lørdag den 2. oktober 2010

Svampetur og en smuk himmel

I går var jeg ude og plukke svampe i skoven ved Nærum. En af mine tidligere kollegaer og jeg rendte rundt med enden op, for at finde kantareller og Karl Johan svampe. Desværre var der andre der havde fået samme ide, så vi fik ikke det store udbytte, men lidt har også sin ret. Efter vores skovtur endte vi hjemme hos min ex-kollega, hvor hun havde sat frem til afternoon tea. Og jeg skal da lige love for at det var lækkert. Super lækker te, hjemmebagte boller, hjemmelavet marmelade, marzarinkager og Irmas luksus flødeboller. Sikken vi guffede. Tiden går altid meget hurtigt når vi ses, der er så meget vi skal snakke om og da vi begge underviser, har vi altid nogle lange samtale om undervisning og dårlig ledelse (som desværre er et velkendt fænomen i gymnasieverden).
Ved 18-tiden gik turen hjemad og på det tidspunkt var himlen ved Nærum dækket af dramatiske skyer, meget mørke, og skæret blev helt fantastisk, da solen skinnet neden under skyerne.

Bær lige over med billedernes kvalitet, de er taget i bilen, under kørsel (ja ok når jeg holdt ved lyskryds), med mobilkameraet. Men man kan nok fornemme skyerne. Smukt var det.
Så skal vi til at skrifte bank, igen. For 2 år siden skiftede vi fra Amagerbanken til Eikbank. Ja fantastisk bytte.
Amagerbanken er dog (endnu) ikke gået konkurs, det er Eikbank der imod. Så nu skal vi igennem alt det bøvl med nye konti, nye visa/dankort, nye tilmeldinger til pbs osv. Har du en god bank du kan anbefale?

8 kommentarer:

  1. Altid hyggeligt med en tur i skoven, selvom udbytte ikke er stort....ja man kan godt fornemme det smukke i skyerne....svært at anbefale en bank, du må rundt og snakke med dem du kunne være interesseret i....er da også ærgeligt og irreterende med alt det papir nusseri....god lørdag til dig...

    SvarSlet
  2. Rejen: ja det var nu mere hvis du kendte en god bank du kunne anbefale. God lørdag til dig også :-)

    SvarSlet
  3. Du behøver formentlig ikke at skifte bank, idet der vil ske det at en anden bank køber de "gode kunder" af EIK Bank og så sørger de for skift af det ene og det andet. Formentlig bliver det en af de store banker der byder ind så det er kun hvis du ikke ønsker at være kunde i en "storbank" du får lidt arbejdsbesvær. Jeg er selv kunde i Amagerbanken og banken har da været lidt i vælten, men så længe jeg får en god betjening og har et godt forhold til min afdelinng/rådgiver så er det der betyder noget for mig.

    SvarSlet
  4. Anonym: jeg syntes Amagerbanken var en super bank, for cirka 2-3 år siden. Siden gik kundeservice gevaldigt ned af bakke, så derfor skiftede vi. Vi var godt tilfredse med Eikbank, men vi skifter nok til Lån og Spar. :-)

    SvarSlet
  5. Det er nogle flotte billeder, du har taget, Havehyrde. Dejligt også at læse om din dag med hygge hos din tidligere kollega. Jeg ved desværre ikke så meget om bankverdenen - jeg bruger Jyske Bank, men jeg tvivler på, der er den store forskel på de store banker.

    SvarSlet
  6. Madame: jeg ved nu heller ikke meget om banker, men det kan være jeg skal overveje jyske bank. Lyder til at du er tilfreds med den :-)

    SvarSlet
  7. Jeg kan helt klart anbefale Nykredit Bank, som stort set ikke kender begrebet gebyrer.
    Nykredit har mine forsikringer, min lønkonto, noget af min pension. Og vores boliglån...

    Lægge alle æg i én kurv er skidt, vil nogle mene.

    Godt for mig, vil jeg mene, for der er mange fordele ved at samle så meget under én hat, og jeg tror simpelthen ikke på, at Nykredit går i betalingsstandsning i min tid.

    Man skal dog ikke have det store behov for at kunne kommunikere direkte med en bankrådgiver, men hvis man som jeg er meget selvkørende, er det en god bank.

    SvarSlet
  8. Jamen Nykredit har jeg også kigget på. Vi har normalt alt i en bank, men altid en opsparingskonto i en anden. Det har indtil videre været en god ide ;-)

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...