mandag den 19. oktober 2015

Der er noget jeg ikke forstår.

Jeg ved ikke om det kun er mig, men jeg sidder og undre mig over hvorfor de mange flygtningen fra Syrien, absolut vil til Tyskland eller Sverige?
Det må være forfærdeligt at være flygtning, helt forfærdeligt. Men hvorfor vil så mange gerne så langt væk fra deres eget land. Hvorfor vil de ikke være i Serbien, Bulgarien, Rumænien? Ja ok jeg ved selvfølgelig godt hvorfor de ikke vil være i det lande. Det tror jeg heller ikke at jeg selv ville. Men i min naivitet troede jeg at når man flygtede fra sit land, så var det for at få fred og at man så var glad for at lande i et hvilket som helst andet land.
Men sådan er det åbenbart ikke.
Man ønsker at rejse igennem en masse lande for at nå sit ønske rejsemål. Man sidder strandet i et tog i DK og vil ikke stige ud for at registrer sig i landet. Man vil til Sverige, IKKE til DK. Og man vil gå langs en motorvej for at komme dertil.
Jeg må indrømme jeg bliver slemt provokeret over sådan en adfærd.
Og nej jeg ved intet om at være flygtning, mange er højst sandsynlig meget stresset af den lange rejse og opfører sig sikkert irrationelt. Måske forklarer det adfærden, måske ikke.
Noget andet jeg heller ikke forstår er den nye regering. Hvordan man man have titel af miljøminister når man vil forringe miljøet?
Hvordan kan man være integrationsminister når man ikke vil integration?
Hvorfor vil man skære på uddannelserne hvis vi skal have verdens bedste uddannelsesystem.
Intet giver mening, og den device med at vi skal have mest muligt for pengene er bare så old-school. New Public managment ideen er udviklet af folk der sidder bag en computer og som INTET ved om hvad der sker i den virkelig offentlige verden. Man tror at man kan skærer ned på alt og stadig opretholde kvalitet. MEN det er da logik for burhøns at de to ting ikke hænger sammen.
Nu er det så uddannelserne der står for tur. De har i forvejen været udsat for nedskæringer, på trods af hvad Ministeren siger, og  også på trods af udtalelser som "kornfede uddannelser"  som Esben Lunde Larsen har udtalt "
der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op"
Hvilke uddannelser han taler om er uvist og mig bekendt har ingen uddannelser i DK en kæmpe formue.
Retorikken er ikke til at tage fejl af, nedladende og med henblik på at signalerer til den almene borger der intet kender til uddannelses sektoren, at her er der penge at spare.
Og den nye plan med udflytning af offentlige arbejdspladser til udkants Danmark. Egentlig en sympatisk plan, hvis det gav flere jobs. Men hvis det blot flytter job er ideen jo alt for dyr. Og Løkke var formand for den centralisering der førte til affolkning af ydreområderne, til flytning af arbejdspladser fra disse områder til f.eks København. Nu vil han så have de skal flytte den anden vej igen....Men hvis vi hele tiden skal tale om at få noget for pengene, så er det vel en af de største pengespild. Flere eksperter påpeger det absurte i den plan.
Men her er vi ude i noget valgtekniskt. For det kan give fremtidige stemmer hvis man sørger for ydre områderne, som med rette, har følt sig oversete i mange år.

Men betyder det så at fordi man vil flytte arbejdspladser, så skal undervisningssektoren spare? Ja det er nok noget i den retning. Man siger bare noget andet.

Sådan er det jo i politik. Det handler ikke om at lave gode langtidsholdbare løsninger med et bredt flertal. Det handler om at blive genvalgt og fremstå som om man har styr på tingene og få modstanderen til at fremstå som om de ikke har styr på tingene.

Hvornår var det sidste gang vi har hørt Løkke udtale sig om noget politisk?

Det er bedre at undgå medierne, for så kan man ikke sige noget forkert. Og troede du at jeg kun mente det om blå blok, så tro om igen. Det gælder langt de fleste politikere også dem fra rød blok.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...