fredag den 22. juni 2012

BLOMSTEN

Hvis man har set Tv eller læst avis de seneste par dage, ved man at Botanisk have i København har en verdens sensation stående.
Amorphophallus titanum
blomstrer meget sjældent, cirka hvert 10-15 år, men den i botanisk have blomstrede sidst for 9 år. Planten er meget svær at dyrke, den kræver meget særlige forhold som man heldigvis har kunne levere i palmehuset.
Når planten blomstrer fremkommer en meget råden lugt. Formålet er at tiltrække bestøvende insekter fra meget store afstande.
En af de kemiske forbindelser som planten udsender er dimethyltrisulfid som også udskilles når bakterier nedbryder organisk materiale. Men plantens "duft" består af mange forskellige kemiske stoffer. De kaldes også sekundære metaboliter eller naturstoffer og har stor betydning for plantens overlevelse.
Man forsker meget i disse naturstoffer og hvis man er i tvivl om hvad det betyder når man taler om at økologisk dyrket fødevare smager af

mere end traditionelt, så er det disse stoffer man har fokus på. Man mener at hvis man dyrker grøntsager økologisk, så udvikler de flere af disse sekundære metabolitter (herunder smagsstoffer) og derved smager de af "mere". Det er dog ikke videnskabeligt bevist, endnu.
Det man dog ved er at planter som chili udvikler en anden smag heroppe på vores breddegrader, end det gør nede syd på. Det tilskriver man dyrkningsforholdene, herunder mindre sol. Hvis man stresser planterne udvikler de flere naturstoffer og derved smager de "bedre" eller blot anderledes. Om det er bevist at økologisk dyrker chili smager af mere, ved jeg faktisk ikke.
Nå men tilbage til stinkeplanten. Vi var forbi torsdag kl 14.00 og her var blomstringen startet. Botanisk Haven har en facebook side, med de seneste fotos og opdateringer. Så hvis du er i nærheden i dag eller i morgen lørdag, så er det en enestående chance for at se
sensationen.

10 kommentarer:

  1. Den er fantastisk, jeg har set den på facebook, spændende at følge med i.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja vi måtte jo lige forbi når vi nu var i nærheden ;)

      Slet
  2. Jeg læste om den i avisen forleden, men lugten kan godt afholde mig fra et kig på denne sjældne plante..;-D

    SvarSlet
  3. Tak for de fine oplysninger om seværdigheden :-) Jeg skal der ind på søndag i forbindelse med en fødselsdag og er spændt på om den er i blomst endnu.
    sommerhilsner
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg mener den blomstre i 2½ dag og den startede torsdag, så mon ikke du lige kan nå det ;)

      Slet
  4. John kom hjem og fortalte om blomsten, som du har været så heldig at opleve. Meget spændende - og spændende er også teorierne om, at planterne opfører sig forskelligt, afhængigt af voksested og -klima. Måske logisk nok, når man tænker over det, egentlig ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt at en enkelt plante får så meget medie plads. Lidt som nogle politikere;)

      Slet
  5. "Blomsten - denne vej".... LOL.... det er altså et morsomt skilt. Der er åbenbart ingen grund til at fortælle hvad det er for en blomst. ALLE har hørt om blomsten og ALLE er kommet for at se det samme.......... :-D

    Jeg var ikke selv inde for at se den. På den ene side, så er/var jeg nok også lidt nysgerrig. Lugter den virkelig så grimt som man fortæller? På den anden side var jeg ikke så nysgerrig, at jeg tog ind til byen.....

    SvarSlet
  6. Den lugtede ikke så slem, men blomster var lidt opreklameret ;)

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...