mandag den 29. juli 2013

Og så endte vi i

Paris.
Nu har jeg været i Paris en del gang og syntes det er en rigtig flot by. Det er vel 10 år siden sidst, men vi har set en masse af de sædvanlige attraktioner, Eiffeltårnet, triumfbuen osv var ikke på programmet denne gang.
Vi boede på Hotel le Jardin de Cluny, lige off off Saint-Germain, som er en af de helt store butiks gader i Paris. Beliggenheden var helt perfekt, tæt på alt og alligevel på en meget stille gade. Hoteller i storbyer er jo ikke ligefrem billige, i Paris var de gode, pænt dyre. Nu er det sådan at med alderen, stiger mit behov for gode hoteller. Jeg har boet på mange vandrehjem og usle steder der blev kaldt hoteller, som studerende har man ikke mange penge. Men nu er jeg mere til gode senge og stille hoteller. Og det kan være svært at finde f.eks i en stor by, til en rimelig pris vel og mærke. Det er derfor jeg benytter tripadvisor.com. Her anmelder privat personer hoteller og selvom det tager lang tid at læse om hotellerne og finde de gode, så er det besværet værd. For det er også via denne side at man finder unikke perle balndt de mange hoteller som f.eks det vi fandt i Ascona ved Lago Maggiore i Schweiz. Et rigtig godt hotel i en by med meget dyre hoteller.
Hvis jeg skal anbefale nogle steder er det Musée Rodin, primært haven. Det koster 1 Euro at komme derud og det er alle pengene værd. Mange af hans kendte skulpturer står der ude og så har de en dejlig cafe hvor man kan sidde under træerne i skyggen og nyde sin frokost. Der er smukt og man er fri for alt for mange andre turister.
Så er der den nye park/museum, ved Quai Branly. Meget spændende, ikke museet men igen haven. Her har man fremtryllet en meget moderne have med en masse bambus og græsser samt en plantevæg. Virkelig et besøg værd, også for de ikke helt så haveinteresseret, som f.eks gemalen. Han syntes også det var ganske spændende, især cafeen, der lå i skyggen (det var omkring 35 grader), hvor man kunne få icetea og icecafe.
Her er et udsnit af de mange billeder jeg tog af den have:
 
Moderne arkitektur i en moderne have. Lige noget for mig.
Musée Cluny var også rigtig spændende, et museum med ting og arkitektur fra middelalderen.
Musée de l´Orangerie har de smukkeste Monet billeder og skal ses. Sidst vi var i byen havde det lukket, ja dvs man var igang med en renovering af museet så gemalen fik ikke set de smukke malerier. Denne gang så han dem endelig.
Musée d´Orsay skal også ses. Vi har set det flere gange, men det er så stort at man sagtens kan se det igen. Louvre nåede vi ikke. Det når man heller aldrig at blive færdig med, men d´Orsay er bare mere interessant da den har en kæmpe udstilling med alle de franske impressionister samt et par stykker af de kendte danskere, Krøyer og Hammershøi.
Tuilleri haven er smuk
Der blev vandet på livet løs, for der havde været hedebølge og ingen regn i juli måned. Det samme gjorde man i Botanisk have hvor der også var meget frodigt. Ja alle parker blev vandet og der hvor man ikke vandet var der gult og afsvedet græs og planter.
Men der er mange åndehuller i Paris og de er virkelig værd at besøge. Man kan også tage en sejltur på Seinen, det er dejligt med lidt luft og en kold brise.
Efter vores lange dage rundt i byen og i varmen var det rigtig dejligt at komme tilbage på hotellet. Der var nemlig Aircondition, og det er virkelig en gave når der er 35 grader udenfor.

fredag den 26. juli 2013

Alle de tog ulykker

Kom lige lovlig tæt på da vi var på ferie i Frankrig. Vi brugte en af SNCF´s toge (de franske jernbaner) til at kommer fra Paris til Caen (Normandiet) og retur igen fra Granville til Paris. Udturen var dejlig behagelig, men retur turen til Paris var ganske forfærdeligt. Apropos at man nu mener at togulykken i Spanien skyldtes for høj hastighed, så sad jeg på vores tog tur og overvejet at stige af toget. Det virkede nemlig som om der blev kørt ALT for hurtigt. Jeg har aldrig prøvet at køre i et tog hvor man ikke kan sidde stabilt på sædet, men istedet må bruge benene for at holde sig fast. Ellers røg man simpelthen ud af sædet. Og dette var 3 dage efter togulykken i Frankrig. Om det også skyldtes for høj hastighed ved jeg ikke, men selv gemalen, der normalt er meget rolig, syntes det var en ubehagelig togtur. Og os der elsker at køre i tog. Strækningen i Spanien med det forulykkede højhastigheds tog, rejste vi på sidste år, da vi skulle fra La Coruna til Santiago de Compostela. Dejligt tog og meget behagelig rejse. Men sikke nogle forfærdelige billeder af toget der styrter i kurven.
Nok om al den ulykke, vi rejser jo med tog igen næste år.....for selvom der sker uheld er det jo ganske sjældent at de sker. Så man skal jo ikke forskrækkes til aldrig at tage toget mere, mon ikke det alligevel er en af de mest sikre transport former?

Efter vores besøg på Jersey, hvor man forresten så mange spændende biler, dyre sportsvogne, bil modeller som vi nok ikke kommer til at se andre steder, gik turen videre til Dinan, en gammel middelalder by, godt bevaret. Og Josselin, med det smukke slot
Og herfra videre til Carnac, en lille bitte by ved Bretagnes sydkyst som måske ikke er særlig kendt uden for Frankrigs grænser. MEN her står altså enorme mængder af Megaliths, disse kæmpe sten der nok er mest kendt fra Stonehenge. Stonehenge er dog yngre end Carnac, men bedre kendt. Nok fordi de er så store og placeret på den måde de er. I Carnac er stenene opstillet i rækker, alignments, 4 km lang. Der findes flere områder med disse sten, men Carnac er den største.
Fascinerende syn, grundet til vores besøg var at vi så en dvd om Stonehenge hvor man viste at megalitterne også fandtes i Carnac, og at de her var ældre og stensamlinger meget større.
Selve byen Carnac er en bade by og der var utrolig mange turister, primært franskmænd.
Vi kom til den konklusion at frankmænd (og kvinder) vel primært rejser i deres eget land. For hvordan begår de sig i udlandet. De er simpelthen så dårlige til engelsk, tysk eller andre sprog at det er uhyggeligt. Selv på hoteller har personalet svært ved at tale engelsk. På Avis (biludlejningskontoret), i byen hvor vi afleverede bilen, kunne ekspedienten ikke engelsk. Er Avis ikke et Amerikansk firma? På Best Western Hoteller havde man personale der stort set ikke kunne tale engelsk. Igen, er Best Western ikke en amerikansk hotelkæde. Lyder det som om vi var rystet? Ja så er det fordi vi var det.
Vi mødte unge mennesker på gaden (der skulle hjælpe os med at finde vej) som simpelthen ikke kunne et ord engelsk (ja eller andre sprog.....), kun fransk. Og sørme om der ikke var en mand, ansat ved de franske jernbaner, der blev så fornærmet på mig, da jeg spurgte til en ekspedient der kunne engelsk. På fransk fortalte han mig, at vi var i Frankrig og her talte man fransk. Sådan, så kunne jeg lære det (og heldigt for ham at jeg havde haft fransk og faktisk forstod hvad han sagde)
Nævnte nogen EU? Nej vel. Et fælles Europa? Nej det var bestemt ikke den følelse vi fik i Frankrig. Her havde man nok i sig selv.
Ok vi bor i et lille land og for os er det en selvfølge at man kan fremmed sprog. Men engelsk er jo næste ikke et fremmedsprog mere. Det er vel det internationale sprog som man anvender? Men den havde de vist misset i Frankrig. Og hvis det så bare havde været det.....men desværre har mange franskmænd også en meget uheldig arrogant attitude. Vi stødte ikke på 1, 2 eller 3 af den slags, men mere end 10 ganske ubehagelige personer. Og eftersom det ikke er min første tur ud i det franske, kan jeg med sindsro sige at jeg ikke generaliserer. For hver eneste gang jeg har besøgt dette smukke land, for det er det virkelig, har jeg oplevet denne meget uheldig side af en del franskmænd. Vi er blevet nægtet at stige ombord på busser, fordi vi ikke henvendte os til chaufføren på fransk, oplevet tjenere der ikke gad betjene os (turister generelt), Politibetjente der ikke gad besvare spørgsmål om hvad der stod på den (formodet) parkerings bøde vi fik, som selvfølgelig var på fransk. Ja der er desværre mange sådanne episoder.
Så selvom vi havde en dejlig ferie og så meget af de smukke franske landskab, ja så er det med en bismag i munden. Gemalen, som nok er den mest rolig og venlig person jeg kender, var ganske rystet over disse episoder, så han mener der skal gå mange år før vi skal til Frankrig igen. Og jeg tror han har ret. Vi er enige om at Frankrig er et smukt land og vi vil meget gerne se mere. Engang. Men vi er altså ikke glade for franskmændene......desværre, for der var selvfølgelig også en masse dejlig mennesker. Dem glemmer man bare lidt, og det er synd.
Nå men det blev til et lille side spor. Så resten af turen inden vi nåede til Paris er i billeder.
Vi nåede Rennes (hovedstaden i Bretagne) og Fougeres, men et kæmpe borg slot. Begge steder meget charmerende.
Og vores sidste overnatningssted før Paris, var Ducey. Og jeg skal da lige love for at det var idylisk, hotellet var en gammel mølle, placeret lige ved floden der gik igennem byen.
Her ses udsigten fra vores værelse. Og sørme om byen ikke havde et super godt spisested, men fransk landkøkken af bedste skuffe.
Og så havde de ikke en gård hund, men gård kat. Det var vist dens opgave at snakke med gæsterne og passe på hotellet.
Efter Ducey kørte vi bilen til afleveringsstedet og tog toget til Paris hvor vi boede på et dejligt hotel, tæt på alt, med super professionelt personale. Der ALLE kunne engelsk....ja og tysk og andre sprog. Jo jo, det kan godt lade sig gøre at finde engelsk kyndige.....men der er langt i mellem. ;-)
Fortsættelse følger.

torsdag den 25. juli 2013

Måder at holde ferie på

Vi, eller rettere jeg, planlægger altid vores ferie i god tid. Når jeg skriver jeg, er det fordi det er en af mine yndlings beskæftigelser. Altså at planlægge vores sommerferie. Gemalen elsker at høre mine mange forslag og kommer så med inputs, hvorefter nogle planer ændres, andre bibeholdes. Til sidst ender vi så med en ferie som til gode ser begge vores interesser.
Vi tager ofte toget til destinationerne. Nattoget gennem Tyskland er helt ideelt, vi tager en sovekupe med bad og toilet....hvis vi kan få den til Sparpreis. Med en sådan følger flaskevand og vin om aftenen når vi afrejser og morgenmad om morgenen, før ankomst. Dejligt. Jeg vil ikke påstå at vi sover 8 timer....det er jo alligevel noget anderledes end at sove i sin egen seng. Men 5-6 timer skal det nok blive til. Gemalen er bedre til at falde i søvn selvom toget vugger lidt, end jeg. Men sove det får vi.
Så elsker vi også at rejse rundt, ikke at bo et bestemt sted, men at lave rundrejser. Ja med mindre vi selvfølgelig er på storbys ferie.
Hotellerne finder jeg på tripadvisor. Her anmelder rejsende fra hele verden, det hotel eller den seværdighed, fra de steder de netop har været. Så vælger jeg et hotel ud fra beliggenheden, gerne tæt på en station eller city centrum. Og så booker jeg hotellet via hotellets hjemmeside. Efter min mening får man der den bedste pris og afbestillings mulighed. Mange af disse online "rejsebureauer" som hotels.com mv har de samme priser som hotellets hjemmeside, og så foretrækker jeg altså at handle direkte med hotellet.
Man skal desuden altid huske at tilmelde sig hotellernes loyalitets programmer, de er normalt gratis og hvis man også melder sig til nyhedsmailen, får man ofte meget gode tilbud. På vores yndlings hotel i Berlin, Melia har vi fået overnatninger til ½ pris (ja i forhold til listeprisen altså), morgenmad med i prisen samt tilbud om gratis overnatning når en af os har fødselsdag. Hos Best Western har vi optjent gratis overnatninger og på Scandic har vi også fået speciel tilbud på overnatninger. Så husk endelig at tilmelde jer disse.
Vi elsker aktiv ferie, ingen badeferie til os, tak. Jeg ville kede mig til døde, næ så hellere se en masse når man alligevel er rejst så langt.
På sommerferien i år, var vi i Frankrig, Normandiet, Bretagne og endte i Paris. 14 dage, i tog frem og tilbage og lejet bil dernede. Vi fik set en masse, selvfølgelig. Det gør vi altid. Vi fik set Invasionskysten, Omaha Beach og alle de andre strande, hvor de allierede troede de stille og roligt kunne komme ind i Frankrig og bekæmpe Tyskerne. Desværre tog de grueligt fejl og tabstallenen var enorme. Bayeux og det berømte Bayeux tæppe, Vi så Mount Saint Michel.
En kloster ø i Saint Malo bugten mellem Normandiet og Bretagne. Ved lavvande kan man gå derude, men ellers er den isoleret fra fastlandet.
Jersey, den engelske kanalø sejlede vi ud til, men hurtig færgen og cyklede rundt og så landskabet og Durrells Wildlife park, som vi havde set en program om på Animal planet. Uhyre spændende sted, der fungerer som et reservat og avls sted for truede dyr. Startet af en privatperson Gerald Durrell i 1958 og det er ikke en normal zoologisk have. Her har man kun truet dyr og det vil sige at de fleste dyr ikke ses andre steder i verden. Uhyre spændende sted, med meget dediceret personale.  Jeg havde desuden læst om Longueville Manors afternoon tea og mente at det burde prøves. Så vi ankom på vores cykler, til det der viste sig at være et 5 stjernet country hotel med tjenere der tager imod ved døren og som normalt parkerer din bil. Her stod vi så med vores lejet cykler og det er ingen overdrivelse hvis jeg siger, at han så mærkelig ud i hovedet. Først troede han vist ikke på os....siden gik det op for han, at "jo....de var på cykler...." og så trådte han professionelt i karakter. Han skulle nok sørge for at "parkerer" dem.....og det gjorde han så. Det var jo trods alt det han var ansat til.....
Men Afternoon tea, det fik vi. Og heldigvis havde vi ikke spiste frokost og kom heller ikke til at spise aftensmad, for det var godt nok en stor omgang. Men hold da op hvor var det lækkert.
Her får I en bid af en smule af lækkerierne.
Vi nåede også at få set nogle haver, samt hovedstaden  St. Heliers, inden turen gik retur til fastlandet sent om aftenen.
Vi sejlede ud fra havnen ved solnedgang og udsigten fra færgens dæk var så smuk. Det stille hav med Elisabeth Castle i baggrunden og en enkelt sejlbåd der lige kom forbi.
Afslutningen på en dejlig dag. Kl 23 smed vi os, helt udmattet, i sengen på hotellet i Saint Malo og faldt i søvn næsten med det samme.
Fortsættelse følger...

søndag den 21. juli 2013

Hvor er der dejligt derude

I andre lande.
I år var vi på ferie i Frankrig, Normandiet og Bretagne. Vi tog nattoget til Paris og dernede lejede vi en bil som vi kørte rundt i. Jeg ved at mange tager egen bil ned syd på, men vi gider simpelthen ikke den lange tur derned, især ikke på overfyldte tyske motorveje. Vi lejer så biler når vi kommer til vores destinationer, selvom jeg må indrømme at priserne er noget pebret. Vi fik en gratis upgrade (det kan altid betale sig at tilmelde sig loyalitetsprogrammer), så vi gik fra en Polo til en Opel Astra Turbo. Og hold da op en dejlig bil. Den gjorde overhaling til en drøm, da tuboen jo lige slå til når man går op i hastighed. Gemalen er jo kun til tyske biler, helst VW, men måske en Opel en gang i fremtiden;-)
Vi startede med Bayeux og omegn. Vi fik set tæppet og en del af nordkysten, invasionskysten, hvor mange ting stadig har engelske navne. Gemalen var rigtig spændt på de mange museer med radarstationer, gamle bunkers, flystationer osv. Ikke lige noget for mig, men så kiggede jeg på naturen og landskabet i stedet. Det var også ganske smukt.
Vi havde talt om det underlige i at man tager ud for at se de mange store kirkegårde der er i området, som en slags turist attraktion. Bisart med tanke på at det er mennesker der er døde i en krig for Europas frihed. Men vi så dem alligevel. Den første var med soldater fra Canada og da jeg træder ind på området med de mange gravsten får jeg pludselig et chok over at se så mange grave og må tage mig selv i at få en klump i halsen og smågræde. Det sker ikke lige hver dag at jeg bliver så berørt, men det skete altså der. Tanken om alle de unge mænd der døde i en krig for så mange år siden var altså for meget for mig. Tænk at så mange mænd fra andre verdensdele kæmpede for at bevare vores frihed, en frihed som de fleste af os nok tager for givet.
Der var flere af disse kirkegårde, de største var den engelske og den Amerikanske. Men der var også en polsk og en tysk, i døden er alle soldater lige, læste jeg som begrundelsen for at man havde valgt at også have en tysk kirkegård. Den har nok virket provokerende på mange, dengang, og sikkert også i dag.
Der var noget smukt og roligt ved stederne og jeg har derfor valgt at blogge om dem, af respekt for dem der døde og for den krig som blev grundlaget for det nye Europa. Måske kan der komme gode ting ud af krige, måske bliver mennesker klogere. Man kan jo håbe!
Fortsat god søndag til dig der læser med her.

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...