søndag den 14. april 2013

Så er de her

Altså tranerne. Der havde været en mindre gruppe for nogle uger siden, men den så kun gemalen. I dag lød så de dejlig truuuut fra de smukke fugle og vi fløj ud med kikkert. Langt nede fløj flere små flokke, vel mellem 60-100 stks. De cirkulerede og havde ikke særlig travlt med den videre færd. De ved jo der er mad nok både ved Pulken og Hornborgasjön.
Billederne er fra påsken 2007 hvor vi var ved Hornborga mellem 14000 traner. Fantastisk oplevelse.
Forleden havde vi besøg af et dompap par. De er længe side vi sidst så dem på matriklen, men det er ikke en fugle man misser, især ikke hannen med det kraftig rødfarvet bryst.
I dag har vi fået sat en nyt hegn op på et mindre område af forhaven. Det gamle var gået i stykker, men med tanke på at det var købt i Bilka for 150kr for 12 år siden, har det vist holdt godt. Men nu skulle der et nyt til og denne gang et i sort fra Plus.
Vejret er jo utrolig dejligt, så jeg skal videre i haven. Men trane synet gav lige en lille pause. Det er først forår når de er kommet ;-)

søndag den 7. april 2013

Det tager alligevel

Et godt stykke tid at ordne have efter vinteren. Ikke at haven er stor, men alle stauderesterne giver meget bioaffald, som skal ryddes sammen og på komposten. Grene og større ting henter kommunen og komposterer, så kan vi hente den skønneste ukrudtsfrie kompost muld på genbrugsstationen hvert år, omkring maj måned.
Pt er jeg i gang i baghaven. Her har vi nogle store cyprestræer der sviner en del i mine bede og på plænen. Deres frø ligger i millioner spredt over bedet med mine pæoner. Og det går jo slet ikke.
Dronningebusken, som er født med haven, er vel omkring 50år gammel og har meget lange grene lige op i luften og ind over hegnet til naboen. Da den blomstede sidste år kunne vi faktisk slet ikke nyde de smukke blomster, det kunne naboerne tilgengæld. Men i år klipper jeg den godt ned og håber at den skyder nye skud og bliver lidt mere busket for neden.
I går fik jeg et brev med posten.
Ja man har jo lov at være heldig, både på den ene og den anden måde ;-)
I dag tog jeg tidligt op i mit Fitness center og fik svedt i 1½ time. Der er så dejlig fredeligt deroppe når man kommer tidligt. Senere på dagen kan der være kø ved de forskellige maskiner. Så har jeg været i haven og ordne og lige om lidt skal jeg rette opgaver og forberede mig til i morgen. Jeg har en HF klasse der er fagligt uhyre svage, både i kemi men det gælder vist generelt. Så for at få dem til at arbejde i timerne kræver det en meget velovervejet og struktureret forberedelse. Vi bruger ikke de normale bøger, da de simpelthen ikke kan forstå hvad der stå......det hjælper lidt når jeg forklarer, men det er virkelig op af bakke. Her kan man så spørge sig selv "hvad laver disse elever på HF". Den luksus har jeg ikke, jeg kan blot konstatere at der kommer flere og flere af den slags elever i gymnasiet. Og det kræver mere og mere forberedelse at få undervisningen til at fungere. Men når det så lykkes, i større eller mindre udstrækning, så er glæden jo stor. 
Og så er det at man måske skulle tænke på hvad det vil sige at undervise i folkeskolen. For der er trods alt sorteret i eleverne før de kommer i gymnasiet. Men folkeskolelærere har dem alle, også børn med diverse diagnoser så som Aspergers, ADHD, OCD, you name it. Det er regeringens inklusionprojekt der nu gør, at diagnose eleverne også går i "almindelige" klasser. Jeg kan kun ryste på hovedet, for kommer der penge med   
til efteruddannelse? Sikkert ikke. Og nu vil man så skære i forberedelsen for lærerene. Men netop sådanne tiltag kræver endnu mere forberedelse.............og er denne inklusion til elevernes bedste?
Jeg syntes vi skal tænke lidt over det store stykke arbejde som lærerene i folkeskolen gør, under de betingelser som folketings politikerne stiller.  Mon ikke vi kunne få en bedre folkeskole hvis lærerene kom med på råd? For der er da problemer. Jeg oplever ofte elever der mangler basale kundskaber i naturvidenskabelige fag og går helt i panik over at kunne have undervisning i disse i gymnasiet. Deres minder om undervisningen fra folkeskolen gør at naturvidenskab menes at være helt umuligt at forstå. Og sådanne barriere kan være svære at rive ned. Men det er altså vores politikere der bestemmer hvordan folkeskole skal strikkes samme (ja det samme gælder jo alle undervisnings institutioner) så hvis noget ikke virker er det vel i sidste ende deres ansvar?
God søndag til dig der læser med her.

tirsdag den 2. april 2013

Nu er det vist ved at være forår?

Så gik den påske, vejret endte jo med at blive rigtig godt. Koldt når man ikke lige var i solen, men ellers dejligt varmt. Der skal nok ikke så meget til før man syntes vejret er varmt, efter sådan en omgang vinter.Men nu er den her, foråret, endelig kan man vist sige.Påsken bød på besøg fra familie og hos familie samt venner, på tapas, påskefrokost og mange udstillinger.Vi nåede Heerup museet i Rødovre. Det er ganske småt men malerierne er bare så dejlige positive og smukke. Man bliver helt glad af en tur på museet.







Cyklen er malet på en gammel bakke og i det hele taget gør Heerup sig meget i genbrug. Han malede på mange anderledes overflader, bare de var flade nok, så kunne man male på dem.

Udstillingen:
på Statens Museum for kunst, var rigtig spændende. Her kunne man følge verdenssynet  i blomstermaleriet, måden maleren ser verden på genspejles i blomsten.
I blomsterbogen Gottorfer Codex ser man, hvordan to måder at forstå verden på støder sammen. Hvor man tidligere forstod verden gennem symboler, fører nye idéer inden for astronomi, fysik, biologi og anatomi i 1600-tallet til et opgør med det gamle symboliserende verdenssyn. 

Det nye mere videnskabelige verdenssyn betød, at Hans Simon Holtzbecker for at gengive planterne så naturtro som muligt også malede deres rødder. Selvom Holtzbecker stræbte efter den videnskabeligt korrekte gengivelse af blomsterne, så har han ikke helt sluppet det symbolske verdenssyn. Flere steder er små mænd og fugle, som på ingen måde er naturtro, kommet med.

Uhyre fascinerende udstilling.
Man kan se blomsterbogen, som er ny renoveret, på udstillingen. Der er rigtig mange smukke akvareller med de forskellige blomster. Linné er selvfølgelig også en del af udstillingen, og netop han har jo haft stor indflydelse på botanikken som jeg lærte på universitetet. Man nøgler jo blomster efter hans systematik.
Noget jeg faktisk fandt gabenden kedeligt og svært. 
Ordrupgaard har en udstilling af den Amerikanske impressionist, Mary Cassatt. Også en meget spændende udstilling, med en forholdsvis ukendt dame. Hun malede meget smukke malerier, Udstillingen handler dog om hendes grafiske værker. 
Vi nåede også et smut forbi Ilva og købte nye havestole, til forhaven. Og dem fik vi lige brugt en af dagene. Man kunne nemlig sidde i forhaven, i solen og lune sig med en kop kaffe og nyde vejret.
Nu er græsset jo vådt og smattet, men heldigvis fik vi købt et plastiktæppe som vi kunne bruge som underlag. Det kan spules hvis det bliver beskidt.....og det gør det helt sikkert, men det var dejligt at kunne sidde tørskoet på det i forårssolen.




Og så pibler der frem fra jorden. Man skal ned på knæ for at se det, men de er der. Krokus, løgplanter, juleroser osv.

Nu er tranerne også ankommet til Pulken, ved Yngsjö i øst Sverige. Så er det vist endegyldig forår. Men kryds lige fingre for at vi ikke får mere sne. Jeg holder det ikke ud. Nu skal det blive forår!

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...