Lidt mere vildmark

Hundeslædetur i vildmarken var en helt fantastisk oplevelse. Intet nordlys, men fuldmåne, -31 grader og stjerneklart. Alt var stille, kun afbrudt af ens eget åndedræt, slædens knirken og hundenes prusten. Som at være i et eventyr. Man skulle dog holde godt fast, ellers var der stor chance for at falde af og det lå ikke lige på ønskelisten, Slædens skinner var temmelig skarpe. Men ingen uheld på turen.
Vi fik fika i et telt ude i ødemarken, heldigvis var der også et bål, for det var koldt. SUPER koldt. Vi havde vores 4 lag på og ud over dette fik vi udleveret en termo kedeldragt  og termostøvler samt hue og ekstra vanter. MEN alligevel var mine tæer lige ved at fryse af. Jeg fik taget to fotos, inden mine fingre også var ved at fryse af. De eneste der var glade for kulden var hundene.........de var lidt utilfredse med at vi andre skulle varme os og holde hvil i ½ time. De ville bare ud og løbe mere.
Men det var en kæmpe oplevelse.
Elg safari blev det også til. Der er enorme mængder at dette besynderlig dyr heroppe, de spiser af buskene langs elevene.

Smukt så det ud, forsigtige elge i Norrbotten.

Vi fik set flot nordlys, men billederne blev desværre ikke gode. Vi havde fået tips om et sted i udkanten af Kiruna hvor der var stor sandsynlighed for at se fænomenet. Og det gav bonus. Vi mødte en flok meget entusiastiske kinesiske universitets studerende der nærmest overfaldt os. De ville med ud til det "hemmelige" sted. Og de var så glade for at følges med os, da vi kunne spotte lyset lidt før de store "udbrud". Så vi stod, ude i mørket, uden for Kiruna, med kinesere der udbrud glædeshyl hver gang vi så nordlys. Jo jo hver gang. Det var lidt surrealistisk.....men en sand historie, sådan noget der gør rejser sjove. Efter 1 time frøs de så meget (de var mere smarte end praktiske klædt) og så kom de alle og sagde pænt farvel og tak for i dag. Høflige unge mennesker, der læste på universitetet i Paris, og som havde taget en meget lang vej med flyveren (en masse stop-over).
Mit bedste nordlys billede ser i her

Før vi så den grønne farve lignede det blot hvide skyer, men pludselig skiftede de farve til grøn eller rød og så dansede de over himlen for derefter at forsvinde. Meget fascinerende, og vi så en del, også selvom solaktiviteten i området var lav. Men generelt var den højere netop nu, da der er maksimum for øjeblikket. Efter nytår lover de dog meget større aktivitet. Der har vi desværre ikke ferie, men hvis vi venter 10 år kommer den samme gode periode igen. Man skal dog booke alt heroppe i god tid. Hotellerne var overbooket, det samme var alle turene ud i naturen. En del lejede så biler, men der er store fordele ved at have en lokal guide med. De kender området og vejene og kan lede efter de bedste nordlys steder.
Verdens største jernmalms mine ligger også heroppe. Vi kørte derfor ned i undergrunden, vi måtte jo se hvad der skete der nede. 2km nede ligger Kirunas mest befærdede vej. Det er den svenske stat der ejer værket og jeg tænkte på de muligheder vi kunne have i DK hvis vi havde den samme undergrund som svenskeren. Måske kunne vi helt droppe skatten. Vi fik jo lige en reklame introduktion til stedet og de mange milliarder trillioner kroner de tjener. Det burde kunne financierer hele den danske stat med et enkelt af disse værker. i Sverige har man selvfølgelig flere og med forskellige råstoffer. Jeg mener det er kobber i Falum. Den specielle svenske røde farve (Falumrød) er lavet ud fra en kobberforbindelse.
Et lille sidespring, jeg er kemi uddannet og lidt nørdet når jeg ser sådanne steder. Jeg kan jo bruge det i min undervisning. Og har også kufferten fuldt af jern pellets, små kugler af jern som er den form som man transporterer jernet videre til slutmålet.
Godt nytår til dig der læser med her