mandag den 30. januar 2012

Herre i eget hus

Er navnet på et designprogram på tv2 og det er et besøg værd. De starter op igen onsdag og jeg har fulgt et par episoder i sidste sæson. Det handler om mænd, ja mænd, om indretning og er et oprør mod kvinder, deres design trang og trangen til at alt skal være hvidt. Iflg reklamen for programmet handler det om: "Det er så yndigt at følges ad ..." Bare ikke når det gælder boligindretningen - for her har kvinderne for længst trængt mændene helt op i hjørnesofaens pyntepuder. LP-samlingen, sportstrofæerne og de overdimensionerede højttalere er blevet henvist til kældre og loftsrum og udskiftet med feminine og hyggelige bloklys, tørrede blomster og andet nips. Men nu skal det være slut"
Nu er det manden der bestemmer og kvinden flytter ud et par dage medens det store re design finder sted. Og det er faktisk rigtig underholdende at se hvordan mændene (med hjælp fra en designer) får fremtryllet nogle smukke farverige hjem. For det er ikke kun design det handler om, men også parforhold.Om kvinder der vil bestemmer, have kontrol, have ret, og om mænd der ikke gider at diskuterer, som bare giver efter for husfredens skyld.  Og disse egenskaber kan de fleste, både mænd og kvinder nok genkende, også selvom programmet mest handler om unge par, der nok ikke har fået slebet kanterne endnu.  Men det er ganske underholdende, selvfølgelig er tingene sat på spidserne, men god underholdning, det er det nu.

lørdag den 28. januar 2012

Hvor er det mærkeligt

at læse om en person der har været 32 år på kontanthjælp. I Politiken er der i dag en artikel om 50årige Benedikte der er forsørget af det offentlige. Hun har ikke kunne finde job i 32 år. Jeg syntes det lyder helt skørt. Iflg Politiken er 756545 i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst. jamen hvordan kan det dog lade sig gøre? Måske er tallene ikke helt korrekte, for hvad dækker egentlig begrebet overførselsindkomst? Ja iflg Wikipedia dækker det " indkomster, som stammer fra statens kasse. Dagpenge, pension, kontanthjælp (bistandshjælp), SU osv. hører herunder."
De studerende udgør  næsten 5 % af dem på overførselsindkomst og efter min mening burde de ikke tælle med i en opgørelse over arbejdsdygtige på overførselsindkomst. De arbejder jo.....med deres studie. Den SU de får er vel en investering i fremtiden. Så de får en uddannelse der fremad rettet kan give dem job. Så de ikke ender som ufaglærte uden job. Og så er de penge vist godt givet ud. For alt andet lige vil deres lønninger jo også være højere som faglærte end ufaglærte og dermed bidrager de også mere til samfundet via de mange skatter.
Men faktum er nok at vi ikke har råd til at forsørge de mange mennesker på overførselsindkomst og selvom jeg syntes det er en god ide at hjælpe mennesker der af en eller anden årsag har behov for hjælp. Så kan hjælpen kun være kortvarig, for det er vel ikke statens opgave at forsørge folk.
Jeg syntes faktisk vi er røget ind på et side spor mht staten og dens funktion. Ja vi betaler en masse i skat, men de fleste undersøgelser vise også at vi får utrolig meget for de penge. Meget mere end hvis vi skulle betale den reelle markedsværdi for de ydelser. Min svoger sidder tit og brokker sig over skatten, den skal ned. Samtidigt syntes han det er en selvfølge at hans børn får "gratis" briller, går "gratis" i skole osv. Det er en selvfølge.......og det er denne indstilling jeg tror er usund. For selvfølgelig forventer man noget for de penge man betaler i skat, men det er altså dyrt at drive skoler, gymnasier, universiteter, hospitaler osv. 
Men tilbage til Benedikte. Hun har reelt aldrig været på arbejdsmarkedet og ud fra artiklen lyder det til at hun sagtens kunne varetage et job. Men hvorfor er dette så ikke sket? Ja det er umuligt for mig at besvare. Men  artiklen leder til en række spørgsmål.
Overtager Staten ansvaret for ens liv når man kommer på overførselsindkomst? Er det Statens opgave at sørge for at man får et job? Kan man tillade sig at stille jobkrav hvis staten finde et job til en?
Jeg kender ikke svaret på disse spørgsmål, men nu vil regeringen fokusere på at hjælpe dem og det er nok en god strategi, for mon ikke det gavner samfundet i det lange løb?
Og hvad har billedet at gøre med indlægget? Intet. Men Danmark er i finalen og den spilles søndag ;)

tirsdag den 24. januar 2012

For 1 år siden

Så Damhussøen sådan ud.
og Vestvolden var også dækket med sne.

Det var smukt men det var rigtig koldt.
I morges var det også meget koldt, mine gear var frosne da jeg skulle afsted, så turen gik i 5 gear de 7km jeg skulle. Heldigvis var der ingen blæst, ellers havde det nok været en hård omgang. Men jeg fik "optøet" gearene på jobbet og kunne bruge dem alle på hjemturen.
Sidste år blomstrede juleroserne i marts. Både dem fra Gartneri Spiren, men også dem der stod i haven.
 Et smukt syn og hvilken pragt for sådan en lille blomst der lever under sneen i stilhed og som giver sådanne smukke blomster.
Virkelig et meget delikat syn.
Nu håber jeg dog ikke at vi får snevejr i de næste par måneder. Det er ok med lidt frost, og lidt sne, men ikke i 3 måneder som sidste år. Det gør transporten til og fra arbejdet en del mere besværlig. Smukt er det når man har weekend og solen står højt på en blå himmel, men ellers kan jeg godt undvære de sidste par års isvintere.



fredag den 20. januar 2012

Brilleabe

Jeg husker en klassekammerat fra folkeskolen, Morten hed han. Han havde meget tykke glas i sine briller og jeg drillede ham gerne med det. Ikke når han stod lige ved siden af, men gerne hvis han havde f.eks rullestøvler på. Så var han nemlig ikke så hurtig. Så kunne jeg nå at løbe hjem og låse døren, inden han kom rendende og ville slå mig.
Morten var ellers en fyr der sagtens kunne klare sådanne små drillerier, men måske var han alligevel ikke så glad for mig netop pga at jeg drillede ham med hans briller. Jeg har nok ramt et ømt punkt, for det jeg syntes var en overreaktion dengang, var nok netop en reaktion på at blive drillet med noget man ikke selv var så glad for.
Men nu kan Morten så snart kalde mig brilleabe. Jo for nu kan jeg ikke udskyde det længere. Jeg kan ikke se særlig meget på mit højre øje. Er ting 1m væk, ja så er de rimelige utydelige. Og når mine gymnasieelever siger hej til mig på gangen, ja så siger jeg selvfølgelig hej, men kan slet ikke se hvem jeg siger hej til.
Jeg var til endnu en synstest (var sidst til en i august i forbindelse med bestilling af læsebriller) og fik en masse informationer og linser med hjem. Dem skulle jeg prøve for at se om det skulle være noget for mig. Det var det ikke. Følte dem meget generende og mit syn blev ikke urolig meget bedre af at have dem på, bedre, men ikke al bøvlet værd.
Men nu er mine nye briller så bestilt, cirka 2 ugers leveringstid. Men så regner jeg altså også med at jeg kan se alt igen. Ellers bliver jeg noget skuffet. Og for at du ikke lige skal få alt for ondt af Morten, så tror jeg nok at jeg blev tilgivet meget hurtigt. Jeg var veninde med hans søster og da de flyttede fra vores barndomsby var han altid meget glad for at se mig, når jeg besøgt søsteren. Så jeg tror jeg blev tilgivet barndommens drillerier. Heldigvis ;)


torsdag den 19. januar 2012

Mistet kontakt

Det  er nok naturligt at man mister kontakt med nogle venner igennem livet. Jeg har stort set ikke kontakt med nogen fra dengang jeg boede i en mindre by i Nordsjælland, dem jeg gik i folkeskolen med og dem jeg gik i gymnasiet med. Under vejs i livet syntes jeg at vi udviklede os i forskellige retninger,  jeg fik en videregående uddannelse, de fleste fik en lærerplads og børn. Vi var forskellige steder i livet og kontakten forsvandt lige så stille og roligt.
Sidenhen har jeg fået en del henvendelser fra nogle af de "gamle" venner.  Nogle skrev lange breve om hvor meget jeg betød for dem, dengang, og at de så gerne ville genoptage kontakten, andre var bare nysgerrige over hvor jeg var i livet og hvordan det gik. Det var ikke alle mails jeg besvarede, især ikke henvendelser fra personer jeg ikke havde haft et nært forhold til og som jeg næsten ikke kunne huske. Men efter den indledende kontakt blev der hurtigt spurgt til om vi ikke skulle ses. Måske er jeg lidt mærkeligt, men jeg har ikke vild meget lyst til at ses med mennesker jeg har mistet kontakten med for 15-20 år siden. Hvad er formålet? Sidde og snakke om gamle dage, mindes vores gymnasietid? Ikke at der er noget galt med det, men så meget savner jeg den nu altså ikke. Fint at nogen gør, men jeg lever meget i nuet og hænger mig ikke så meget i fortiden.
Hvis vi havde andre fælles interesser kunne det være interessant at genoptage kontakten, men hvis det eneste formål er at mindes f.eks gymnasietiden, ja så er jeg ikke rigtig interesseret
Senest har en gammel gymnasie veninde kontaktet mig. Vi havde det utrolig sjovt igennem gymnasietiden, men mistede kontakten 3-4 år efter. Hun blev gift, bosat i vores hjemby, fik en lærerplads og senere børn. Og så var det som om at vi ikke havde så meget at tale om. Men nu har vi mailet lidt frem og tilbage og igen er der ytrede ønske om at vi ses. Tja, jeg ved ikke rigtig.

lørdag den 14. januar 2012

Dejligt vejr

Jeg skal da lige love for at vi har haft dejligt vejr i dag. Vi tog en tur ind til København med cyklerne og gik en tur igennem Kongens Have. Her smukt og især når solen skinner.
Rosenborg så meget smuk ud med den blå himmel i baggrunden. Koldt var det, men der var mange mennesker på gaden. Vi troede at de alle var ude at gå en tur, men havde glemt at dronningen havde regent jubilæum. Det opdagede vi snart da alle veje nær strøget var spærret og der var et enormt opbud af politi, turister og Københavnere.
Det var meget svært at komme igennem på cykel, men heldigvis skulle vi ikke så langt væk fra brændpunktet før end tilstandene var anderledes.
Vi spiste frokost hos Lottes Sandwich bar der ligger overfor Kongens have. Super lækkere sandwich og salater. Noget for enhver smag.
Planen var også at tage et smut forbi Amaliehaven og havnefronten, men vi opgav på vejen. Der var alt for mange mennesker.
Efter et par timer, kørte vi tilbage til Hovedbanen og tog toget hjem. Vi var lidt frosne, for godt nok var vejret dejligt, men det var bidende koldt.
Og Dronningen. Hende så vi ikke, men jeg skal love for at der var mange mennesker der gerne ville sige tillykke til hende. Og Tv stationerne havde mange biler i gaden der filmede alle steder.
Jeg fangede et par stykker ved Rådhuset.
Hjemme igen mødte vi en af naboerne der også fik huset oversvømmet ved skybruddet 2.juli 2011. Hun fortalte at 2 andre naboer nu også skal genhuses. Man har fundet vand under deres gulve. Tænk ½ år efter, det er da ganske forfærdeligt, jeg ved jo hvad de så skal gennemgå den næste tid.
Fortsat god dag til dig der læser med her.

onsdag den 11. januar 2012

Nemlig

Jeg elsker online firmaer, simpelthen. Man kan spare oceaner af tid ved at bestille det nødvendige hjemmefra sin stue. Det er bare dejligt ikke at skulle stå i kø og tænke over at det man ikke kan nå forbi man skal stå i kø.
Denne jul bestilte vi de fleste gaver over nettet. Smykker bestiller vi fra Chanti, vin fra Leisner vine eller Theis vine, brugskunst fra Nordhjem, bøger og dvd fra Amazon. Ja listen er lang. Til dagligt brug bestiller vi herretøj fra Tøjeksperten og tøj til mig fra Bonaparte. Dagligvarer får vi fra Birkemosegård, en økologisk gård i Odsherred der også levere lige til døren. Nogle gange benytter vi også irmatorvet og senest har vi prøvet nemlig.com. Det har været en stor succes. Uhyre nem og overskuelig hjemmeside med rigtig mange produkter, levering fra dag til dag og gode tilbud. Det kunne ikke være lettere. Sidste skud på stammen er at man nu kan bestille brød og kager fra lagkagehuset, en af mine yndlingsbutikker i byen.
Jamen jeg kan slet ikke få armene ned igen ;)
Hjemmesiden indeholder også en masse opskrifter. Her man man med et klik bestille alt der skal bruges til den valgte ret og sammen med leveringen får man også en udprintet opskrift. Jamen det er da bare som det skal være. I aften skal vi have stegt rødspætte med rosenkålsalat. Mums.
Man forstår godt at firmaet har fået en meget stor omsætning i 2011.
Har du ikke prøvet firmaet kan jeg stærkt anbefale det. Måske leverer de ikke i alle områder endnu, men det er da værd at tjekke på deres hjemmeside.
God fornøjelse ;-)

torsdag den 5. januar 2012

Den lidt for pæne have

findes ikke her på matriklen og det slog mig hvor friseret og pænt alle haver er i diverse havebøger. Jeg er faktisk ved at være lidt træt af det. Hvor er bogen om ukrudt i haven, om hvor smattede haverne er om vinteren (og denne sommer) om planter der ikke vil vokse, om planter der står forkert. Ja om alt det der egentlig også gør det sjovt at have en have.
Tænk det slog mig da jeg sad og læste i Dalbys nyeste bog "Hemmelige haver". Jeg syntes den var kedelig, ja virkelig ! Det hele så så perfekt og smukt ud, så over tilrettelagt og vel planeret. Smukt var det bestemt, men egentlig også kedeligt. Mange af haverne havde intet overladt til tilfældighederne.
Jeg tror at jeg elsker Søren Ryges have udsendelser af samme årsag. Han har en virkelig have. En som alle os andre, med fejl, med mangler, med ukrudt og frem for alt en ikke-perfekt have.
Hvorfor kun fremvis perfekte haver, haver som de fleste af os slet ikke har? Haver der passes af andre, haver der kræver døgnpleje. Tør vi ikke vise vores virkelige haver frem? Tager vi kun fotos fra de "bedste" vinkler, så andre kun kan se uddrag af haven? Ja det gør jeg faktisk selv. Men nu skal det være slut, min have er ikke perfekt, men det er min have og den er bare dejligt. Tør du også vise din virkelige have frem?
31.12.2011-efter en gang nattefrost

efteråret 2011

efterår 2011
sommer 2011
Og jo, vi har bestemt brug for dejlige personer som Hr Dalby, til inspiration og til glæde. For hans bøger er dejlige og han skriver godt. Og jeg har lært meget af ham mht plantevalg og farvesammensætning. Men jeg savner altså bøger om parcelhushaver, kolonihaver og rækkehushaver. Almindelige haver der ikke er anlagt af professionelle og som ikke kræver 24-timers pleje.

tirsdag den 3. januar 2012

Her er de så

 Før og efter billederne af vores hus. Før syndefloden ødelagde vores sommerferie og isolering under gulvet.
Vores køkken fejlede i princippet intet, det var blot ikke lige vores smag og var dårlig vedligeholdt af de forrige ejere af huset.
Forsikringen betalte for opsætning af et køkken, de var lige glade om det var det gamle eller et nyt. Køkkenet betalte vi selv og det ekstra arbejde der fulgte med.
Gulvet er Junkers stavparket 22mm i ask. Vi havde 
egeparket før, flot med meget slidt og med tiden var det blevet lidt skævt og ujævnt.
Så vi er godt tilfredse med det nye. Vi skal stadig vænne os til at gulvet er så lyst. Det gamle var en del mørkere. Skal lige sige at i det gamle køkken var der hvidt laminat, det er altså ikke egeparketten man kan se, men laminaten.

 Stuen ser noget anderledes ud. Vi valgte også at få nye møbler og købe sofa og lænestol hos Bolia.com. Tæpperne fik flyttemændene ødelagt. De ville absolut flytte møblerne ud gennem terrasse døren og jokkede derved rundt i haven, som var rimelig våd. Jorden hang fast på deres sko, og selvfølgelig gad de ikke tørre skoene af hver gang de skulle ind i huset. Så det blev altså til nye gulvtæpper.
De nye møbler har gjort at vi har fået utrolig meget plads i stuen. Der kan sidde samme antal personer men de fylder ikke så meget.
Det man ikke kan se af nedenstående billeder, er at den oprindelig isolering under gulvene ikke var så god, der var altid fodkoldt i huset. Efterfølgende syntes vi at det er lykken at vi nu kan gå med bare tæer, uden at fryse.
Alt isolering under gulvet er fjernet, nu venter vi på fugtfjerneren



















Jo her er blevet så fint og nyt og vi er super glade for det. Så selvom det har været en hård periode at kommer igennem, ja så har vi næsten fået et nyt hus ud af det.
Nye gulve var ikke det der stod højest på listen over ting der skulle laves i huset. Næ det var sørme badeværelset og taget og ny garage og nyt bryggers og............................................
Renoveringsopgaverne i et hus fra 1964 slutter aldrig. Vi har allerede fået lavet en del (nyt fjernvarme fyr, ny terrasse, nye vinduer og døre, lille renovering af badeværelset osv). Men meget venter forude.
Men det vigtigste er næsten at vi undgår at få vand ind i huset. Aldrig mere igen!!

mandag den 2. januar 2012

Hvad sker der her?

Ørestaden er ikke stedet jeg kommer meget. Faktisk har jeg kun været der et par gange og endnu ikke set 8-tallet. Det fantastiske bygning som Bjarke Ingels har tegnet og som blev kåret vil verdens bedste boligbyggeri i 2011. Men til foråret skal jeg helt sikkert derud. Ind til da er besøget i DR byens koncertsal et af de mere spændende. Jeg elsker flot arkitektur og også nyt moderne betonbyggeri. Men lige så flot som koncertsalens bygning så ud, udefra, lige så kedelig var den inden i. Ikke selve koncertsalen, men foyen og indgangsområderne. Uhyre monotome og inspirerende.
Bygningen er ikke koncertsalen, men den er med fordi den spejlede sig så flot i bassinet nedenfor.  Udefra så det ganske flot ud, de omkring liggende arealer var dog noget triste og grå, det var meget småt med træer og planter. Og det er noget af det jeg slet ikke forstå ved den form for arkitektur. Hvorfor bruger man så mange penge på selve bygningerne og forsømmer de omkringliggende pladser? Hvorfor står der kun et par tilfældige træer på et ellers flise/grusbelagt område? Det giver simpelthen ikke mening i mit hoved. Det kunne blive så meget kønnere hvis blot man havde nogle store bede med stauder eller andet.
Jeg glemte vist at fortælle at grunden til besøget var at vi skulle til nytårskoncert. Og akustikken i salen var meget imponerende, men særligt festligt var det ikke. Det havde vi nok forventet, nu når det var nytårsaften. Og til sammenligning er koncerten på det kongelige teaters gamle scene altid er uhyre festlig, med serpentiner smidt ud over den gamle guld sal og sjove konferencier, så som Schønwandt eller Henrik Kofoed. Det manglede i DR´s udgave. Tilgengæld var sæderne og udsynet rigtig godt, for ikke at tale om akustikken.
Her kan gammel scene ikke være med, men det kan den tilgengæld i charme. For der var ikke meget charme over den nye koncertsal, men den kolde beton og finerplader der ligner noget midlertidigt afskærmning.
Der var trængsel ved alle opgange da koncerten skulle starte. Flaskehalsen var en rulletrappe som alle skulle op af. Og det tog sin tid.
Det samme gjorde det, da alle skulle til pause, men endnu værre blev det da koncerten var slut. Den næste koncert startede 1½ time efter, og mange af gæsterne valgt at ankomme i meget god tid. Dvs komplet kaos. Man kunne hverken komme ud eller ind.
Mærkeligt at man ikke havde tænkt over dette, for det skabte en del tumult. Vi undgik det værste, men en del kørestolsbrugere havde det svært.
Her et par dage efter koncerten er det meste glemt igen, for det var rigtig spændende at se bygningen, høre koncerten og ikke mindst få smagsprøver på Søren Wesths (en af chefkokkene på Noma) kokkekunst. Han stod for nogle små lækkerier som der blev serveret i pausen sammen med det glas Cava.
 Og det var uhyre delikat. 4 små retter, den ene den bedste kransekage jeg nogen sinde har smagt. Og jeg er næsten kransekage ekspert. Elsker dem bare. Men hader også alle de dårlige versioner man kan få op til nytår. Hr Wesths udgave var helt enestående. Den og så kransekagen fra Lagkagehuset, det må være de bedste i Danmark.
Efter koncerten tog vi metroen, som nemt og bekvemt går lige uden for døren, til Peder Oxe på Gråbrødre torv i City. Her fik vi en dejlig menu med blandt andet hummer. Der findes ikke noget så dejligt som hummer. Det smager næsten for godt ;)
Vi er sådan lidt underlige her på matriklen, vi kan ikke købe levende hummere. For vi kan ikke dræbe dem..............ja det er lidt dobbelt moralsk. Vi køber dem gerne hvis andre har dræbt dem, men vi er altså ikke i stand til selv at gøre det.
Efter middagen tog vi hjem og fik kaffe og efterfølgende champagne, og måske har vi arbejdet for hårdt eller også var vi bare rigtig trætte, for vi faldt i søvn (på sofaen) ved 23-tiden.
Ja jeg tør ikke lufte den mulighed, at vi blot er ved at blive gamle.............for det er vi bestemt ikke ;)
Men faktum er at vi vågnede kl 24.00, kun pga al fyrværkeriet. Ellers havde vi trygt sovet videre.
Jamen det er aldrig sket før og næste år må vi få en lille morfar før nytårsprogrammet, man kan bare ikke falde i søvn nytår aften........

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...