søndag den 27. maj 2012

Slotte og haver

I dag var vi på Ledreborg til Livsstilsmesse. Ja det lyder fancy, det var det ikke, men ganske hyggeligt. Jeg har aldrig været på slottet så i år skulle vi afsted. Der var allerede mange mennesker kl 11.00 da vi kom, og da vi gik igen var parkerings pladsen helt fyldt op og der var kø langs Slotsalleen.  Der var mange smukke planter.











 Jeg prøvede at styre mig, men endte alligevel med 2 Agapantus, flere mørke lilla Petunia, Lavendel og andre som jeg ikke lige kan huske navnene på. Jeg har svært ved at styre mig i nærheden af smukke planter.
Efter Ledreborg tog vi til Dragsholm slot for at spise frokost. Der var også mange mennesker, men heldigvis havde vi bestilt bord, havde vi ikke gjort det, var vi kørt forgæves.
Der er smukt deroppe på det gamle slot og frokosten smagte vidunderligt, hjemmelavet og alt fra bunden.
Vi fik også set Rhododendron haven, den er også et besøg værd. Smukke gamle buske med kæmpe store blomster.
Efter besøget susede vi videre til Familien Swanes hjem, Malergården i Plejerup, ikke langt fra Asnæs. Gården blev testamenteret til Asnæs Kunstmuseum og de står nu for driften af stedet. Selve stuehuset var meget misligeholdt, men malerierne var rigtig smukke, omend også noget slidte. Men et spændene besøg på en gård med en fantastisk udsigt lige ned til fjorden. Solskin og hav, smukkere bliver et vel ikke.











En lang og dejlig tur endte i have med en kop kaffe og hjemmelavet rabarbermuffins. Det er rabarber tid og jeg elsker dem simplethen. Og så tror jeg at jeg har fået knopper på min træpæon, det er lige før at lykke får en helt ny mening når jeg ser på den. Her troede jeg at den var død og så stikker der en pæonlignende ting sine stængler op over de andre stauder. Ja jeg tror bestemt det er en træpæon (krydser fingre) ellers ved jeg ikke hvad det kan være.

 Der er mange flere blomster i haven, jeg ville gerne vise dem alle. Men så bliver indlægget alt for langt.
Musvitungerne er fløjet fra reden. I går morges var de alle væk, de var blevet rigtig store og skulle flytte hjemmefra. Vi krydser fingre for at de alle klarer den.
Fortsat god pinse til dig der lsæer med her ;)




lørdag den 26. maj 2012

Dyrk utilfredsheden

"Verdens drivkraft er utilfredshed med tingenes tilstand. Fra politik til plastikkirurgi er der aldrig nogen, der har gjort noget nyt, hvis de var tilfredse med det bestående. Allerede her vil den intelligente læser indvende, at der findes destruktiv og konstruktiv utilfredshed, men så længe
vi er klar over det, kan vi vel gå videre til noget mere interessant? Vi synes, at det er interessant, at
“medarbejdertilfredshed” er et af de store dyr i moderne ledelse. En moderne leder med respekt for sig selv og sine ansatte interesserer sig levende for medarbejdertilfredshed. Men for den virksomhed, der ønsker vækst og fremgang, er tilfredse medarbejdere en ganske alvorlig trussel. Det fører til beslutningsangst og konservatisme i sin mest stagnerende form. De utilfredse medarbejdere kan derimod udfordre vanetænkningen, nytænke, udvikle og i sidste ende revolutionere. De er selvfølgelig også krævende og vanvittigt irriterende. Men når moderne ledelse fokuserer på tilfreds medarbejdere,  risikerer man at fremme og forfremme præcis det modsatte af udvikling og nytænkning. Tilfredse medarbejdere er primært optaget af at undgå fejl og styre uden om alt, hvad der kan true tingenes nuværende tilstand. Det gøres bedst ved at undgå at tage beslutninger, stille fere spørgsmål, arbejde videre på sagen, opstille alternative scenarier, og hvad man ellers bruger af undskyldninger for ikke at gøre noget som helst. Det værste er næsten, at man på den måde kan gøre karriere ved ikke at gøre noget som helst. Efterhånden som tilfredsheden breder sig, forfremmes de medarbejdere, der ikke giver anledning til utilfredshed. Og til sidst har man en organisation bygget på fortiden og folk, der helst undgår enhver udfordring. Skal man virkelig stille sig tilfreds med det?"
Ovenstående er en reklame som reklamebureauet Mensch har lavet for sig selv. Den er indrykket i dagens udgave af Politiken. Efter mit første møde med en af disse reklamer fra Mensch er jeg bare blevet mere og mere begejstret for deres indlæg. De er virkelig gode til at tage emner op der giver anledning til tankevirksomhed. Ovenstående er en af de mest fremragende jeg er stødt på længe, mon ikke der er mange ledere der ikke er særligt begejstret for kritiske medarbejdere og mange medarbejdere der lideledes ikke er vilde med de samme kollegaer?

torsdag den 17. maj 2012

Så er der plantet

Kartofler, Asparges og Sava. Samt små planter fra Odenia som skal ind i drivhuset og vokse sig store og flotte. Der kan de stå sammen med tomater og chilier, lidt endnu. I dag kan vejret jo ikke rigtig bestemme sig. Sol, regn, hagl, sol, regn.
Derfor er det vist en god ide at planterne bliver stående i drivhuset, varm og dejligt.
Æbletræet, Japansk kirsebær og paradisæbletræer blomstrer så fint. Blomsterne bliver der desværre ikke så længe, de er allerede begyndt at drysse. Men de er smukke så længe de er her.
Musvitten i kameraredekassen lagde 6 æg, de 5 er udklækket og ungerne er allerede pænt store. De har dog ikke åbnet øjnene, men det tager nok ikke lang tid. De spise i døgndrift og det er stadig sjovt at kigge med, selvom det nu er 6-7 kuld vi observerer.
Jeg har optaget et lille videoklip med min smartphone, det er optaget fra tvet, så billedkvaliteten er ikke super, men man kan dog fornemme hvad der sker.
Så har jeg overgivet mig og er kommet på Facebook. Allerede et par timer efter jeg havde lavet min profil "fandt" flere gamle gymnasiekammerater mig. Det var nu ganske sjovt, selvom jeg nok ikke tager kontakt til dem, fik jeg en lille opdate i hvad de har lavet i de mange år siden vi så hinanden sidst.
Men der er nu nogle smarte funktioner og en del veninder bruger "fjæs" (som de kalder det) som mailsystem. Men nu må vi se, det bliver nok ikke lige noget jeg bruger hver dag, men ind i mellem. Gemalen kan slet ikke forstå at jeg gider sådan noget. Men i den retning er han nu nok lidt ensporet.






Fortsat god dag til dig der læser med her ;)

søndag den 13. maj 2012

Så var der to højhuse mindre

Vi bor jo ikke langt fra de nu berømte højhuse i Rødovre. Så det lå lige til højre benet at vi skulle en tur forbi i dag og se sprængningen. Det tog vel knapt 7 minutter, så var der to højhuse mindre.
Vi stod et godt stykke fra, og heldigvis for det, så fik vi ikke den enorme støvsky i hovedet. Billedet er taget med mobilen
Der var mange tilskuer, også på denne mark i Hvidovre hvor vi befandt os. De fleste var nok tættere på og i selve Rødovre. Husene lå lige på grænsen mellem 3 kommuner, Rødovre, Hvidovre og Brøndby, så stationerne mellem disse byer var også lukket. Just in case.

Planen for resten af dagen er træning, græsslåning og havearbejde. Gemalen er taget i Operaen for at Parsifal. 5½ times underholdning. Det var ikke lige noget for mig, så en af vores andre opera interesseret venner er taget med. Hans kone vil også helst være fri. Jeg kan godt lige opera, men 5½ time er for meget for mig. Men de to mænd skal nok hygge sig gevaldigt.
Fortsat god søndag til dig der læser med her.

torsdag den 10. maj 2012

Så er der fugleunger, både i kassen med kamera (så vi kan spionere på fuglene og deres privatliv) og i hækken. Solsorten er bare ikke et geni til det med reder. Som sædvanlig har vi været ude og jagte skader væk flere gange. Men mon ikke den får fat i nogle unger en af dagene. Når vi ikke lige er hjemme. Det plejer den :(
På Vestvolden har fårene fået unger. De er godt nok søde, spottede en lille sort unge blandt de mange hvide.
Det er en god måde at få slået græsset på volden. Uden maskiner og næsten gratis.
Den nye cykelsupersti fra Vesterport til Albertslund skærer Vestvolden i Rødovre. Og i den anledning er cykelstien (der altid var været der) blevet asfalteret, før var det en grussti, umulig at køre på pga en masse huller. Så det er ren luksus for os cyklister at stien endelig har fået asfalt.
I dette måned er der "Vi cykler til arbejdet" konkurrence. Jeg har introduceret konkurrencen på min nye arbejdsplads, med stor succes. Vi stiller med to hold. Jeg har fået købt en regntæt smartphone holder til cyklen. Så kan jeg følge (v.h.a min Endomondo app), hvor jeg køre, hvor langt jeg køre, hvor meget jeg forbrænder osv. Fantastisk.
den er monteret på styret og virker perfekt. De sælger den mange steder, jeg købte min på Amazon´s tyske hjemmeside. Pt er pundet steget, så det kan bedst betale sig at købe på den tyske.
Jeg cykler jo til arbejdet næsten hver dag, og så skal man have udstyret i orden. min taske er også beregnet til at kunne sidde på cyklen. Jeg har prøvet mange andre modeller, men den jeg har nu er simpelthen den bedste.
Den er af mærket Ortlieb og selvfølgelig også regntæt.
Glemte jeg det sorte får?
Det er lige her. Tydeligt blandt alle de hvide.

søndag den 6. maj 2012

Det forjættede land?

"Du kan ikke få udbetalt efterløn da du ikke har betalt til ordningen".
Ja så nemt kan det siges. Men jeg har betalt til efterlønsordningen, så hvorfor får jeg den besked når jeg logger mig ind på min arbejdsløshedskasses hjemmeside?
Jeg må indrømme at jeg er bekymret. Hvor er alle de penge jeg har indbetalt så havnet henne? I cyberspace? Hvor ligger det egentlig henne?
Heldigvis, kan man sige, har jeg tjekket min netbank og kan se at man er holdt op med at opkræve efterløns bidrag i april sidste år. Dvs det sidste år har jeg kun indbetalt penge til vores budget konto. Pengene er ikke kommet videre. Og tænk det har jeg slet ikke opdaget, for tjekker man sine betalingsservice indbetalinger hver måned? Ja jeg gør i hvert tilfældet ikke. Det skulle jeg måske have gjort, men sådan er der jo så meget.
Men hvorfor er A-kassen holdt op med at indkræve efterlønsbidragene? For jeg har stadig betalt til selve A-kasse delen. Mystikken breder sig og jeg forventer at det kan blive lidt af en slåskamp om hvem der har ret. Jeg har desværre ikke gode erfaringer med A-kassen, fra dengang hvor jeg fik supplerende dagpenge. Der var evig og altid problemer og manglende udbetalinger.
Og denne gang er nok ikke anderledes. Ok det er 15 år siden jeg sidst havde brug for deres hjælp, så man kan jo håbe at servicen er forbedret. Men jeg har ikke de store forventninger.
Mon det er en simpel tastefejl? Så jeg er røget helt ud af systemet? Og alle mine indbetalinger er slettet? Og hvad gør man hvis det forholder sig således.
Tanker er der mange af, heldigvis har jeg "beviser" for indbetalingerne", men hvor er det bare irriterende at man skal gennem tjekke alt for at undgå sådanne bommerter.

Update: ja så blev al min mistro gjort til skamme. Har netop talt med A-kassen. En meget venlig herre er også meget forvirret over hvad der er sket, Iflg deres elektroniske medier er jeg afmeldt i 2007? men har indbetalt til efterlønnen til og med marts 2011? Jeg har selvfølgelig ikke udmeldt mig og han kan heller ikke finde en udmeldelse. Så det er jo fint.
Men summa summarum, han skal have en anden person til at rette fejlene og så skal jeg så indbetale det manglende for 2011. Fint nok, de penge står jo på budgetkontoen, det er bare aldrig blevet opkrævet af A-kassen.

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...