Alle de tog ulykker

Kom lige lovlig tæt på da vi var på ferie i Frankrig. Vi brugte en af SNCF´s toge (de franske jernbaner) til at kommer fra Paris til Caen (Normandiet) og retur igen fra Granville til Paris. Udturen var dejlig behagelig, men retur turen til Paris var ganske forfærdeligt. Apropos at man nu mener at togulykken i Spanien skyldtes for høj hastighed, så sad jeg på vores tog tur og overvejet at stige af toget. Det virkede nemlig som om der blev kørt ALT for hurtigt. Jeg har aldrig prøvet at køre i et tog hvor man ikke kan sidde stabilt på sædet, men istedet må bruge benene for at holde sig fast. Ellers røg man simpelthen ud af sædet. Og dette var 3 dage efter togulykken i Frankrig. Om det også skyldtes for høj hastighed ved jeg ikke, men selv gemalen, der normalt er meget rolig, syntes det var en ubehagelig togtur. Og os der elsker at køre i tog. Strækningen i Spanien med det forulykkede højhastigheds tog, rejste vi på sidste år, da vi skulle fra La Coruna til Santiago de Compostela. Dejligt tog og meget behagelig rejse. Men sikke nogle forfærdelige billeder af toget der styrter i kurven.
Nok om al den ulykke, vi rejser jo med tog igen næste år.....for selvom der sker uheld er det jo ganske sjældent at de sker. Så man skal jo ikke forskrækkes til aldrig at tage toget mere, mon ikke det alligevel er en af de mest sikre transport former?

Efter vores besøg på Jersey, hvor man forresten så mange spændende biler, dyre sportsvogne, bil modeller som vi nok ikke kommer til at se andre steder, gik turen videre til Dinan, en gammel middelalder by, godt bevaret. Og Josselin, med det smukke slot

Og herfra videre til Carnac, en lille bitte by ved Bretagnes sydkyst som måske ikke er særlig kendt uden for Frankrigs grænser. MEN her står altså enorme mængder af Megaliths, disse kæmpe sten der nok er mest kendt fra Stonehenge. Stonehenge er dog yngre end Carnac, men bedre kendt. Nok fordi de er så store og placeret på den måde de er. I Carnac er stenene opstillet i rækker, alignments, 4 km lang. Der findes flere områder med disse sten, men Carnac er den største.
Fascinerende syn, grundet til vores besøg var at vi så en dvd om Stonehenge hvor man viste at megalitterne også fandtes i Carnac, og at de her var ældre og stensamlinger meget større.

Selve byen Carnac er en bade by og der var utrolig mange turister, primært franskmænd.
Vi kom til den konklusion at frankmænd (og kvinder) vel primært rejser i deres eget land. For hvordan begår de sig i udlandet. De er simpelthen så dårlige til engelsk, tysk eller andre sprog at det er uhyggeligt. Selv på hoteller har personalet svært ved at tale engelsk. På Avis (biludlejningskontoret), i byen hvor vi afleverede bilen, kunne ekspedienten ikke engelsk. Er Avis ikke et Amerikansk firma? På Best Western Hoteller havde man personale der stort set ikke kunne tale engelsk. Igen, er Best Western ikke en amerikansk hotelkæde. Lyder det som om vi var rystet? Ja så er det fordi vi var det.
Vi mødte unge mennesker på gaden (der skulle hjælpe os med at finde vej) som simpelthen ikke kunne et ord engelsk (ja eller andre sprog.....), kun fransk. Og sørme om der ikke var en mand, ansat ved de franske jernbaner, der blev så fornærmet på mig, da jeg spurgte til en ekspedient der kunne engelsk. På fransk fortalte han mig, at vi var i Frankrig og her talte man fransk. Sådan, så kunne jeg lære det (og heldigt for ham at jeg havde haft fransk og faktisk forstod hvad han sagde)
Nævnte nogen EU? Nej vel. Et fælles Europa? Nej det var bestemt ikke den følelse vi fik i Frankrig. Her havde man nok i sig selv.
Ok vi bor i et lille land og for os er det en selvfølge at man kan fremmed sprog. Men engelsk er jo næste ikke et fremmedsprog mere. Det er vel det internationale sprog som man anvender? Men den havde de vist misset i Frankrig. Og hvis det så bare havde været det.....men desværre har mange franskmænd også en meget uheldig arrogant attitude. Vi stødte ikke på 1, 2 eller 3 af den slags, men mere end 10 ganske ubehagelige personer. Og eftersom det ikke er min første tur ud i det franske, kan jeg med sindsro sige at jeg ikke generaliserer. For hver eneste gang jeg har besøgt dette smukke land, for det er det virkelig, har jeg oplevet denne meget uheldig side af en del franskmænd. Vi er blevet nægtet at stige ombord på busser, fordi vi ikke henvendte os til chaufføren på fransk, oplevet tjenere der ikke gad betjene os (turister generelt), Politibetjente der ikke gad besvare spørgsmål om hvad der stod på den (formodet) parkerings bøde vi fik, som selvfølgelig var på fransk. Ja der er desværre mange sådanne episoder.
Så selvom vi havde en dejlig ferie og så meget af de smukke franske landskab, ja så er det med en bismag i munden. Gemalen, som nok er den mest rolig og venlig person jeg kender, var ganske rystet over disse episoder, så han mener der skal gå mange år før vi skal til Frankrig igen. Og jeg tror han har ret. Vi er enige om at Frankrig er et smukt land og vi vil meget gerne se mere. Engang. Men vi er altså ikke glade for franskmændene......desværre, for der var selvfølgelig også en masse dejlig mennesker. Dem glemmer man bare lidt, og det er synd.

Nå men det blev til et lille side spor. Så resten af turen inden vi nåede til Paris er i billeder.
Vi nåede Rennes (hovedstaden i Bretagne) og Fougeres, men et kæmpe borg slot. Begge steder meget charmerende.

Og vores sidste overnatningssted før Paris, var Ducey. Og jeg skal da lige love for at det var idylisk, hotellet var en gammel mølle, placeret lige ved floden der gik igennem byen.

Her ses udsigten fra vores værelse. Og sørme om byen ikke havde et super godt spisested, men fransk landkøkken af bedste skuffe.
Og så havde de ikke en gård hund, men gård kat. Det var vist dens opgave at snakke med gæsterne og passe på hotellet.
Efter Ducey kørte vi bilen til afleveringsstedet og tog toget til Paris hvor vi boede på et dejligt hotel, tæt på alt, med super professionelt personale. Der ALLE kunne engelsk....ja og tysk og andre sprog. Jo jo, det kan godt lade sig gøre at finde engelsk kyndige.....men der er langt i mellem. ;-)
Fortsættelse følger.