lørdag den 23. juli 2016

Det var så det

Efter Sevilla sejlede vi til Lissabon. Det er en fornøjelse at komme ind fra søsiden, byer virker altid så smukke fra søsiden og man kan tage super gode fotos af hele byområder.
Byen var en stort overraskelse og virkelig et besøg værd. Mange spændende attraktioner, meget smuk by og meget gæstfrie portugisere. Der til og med talte godt engelsk.


 Der var finale i fodbold EM 2016 medens vi var i byen og Portugal var i finalen for første gang.....og vandt.  Dagen efter var der velkomme hjem til hele holdet, hvor af Ronaldo er den eneste fodbold spiller jeg har hørt om. Og sørme om vi ikke fik set ham, det var jo ganske sjovt sådan at være midt i det hele. Lige som dengang i 92 hvor vi vandt.
Vi fik også besøgt kongebyen Sintra, 30 minutters kørsel uden for Lissabon. Kongebyen hvor konger i forskellige århundrede boede om sommeren. Og hvor H. C Andersen havde tilbragt et helt år. Det giver anledning til tanker over hvor lang tid den rejse tog? altså hvor lang tid tog det ham at komme helt derned? Det er langt væk fra lille DK så jeg gætter på 1 uge eller mere. Men der var helt unikt og jeg forstår godt at han blev 1 års tid. Det kunne jeg godt fristes  til.
 efter Portugal tog vi nattoget til Madrid som jo er hovedstaden i Spanien. Flot by, kæmpe store boulevarder, kæmpe parker og en utrolig grøn by.
Men hvor var der mange biler. Hold da helt op. Der stank af bilos overalt hvor man gik og det virkede som om at alle dage og tidspunkter var myldretid.
Vores hotel lå super godt, nede af en af de små sidegader nær Prado museet.
Mange spanske museer har gratis adgang på et givent tidspunkt og Prado har mellem 18-20. Så vi ville gerne betale 0 kr for at komme ind. Desværre var vi ikke de eneste der havde fået den gode ide, så køen var flere km lang. Ja det blev så til at vi købte billetter online så vi ikke skulle stå i kø (den almindelig kø er nemlig også lang) og prisen var noget højere end de 0 kr.
Et af de andre museer som ikke var så kendt havde også gratis adgang om aftenen, og her var køen kun 100m lang, så vi fik udnyttet muligheden.
 Efter nogle dage i Madrid tog vi nord på til San Sebastian. Virkelig en smuk by, idyllisk beliggende i Biskay bugten inden i en slags lagune. Virkelig smukt. Mange turister kommer og besøger byen (som os selv) og det er den by i verden med flest Michelin stjerne i forhold til indbygger tallet.
Vi spiste frokost på en Pinxtos restaurant (tapas kaldes Pinxtos i Baskerlandet) og det smagte himmelskt, kæmpe udvalg, gode råvare og super entusiastiske tjenere.
Nattoget til Paris tog os langt op og dagen efter var vi hjemme.
Vi oplevede desværre også at få de dårlige nyheder med Terror i Nice. Men i Spanien  render politiet rundt med store maskinpistoler og togene undersøges flere steder. De har haft en terroroplevelse på en stor banegård i Madrid, for år tilbage. I Frankrig gik der også meget politi rundt og Thalys (højhastighedstoget fra Paris-Bruxelles-Köln) havde stort sikkerheds tjek ind. Tror ikke at det skyldes Nice episoden, men snare er der nok højnet på sikkerheden efter at Amerikanske soldater (på orlov) stoppede en sindsforstyrret person i at skyde rundt i et tog fra Paris til Bruxelles (det var for nogle år siden og netop på et Thalys tog).
Ingen, hveken politi eller skarpskyttere kan forhindre terror, men det er betryggende at sikkerheden på højhastighedstogene er styrket. På en måde er de vel landjordens flyvere? går noget galt på et sådant er sandsynligheden for en stort katastrofe meget nærtliggende. De kører trods alt over 300km/timen.
Men vi oplevede heldigvis intet mærkeligt på vores lange rejse gennem Europa og man kan vel også sige at det generelt er meget sikkert at rejse både med tog, fly og skib.
Vi havde en super dejlig ferie, så en masse og har nu behov for 2 ugers søvn for at absorberer alt det vi har oplevet.

torsdag den 14. juli 2016

Vi er videre


 Vi sejlede fra Gibraltar til


Cassablanca. Og landede på det afrikanske kontinent. Det var en stor forskel både mentalt og kulturelt.
Stor stinkende og beskidt by, men nogle få charmerende områder. Skrald overalt, ruiner af huse, får, geder og normader mange steder
 På alle måder en stor omvæltning fra det europæiske. Men måske er det en god ide at se sådanne steder, når vi kommer fra lille DK er vi jo ret forkælet og det er ikke altid at vi husker at værdsætte det. Vi tager det som en selvfølge, og det burde det på ingen måde være. Det ser man meget hurtigt når man kommer sådanne steder hen hvor love og regler ser ud til at være ikke-eksistrende.
Men der var skam lys i mørket. Vi tog til Rabat, kongebyen lidt over 100km fra Cassablanca og her var der anderledes smukt, frodigt, civiliseretFyldt med smukke bygninger og velbevaret kulturarv. Men det var nok fordi kongen boede her og det altid havde været konge byen.Kongen havde dog været i eksil medens franskmændene var i landet og han kom først tilbage da landet blev frit. Af alle de arabiske lande der oplevede det såkaldte arabiske forår, er Marokke det eneste der rent faktisk har brugt det fornuftigt. Der er meget fredeligt i landet og man oplever heller ikke de der meget påtrængende mennesker som vi f.eks oplevede i Tyrkiet. De kan selvfølgelig godt se vi er fra et andet land, og kigger, men de render ikke efter en for at sælge et eller andet eller tigge. Der var også godt gang i udviklingen af landet, de havde flere meget store solcelleparker og var også i gang med vindmølle projekter og så havde en filisofi om at intet mad skulle smides ud. Det var respektløs over for dem der intet havde (igen....her kunne vi godt lære noget). Var der mad, brød og andet spiseligt tilovers så puttede man det i en plastpose og satte foran ens dør. Så kunne de fattige eller dyrene (primært herreløse katte) tage det. Ja og selvfølgelig kunne rotter også komme dertil...men de katte vi stødte på så nu meget velnæret ud, så jeg tror de tog det meste.
Marokko skulle også været et godt land hvis man er glad for fugle, der er mange specielle fugle og mange fugletræk der kommer forbi. Så måske skal vi en tur derned igen.
Men sådanne besøg får tankerne i gang om vores egen andedam hvor folk har en tendens til at være overforkælet. Alt er en selvfølge. Vi skal se at komme bort fra sådanne tankegange, for alt skal ikke være en selvfølge. Men det bliver det måske fordi mange tror at når man betaler skat, så er man helt dækket ind. I fremtiden kan det jo blive et problem da vi er for få der arbejder i forhold til hvor mange der er på overførselsindkomst, det være sig folkepension, SU, dagpenge osv. I Marokko får man intet hvis man ikke arbejde.....så lever man på gaden.  Og nej selvfølgelig skal vi ikke have folk der lever på gaden, men vi skulle måske tage et opgør med den mentalitet hvor folk tænker i om det kan betale sig at arbejde. Det er da en usund indstilling.
Ja besøget i Marokko satte gang i mange tanker, men jeg må sige, jeg var glad da vi forlod stedet igen. Det var altså lidt deprimerende at være et så fattigt sted.
Næste stop var Cadiz, hvor vi tog en hel dags udflugt til Sevilla. Utrolig flot by, masser at se.

Kæmpe områder med slotte der oprindelig var bygget af Maurene (ja det var de islamister der kom fra Syrien) og deres bygninger og udsmykninger er virkelig flotte. Den store kirke i byen er selvfølgelig noget man skal se, men egentlig er jeg ikke til de der store kirker. De er bygget i en tid hvor mange mennesker var rigtig fattige, skulle kirken vise sin position og magt ved disse overdådige bygninger? for i min optik giver det ingen mening at en kirke der taler om næste kærlighed vælger at bygge så luksuriøst (guld alle vegne). Måske så de fattige havde noget smukt at se på?
Der var varmt i byen, vel over 40 grader, hvilket gør det til en by som man nok helst skal besøge om foråret. Cadiz var havnebyen og her var der 5-10 grader mindre og en dejlig vind.
Men vi klarede hele dagen, også med vores guide som ikke var speciel kyndig i det engelske. Yil gengæld var hun yderst charmerende og så talte hun tysk, som gemalen jo har som andet sprog. Så de havde nogle længere samtale om historie, spanien, danmark, tyskland, europa og kulturen. Guidens mand var tysker og normalt guidet hun tyske turister. Dem er der bare ikke helt så mange af, så nu prøvede hun de engelske.
Krydstogtsskibet var fyldt med primært amerikanske turister, en del engelske og nogle tyskere og så amerikanere af spansk afstamning og en masse af asiatisk afstamning. Og så var der mig og gemalen.
Mange krydstogsselskaber er amerikanske og selvom krydstogte er ved at slå rigtig godt igennem i europa, er det primært i Amerika at de elsker at tage på sådanne.
Dette var vores 3 krydstogt, den første var med MSC som er italiensk. Det er et forholdsmæssig billigt selskab og beregnet til børnefamilier (der er meget underholdning for dem). For 2 år siden tog vi fra Rom og ned og rundt i det græske øhav (super tur) med selskabet Celebrity Cruise. Det er Amerikansk og her er der ikke så stor fokus på børnefamilier og underholdning for dem. Her er det mere wellness, spa, gourmet (det gode afslappende liv) osv der er fokus på.  Fantastisk skib med mange faciliteter men deres udflugter kostede en bondegård. Prisniveauet var alt for højt, flere af dem kostede over 1000kr. Så oveni prisen for selve krydstogten skal man så beregne en pæn sum mere, hvis man vil på udflugter (og det vil vi meget gerne).
I år tog vi med Firmaet Oceania Cruises, det er et mindre selskab med omkring 6 skibe hvor alt stort set er inklusiv i prisen. Det betyder at der ikke kommer så meget oveni den pris man betaler, da man har 3 udflugter med i prisen, alle special restauranter og internet (det kan blive meget dyrt hvis man er online ude på det åbne hav). Vi syntes det har været en super tur og var ret tilfreds med skibet og faciliteterne.
Ja det blev lidt af et side spor, for jeg fik ikke fortalt færdig om turen. Det må komme i et andet indlæg. Lige om lidt skal vi På Prado museet (vi er i Madrid), der er gratis indgang fra 18-20 hver aften.


mandag den 11. juli 2016

Her er lidt tørt



Her nede i sydens sol er der virkelig tørt. Jeg forstår at det har regnet en del i DK, og faktisk ville jeg jo nok foretrække den danske sommer istedet for de omkring 40 grader eller mere der er flere steder.
Vi sejlede fra Barcelona og endte næste morgen i Alicante. Hyggelig by, desværre var det mandag og museerne verden over, har åbenbart en fælles forståelse for at mandag er lukke dag? Ja virkelig en stor misforståelse. Museer skal have åbent hver dag.
Men vi fik set den store borg og en rundtur med bussen.
Der arrangeres en masse udflugter fra krydstogtsskibe men lige her var der ingen vi rigtig gad deltage i.
Næste stop var Alimera, her tog vi til Granada, igennem et stort spændende ørken område. De gør sig meget i naturparker og ørken området var en stor naturpark. Jeg tror at vi skal studerer dette område nærmere ved et andet besøg.
Men vores mål var Alhambra, et meget stort bygningsanlæg anlagt af Muslimer. Der har været mange islamiske korttogsriddere i Spanien og de har efterladt en masse flotte bygninger og kunst. Alhambra er Spaniens største attraktion og den er virkelig også imponerende, ligger i Granada, lidt inde i landet. Området er meget stort og man kan sagtens bruge hele dage bare på at se det hele. Haverne blev rost mange steder, men i sådan en hede er de lidt kedelige at se på, hvis ens forbilled er de engelske haver som jo er uhyre frodige. Der var rosenhaver flere steder. Jeg tog ingen billeder af dem, for det var ganske miserabelt det jeg så. Meget langstragte tynde stængler og en enkelt blomst der så halv vissen ud, intet bunddække, så man så den bare jord og 1m mellem hver rose. Ingen så ud til at nyde deres tilværelse. Og så kan det undre at man vælger at plante en planter der kræver en masse vand, gødning og pleje?
Buksbom var der mange af, de kan åbenbart godt klare varmen.
Næste stop var Gibraltar, meget specielt sted. En klippe, halvtange ud i middelhavet, og så er det britiskt. Sjovt, så pludselig var man i UK og her skulle man betale med pund.

Vi startede dagen med delfin safari, stor succes. Vi så vist omkring 100-200stks. De var alle steder, under både, ved siden af, foran og de kom til bugten pga det rene vand og de gode fødebetingelser. Det samme gjorde en masse hvaler fortalte den søde guide os. Senere samme dag så vi da også lige en hval.
Efter morgenturen tog vi sejlbanen op på toppen af klippen hvor de berømte Gibraltar aber lever. Jeg har det svært med dyr der ikke er helt vilde og som heller ikke er helt tamme. De kan ofte være farlige fordi deres reaktionsmønster er forkert. Så vi undgik dem helst. En del andre turister syntes det var sjovt at få dem op på deres rygsæk (de leder efter mad). Jeg syntes ikke om sådan noget.
Meget spændende ø, med en del historie, en del huler fra krigen men også borge og andet fra de islamistiske korstogsriddere.
Deres botaniske have blev passet (de er jo engelske) godt, den var lidt mere frodig end de spanske.
Der var også huler med specielle formationer af kalksten, meget flot. Hele den øverste del af Gibraltar er et naturreservat og det er dejligt at de passer godt på deres arv.
Grænsen til Spanien er også landingsbane for de 10 daglige fly. Især easy jet flyver herud. Når flyet ankommer lukkes vejen (og grænsen) og flyet skal så starte med at bremse det sekund det lander jorden. Ellers ender det i vandet, for landingsbanen er meget kort.
Sjovt med sådanne krydstogter, folk er meget forskellige. Vi styrtede rund for at se så meget som muligt når vi var i havn. Andre blev på skibet og nød vejret samt maden og alt den luksus. Det er jo dejligt at blive vartet op.




lørdag den 2. juli 2016

Ferie

Vi er nu på ferie, hele 3 uger bliver det til. Det har allerede været ganske spændende. Vi tager normalt altid toget (jeg HADER at flyve...virkelig hader, klaustrofobien hersker i de små maskiner). Vi tager ICE til Hamburg og derfra nattoget til Basel. På Basel hovedbanegård ligger en Starbucks (som jeg ellers ikke er en stor fan af...) som serverer morgenmad og kaffe. Vi kunne få den på toget, den er med i prisen. Men det er sådan noget morgenmad som man sagtens kan være foruden. Så kl 06.30 indtog vi Starbucks og fik en omgang morgenmad inden vores TGV tog til Avignon kom. Vi landede i Avignon ved 12 tiden og fik allerede set en masse den dag. Pavepaladset er jo imponerende. En af de italienske paver søgte til Frankrig da pesten hærgede i rom.
Pave Paladset
Sur la Pont D'Avignon
Mere af Pave Paladset
Vi overnattede i et meget lille hotel (måske kunne man kalde det et B&B) på en meget stille sidegade, fine senge og rigtig død syg morgenmad. Ofte når vi har været nede syd på oplever vi disse utrolige kedelige morgenmads serveringer. Og så er der altid en masse kager? Jamen jeg forstår det slet ikke. Kager til morgenmad? Men måske syntes de også vores morgenmad er ganske kedelig?
Efter Avignon tog vi toget til Nimes hvor vi lige fik set den store gamle Arena inden TGV toget tog os til Barcelona, hvor vi er nu. Vi tager 3 dage i byen inden vores krydstogt.
Har du været her? Det er 30 år siden jeg blev bjergtaget af byen og især Antoni Gaudi. 
Det er jeg stadig, og byen er vokset siden mit sidste besøg. Det samme er antal turister. Her er godt nok mange. Heldigvis kan man købe billetter til de store turist attractioner online og det betyder at man ikke skal stå i kø. HADER at stå i kø, især i 30-35 graders varme.
Gaudis Park Güell- søjler under pavillionen
Øgle med springvand


La Pendrera
udluftningskanaler på La Pedrera
Palau Güell-udluftningskanaler

La Pedrera -som betyder stenbrud-set ude fra

Udluftningskaneler-Palau Gûell
De første billeder er fra Park Güell som Gaudi har skabt til en rigmand. Den er meget unik og bærer tydelig præg af inspiration fra orienten og islamisk kultur.
De næste billeder er fra to huse som han fik opført, de er fra hans senere inspiration i Art deco stilen. Igen skabt til rige familier men helt unikke i stilen. De underlige skorstenslignende figurer er udluftningskanaler øverst på begge huset. Hvis man kan gøre det så flot, hvorfor finder er så så mange grimme udluftningskanaler?
Imorgen skal vi nå lidt mere Gaudi. Hans aldrig færdige kirke La sagrada familia og endnu en af hans bygninger til private rigmænd. Og så står den på krydstogt ned langs den Spanske kyst, Gibraltar, Marokko og Portugal

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...