søndag den 16. september 2012

Så har jeg meldt mig

til Pilates mandag, effekttræning tirsdag og motionsgymnasstik onsdag. Idrætsnørd er mit nye mellemnavn ;-)
Pilates har jeg gået til et stykke tid. Det er virkelig hårdt, men uhyre effektivt. Hvad umiddelbart syntes som lette øvelser, er i realiteten meget svære at udføre, rigtigt. Man bliver mere smidig og stærk i hele kroppen.
Måske har jeg meldt mig til for meget, men jeg er ved at køre lidt træt af at gå i fitness center 3-4 gange om ugen. Det er lidt kedelig at stå ved en maskine og træne muskler eller kondition. Så jeg trænger til lidt nye vinde og regner med at effekttræning (langsom udførelse af alle øvelser) og motionsgymnastik lige vil hjælpe på det. Nu får vi se om jeg kan holde ved.
Billedet viser Joseph Pilates der opfandt den nu, meget populære pilates.
I denne uge har jeg været på hyttetur med vores 1g elever. Rigtig hyggeligt, ude i skoven, hvor vi havde en fagligt program men også havde tid til det sociale. Det er altid meget interessant at se hvor stor forskel der er på elever mht modenhed. Når jeg engang senere på månedet så møder deres forældre, så falder alt næsten aktid på plads. Det med ens opdragelse og oprindelse fornægter sig ikke.
Turen var ganske vellykket, eleverne stod for indkøb af mad og madlavning. Vi var to lærere med hver klasse og det er altid hyggeligt når vi kommer lidt ud over det med lærer og elev roller.
Eleverne skulle rundt i skoven og finde dyr mv og indplacerer dem i fødekæder. Desuden skulle der hentes en vandprøve som vi skal analysere på gymnasiet. Min kollega satte eleverne til at læse dagens aviser og diskutere objektivitet samt lidt politik. Det var tydeligt at politik ligger langt fra deres hverdag, når svaret på hvem regeringen består af er: "Enhedslisten". Resten kunne de ikke huske.....
Godt jeg ikke underviser i samfundsfag....
Jeg har købt en masse nye blomsterløg, hos Isabella Smith. De kommer i jorden i løbet af denne uge, nogle af dem. Det tager lidt tid at få dem ned, jeg fik købt lige lovlig mange. Alle de smukke fotos af blomster kunne jeg slet ikke stå for.
I går var vi inde og se Matisse udstillingen på Statens Museum for kunst. Rigtig spændende. Man havde vinklet den således at man så det samme billedet malet på 2-3 forskellige måder. Det gav en speciel oplevelse og selvom det var en lille udstilling var det ganske interessant at se hvor forskelligt objektet kan blive ved at ændre på malerstilen. Frokosten blev indtaget på Johns hotdog deli ved Tivoli. Jo jo, jeg elsker hotdogs og især de gode af slagsen. Hotdogsstedet nr 1 ligger ikke langt derfra, Andersens bakery som jeg skrev et indlæg om for noget tid siden. Hjemmelavet hotdogbrød og super pølser.
Men Johns deli er også oppe blandt favoriterne. Han laver selv sin egen sennup, og den smagte godt. Pølserne er også gode, brødet var dog industrifremstillet. Men guacamole, friske tomater og løg, hjemmelavet remolade og senneup, ja så var den alligevel alle pengene værd.
Kaffen indtog vi på Kaffebaren på Istedgade. Rigtig god kaffe latté, lige så god som et af mine yndlingskaffe steder, Baresso.

Vi har været en tur i lapland. Vi har været der før, både om sommeren og om vinteren. Der er smukt deroppe. Lapland er ikke et land, men e...