Samme dag spiste vi middag på Herman i Nimb, en af Københavns, efterhånden mange, Michelin stjerne restauranter. Og efter vores besøg, må jeg sige, at det var alle pengene værd. Utrolig spændende menu og en helt fantastisk stab af tjenere, der var her der og alle vegne. Uden at det føltes anstrengende. Virkelig en meget stor fornøjelse. Billedserien er en lille smagsprøve på den menu vi fik. Billederne er taget med mobilen, så kvaliteten er ikke super god. Men man kan måske fornemme de små mesterværker vi så på vores tallerkner.
Restaurant Herman ligger dejligt lige ved siden af hovedbanen, så vi kunne trille ned til vores tog, glade, tilfredse og en oplevelse rigere.
Vores flytning tilbage til huset gik fint, flyttefolkene var søde og venlig og meget påpasselige. Men da de fandt vores senge frem på vognladet, ja så var det tydeligt for enhver, at de var ødelagte. Ja tænk jer, der var sprunget et vandrør på opmagasinerings stedet og vandet havde netop ramt vores senge (og en reol). What are the odds? Ja det var jo ikke sådan lige at skaffe nye senge, men heldigvis har vi jo en gæste seng, som jeg selvfølgelig fik pga mine dårlige ryg. Så gemalen indtog pladsen på gulvet. Ja ikke på det bare gulv (som forresten er helt fantastisk flot), men på et hav af topmadrasser, så han lå egentlig også ganske fint, skulle jeg hilse og sige.
I dag kom vores nye senge så, og det var vi glædet os til siden vi flyttede ind igen. De er så flotte og gode at ligge i. Ja de er selvfølgelig blevet afprøvet, af alle i husstanden. Så nu bliver det en hel fornøjelse at skulle i seng. Ikke at de gamle var dårlige, de var ganske gode, men de nye er nogle super senge, men alle mulig og umulige springindlæg og pocket fjedre og og smarte topmadrasser.
En "velkommen hjem" buket |
Jeg pølser på et indlæg med et fotoserie over forvandlingerne i vores hus, fra start til slut. Den kommer en af dagene sammen med et indlæg om det at jeg nu går til træning i et fitness center med egen personlig træner (det lyder mere fancy end det er). Vi (ja ok, kun mig) træner ryg og mave muskler. Jeg skal bare ikke have flere prolapser, tak! Men mere om det senere.