onsdag den 12. januar 2011

Har de for travlt eller kan de blot ikke stave?

Indrømmet, jeg er ikke verdens bedste til stavning, MEN alligevel har jeg lagt mærket til de mange stavefejl der er i tekstningen på TV2.
I går var en af historierne, at privatlæger lader klienter med privat sygeforsikring komme først i køen. Her havde man et interview med Bertel Haarder og tekstningen over Hr Haarder lød nogenlunde således "man må ikke spring køen over.......". Har man så travlt på TV2 at man ikke tjekker stavefejl? Eller er det fordi kravene til dansk kundskaberne ikke er høje nok? Fra skolen side? fra TV2´s side?

Jeg observerer blot, at mine gymnasieelever er meget dårlige til at stave. Får jeg en mail fra en elev starter denne altid med "Hey". Ikke f.eks staves "ikk" , ja der er en tendens til at stave ord som de udtales. Og her kan man jo gå meget galt i byen. 
Forklarer jeg elever at det kan trække en del ned , i karakteren, hvis det sproglige i et opgave ikke er i orden, ja så er de altid meget overrasket. Men det er faktisk ret svært at læse en biologi eller kemirapport hvis der er mange stavefejl. Nogle gange skal man gætte sig til hvilket ord der skulle stå skrevet, andre gange er det hele sætninger der er sammensat forkert.
Nedenstående er (desværre) eksempler på hvordan elever kan konstruere sætninger som kan være vanskelige at forstå.
"Jeg kan ikke bestemme hastighedskonstant, hvilket jeg har svært med at lave graf"
"Som set på billedet har vi de grønne blade som bliver plukket (rent håndarbejde) hvert evigt eneste blad hvor man efter tager en tyk snor og køre snoren ind i midten på bladet og fylder og fylder med blade end til der ikke kan være flere. Så hænger man det i en lang, lang periode, fra når bladet er grønt til og med det er brunt og helt udtørret. Så kvaser man det og ruller det. Så har man fremstillingen af en cigaret, og selvfølgelig også opskriften på en tidligere dommedag".
Jeg kender ikke meget til krav og undervisningen af eleverne i folkeskolen, observerer blot at andele af gymnasieelever, der ikke kan begå sig i det danske sprog, er stigende. Igen, jeg er ikke selv ekspert på området, men syntes at erindre, at vi brugte meget tid på f.eks stavning på min folkeskole. Så jeg kan ikke bebrejde mine lærere fra dengang, at jeg ikke er helt godt til at stave visse ord.
Men er kravene til eleverne blevet ringere? Ja, faktum er at det ikke er obligatorisk at gå til skriftlig dansk i 3g på gymnasierne mere. Selvom jeg ikke underviser i dansk, syntes dette jo helt ude i skoven. Før, endnu en rettelse til gymnasiereformen, skulle alle 3gere op i alle deres A-fag skriftligt. Det skal de ikke mere. Det afgøres ved lodtrækning.
Jeg vil afslutte med en rigtig dejlig oplevelse. For år tilbage havde jeg en ekstrem ordblind elev. Hun var helt elendig til at stave og det var næsten umuligt at læse hendes opgaver. Ordblinde får altid en speciel computer stillet til rådighed, med specielle hjælpeprogrammer der gør det meget nemmere at stave. Men den blev åbenbart ikke brugt flittigt nok. På et tidspunkt var hendes karakterer så lave at hun som minimum skulle gå 1g om. Men efter mange og lange samtaler med hende skete der en markant holdnings ændring. Hun ville simpelthen have en studentereksamen og de næste 2 år knoklede hun, brugte sin special computer, familie og venner til at få rettet op på de manglende dansk kundskaber. Hver gang hun skulle aflevere en opgave, ja så brugte hun nok 4 gange så lang tid som de andre elever. Alt blev tjekket igennem for fejl. Og det sproglige blev gradvis bedre. Til de skriftlige studentereksamener kunne hun så høste en masse 10-taller. 
Hvor der er en vilje er der også en vej og det er sådanne elever man aldrig glemmer.

12 kommentarer:

  1. Ja, korrekt stavning er mere vigtig end mange tror. For sætningerne risikerer selvfølgelig at blive helt uforståelige, hvis man bruger forkerte ord eller bare staver dem forkert. Dine eksempler viser med al tydelighed, at det bliver volapyk. Rent praktisk er det også en hæmsko, for det er f.eks. ret så vanskeligt at finde noget på internettet, hvis man ikke ved, hvordan man staver til det... ;-)

    SvarSlet
  2. Når man ser fejl i tekstningen på tv som den, du fortæller om her, Havehyrde, er jeg overbevist om at det er tidsnød. En tekster kan godt stave - men man kan blive presset af at skulle tekste et indlag i sidste øjeblik, før det skal sendes.

    Gudskelov findes der nu hjælpemidler som stavekontrol, og det bør alle lære at bruge - og da specielt dem, der har svært ved at stave. I gamle dage var det kun de dygtige, der kom i gymnasiet - nu er det ikke sådan længere. Det kan nok forklare en del ...

    Ha' en dejlig dag :-)

    SvarSlet
  3. Mia: men det er da lidt besynderligt at en del ikke bruger stavekontrollen i f.eks word? Den kan selvfølgelig ikke hjælpe med at konstruere sætninger, men lidt kan den dog :-)

    SvarSlet
  4. Madame: jeg tror faktisk at den stavefejl i indslaget om Harder havde kørt fra morgenstunden. Jeg så det først om eftermiddagen, og fejlen var der stadig. Og så er det næsten hver dag man ser sådanne fejl. Det kan selvfølgelig sagtens være tidsnød, men hvorfor bliver det ikke rettet til senere udsendelser?
    Og fortsat god dag til dig også.

    SvarSlet
  5. Jeg synes man ser mange stavefejl på TV - det er pinligt og jeg er enig i at de fejl burde rettes i løbet af en dag, men måske læser de dem ikke selv efterfølgende? Det er ikke kun de unge der ikke kan stave, der er også mange voksne der ikke kan stave. Det ser jeg bl.a. hos kolleger der dagligt sidder og sender tilbud ud - det er en "pris" man betaler nu om dage, hvor alle skriver deres tilbud, referater, notater selv, hvorimod der før i tiden sad sekretærer og korrespondenter og skrev det hele og dermed opsamlede fejl i korrekturen.

    SvarSlet
  6. Lisbeth: jeg tror også at sparekniven har indflydelse på disse mange stavefejl. Min bankrådgiver har så meget at se til at jeg f.eks bærer over med hans mange stavefejl.

    SvarSlet
  7. Fejlen bliver ikke rettet senere, fordi ingen ser det - udsendelsen sendes automatisk. Jeg kender en del til tv og radioafvikling, da jeg har været ansat i DR i mange år og har haft med radio at gøre.

    SvarSlet
  8. Uha - når man begynder at klage over manglende stavefærdigheder, er man ved at blive gammel. OK - jeg siger det mest for at provokere.

    Men som forlægger gennem femogtyve år ved jeg, at man læser det, man TROR, der står.

    Prøv selv at læse korrektur på egne tekster; det kan man faktisk ikke.

    SvarSlet
  9. Madame: aha, jeg troede nu at det var kutyme at gøre dette

    SvarSlet
  10. Claus: det kender jeg kun alt for godt. Jeg har skrevet et utal af opgaver i min tid på universitetet og har senere opdaget en del stavefejl som jeg åbenbart ikke kunne se da jeg skrev dem. Men det er jo derfor at man har korrekturlæsere, som jeg kan forstå at du også har.
    Jeg er måske ved at blive gammel:-)
    eller også er problemet med stavning blot tiltaget. Jeg tror på sidstnævnte ;-)

    SvarSlet
  11. Det kan vel ikke komme helt bag på dig, at jeg bakker dig 100 % op i, at det ikke er godt nok, at elever på gymnasialt niveau ikke kan stave...

    Medmindre der er tale om decideret ordblindhed, som bør holdes uden for denne debat, mener jeg uforbeholdent, at har man hjerne til gymnasiet (og universitetet), har man også hjerne til at lære de basale ting inden for stavning og grammatik.
    Kan man ikke det, er det efter min bedste overbevisning udtryk for sjusk eller ligegyldighed, og ingen af delene er acceptable.
    Endelig har man, som du nævner, tilstrækkeligt med elektroniske hjælpemidler, at det slet ikke burde kunne være så ringe, som det er.

    Det ene eksemplel, du gav, er temmelig slemt, men igen: sjusk. SÅ meget kan man ikke narre sig selv, som Claus Dalby er inde på.
    Hvis man er så dårlig i sprogets brug, synes jeg ikke, man bør slippes igennem en studentereksamen.
    Men så der der jo ikke-indfødte danskere, kan man indvende. Hvorfor skulle de egentlig ikke kunne 'tvinges' til at bruge hjælpeværktøjer?
    At det kan accepteres, at nogle er så dårlige til stavning svarer vel til, at man accepterer, at elever tror, at 5+5=11 - og man lader dem blive i troen?
    (Undskyld. Det blev lidt langt. Kæpheste, du ved...)

    SvarSlet
  12. Ellen: åh ja selvfølgelig er det en af dine kæpheste:-) Og nu også min.
    Indvandre elever er en helt anden problematik, de er i en kategori for sig. En meget stor andel af dem jeg møder i mit virke, kan slet ikke konstruerer sætninger der er forståelige. Her er stavning deres mindste problem. Jeg undre mig ofte over at de kan gå 9-10 år i folkeskolen og have så dårlige sprog kundskaber. Sørgeligt

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...