Ellers røg man simpelthen ud af sædet. Og dette var 3 dage efter togulykken i Frankrig. Om det også skyldtes for høj hastighed ved jeg ikke, men selv gemalen, der normalt er meget rolig, syntes det var en ubehagelig togtur. Og os der elsker at køre i tog. Strækningen i Spanien med det forulykkede højhastigheds tog, rejste vi på sidste år, da vi skulle fra La Coruna til Santiago de Compostela. Dejligt tog og meget behagelig rejse. Men sikke nogle forfærdelige billeder af toget der styrter i kurven.
Nok om al den ulykke, vi rejser jo med tog igen næste år.....for selvom der sker uheld er det jo ganske sjældent at de sker. Så man skal jo ikke forskrækkes til aldrig at tage toget mere, mon ikke det alligevel er en af de mest sikre transport former?

Efter vores besøg på Jersey, hvor man forresten så mange spændende biler, dyre sportsvogne, bil modeller som vi nok ikke kommer til at se andre steder, gik turen videre til Dinan, en gammel middelalder by, godt bevaret. Og Josselin, med det smukke slot
Og herfra videre til Carnac, en lille bitte by ved Bretagnes sydkyst som måske ikke er særlig kendt uden for Frankrigs grænser. MEN her står altså enorme mængder af Megaliths, disse kæmpe sten der nok er mest kendt fra Stonehenge. Stonehenge er dog yngre end Carnac, men bedre kendt. Nok fordi de er så store og placeret på den måde de er. I Carnac er stenene opstillet i rækker, alignments, 4 km lang. Der findes flere områder med disse sten, men Carnac er den største.
Fascinerende syn, grundet til vores besøg var at vi så en dvd om Stonehenge hvor man viste at megalitterne også fandtes i Carnac, og at de her var ældre og stensamlinger meget større.
Selve byen Carnac er en bade by og der var utrolig mange turister, primært franskmænd.
Vi kom til den konklusion at frankmænd (og kvinder) vel primært rejser i deres eget land. For hvordan begår de sig i udlandet. De er simpelthen så dårlige til engelsk, tysk eller andre sprog at det er uhyggeligt. Selv på hoteller har personalet svært ved at tale engelsk. På Avis (biludlejningskontoret), i byen hvor vi afleverede bilen, kunne ekspedienten ikke engelsk. Er Avis ikke et Amerikansk firma? På Best Western Hoteller havde man personale der stort set ikke kunne tale engelsk. Igen, er Best Western ikke en amerikansk hotelkæde. Lyder det som om vi var rystet? Ja så er det fordi vi var det.
Vi mødte unge mennesker på gaden (der skulle hjælpe os med at finde vej) som simpelthen ikke kunne et ord engelsk (ja eller andre sprog.....), kun fransk. Og sørme om der ikke var en mand, ansat ved de franske jernbaner, der blev så fornærmet på mig, da jeg spurgte til en ekspedient der kunne engelsk. På fransk fortalte han mig, at vi var i Frankrig og her talte man fransk. Sådan, så kunne jeg lære det (og heldigt for ham at jeg havde haft fransk og faktisk forstod hvad han sagde)
Nævnte nogen EU? Nej vel. Et fælles Europa? Nej det var bestemt ikke den følelse vi fik i Frankrig. Her havde man nok i sig selv.
Ok vi bor i et lille land og for os er det en selvfølge at man kan fremmed sprog. Men engelsk er jo næste ikke et fremmedsprog mere. Det er vel det internationale sprog som man anvender? Men den havde de vist misset i Frankrig. Og hvis det så bare havde været det.....men desværre har mange franskmænd også en meget uheldig arrogant attitude. Vi stødte ikke på 1, 2 eller 3 af den slags, men mere end 10 ganske ubehagelige personer. Og eftersom det ikke er min første tur ud i det franske, kan jeg med sindsro sige at jeg ikke generaliserer. For hver eneste gang jeg har besøgt dette smukke land, for det er det virkelig, har jeg oplevet denne meget uheldig side af en del franskmænd. Vi er blevet nægtet at stige ombord på busser, fordi vi ikke henvendte os til chaufføren på fransk, oplevet tjenere der ikke gad betjene os (turister generelt), Politibetjente der ikke gad besvare spørgsmål om hvad der stod på den (formodet) parkerings bøde vi fik, som selvfølgelig var på fransk. Ja der er desværre mange sådanne episoder.
Så selvom vi havde en dejlig ferie og så meget af de smukke franske landskab, ja så er det med en bismag i munden. Gemalen, som nok er den mest rolig og venlig person jeg kender, var ganske rystet over disse episoder, så han mener der skal gå mange år før vi skal til Frankrig igen. Og jeg tror han har ret. Vi er enige om at Frankrig er et smukt land og vi vil meget gerne se mere. Engang. Men vi er altså ikke glade for franskmændene......desværre, for der var selvfølgelig også en masse dejlig mennesker. Dem glemmer man bare lidt, og det er synd.
Nå men det blev til et lille side spor. Så resten af turen inden vi nåede til Paris er i billeder.
Vi nåede Rennes (hovedstaden i Bretagne) og Fougeres, men et kæmpe borg slot. Begge steder meget charmerende.
Og vores sidste overnatningssted før Paris, var Ducey. Og jeg skal da lige love for at det var idylisk, hotellet var en gammel mølle, placeret lige ved floden der gik igennem byen.
Her ses udsigten fra vores værelse. Og sørme om byen ikke havde et super godt spisested, men fransk landkøkken af bedste skuffe.
Og så havde de ikke en gård hund, men gård kat. Det var vist dens opgave at snakke med gæsterne og passe på hotellet.
Efter Ducey kørte vi bilen til afleveringsstedet og tog toget til Paris hvor vi boede på et dejligt hotel, tæt på alt, med super professionelt personale. Der ALLE kunne engelsk....ja og tysk og andre sprog. Jo jo, det kan godt lade sig gøre at finde engelsk kyndige.....men der er langt i mellem. ;-)
Fortsættelse følger.

8 kommentarer:

  1. Selvfølgelig skal I ud og køre med tog igen. Jeg tror nu nok, at fly er det sikreste transportmiddel, men fordi der sker en ulykke, behøver man jo ikke at blive paranoid.
    Mit franske er yderst mangelfuldt, men jeg prøver med den smule jeg kan, og har lært at sige på fransk, at jeg virkelig er dårlig til det, men om vi kunne hjælpes ad på fransk/engelsk.
    Jeg kom nemlig engang til at tænke på, hvor irriteret jeg bliver i Vestjylland, når jeg bliver tiltalt på tysk - og forventes at kunne dett sprog flydende, hvad jeg (heller) ikke kan. Men hvis folk forsøger sig så godt de kan, vil jeg meget gerne hjælpe så langt, jeg kan.
    Den tanke tog jeg med mig til Frankrig på en kanalbådsferie, hvor INGEN kunne engelsk så langt ude på landet andet end nogle få brokker, hvis jeg var heldig, men fordi de kunne mærke, at jeg virkelig var lige så dårlig til fransk, som de var til engelsk, men gjorde mit bedste, grinede jeg sammen med mange mennesker; vi fandt altid ud af tingene og jeg oplevede ikke en eneste arrogant holdning.
    Det var en meget tankevækkende erfaring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu starter jeg normalt på fransk når jeg er i Frankrig.....det hjælper ind i mellem. Men langt fra altid. Jeg kan forstå bedre end jeg kan tåle...så.
      Det ikke at kunne engelsk behøver bestemt ikke være et problem. Grækere er ikke då gode til engelsk, men de vil så gerne forstå det man siger. Og ved fælles hjælp gør de også.....I min erfaring er franskmænd helt unikke på det område. Selvfølgelig finder man mange sympatiske franskmænd, det er ikke pointen. Pointen er at jeg aldrig har oplevet så dårlige engelsk kundskaber koblet med arrogance, andre steder i verden. Kun i Frankrig. Det er værd at tænke over

      Slet
    2. Hmmm. Ja, det er værd at tænke over - og du har jo ret. Jeg var bare så positivt overrasket på den kanalferie over, hvor godt det gik, selv om ingen af os stort set forstod hinanden.

      Slet
    3. ja den følelse har jeg også haft,f.eks i Grækenland. De gør sig helt enormt store anstrengelser for at forstå hvad man siger....og omvendt. det lykkedes normalt altid. Men jeg beklager altså, jeg kan ikke sige det samme om en stor andel af franskmændende. Jeg har så mange oplevelser med dem at det ikke er et tilfælde. Både franskmænd i Frankrig og Franskmænd i DK. Jeg syntes jeg er utrolig imødekommende og venlig når jeg er i Frankrig og prøver altid på, et gebrokkent, fransk, at henvende mig til dem.....MEN jeg oplever altså igen og igen det med manglende engelsk kundskaber og så den arrogance....
      MEN deres land er bare så smukt, så om nogle år tager vi derned igen....så har vi "næsten" glemt disse episoder.
      Sjovt nok så havde vi lige haft nogle af disse uheldige episoder da vi tog til Jersey...og vanen tro oplevede vi kun søde venlige og høflige mennesker i UK. Vi blev hilst på i alle se små byer vi cyklede igennem, af ALLE vi mødte og i den anledning talte vi faktisk om hvor stor forskel der er mellem franskmænd og englændere....
      Selvfølgelig kan vi deres sprog, det hjælper jo en del....

      Slet
  2. Jeg blev lidt nysgerrig af dette og tidligere indlæg, hvor I nævner at I rejser med tog. Jeg synes det er frygtelig dyrt, men jeg hader at flyve og ville virkelig gerne feriere med tog. Hvis du på et tidspunkt har lyst til at skrive lidt om hvordan I rent praktisk holder togferie, ville jeg blive glad; hvor køber I f.eks. Billetter? Det siges at være betydeligt billigere at bestille i udlandet.
    Franskmænd er vist i en liga for sig, både hvad angår evne og lyst til at kommunikere på andet end fransk. Jeg prøver også at 'brokke' mig igennem, men har dog aldrig oplevet det så grel som I har. Landskab og mad opvejer dog i høj grad den noget tilknappede facon.
    Kanaløerne er noget jeg meget gerne vil opleve, så jeg glæder mig til at høre mere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ditte.
      Vi køber togbilletter på deutsch bahns hjemmeside db.de.
      Cirka 2-3 måneder før vires afrejse dag kan man bestille spar preis billetter, det gør rejsen rimelig billig. Alle lande har et national togselskab hvor man kan bestille billetter, tjek google for disse og husk at tilmelde dig nyhedsbrevene, så får du besked når der er billige billetter. Togrejser er ikke dyrere end flybilletter, hvis du tager alt med, transport til og fra lufthaven osv. Og nattog er en fantastisk opfindelse, så er man normalt fremme morgenen efter.
      Mht kanaløerne, så besøgte vi Guernsey sidste år, jeg skrev et blog indlæg om det....det kan du evt læse, som inspiration, ;-)

      Slet
  3. Wow - jeg synes virkelig, at I holder ferie de meste fantastiske og charmerende steder. Billedet af borg-slottet Fougeres gør mig helt beruset. Der er slet ingen moderne tegn på billedet. Derfor er det næsten som et kig ind i en helt anden tid.... wow!

    Til gengæld er jeg temmelig chokeret over de uforskammede franskmænd. Jaja, selvfølgelig har man hørt om det før. Men for det første troede jeg egentlig, at det var en mentalitet som hørte fortiden til. For det andet, så havde jeg nok ikke forestillet mig, at det var så ekstremt - jeg var slet ikke klar over, at det også var buschauffører og politibetjente. Jamen, det er da fuldstændig uacceptabelt.

    Men det er godt at du skriver om det. Jo flere mennesker som skriver om problemet, jo større er chancen for at det bliver ændret. Jeg har jo en formodning om, at mange franskmænd sikkert får en lidt dårlig smag i munden, når hører om sådan nogle historier. De pågældende franskmænd læser det selvfølgelig ikke - det ved jeg godt. Men der er jo da både ambassader som følger medierne i andre lande, og dertil er der også journalister, som rapporterer om, hvordan udenlandske mennesker oplever Frankrig og franskmændene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk det samme som dig hver gang jeg er i Frankrig....at det med de uforskammet og arrogante personer er fortid. Og hver gang bliver jeg lige overrasket over at erfare at der stadig er så mange af dem. Men jeg syntes at have opdaget noget "sjovt", nemlig at folk lige som accepterer at sådan er det bare dernede. I jagten på nogle spændende restauranter i Paris fik jeg læst en del anmeldelser på tripadvisor.com. Flere skriver om uforskammet tjenere og at det må man leve med hvis man vi spise på den og den restaurant. Det stod faktisk i ret mange anmeldelser. Og NEJ, jeg vil da ikke betale i dyre domme for at spise på en restaurant hvor personalet ikke har lært hvad god service er....
      Heldigvis findes der også steder hvor der er god service, dem fik vi også besøgt.
      Borg slottet i Fougeres var flot, der findes mange af den slags i Bretagne, så man bliver lidt "vant" til at se dem ;-) I Schweiz lå der 3 på række i et område vi besøgte for nogle år tilbage....jeg har nogle super flotte billeder med uvejr, lyn og torden over borgene.
      Men der er virkelig smukt i området og der er mange spændende ting at se, vi kunne sagtens havde brugt 4 uger derned i stedet for 2 ;-)

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...