Ja egentlig skulle vi blot i biografen og se Dirch, men så kunne vi lige så godt tage forbi hovedbanen og købe togbilletter til vores mini weekend i det skånske. Så det var lige hvad vi gjorde og hvor var det godt at det lige blev i dag. SJ (Sveriges udgave af DSB) havde nemlig halv pris på alle tog rejser, så det gav en god rabat.
Gemalen mente at, nu når vi var i city, ja så skulle vi smage Gourmet hotdogs. Jeg er en stor fan af hotdogs, så det lød jo som en god ide. Andersens Bakery i Nimb bygningen sælger disse "super hotdogs". Og, som den hotdog ekspert jeg er, kan jeg kun sige at det må være den bedste hotdog jeg nogensinde har smagt. Alt var hjemmelavet og til og med, økologisk. Uhm, det var lækkert. Og det mættede rigtig godt, ikke i 15 minutter som en almindelig hotdog, men i mange timer. Den sjove historie om bageriet er at det blev startet af en Japaner. Som elskede alt dansk wienerbrød og bagerbrød. Han åbnede en masse butikker i Japan og det er først i 2009 at kæden kom til Danmark.
PÅ firmaets hjemmeside står der følgende "In 1959,
when the founder went on his first study trip to Europe, he was directly exposed
to Danish life and culture and felt a strong sense of sympathy with
them. He confirmed once again that the true merits of a company are not
the scale of the company, but rather the quality of its products, as
well as the character of its employees and its policies.
Moreover, at the visit, he was moved by the taste of Danish pastries he
ate for breakfast at a hotel in Copenhagen. He wanted to do anything in
his power to make it possible for as many Japanese people as possible to
enjoy this authentic taste. He pursued his goal tirelessly by inviting
specialists from Denmark and sending out Japanese craftspeople etc., and
eventually succeeded in commercialization of Danish pastries in Japan."
Jamen det er da en utrolig interessant historie, man høre altid om den franske og italienske madkultur og hvor fantastisk den er, aldrig om den danske. Men her er der så en japaner der bare syntes at vores "way of life" er helt fantastisk. Ikke bare vores hotdogs men vores brød og kager.
Efter indtagelse af frokosten tog vi toget til Fisketorvet og Cinemaxx hvor vi så Dirch. Jeg syntes det var en rigtig god film og selv gemalen måtte overgive sig. Jeg er ikke den store kender af Dirch Passer, men husker at min søster og jeg snakkede med ham da han turnerede med Cirkus Benneweis. Vi syntes han så utrolig gammel ud. Det var han vist slet ikke, man han levede åbenbart et hårdt liv der gjorde at han så meget ældre ud end han egentlig var.
Nu ville jeg egenlig holde politikfri zone på bloggen, men kan da lige fortælle at vi begge har brevstemt. Underligt navn, når man jo ikke sender sin valgseddel med posten men skal møde op personlig og stemme på et folkeregister. Jeg har stemt på de rigtige..................selvfølgelig. Det håber jeg også at du gør ;)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Politikens undervisningspris?
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
-
Men indenfor er der dejligt varmt og nye amaryllis sorter kigger frem. Gemalen købte en julebuket til sin kone, den er rigtig sød. Vi har fø...
-
Lige for øjeblikket er der stort fokus på den nye folkeskolereform. TV2 sendte næsten live fra første skoledag på udvalgte skoler og min abs...
-
I dag har vi været en tur forbi Malmö garden show, der er en forholdsvis ny begivenhed som afholdes ved Malmö slot. Der var, som forventet, ...
Selvfølgelig stemmer jeg på de rigtige - men jeg har alligevel på fornemmelsen, at vores to stemmer lige som ophæver hinanden lidt... ;-)
SvarSletFantastisk historie med japaneren - det havde jeg intet hørt om, men det er sjovt, at en med så anderledes smagsløg i forhold til vores, falder så pladask for vores specialiteter.
Ellen: Jeg tror du har ret, vi er politisk nok langt fra hinanden ;)
SvarSletMen vi er enige om at det er en sjov historien med japaneren. Kendte den faktisk først da jeg skulle skrive blogindlægget ;)
Det var dejligt at I fik rabat på rejsen, og Andersens Bakerys super- hotdog ser spændende ud!
SvarSletVi har også planer om se filmen om Dirh Passer - forleden dag så vi 'Midnight in Paris' og var begejstrede.
Madame: aha det er da vist den nye Woody Allan film du taler om. Jeg er stået lidt af over for hans film, de er uhyre ens. Men det kan da være at jeg skal tage din anbefaling til efterretning ;)
SvarSletDet er en meget interessant historie om Japaneren. Jeg bli'r sulten efter en hotdog! for lang tid siden lovede jeg mig selv at jeg skulle ha' en hotdog, hvis jeg kom godt ud af hospitalet! Jeg har det godt men har endnu ikke fået min hotdog. Jeg tror ikke at man kan få den her i byen, men det siges, at der er lækre hotdogs ved en helt specielt pølsevogn ved havnen! Jeg har mange henvendelser fra Amerikanere der elsker "Danish pastries!" Vi er ikke helt ved siden af!
SvarSletTak for den gode information!
Grethe ´)
Årh nej.... der er kun én eneste ting jeg savner som veganer og det er HOTDOGS! Allerede da jeg så dit billede kunne jeg straks mærke en eskalerende spytproduktion.... og det blev selvfølgelig kun værre da jeg læste hele indlægget.
SvarSletJeg bliver vist nødt til at lave hotdogs en af de nærmeste dage. Og heldigvis er der en pølsemand i København som har lovet, at han snart begynder at sælge veganske hotdogs. Jeg har på forhånd lovet at jeg bliver stamkunde, hehe.
Thyra: du må helt sikkert forbi og smage en gourmet hotdog. Den er super god ;)
SvarSletJens:Ja man går glip af noget ind i mellem som veganer. Men som du skriver kan man sikkert få en rigtig god veganer-dog ;)
SvarSlet