lørdag den 22. december 2012

I dag var vi en tur ude på Arken og se udstillingen "India Now". Anderledes og spændende og vi efterfulgte besøget med brunch i cafeen. Normalt er der totalt proppet, men ekspedienten havde os helt for sig selv, højsæsonen var ikke lige her op til juletid. Men brunchen var rigtig lækker og udsigten over strandparken og Køgebugt var smuk, så vi nød stilheden.
2. februar 2013 udstiller Carl Henning Pedersen, og den udstilling skal vi selvfølgelig ud og se. Han har jo eget museum i Herning, det så vi for 10 år siden, imponerende og nok det eneste kendskab jeg har til Herning. Hvilken relation kunstneren havde til byen ved jeg ikke, men blot bygningen i sig selv er turen værd.
I går var jeg til julefrokost på jobbet, inden stod idrætslærerene for step aerobic og floorball, super godt og så fik vi forbrændt kalorierne inden frokosten. Vi har en "spådomsquiz", en hvor vi året før skal gætte på hvad der sker i året der venter forude. Svarene gemmes til den efterfølgende julefrokost hvor en vinder kåres. Og en stor taber hånes. Alt sammen i en god tone. Det eneste jeg håbede var så at jeg ikke var den med laves antal rigtige. Og heldigvis løb jeg ikke med bundplaceringen ;-)
I morgen skal vi ind og se Hobitten, forhåbentlig når vi hjem før snestormen.
Juleaften skal vi til min søster, jeg nyder virkelig at det ikke er os der står for arrangementet i år. Selvom det er hyggeligt, er det meget tidskrævende og noget stressende. Man slapper først af efter middagen, og på det tidspunkt har man arbejdet i 2-3 dage med alle forberedelserne. Jo godt det kun er hvert 3-4 år at det er os der står for tur.
Efter julen drager vi så afsted til Kiruna for at se nordlys. Vi følger vejr udsigten for området, nøje, men det ser ud til at der er 1-2 aftener med stjerneklart og dermed super chancer for at se nordlyset
Den ene kuffert er fyldt med skitøj. Det fylder en del at skulle have varmt tøj på, men pt er der -25 grader, så vi tager ingen chancer.
Rigtig glædelig jul til dig der læser med her.

4 kommentarer:

  1. Du ønskes også en rigtig glædelig jul og en god tur til Kiruna..;-D

    SvarSlet
  2. Det er meget rart at kunne slappe af bare en gang imellem til jul - det er første år med bare os to, ellers har mindsteantallet været fem.
    Jeg håber og håber for jer, at I må se masser af nordlys - jeg tror det må være et af de smukkeste syn på hele jorden.
    Jeg ønsker en glædelig jul til dig og din mand - og rigtig god tur til det nordligste.

    SvarSlet
    Svar
    1. du kan tro vi glæder os, tjekker hele tiden vejrudsigten for området ;-) Krydser fingre for stjerneklart vejr....

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...