Vi har længe debatteret om vi det kunne være noget for os med et krydstogt. Nu skal det prøves og rejsen er bestilt. Udvalget er enormt, og priserne meget varierende, vores drømmetur var en cruise rundt om de britiske øer, inklusive udflugter, gourmetmad og afternoon tea. Til den nette sum af 70000kr pr person. Det må blive når vi vinder i lotto. Vi har valgt en tur hvor vi sejler ned langs den vestlige del af det europæiske kontinent og ved at bestille tidligt var prisen også helt rimelig. Det er først til sommer, men vi glæder os allerede.
I denne uge var der også julefrokost på min nye arbejdsplads. Ja nu har jeg været der i ½ år, så ny er måske ikke det rette ord. Men en rigtig hyggelig julefrokost, men sang og quiz. Jeg er bare dårlig til årstal. Heldigvis var der hjælp ved bordet, min bordherre underviser i historie. Men spørgsmål som "året hvor Hitler fik tysk statsborgerskab", "året hvor 8 personer omkom under Roskilde festivalen" er faktisk svære at besvare, hvis man skal gætte det præcise årstal. Men sjovt var det.
Vi holder jul for min del af familien i år. Økologisk jul, som altid. Det først år vi holdt øko-jul havde vi store problemer med at få fat i de økologisk varer. Nu er det hele meget lettere. Jeg husker at vi tog hele vejen til Odsherred for at få en øko and, et øko juletræ osv. Nu får vi det også fra odsherred, men fra "vores" gårdbutik som levere til døren. Dejligt. Og træet købte vi på Grantoftegård i Ballerup. Så i år har vi kun brugt et par timer på indkøbene, mod flere dage den første gang.
I dag laver jeg anden og rødkålen. Så er det på plads. Kamstegen laver jeg på dagen og vi har opdelt det sådan at gemalen laver kartofler, rosenkål , brune kartofler og sauce. Samt ikke at forglemme, Gløgg.
Det er nok først når man selv har holdt en juleaften, at man er klar over hvor stort et arbejde det er. Jeg har indført en bring-noget-med-selv tradition i familien. Alle medbringer et bidrag til aftenen, risalamande, vin, chokolade, mandelgave osv. Det letter arbejdet noget.
Måske når vi en tur i kirke, men normalt når vi det ikke når vi selv står for julen. Ellers er det nu ganske hyggelig at komme i vores landsby kirke. Den er rigtig smuk.
Glædelig jul til dig der læser med her
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Politikens undervisningspris?
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
-
Men indenfor er der dejligt varmt og nye amaryllis sorter kigger frem. Gemalen købte en julebuket til sin kone, den er rigtig sød. Vi har fø...
-
Lige for øjeblikket er der stort fokus på den nye folkeskolereform. TV2 sendte næsten live fra første skoledag på udvalgte skoler og min abs...
-
I dag har vi været en tur forbi Malmö garden show, der er en forholdsvis ny begivenhed som afholdes ved Malmö slot. Der var, som forventet, ...
Pas på !! sådan et krydstogt er stærkt vanedannende ;-)
SvarSletVi kigger i øjeblikket på krydstogt i Caribien :-)
God jul til dig/jer :-D
Hej Lone, det lyder spændende med krydstogt, og det må jo komme an på en prøve om det er noget for jer...En rigtig glædelig jul til dig og din familie...;-)
SvarSletDet lyder da herligt. Glædelig jul.
SvarSletPer: ja det ved du jo en del om ;) glædelig jul til dig og familien...
SvarSletRejen; Vi syntes det lød spændende, nu må vi se om det er noget for os.
Folehaven: god jul til dig også
SvarSletDet lyder rigtig spændende med jeres sommerkrydstogt, Havehyrde!
SvarSletHer har vi valgt en vegetarisk julemiddag med nøddested i morgen, og husbond har lovet at stå for alt - dejligt :-)
Glædelig jul til jer!
Madame: det lyder også dejligt med vegetar julemiddag og især at husbond står for det hele. Min mand elsker også at lave mad ;)
SvarSletGod jul til jer også.
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletKære Havehyrde jeres jul og julemiddag lyder dejlig og jeg er sikker på at I havde en skøn aften. Jeg sætter også højt at julen skal være rar og at man ikke skal ligge vandret af pligt for at nå det hele, så det er en god ide at deles om opgaverne.
SvarSletHvor er det dejligt at have en spændende ferie i udsigt og et krydstogt lyder fantastisk. Jeg glæder mig til at læse mere om det. Det er godt at have luksusturen til gode til du vinder i lotto for I får sikkert lyst til en ny tur når I har været afsted:)
Lisbeth:Alt forløb rigtig fint, vi havde den gode arbejdsfordeling og der var ingen stress. Dejligt, så aftenen var rigtig hyggelig.
SvarSletEneste ulempe ved en cruise er at man er så kort tid i havn, max 12 timer. Så vi får travlt hvis vi skal se det hele ;)
Det lyder rigtig spændende med det cruise - det får vi forhåbentlig at se og høre lidt mere til undervejs.
SvarSletJulen ville ikke være til at holde ud, hvis man selv skulle stå for det hele - man er nødt til at deles, hvis det skal være hyggeligt for alle. Godt I kan finde ud af det.
Ellen: Det er en rigtig god ide at man hver især medbringer lidt til juleaften. Risalamande har jeg vist kun lavet en gang;)
SvarSletI kan godt glæde jer til det krydstogt, det skla nok blive godt :-)
SvarSletVi har ikke været på den tur i skal på, men var på en 12 dages krydstogt fra Kbh. - Nordkap og retur for 1½ år siden. Der er rimelig meget luksus på sådan en tur, også selvom den ikke koster 70.000,- pr. næse :-)
Et godt tip, vælg et værelse med balkon, det er alle pengene værd :-) Det er dejligt at kunne trække sig tilbage og sidde og nyde det udenfor helt for sig selv, især hvis turen varer længere tid :-)
Vivi: vi har netop valgt en kahyt med balkon af samme årsag som du skriver ;)
SvarSlet