Sikken tiden dog går...

Det er helt uhyggeligt som tiden går hurtigt. Det var som i går at der stadig lå sne i haven. Nu er påske og pinseliljerne her, smukke og duftende. Nogle af mine absolutte yndlings blomster. Jeg har efterhånden en stor samling. Jeg kan ikke huske navnene, men det er også helt ligegyldig. Bare de er der.

Vi har knoklet rund i haven de sidste mange weekender. Der er altid så meget der skal ordnes efter vinteren. En af de større projekter var at sætte et element op i vores overdækket terrasse, med glasruder. Det baksede gemalen en del rundt med. Men nu sidder det der og giver læ og det er super dejligt at sidde ude om morgenen og nyde en kop te og læse avis. Nu skal det bare males.

Der er desværre ingen solsorte unger tilbage i haven. Der var to reder, og Stribe tog i hvertilfældet den ene unge. Jeg hader simpelthen lige den egenskab ved katte. Hvad er det dog for noget at dræbe for sjov. Hvis det så bare havde været fordi den var sulten. Men de forkælede katte her på matriklen får rigeligt at spise, så...
Jeg undre mig egentlig over at der rent faktisk er solsorte der overlever? For de er så nemme byttedyr for katte. De kan ikke helt flyve, de tror de kan gemme sig på jorden. Men lugt sansen er jo nærmest lige så vigtig for katte og de kan simpelthen snuse dem op.
Stribe har nok ikke taget dem alle, skaderne plejer også at være hurtige, og vi kan jo ikke rende ud hver gang der er solsorte alarm. Og det er der tit. Til sidst hører man det ikke mere....
Redekassen med kamera er oppe og er allerede beboet. Småfuglene elsker simpelthen den kasse. Pt render to musvitter rundt og samler kattehår op fra haven. De bruger det til rede materiale, så noget gavn har fuglene dog af vores katte ;-)
Lørdag mødtes jeg med en veninde i byen, hun havde taget sin ældste datter med, der var blevet 16 år. Hun ville gerne med mor på cafe. Sød pige, men hun var ikke rigtig tilstede. Mobilen kaldte.
Det er noget jeg virkelig lægger mærke til. Hvordan unge mennesker ikke er tilstede mentalt. Det samme gælder mange af mine gymnasieelever. De er simpelthen slaver af "at være på". At kommunikerer med alle andre end dem der står foran dem, i nuet. Bliver de ikke stresset? Tænk, at skulle være så mange "steder" på en gang? Jeg holder tit et lille oplæg for eleverne, om det at holde fokus og opmærksomhed og om deres sanser. Om hvordan de andre sanser lukker lidt ned når man overstimulerer en. Jeg gør det fordi jeg ofte oplever at de siger de har læst lektier og i realiteten er det blot at de har haft bogen fremme og ment at de har læst. For det med at koncentrerer sig om svært læsestof, samtidigt med at de er på facebook, ser tv, hører musik osv. Det er stort set umuligt. Jeg håber på den måde at de, næste gang, tænker over hvad de laver samtidigt med at de "tror" de læser lektier.
I dag arbejder jeg hjemme, så lige om lidt skal jeg op og træne. Det er så dejligt at starte på den måde, man får rigtig meget energi til resten af dagen. Resten af dagen står på at rette opgaver og forberede undervisning. Men måske jeg ikke når et smut i haven. Køkkenhaven er ikke helt klar endnu.