lørdag den 31. december 2011

fredag den 30. december 2011

Så er det snart slut

med 2011. Ikke lige et år som jeg vil længes tilbage efter. Det må vel have været et af de dårligste år i mand minde, for os her på matriklen. I en kort udgave, så måtte vi aflive vores dejlig hvide kat, Wurst i foråret pga sygdom. I april fik jeg endnu en diskusprolaps og den 2. juli blev hele matriklen samt hus oversvømmet i det store skybrud . Vores sommerferie blev ødelagt og vi måtte bo 2½ måned andetsteds, medens vores hus blev renoveret. Nej bestemt ikke mit yndlingsår.
Men nu er der heldigvis ikke meget tilbage af 2011, så selvom den sidste del af året har været en god tid, ja så håber jeg at 2012 bringer noget bedre med sig.
Men vores juleaften gik rigtig godt, vi har efterhånden fået en god rutine i fordeling af de arbejdsopgaver der er, så vi havde god tid på selve dagen og nåede et smut i vores landsby kirke. Her har vi fået en ung ny præst. Og tusinde tak for det, den gamle præst var elendig. ja beklager, intet andet ord dækker en person der lever af at holde taler og formidle, og som så står og læser ordret op af manuskriptet på en uhyre monoton og inspirerende måde. Men den nye var god, han havde bestemt noget på hjertet og virkede meget entusiastisk. Den danske folkekirke har brug for fornyelse hvis den skal overleve, den har brug for at tale det samme sprog som de mennesker der besøger den. Tiden har stået stille alt for længe, i guds hus, hvor de færreste efterhånden kommer. Og hvis præsterne er som vores netop pensionerede præst, ja så er det ikke så underligt.
 Vi har ellers nået en masse i disse dage hvor vi har ferie. Niceville i biografen, brunch, shopping. I dag skal jeg mødes med en veninde på en te salon i city og senere skal vi forbi min far og ønske godt nytår.
Nytårsaften skal vi til koncert og ud at spise. Det gør vi hvert år og det er altid rigtig hyggeligt. Nogle gange tager vi videre til venner eller familie efter middagen, i år er vi nok hjemme inden klokken slår 24.00.
Godt nytår til dig der læser med her.

onsdag den 28. december 2011

Svend

I aften sendes dokumentaren Svend, om Svend Auken. Under optagelserne til dokumentaren bryder kræftsygdommen ud og der sker derfor en drejning i filmens fokus. Filmen er en reflektion over Aukens liv som minister, folketingsmedlem, far, ægtemand og ven. Efter min mening, en af Danmarks bedste politiske hjerne. Hans engagement og entusiasme var uhyre smittende.
Jeg skal se programmet, som vises på DR1. Han er helt klar en af mine forbilleder og hans tid som miljøminister var noget af det bedste der var sket for vores land. Jeg håber meget på at hans niece Ida, kan løfte den tunge arv efter onkel Svend.

fredag den 23. december 2011

Vi skal på krydstogt

Vi har længe debatteret om vi det kunne være noget for os med et krydstogt. Nu skal det prøves og rejsen er bestilt.  Udvalget er enormt, og priserne meget varierende,  vores drømmetur var en cruise rundt om de britiske øer, inklusive udflugter, gourmetmad og afternoon tea. Til den nette sum af 70000kr pr person. Det må blive når vi vinder i lotto.  Vi har valgt en tur hvor vi sejler ned langs den vestlige del af det europæiske kontinent og ved at bestille tidligt var prisen også helt rimelig. Det er først til sommer, men vi glæder os allerede.
I denne uge var der også julefrokost på min nye arbejdsplads. Ja nu har jeg været der i ½ år, så ny er måske ikke det rette ord. Men en rigtig hyggelig julefrokost, men sang og quiz. Jeg er bare dårlig til årstal. Heldigvis var der hjælp ved bordet, min bordherre underviser i historie. Men spørgsmål som "året hvor Hitler fik tysk statsborgerskab", "året hvor 8 personer omkom under Roskilde festivalen" er faktisk svære at besvare, hvis man skal gætte det præcise årstal. Men sjovt var det.
Vi holder jul for min del af familien i år. Økologisk jul, som altid. Det først år vi holdt øko-jul havde vi store problemer med at få fat i de økologisk varer. Nu er det hele meget lettere. Jeg husker at vi tog hele vejen til Odsherred for at få en øko and, et øko juletræ osv. Nu får vi det også fra odsherred, men fra "vores" gårdbutik som levere til døren. Dejligt. Og træet købte vi på Grantoftegård i Ballerup. Så i år har vi kun brugt et par timer på indkøbene, mod flere dage den første gang.
I dag laver jeg anden og rødkålen. Så er det på plads. Kamstegen laver jeg på dagen og vi har opdelt det sådan at gemalen laver kartofler, rosenkål , brune kartofler og sauce. Samt ikke at forglemme, Gløgg.
Det er nok først når man selv har holdt en juleaften, at man er klar over hvor stort et arbejde det er. Jeg har indført en bring-noget-med-selv tradition i familien. Alle medbringer et bidrag til aftenen, risalamande, vin, chokolade, mandelgave osv. Det letter arbejdet noget.
Måske når vi en tur i kirke, men normalt når vi det ikke når vi selv står for julen. Ellers er det nu ganske hyggelig at komme i vores landsby kirke. Den er rigtig smuk.
Glædelig jul til dig der læser med her

søndag den 18. december 2011

Jalousimord

Lyder drabeligt, men vi var inde og se opera i går med den verdensberømte tenor José Cura. Som så mange af de andre store tenorer har han vundet operalia, en konkurrence som Placido Domingo har grundlagt i 1993 for at støtte unge opera talenter. Og man må sige at han kan synge. Det er virkelig meget tydeligt når man hører disse verdensstjerner at deres sangtalent er i særklasse. Man er slet ikke i tvivl om deres evner. Stykket vi så, eller rettere, de to stykker vi så, var Cavallaria Rusticana og Bajadser. Og medens jeg kendte musikken til først nævnte fra noget så sært som, Godfather III (hvor Michael Corleones søn spiller hovedrollen i en opsætning på Sicilien), ja så var Bajadser helt ukendt.  Derfor var den måske også det stykke der imponerede mest. Som de fleste måske er klar over så er operaer rimelige voldelige. Og disse stykker ingen undtagelse, dog var Bajadser specielt blodig, idet det slutter med 3 dobbeltmord, hvor halsen bliver skåret over. Jo jo her er drama for alle pengene, og rødt teaterblod. Men hvor kunne Cura dog synge. Ikke at de kvindelig hovedrolleindehavere ikke havde talent, Iréne Theorin sang formidable.
 Inden operaen nåede vi at spise på Shezan, den første Parkistanske restaurant i Danmark. Jeg var de senest for 20 år siden og husker det som et rigtig godt autentisk sted. Besøget i går blev også positivt, rigtig dejligt krydret mad og til overkommelige priser. Bestemt et besøg værd, hvis man er i nærheden af Hovedbanegården.
Jeg har fået et rejsekort, DSB´s nye store satsning, og jeg må sige det er super smart. Jeg tjekker ind via de blå standere på stationen og ud igen når jeg når min slutdestination. Så får jeg oplyst billettens pris og min saldo på kortet. Uhyre smart, og så får jeg den altid billigste pris, svarende til prisen hvis man brugte klippekort. Ind til videre kan det vist ikke betale sig at skifte fra månedskort til rejsekort, men det er planen at kortet, på længere sigt, erstatter alle andre billetter.
I dagens udgave af politiken står der nogle kritisk indlæg om DSB. Nej, ikke IC4 togene, eller økonomisk rod, men at Dybelsbro station nu har fået et ekstra skilt hvor der står Fisketorvet.
Fra DSB´s side er planen at flere taget toget til centeret og selvom Fisketorvet har betalt for skiltene, så er det alt de har betalt. Jeg syntes det er en fantastisk ide, og forstår slet ikke kritiken, hvor man påpeger at man kunne ende på en glidebane og skrækscenariet kunne være at Hovedbanen kom til at hedde McDonalds. Ærlig talt, der må være nogle mere interessante emner at tage op til debat, stationen hedder jo ikke noget andet, der står blot et skilt med fisketorvet i samme skrift som stationsskiltet. Efter min mening havde det da været fint hvis Fisketorevet havde betalt en masse penge til DSB for den gode reklame. Det er da en god service for os i toget, at få information om f.eks shoppingcentre eller attraktioner når de enkelte stationer. I Humlebæk har der i årevis stået Louisiana på stationsskiltene.
I dag holder vi julehygge for gemalens familie, jeg er i gang med at bage brød, kager, æbleskiver og gemalen står for gløgg. Fortsat god søndag til dig der læser med her.

onsdag den 14. december 2011

Hvor har du ret, kære Andreas

Den 10 december var der et debat indlæg i Politiken om Andreas der blev færdig med gymnasiet i sommers. Han skriver at han aldrig blev udfordret i skolen, at det hele er blevet så middelmådigt. "Man gennemgår nemlig intet nyt i timerne. Man gennemgår kun det, man har læst, og det sidste kvarter af en dobbeltlektion bruger man så til at trække tråde til andre perioder, tekster eller lignende.  Jeg spurgte engang min historielærer: »Hvorfor gennemgår vi altid det, der står i lektien? Burde vi ikke tale om noget ud over den lektie, som vi har læst hjemmefra?«."
Han fortsætter " Man skal vist ikke foretage mange cost-benefit-analyser for at finde ud af, at en time mere i sengen eller et spil Playstation med drengene er mere værd end de 15 siders historielæsning, hvor indholdet alligevel bliver punktligt gennemgået i timen" og konkluderer ud fra dette "Jeg ser kun én løsning: differentieret undervisning, hvor man opdeler elever efter evne og potentiale. Det er en blevet et tabubelagt emne i Danmark siden folkeskoleloven i 1975 og specielt efter folkeskoleloven i 1993, hvor opdelingen af elever endeligt fik dødsstødet."
Problemet med nogle af Andreas observationer er, at rigtig mange elever IKKE læser deres lektier.  Og gør de ikke det, ja så kan en undervisningstime ikke fungere før de fleste har fået den viden. Derved hindre man dem der har læst og som har forstået det læste, i at udvikle sig til deres fulde potentiale.
Og desværre er alt dette resultatet af flere ting. Enhedsskolen som socialdemokraterne har stået fadder til. Det er noget af det værste der er sket for skole systemet. ALLE, uden hensyntagen til at elever har forskellige intelligenser, er åbenbart ens. Det startede med folkeskolen og har nu bredt sig til gymnasiet. I gymnasierne tager vi nu elever der aldrig har en chance for at bestå, eller bestå med en studentereksamen man ikke kan bruge til noget. Og når man få alle disse fagligt svage (og til dels umodne) elever, ja så smitter det af på undervisningen. En anden forfærdelig ting der er sket, under venstre regimet, er at man mener at 90% (eller der omkring) af de unge skal have en ungdomsuddannelse. I sig selv ikke et skræk scenarie, men de fleste 15-16 årige aner ikke hvad de vil og udskyder derfor et egentlig valg, ved at vælge gymnasiet. Der findes jo et hav af f.eks erhvervsuddannelser, men trenden er blevet at disse nærmest er for "tabere" (udtrykt af nogle elever jeg havde). Derved er vi ude i noget der kan betegnes som kvantitet frem for kvalitet. Og hvis vi fremover skal klare os i konkurrencen med f.eks Kineserne (der har en helt anden moral og indstilling til det at få en uddannelse), ja så er det min overbevisning at vi skal have et kæmpe stort eftersyn af vores skolesystem. Og ikke kun folkeskolen (som altid står for tur når en ny regering kommer til). Jeg er en meget stor tilhænger af en inddeling af folkeskolen i noget der minder om realskolen. Noget med en boglig og en ikke boglig linje. Jeg har så mange elever der slet ikke magter gymnasiet, men som er der, for hvad skulle de ellers lave? De får det ene nederlag efter det andet. For selvom Andreas mener at alt er så middelmådigt, så kan jeg kun sige at han burde havde valgt en naturvidenskabelig studieretning og ikke en samfundsfaglig en. For, al ære og respekt for samfundsfag, så kan man ikke lige snakke udenom i så konkrete og præcise fag som kemi, biologi, matematik og fysik. Her får de fleste faglige udfordringer nok. Jeg har i hvert tilfældet aldrig haft en elev der  mente at han/hun ikke fik faglige udfordringer nok.
Men lad os få ændret vores skolesystem til det bedre, lad os få udnyttet de unges ressourcer bedst muligt. Og lad os, for guds skyld, give dem udfordringer. Lad os starte i folkeskolen og erkende at vi ikke er lige. Det er der intet galt i, det er jo et faktum og det der gør menneskeracen så forskellig artet. Det er en stor force og ikke noget forfærdeligt.

søndag den 4. december 2011

En lille juletur

til Malmø blev det til her i weekenden.
Vi tog toget fra Hovedbanen til Malmö centralen, det tager omkring 30 minutter, herfra gik vi til vores hotel.
Om aftenen spiste vi på Johan P, en super lækker fiske restaurant i den gamle del af byen. Vi fik den store skaldyrs tallerken. Meget delikat. Der var en del julefrokoster i byen og selv om danskere er gode til at drikke, så har jeg svært ved at komme med over nogle af de alkohol vaner som svenskere har. Ved bordet bag os sad en stor gruppe fra et kontor, de fik det samme som os, men drikkevarerene var lidt anderledes.Og der blev hældt godt ned. Jeg husker en del fester fra min barndom, holdt hos min far og mors svenske venner. Her blev der drukket alt, Whisky, vodka, rom, portvin osv. Til krebs! Måske ville champagne eller hvidvin passe bedre....
Dagen efter var vi til julemarked på Kathrinetorp , hyggeligt, men det blæste lige lovlig meget. Det ruskede ganske meget i de opstillede telte.

Der var nisser i lange baner, ikke lige min smag, men hyggeligt så det ud.
Der var også en masse smukke blomsterdekorationer rundt omkring.
I selve Malmö var der også pyntet op. På et af torvene har de hver år et træ med julegaver i.
I butiks vinduerne var der selvfølgelig også pyntet op, bevægelige plys dyr har en magisk tiltrækning på små børn

og jeg må da indrømme, de er søde. Både dyrene og børnene.
Hjemturen gik via det ene spor der var farbar på Øresundsbroen. Pga blæsten var der røget ledninger ned, så der var kø og mange mennesker i toget. Men vi kom alle sikkert til Hovedbanen og det er bare dejligt at kunne tage toget og ½ time efter være i et andet land. Uden at vise pas eller andet. Nemt og bekvemt.

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...