Haven bliver aldrig færdig

Nu har vi boet her i omkring 14 år og haven har  i den tid været under konstant forvandlig. Den familie der boede her før os gik ikke meget op i have. Det kunne man se. Man kunne også se at der engang havde boet en der rent faktisk gik op i have. Det var så omkring 12 år før vi kom til. En ældre herre, der efter sigende havde vejens flotteste have.
Jeg begik den ene begynder fejl efter den anden. Som ny haveejer er det ikke let når man vil det hele, og helst på en gang. Jeg begik den fejl at jeg ikke ventede med at plante nyt til efter første sommer. Hvis jeg havde ventet ville jeg vide at det store bed ved terrassen var fyld med Skvalderkål og at næste alle de stauder jeg plantede dengang døde. De kunne ikke konkurrerer med mesteren over dem alle, skvalderkålen. Nu har jeg, klog af skade, sluttet fred med den. Bevares, jeg fjerner de fleste overjordiske stilke (med håndkraft). Så kan jeg holde den lidt nede. Og så planter jeg kun stauder der kan konkurrerer med den.
Jeg ville også have rhododendron i haven. Havde godt læst at de skulle plantes i surbund, så jeg købt 3 buske og lavede et bed, midt på græsplænen , kantede det med brosten og plantede så de 3 rhododendroner i dette. Jeg tør godt afsløre at ingen af disse lever mere. Første fejl var at jeg ikke fjernede græsset, anden fejl var højbedet og den sidste og største fejl var at jeg ikke fik vandet. Ikke kun den første sommer, men også den efterfølgende.
En anden "sjov" ting jeg lavede, var at sætte en bedkant op langs husets sokkel mod forhaven. I teorien var det en fin ide, bortset fra at vores hus har døre i alle rum, og i stuen flere. Så bedkanten kom lidt i vejen når man åbnede døren for at træde ud i haven. Og så erfarede jeg også at et bed langs en sokkel nok ikke er verdens bedste ide. Jorden er alt for tør, da tagudhænget sørger for at der ikke komme så meget regn lige på det sted.
Nu er det ikke sådan at haven er "færdig" og alt er som jeg gerne vil have det. Men den er på vej mod noget der nærmer sig færdig. Forhaven er næsten færdig. Der er vi meget glade for at sidde og nyde blomsterne og insekterne.

Terasse området er også ved at være på plads. Baghaven er en anden snak.
I weekenden fik vi flyttet komposten. Gemalen har i årevis drømt om at få en siddeplads under birketræet (som var 3m højt da vi flyttede ind og nu er over 20m). Her vil han sidde og lytte til bladenes raslen i vinden.
Og nu kan han gøre det. Komposten er tømt og de gamle rammer er kasseret (det var trykimprægneret træ), istedet er der kommet en ny, et andet sted, lavet af pallerammer af ubehandlet træ.

Fliserne er rester fra andre steder, lagt vind og skævt, men de tjener deres formål.
Ellers består baghaven af et stort område hvor jeg dyrker spiseligt grønt. Især krydderurter som vi slet ikke kan undvære i madlavningen. En lille dam, hvor vores tudse bader (har godt nok ikke set den i år, kun rester fra dens måltider, tomme sneglehuse) og så en masse store træer, som vi sådan set er ganske glade for, men som gør at jorden er usædvanlig tør. Det gør det svært at dyrke noget og baghaven er derfor ikke så farverig som resten af haven. Men som årene går hjælper det på det.

Terrassen fik nye fliser for et par år siden, pegolaen er ikke malet færdig (den skal være sort) og terrasse bedet er fyldt med skvalderkål. Men også hortensia og andre buske og hosta. Til min overraskelse klarer de skvalderkåls truslen meget fint.
Rionettene blev opsat sidste år og er endnu ikke begroet af de clematis jeg plantede. Men det kommer nok.
Der er mange projekter der venter, måske bliver haven klar til når vi går på pension? Måske bliver den aldrig færdig, måske er det slet ikke meningen den skal blive færdig?

En ud af ti

Lærer  tror ikke på den nye folkeskolereform. Uhyggeligt syntes jeg.
Hvordan kan et bredt folketing vedtage en reform der ikke tager lærene med på råd? Arrogance?
I min optik, ja.
Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden og hvordan tingene kommer til at forløbe, men hvis man i Sverige har erfaring med at det er en ekstrem dårlig ide IKKE at tage læreren med på råd, så skulle man måske bruge den erfaring? I Sverige prøvede man nemlig noget lignende for år tilbage og resultatet har været at det var en fiasko. Skolereformen i Sverige gav anledning til en meget stor lærerflugt. I Sverige var det blot en meget lille flertal der godkendte reformen, de borgerlige protesterede. Herhjemme er det kun Liberal Alliance og Enhedslisten der ikke deltog i det brede forlig.
Og det er Antorinis helt store triumf. At et bredt flertal har godkendt skolereformen. Hver gang kritiske røster taler om at reformen trækkes ned over hovedet på lærerene, er hendes svar at den jo er godkendt af et bredt flertal. Jeg forstår simpelthen ikke den argumentation. Men det er vel at når flertallet har bestemt så er det også en god ting det de har bestemt.
Men hvis man gider høre efter forskere på området og dem der har erfaringen, så er der mange områder af den nye reform som slet ikke er gennemtænkt ej heller er der dokumentation for virkning. Og så er det at jeg står af. Og igen spørger mig selv. Hvilke kompetencer er det man har når man sidder som folkevalgt? Tydeligvis har de fleste ingen kompetencer på folkeskoleområdet. Men hvad så men embedsmændene i undervisnings ministeriet? Ja der er vist et par folkeskolelærer ansatte, som konsulenter. For en embedsmand har primært en jura, økonomi eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Det samme har rigtig mange af folketingets medlemmer.  Og hvad ved de om at undervise? INTET. Men de sidder alligevel og gør sig kloge på en masse områder der berører os alle. For hvem vil ikke gerne have en rigtig god folkeskole? Det vil vi alle da gerne. Og tydeligvis har alle også en mening om folkeskolen og lærerene.
Hvis vi vil have en bedre folkeskole så tag lærerene med på råd, lad det ikke være en learning by doing proces, men lad os få kvaliteten tilbage og lad os se i øjnene at børn med diagnoser IKKE kan være en del af en dagligdag i folkeskolen som den er i dag. Hvis de skal være en del af en "almindelig" klasse, så skal der tilfører store ressourcer til klasserne, 2 lærer ordning kunne være en af dem.
Men at digte videre på sætningen "vi er alle lige" er bare så misforstået. Vi er IKKE alle lige og hvis man ikke erkender dette går det ud over alle vores børn og deres fremtid. De kan ikke udvikle sig hvis vi ikke gør op med denne socialdemokratiske præmis.
I går viste man i på TV2 en skole hvor man allerede var igang med den nye reform. Har havde man bedt alle elever komme med bud på hvordan undervisningen skulle være og prøve at indarbejde den i det nye skoleår. Og så var der klip fra en eller andet lege udstilling som jeg ikke helt fangede hvad handlede om.
Det er fint at børn i de små klasser skal lege lærdom. Men jeg var lidt undrende over de noget ældre elever der også deltog. Er det det Antorini mener med "ny og anderledes undervisning?" Jeg vil holde for mig selv hvad jeg mener om de jeg så.
Det jeg, som gymnasielærer, oplever som folkeskolens helt store problem, er faglighed. Og mangel på samme.
Jeg håber ikke at jeg fornærmer nogle folkeskolelærere ved denne sætning. Efter min mening er der alt for lidt fokus på dette, og med den nye reform syntes det som om fagligheden igen står på mål. De elever jeg får fra folkeskolen har så svært ved mange af de naturvidenskabelige fag  f.eks kemi (som jeg underviser i) fordi de ikke har lært at være præcise i deres sprog. Jeg bruger ½-1 år (og for nogle elever længere) på at forklare dem vigtigheden af at være præcis i det man siger. At der er forskel på hvordan man skal formulerer sig når man taler hverdags sprog og når man taler "kemisk". Ja det er jo et sprog, på linie med engelsk og fransk. Hvis kimen til dette var lagt i folkeskolen var mit arbejde blevet meget lettere, men når man skal starte fra punkt 0 (selvom de jo har haft kemi og fysik) de fleste gange, så kan det virkelig være op af bakke.
For ikke at tale om hvor svært det er for eleverne at læse og forstå en kemibog.
Jeg kan rent faktisk godt forstå hvorfor færre elever vælger de naturvidenskabelige studieretninger. For de fleste er det langt svære at gennemfører end en af de andre studieretninger.
I min optik øges fagligheden i de store klasser i folkeskolen ikke ved at lave skuespil om vulkaner eller romerriget. Det øger ikke deres faglige indsigt og den præcise formulering, men bidrager blot til at undervisning er lig med underholdning. I stor kontrast til hvad der forventes på arbejdsmarkedet.  Det kan lade sig gøre at være både kreativ og faglig. Det stræber jeg ofte efter i min egen undervisning. MEN hvis man skal være kreativ, innovativ og opfindsom (som er nogle af Antorinis yndlingsord) SKAL det faglige være på plads