søndag den 10. februar 2013

Lidt forår

Er det blevet til. Inde i huset. Jeg kom forbi min yndlings blomsterbinder, Elsebeth, og måtte eje et par at hendes arrangementer. Her var der gang i foråret og man blev helt glad af at gå rundt i butikken. Der er et eller andet med forårsblomster. Man er vel underernæret mht farver pga vinteren?
Butikken ligger i Rødovre Centeret, der for anden gang på kort tid, er ved at bygge ud. Det må gå godt for dette forstadscenter og det gør det bestemt. Nu får vi også et stort biografcenter, og en masse nye butikker. Hvem sagde finanskrise?
Bahne havde fået ny vinduesudstilling og det var  Kaj Boyesens papegøjer. Hvor er de dog smukke...........jeg overvejede at købe en, men hvad skulle jeg egenlig bruge den til? Jeg er ikke den helt store fan af for mange nips på hylder og reoler, så de smukke fugle blev i butikken. Jeg må nyde dem på billederne.
 Er de ikke skønne?
Jeg kommer tit forbi Rødovre centrum. Jeg går til gymnastik hver lørdag næsten lige ved siden af. Underviseren er 80år. Jo du læste rigtigt og jeg var uhyre skeptisk da jeg startede. Al skepsis er gjort til skamme, hun er lang mere mobil og smidig end så mange andre, ikke kun i hendes alder, men langt yngre. Jeg håber sørme at jeg kan være lige så rørig og aktiv når jeg når den alder.
For nogle uger siden var vi i operaen, jeg er ikke vild med bygningen uden fra, men de smukke loft lamper er virkelige en fornøjelse at se. Udsigten fejler heller ikke noget.
Lige nu sidder jeg i sofaen i stilheden, kun afbrudt af vores gamle kats (16år) højlydte snorken. Den har gigt i det ene ben og dens pels er rigtig grim. den har problemer med at få rengjort den ordentlig. Men sådan er det at blive gammel, dejligt at der så er hjemmehjælpere til stede, der kan rede ens pels og klippe knuder ud. Dejligt, så længe man kan sove på sofaen hele dagen.
Søndag morgen, med en kop kaffe og den bærbare. Udenfor er der hvidt overalt, 3 cm ligger der nok. Dagen byder på afslapning, en gåtur i skoven og en krimi. Jussi Adler Olsens "Marco effekten". En af de bedre bøger jeg har læst i dette år. Jeg har rydder op på vores mange bogreoler og har fundet en del havebøger som jeg ikke bruger. Intet smides ud, overskud fra vores hjem gives til den lokale Frelsens Hær butik (eller er det en Dansk Røde Kors butik?). Men måske jeg heller skulle give dem til andre have entusiaster?
God søndag til dig der læser med her.

15 kommentarer:

  1. Skønne blomsterarrangementer, det ser godt ud, og så er det dejligt med lidt forår i stuen.
    Jeg tror da du skal tilbyde de havebøger til andre have entusiater. Der kan sagtens være nogen, som bor i nærheden af dig, der gerne vil have dem. Tag billeder og sæt dem på bloggen, det er en god idé.
    Hilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en mulighed, den er god, men lidt bøvlet for mig;-)

      Slet
  2. Blomster, kaffe, computer og en god bog - så kan det ikke gå galt på denne dejlige søndag:) Jeg har også lige læst Marco Effekten og den er spændende, men jeg synes at jagten på Marco trak ud i længden. Jeg kom til at tænke på om Jussi har haft tankerne på at det skal blive i film, for den er mere actionpræget end hans andre bøger.
    Jeg griner lidt af din gymnastiklærers alder og tænker på Margurite Viby's "ned i knæerne og op på tæerne":))) Jeg kan sagtens grine for jeg er begyndt til afspænding og var yngste "pige" på holdet og det var lidt morsomt at stå og svinge armene til "Det' hammer hammer fedt" spillet på noget der lød som Hammondorgel - unægtelig noget andet en musikken i en fitnesscenter.
    Jeg bliver også nysgerrig efter at se hvilke havebøger du har ryddet ud?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også, langt, den yngste på holdet....og musikken lyder lidt som dit. Sidst var der lidt James last.......partymusik. Og som du selv siger, lidt noget andet end i mit fitness center. Her bliver der nogle gange lige lidt for tekno for mig. Men James Last er nu ikke lige min generation eller min kop te....;-)
      Måske lægger jeg en list med havebøgerne ud....så kan man selv betale portoen.....men mon folk så er interesseret?

      Slet
  3. Flotte fugle.
    Er startet på Marco effekten, men synes også den er lidt langtrukket, de andre af hans bøger har jeg læst på få dage.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg syntes nu godt om bogen........den før syntes jeg var langtrukken....men sådan er det jo med smag, den er individuel ;-)

      Slet
  4. Jeg håber din søndag blev så dejlig, som den lød til at blive :-)

    Det er nogle smukke forårsblomster, du har købt hos Elsebeth. Jeg husker endnu den smukke lagkage, du engang købte dér.
    Kaj Boyesens papegøjer er søde, men man skal næsten have en hel flok, som den på væggen, hvis det skulle være.

    Din kat ligner ellers en lille killing på billedet. Det er et stort plus, at have hjemmehjælpere til at ordne pelsen, når kræfterne ikke rækker så langt længere :-) Jeg tjekkede også numsen på min gamle kat i tilfælde af, hun ikke kunne nå om.

    Jeg er også begyndt på Marco Effekten, men har lidt svært ved at komme rigtigt igang. Men den er blevet anmeldt som den bedste i serien, så den fanger nok på et tidspunkt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde en rigtig dejlig søndag....en lang gåtur i skoven, i frisk tempo og så så vi nogle naturvideoer samt den tyske film, det hvide bånd. Dn var ganske god og uhyggelig...
      Jeg havde faktisk også lidt svært ved at komme rigtig i gang med Marco effekten,

      Slet
  5. Jeg vil inderligt gerne hjælpe dig af med dine overskud af havebøger, hvis ikke andre mmelder sig på banen!

    Der er flæere grunde; dels læser jeg ikke ret meget ad gangen (pga. den der skade, jeg har) og så nyder jeg billederne i stadet for.

    Dels savner jeg konstant inspiration, fordi jeg jo er aktiv på HAVEFOLET. :)

    Jeg bor i Bagsværd på Sjælland - aner ikke om det er langt væk fra dig, men ellers kan vi måske lige skrive sammen om det?

    Min mailadresse er: marianne [snabela] kontekst [prik] net


    PS. skøn udsigt til marmorkirken (Frederikskirken) i Kbh. Jeg har boet i Nyboder en del af min barndom - så det vækker gode minder!

    SvarSlet
    Svar
    1. (( Nå det gik lidt stærkt med skriveriet... træk lige selv bogstaver fra og læg lidt til - håber det giver mening alligevel). :)

      Slet
    2. Hvis det bliver til noget med bogdonationen bliver det ikke medafhentning her på matriklen. Beklager det bliver for bøvlet for mig. Så heller at interesserede sender en frankeret svarkuvert, så kan jeg aflevere det hele på posthuset og så er alt ude af døren. Men jeg har ikke lige bestemt mig.

      Slet
  6. Jo det er skønne papagøjer, men jeg kender det godt: Hvert enkelt nips er dejligt og/eller fyldt med minder, men tilsammen kan de hurtigt give et meget rodet indtryk.
    Jeg har den samme mening om Marcoeffekten, men den blev bedre hen ad vejen. Jeg synes dog stadig, det er den mindst gode af hans bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ryddet gevaldigt ud i nipse ting indenfor de sidste par år. De er sjove at købe, men som du selv skriver, så ser det ofte rodet ud når man har dem stående. Jeg gad nu godt have et papegøje træ stående, som det på billedet. Hvis huset var 400kvm.Men søde er de nu. Min yndlings Jussibog er fasandræberne. Kvinden i buret var ganske enkelt uappetitlig og for voldsom. Marco effekten syntes jeg nu er ganske god ;-)

      Slet
  7. Skønt med lidt forår i stuen Lone......papegøjerne er helt fantastiske som du viser dem der i birketræet - jeg fik den med det gule hoved i julegave og han bor nu ude i vinduet i min udestue - her passer den perfekt ind ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. jamen de er bare skønne, de smukke papegøjer. Heldigt at du har en, den passer sikkert super smukt i din nye udestue ;-)

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...