lørdag den 16. marts 2013

Ved de hvad de taler om?


Jeg lider, som mange andre, af politiker lede. Jeg troede at et regerings skifte ville være en god løsningen, men har måtte sande at politikere er skåret over samme kam.
Og hvilken kam er så det. Den hvor man kloger sig på emner og områder som man ikke har forstand på.
Et fælles træk for de fleste politiker er åbenbart at har man en dagsorden, er man uinteresseret i de reelle eksperters mening.
Nu er det jo sådan at undervisning er både min passion og mit arbejde. Jeg underviser på et gymnasium i hovedstadsområdet. Og jeg sidder forøjeblikket og overværer den kamp der udspiller sig i det offentlige rum, mellem folkeskolelærere og politikere.
Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg er tilhænger af en reform af folkeskolen, MEN ikke den som Antorini tror løser alle problemer, nemlig heldagsskolen. De fleste forskningsresultater på området viser nemlig at det ikke hænger samme. Altså læring og tid på skolen. Så det er en gang tom snak når Fruen, igen og igen udtaler, at vi laver en reform af folkeskolen så undervisningen bliver på en ny og spændende måde???????? Jeg tror der er gået idealisme i den. For man gider ikke høre på de kritiske stemmer, de brokker sig jo bare. Den reform skal simpelthen bankes på plads, koste hvad det vil.
For mig at se er det igen en politiker med et projekt hvor det at projektet vedtages er langt vigtigere end indholdet. Måske kan noget af indholdet vise sig at være godt, men så brug dog tiden til at få det gennemarbejdet istedet for at presse det ned over hovedet på folkeskolelærerene. Folk der ved så meget mere om undervisning end Antorini og alle de andre politikere. Jeg fristes til at sige "de aner simpelthen ikke hvad de snakker om"
Det samme gælder det såkaldte inklusionprojekt  der går under den sædvanlige parole, enhedsskolen. De elever der fik special undervisning (pga ADHD, Asperger mv diagnoser), skal nu deltage i den almindelige undervisning. Lærerene må så lave differentieret undervisning, således at også disse elever inkluderes. Jeg syntes det er en utrolig dårlig ide. For hvem går det ud over?  De dygtige elever, der i forvejen har få faglige udfordringer når de går i den danske folkeskole.
For år tilbage indførte den borgerlig regering en reform af gymnasiet. Man mente ikke at undervisningen var relevant nok, så nu skulle alle fag være tværfaglige. Man konstruerede et fag man kaldte AT ( i daglige tale kalder vi det, almen tidspilde) der skulle give eleverne nogle meta faglige kompetencer, så som at kunne foretage informationssøgning, skrive synopser, arbejde tværfaglige og kende den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige metode. Med hvilket formår? Jo eleverne skulle blive bedre studerende. Den reform blev også presset ned over hovedet på underviserne og fjernede timer fra de faglige fag til fordel for AT. Og lærte eleverne så ikke om informationssøgning, tværfaglighed og metoder før hen? Jo da, men det viste man vist ikke på Christiansborg. Spurgte de eksperterne derude på gymnasierne? Jo, et par stykker af dem de vidste ville være positive. Men en stor fejltagelse er faktisk at tro at dem der er kritiske overfor ens forslag, er besværlige og irriterende. For det er rent faktisk de personer der sørger for udviklingen. Det er dem der stiller kritiske spørgsmål, som argumenterer, som henviser til anden vide, det er dem der sørger for udviklingen. Ikke ja sigerne. Desværre er der mange der tror det modsatte
Jeg er bare så træt af politikerene, de fleste. Ikke kun den ene eller den anden fløj. Der er så mange ting de ikke ved, men alligevel sidder de og lovgiver. Om noget de ikke har forstand på? Er ministrere indenfor områder de ikke kender til og udtaler sig imod bedre vidende. Godt nok har de deres embedsfolk, men er det virkelig optimalt at skulle have alt sin viden fra andre?
Er jeg generaliserende, måske. Men jeg syntes simpelthen vi må have en reform af folkestyret på Christiansborg. En reform af det arbejde som folketings politikere skal lave, af ministerierne, af ministerposterne. Hvorfor kan en folkeskolelærer blive miljøminister? (Karen Ellemann), en præst blive miljøminister (Auken), en kandidat i kommunikation fra RUC blive undervisningsminister og en Cand. Pæd blive erhvers- og vækstminister? Ville de blive ansat i ligende stillinger i det private? Det har jeg svært ved at forestille mig.

15 kommentarer:

  1. Jeg har læst dit indlæg med glæde og kan kun være enig.
    Jeg er uddannet børnehavelærerinde fra Aarhus Børnehave Seminarium 1963- 65. Dengang var der overskud i samfundet til at forsøge at komme ud af den middelalderlige børneopdragelse der havde hersket næsten lige op til den tid.

    Barnet i cetrum og år 1900 var det Barnets århundrede.

    De gode politikere er vist ved at glemme barnet til fordel for at få sat fingeraftryk på deres politiker karriere.

    Måske vi skulle have Summerhill tanken på banen igen.

    Vil ønske dig al mulig glæde i dit arbejde, for børnene er jo dejlige.

    KH bedstemorkaren

    SvarSlet
    Svar
    1. Børn er bestemt dejlige, jeg arbejder dog med unge. De er normalt også dejlige ;-)

      Slet
  2. enig enig, lige vand på min mølle... der er vist ikke ret mange politikere der overhovdet ved hvordan den virkelige verden er, eftersom de er 2.generationspolitiker og akedemikere, stort set allesammen.
    Min datter læser til lærer så jeg følger osse bekymret med debatten. Og er egentlig glad for mine unger begge er langt over skolealderen.
    kh Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dog imponerende at din datter læser til lærer. For politikerne har da gjort deres til at tale lærerene ned. De har åbenbart ikke nok at lave, så nu skal de have alle børn med diverse diagnoser med i undervisningen (TID TID TID...) og have elever der skal være på skolen til kl 14 eller 16. Jeg kan kun sige at gymnasieelever har MEGET svært ved timerne fra 14-16. Koncentrationen er forsvunden, så med mindre det bliver kreative/motoriske fag, så bliver det nok svært for eleverne i folkeskolen at modtage nogen form for læring. Og hvorfor så ikke blot lade dem selv bestemme om de vil gå til sport eller noget andet? udenfor skoletiden. Det med at staten skal blande sig i hvad man laver udenfor den nu normale skoletid er, efter min mening, virkelig et skred.

      Slet
  3. Tak for dit indlæg. Netop manglende respekt for de forskningsresultater der kan forbedre undervisning hvad enten det er gymnasiet eller folkeskolen gør det indimellem træls for os undervisere. De vil "normalisere" lærernes arbejdstid til 37 timer. Fint gennem snart 25 år indenfor folkeskolen og undervisning på sprogcentre har jeg aldrig været under 50 timer om ugen. Gad vide om KL også vil betale telefonregningen for de arbejdsrelaterede samtaler. Det er rart med sympatiske ord fra personer, som dig der kender til undervisning.
    Venlig hilsen
    Kirsten fra Tønder (måske snart udsat for lockout)

    SvarSlet
    Svar
    1. Politiker tror åbenbart at de ved en masse om f.eks undervisning. Det gør de ikke. De ved INTET. Det er det der er så åbenlyst når man se Antorini stå og sige den samme sludder igen og igen. Men hvad værre er, ALLE i DK har åbenbar en mening om det at være underviser. Det syntes jeg faktisk er ret besynderligt. Og den er normalt ikke positiv. Hvorfor tror man at man ved hvad lærerens arbejde går ud på? Hvor meget de arbejder, og endnu værre, hvor lidt de tror lærere arbejder? Hvor stammer denne mistillid fra? Jeg tror, Politikerne, der gang på gang, taler lærerene ned. At man nu har fået nok er helt forståeligt. Hvis jeg var lærer i folkeskolen ville jeg glæde mig til en lockout og sidenhen en strejke. Ja jeg ved, det er måske ikke drømme senariet også mht usikkerhed om ens løn og ansættelse. Men nok er nok.
      I gymnsieverden har vi desværre fået trukket en aftale med Corydon ned over hovedet. Vi er med i et forhandlingsfælleskab AC, der primært består af Jurister (der ikke aner hvad det vil sige at undervise og nok også er ligeglade). De har forhandlet vores "møj" aftale. Det lyder godt når man siger at vi får en lønstigning, men fakta er at aftalen er så ringe at det ingen lønstigning er, vi skal blot arbejde mere.
      Men vi laver jo heller ikke noget i forvejen, vi har jo så mange ferier og er kun20-25 timer om ugen på gymnasiet. Så det må da betyde at vi arbejder for lidt. Ja måske fornemmer du en sarkasme.......forhåbentlig. Men det er nok sådan en stor del af Danmarks befolkning ser os, for det er det indtryk man får når man hører politikere omtale, især folkeskolelærere.

      Slet
  4. Ja, vi har jo før diskuteret politik, men jeg troede, at du støttede Helle T. Jeg kan i hvert fald huske, at du forsvarede hende meget ihærdigt, da jeg kritiserede hende..... ;-)

    Jeg har sagt det siden Helle T. blev formand for Socialdemokratiet og jeg vil MEGET gerne sige det igen: trods alle hendes smarte røde dragter, så har hun kun ægte blåt blod i årene. Derfor kalder jeg hende for den blå dronning.

    Og jeg er helt vildt træt af at høre Magnus Heunicke sige, at oppositionen skal komme ud af hængekøjen. Det er jo en rigtig plat og dum floskel. Men hvis man skal tage Heunicke alvorligt, så kan man med god grund spørge hvorfor? Regeringen fører en ultrablå politik, mens vælgerne langsomt siver over til den blå blok uden at de løfter en finger.

    Og samtidig har Helle T. smadret alle muligheder for en seriøs rød opposition de næste mange, mange år. Hvad sker der når Lars Løkke er blevet statsminister igen og den røde opposition begynder at kritisere den blå regering for at være social uansvarlig? Jeg forudser, at mindst 80% af befolkningen dør af grin!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej jeg har ikke stemt på Helle og hendes parti. heldigvis fristes jeg til at sige. Men jeg ligger til venstre for midten, det er rigtig. Men den venstre er efterhånden ikke eksisterende. Og nu må jeg så sige at du åbenbart har været mere klarsynet end mig. For nu er jeg simpelthen så lamslået over den "socialdemokratiske" politik der føres. Ja det er selvfølgelig en 3-parts regering, men jeg savner virkelig de røde aftryk.
      SF er jo også gået i koma. SE dog at komme ud af den regering!!!
      Og Løkker er da en super glad mand, alle vælgere flygter medens regeringen udfører blå politik. HVAD SKER DER???
      Jeg syntes simpelthen at der skal indføres en lov der fratager partier magten hvis de ikke holder sig til det der står i deres partiprogram eller det de lovede før valget. Naivt? Bestemt, men der må være en konsekvens hvis man ikke agerer indenfor de rammer man har mandat til.

      Slet
    2. Jeg stemmer jo også til venstre - det er netop derfor jeg er så gal på Helle T. og den socialdemokratiske politik. Efter denne regeringsperiode, så tror jeg det varer mange, mange, mange år, før vi får en rød regering igen.

      Det værste er, at der stadig er masser af socialdemokrater der støtte Helle T. og forsvarer hendes politik. Og man ser jo det samme i SF. I dont get it! :-(

      Slet
    3. Det tror jeg du har ret i, altså at det tager meget lang tid før vi får en rød regering igen. Men denne er vist heller ikke rød?. Jeg tror faktisk ikke der er mange socialdemokrater der støtter Regeringen. min svoger gør dog. Han er åbenbart "die hard" Socialdemokrat. Han syntes at alle "reformerne" og nedskæringerne er nødvendige, og måske har han ret. Men at det skal gå ud over de fattige i vores land er jo ganske uhørt. Og det er bare lidt for let at have den mening når man har sit på det tørre. Jeg tror det ville være sund for mange at opleve hvad det vil sige at være udenfor dagpenge systemet...........så tror jeg piben vil få en anden lyd. Men vi handler jo ud fra vores eget snævre synsfelt.....
      Nu er min kritik nok mere generelt, for jeg kan da ikke ligefrem juble over den borgerlige fløj, her er troværdighedsbarometeret da også helt i bund. De snakker og gentager sig selv, og lige lidt siger de af noget med indhold.
      Og ligesom jeg troede at det ikke kunne blive værre står Mette F nu og forsvarer sig overfor beskyldningerne om at hun godt vidste at stort set ingen af dem der var på vej fra dagpenge til kontant hjælp, ville få et job. Så antallet af dem der røg ud af dagpenge systemet var langt højere end det der blev sagt i december...............

      Slet
  5. Som folkeskolelærer er jeg dødhamrende træt af hele tiden at få presset nye tiltag ned over hovedet - uden overhovedet at blive inddraget i processen. Skulle da ellers mene, at VI, om nogen, ved noget om undervisning! Og nej, det er ikke fordi jeg er bagstræberisk og ikke vil ændringer.
    (Jeg vil gerne ændringer, hvis jeg mener de FORBEDRER folkeskolen! Fx. gad jeg godt at vi gik væk fra klasselokalet, i hvert fald i udskolingen, og i stedet for lavede FAGLOKALER...det må jeg lige skrive et indlæg om på et tidspunkt, for det var jo ikke det, denne kommentar skulle handle om!)

    Jeg er også træt af at høre på alle de tågehorn, der ved ALT om hvad det vil sige at undervise, de har jo selv været skoleelever og set læreren gå tidligt hjem, ergo er de fuldt ud kvalificerede til at udtale sig om lærerjobbet...!

    Hvis det virkelig var sådan en loppetjans (Halvtidsjob til fuld løn, som mange påstår) så var der sgu nok en hel del flere, der ville være lærere....og desuden ville jobbet have HØJSTATUS i samfundet...hmmm...

    Udover at skulle høre på alle klogeågerne, får man så også skudt i skoene, at man "klynker" så snart man forsøger at forklare, hvordan ens arbejdstid rent faktisk er skruet sammen...
    Næh, tænk hvis folk rent faktisk LYTTEDE til hvad vi sagde - og forsøgte at FORSTÅ....men det er selvfølgelig rarere/nemmere med en Prügelknabe i stedet for at forholde sig til fakta...! (FORTS.)

    SvarSlet
  6. (FORTSAT)
    Jeg synes heldagsskolen (eller HELHEDSskolen, som de nu har omdøbt en til) er noget MAKVÆRK.

    Der bliver sammenlignet med de heldagsskoleforsøg, der HAR FÅET EN ORDENTLIG R****** penge ekstra.... det er forøvrigt ikke alle forsøg, der er faldet lige heldigt ud.

    Der er positive elementer i den, men de drukner altså, når det er os, lærerne, der skal betale for reformen ved at mindske vores forberedelsestid. (Hvad med at fjerne nogle af alle de ADMINISTRATIVE opgaver, der er væltet ned over os de sidste mange år i stedet for?)

    Jeg gik ned med stress sidste år, fordi jeg i gennemsnit arbejdede 45-50 timer om ugen...52 uger om året! Jeg har siden lært at skære noget ned - og også at holde FRI i noget af mine ferier, men det er altså svært, når man gerne vil gøre sit job så godt som muligt.

    Men lad mig da endelig blive "normaliseret", så skal jeg eddermame nok tælle timer fremover og ikke arbejde et eneste minut gratis mere.

    Hvis jeg ikke når at blive færdig med min forberedelse, så må det jo bare være sådan.

    Ligesom jeg fremover ikke mere vil sidde og knokle en søndag med at få rettet et sæt engelske stile, så eleverne kan få dem hurtigt tilbage. (Den forgangne weekend brugte jeg 4½ timer lørdag og 4 timer søndag på hhv. fremstilling af CL-materiale og stileretning)

    Jeg forudser derfor at det fremover vil tage et par uger at få rettet en bunke stile...

    I dette skoleår har jeg 22,5 minutter forberedelse pr. lektion, hvilket ikke er meget, når jeg har 5 tyskhold, 3 engelskhold + 2 håndarbejdshold (27 lektioner i alt).

    Udover dag-til-dag-forberedelsen og fremstilling af uv-materiale/prototyper til håndarbejde (Der er jo ikke råd til at købe nyt!) så er der altså også temmelig meget rettearbejde til sprogfagene.

    Jeg er så rasende over hele det her forløb, at jeg endda har tænkt mig at deltage i demonstrationen i morgen - selvom jeg har det MEGET mærkeligt med at skulle stå under røde faner, da jeg så ABSOLUT ikke er rød....men situationen er så alvorlig, at jeg må se bort fra min personlige utilpashed ved de røde faner.

    Vil forøvrigt godt lige tilføje, at jeg pt. heller ikke finder oppositionen ret meget bedre end regeringen! Lige bortset fra, at de næppe var kommet igennem med de reformer, der er væltet ned over os den sidste måneds tid...

    Generelt mener jeg, at det burde være et KRAV, at man har mindst 5 års RIGTIG erhvervserfaring (IKKE studiejob hos et politisk parti!) og hvis man har en længerevarende uddannelse, skal den være FÆRDIGGJORT! før man kan opstille til Folketinget, så kunne det være vi fik nogle politikere, der ville vide hvad det vil sige at være "almindelig dansker".

    Beklager hvis min kommentar er en smule rodet - det er mine tanker også pt.

    Mvh

    Esther

    "Se mig i øjnene - og fortæl mig, min undervisning bli'r bedre af mindre forberedelse"

    SvarSlet
    Svar
    1. Så fik du luft, va ;-)
      Kender det godt, man kan være så indebrændt at det bare skal ud. Men jeg er jo enig med dig i det meste.
      Jeg syntes nu at en af de tiltag man kunne gøre i folkeskolen var at sørge for at det kun er folk med linje fag indenfor dette, der underviser i de naturvidenskabelige fag. Beklager men jeg oplever en del elever der ikke har lært ordentligt kemi og fysik. Det er måske ikke så underligt hvis læreren ikke har linie fag i disse, men det skal bare laves om. De naturvidenskabelige fag skal efter min mening, opprioriteres.
      Jeg kan se at jeg som gymnasielærer har noget mere forberedelse end du, men det skal der vist skæres ned på.....dårlig ide!! Men det mener politikerne jo ikke, så det er vist en tabt sag ;-(

      Slet
  7. Haha, ja jeg fik lige lidt luft ;)

    Vi er for så vidt enige mht. linjefagskompetence, men ikke kun i de naturfaglige fag.
    Jeg har linjefag i engelsk og tysk - og det er også de fag jeg underviser i + håndarbejde (hvor jeg altså ikke har linjefaget).

    Jeg tror at langt de fleste lærere helst vil undervise i deres linjefag (Kender dog en del med tysk som linjefag, der slet ikke ønsker at undervise i faget!) men der er jo ingen penge til efteruddannelse og et linjefag er DYRT...så Antorinis "efteruddannelsespenge" forslår jo som en skrædder i helvede...der er ca. til 8 timers efteruddannelse pr. lærer!

    Grunden til min lille forberedelse skyldes jo bl.a. at jeg har 27 lektioner om ugen - dette giver mig blot et ekstra tilskud forberedelse på i alt 58 timer oveni de 375 timer alle lærere på min skole har til forberedelse pr. år. Kolleger, der pga. andre opgaver f.eks. blot har 20 lektioner om ugen, har mere tid til hver lektion.

    Nå, nu blev jeg vist hidset ned igen...haha....hav en god aften :)

    SvarSlet
    Svar
    1. grunden til at jeg nævner de naturvidenskabelige fag er fordi jeg selv underviser på gymnasiet i disse og jeg oplever altså en del elever med manglende (simple) kompetencer indenfor området og som har en mantra der hedder "kemi er så svært....." Det er meget svært at nedbryde disse fordomme. Pt har jeg en klasse med en masse dygtige elever, det er tydeligt at de har lært en masse på deres folkeskole i de nat. fag. Så deres grundviden er rigtig fin.
      God onsdag til dig ;-)

      Slet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...