Haven sidst i marts

Nu er der for alvor ved at komme liv i planterne. Den dejlige sol gør at der vokses på livet løs.

 Lørdag var vi en tur i Malmø. Vi køber Ramlösa kildevand i store mængder derovre. Ramlösa koster 8,90 SKr, i vores lokale Kvickly koster de op mod 23 kr pr flaske. Jeg tror ikke det er afgifter der gør den store prisforskel, der må være en enorm avance på dem.
Vi fik set det nye Moderna Museeet som ikke er særlig stort, men de havde en spændende udstilling om den tidlige modernisme fra 1900-1920, med værker af blandt andet Picasso, Munch og Matisse.
Museet har til huse i et gammel elektricitetsværk, bygningerne har vist taget sin inspiration fra det gamle Persien for den er meget anderledes end resten af bygningerne i Malmø. Men smuk og speciel er den virkelig.
Frokosten blev indtaget på Johan P, en fiskerestaurant ikke langt fra stortorget.

Jeg har fået plantet tomater, i år er det igen nye sorter jeg må afprøve. Lige på nær Black Russian. Sidste år fik jeg købt to figentræer. De overvintrede i drivhuset og det tror jeg de var glade for. De ser ud til at trives og har mange nye skud. Mine Agapanthus overlevede ikke vinteren, drivhuset er jo ikke opvarmet men jeg sørger for god "indpakning" af potterne. I år var det bare ikke godt nok.
Men dem kan jeg slet ikke undvære i haven, så senere på foråret må jeg ud og købe nye.
Kattene er vilde med at være ude, Frøken drøner rundt i haven, frem og tilbage, mindst 10 gange på meget kort tid. Wursten ligger begravet på sin yndlingsplads i haven, det er mærkeligt at den ikke er her mere. 11 år er jo ingen alder, men den var altid meget skrøbelig, så vi skal nok vende den om og sige at det var godt at den fik 11 år. Den var ved at dø ved fødslen og dyrelægen opdagede kræftknuder på æggestokkene i forbindelse med steriliseringen. Jeg tror at faktisk også den døde af kræft. Dens helbred havde skrantede de sidste par år.
Marts og april er også tid til tranetræk. Vi har flere gange besøgt Hornborgasjön oppe ved Väneren, det er uhyre fascinerende at være der. Tranerne står 3m fra en og da vi var der sidst var der over 14000 af dem. Og sikken de kan larme. Det må komme meget tæt på en religiøs oplevelse, at stå der midt i en af naturens store mirakler. Ja det lyder måske dumt, men det er virkelig en hel igennem utrolig oplevelse at se så mange traner et sted. Pulken ved Kristianstad (Skånes østkyst) huser også en del traner og vores første tranetur gik hertil. Der var vel et par tusinde traner. Fordelen ved dette sted er at der er meget få turisten, sammenlignet med Hornborga.
Men man kan også følge tranernes færden i Danmark. Vi ser den tit flyve over huset. De er lette at genkende på deres trompetlyd.

På søndag er der store affalds indsamlingsdag. Egentlig synd at Danmarks Naturfredningsforening skal afholde sådanne arrangementer hvor vi frivilligt går rundt og samler andres affald ind. Men det er en stigende problem, at folk smider ting i naturen og det er komplet uforståeligt for mig. Troede det var en del af ens opdragelse, men flere og flere er åbenbart ligeglade med naturen. Når jeg cykler hjem fra arbejdet kommer jeg forbi Damhussøen og her flyder der affald rundt over alt. Man ser sågar fugle bygge reder med plastposer. Virkelig tragisk.
Har du mod på det kan du deltage i dit lokal område, mødestederne fremgår af DN´s hjemmeside

Så kunne Wursten ikke mere

Min elskede Wurst er død, det er næsten ubærligt. Vi troede det fik rigtig godt fremad med at tage på i vægt og så pludselig mandag virkede den helt apatisk og indelukkede. Den sad uden for med lukkede øjne og virkede komplet verdens fjern, kaldte man på den, reagerede den slet ikke. I løbet af tirsdagen ændrede den form og jeg fornemmede godt hvor det bar hen. Vand i kroppen er normalt et dårligt tegn. Dyrelægen tog igen en masse prøver og resultaterne kom så torsdag. De fleste af dens organer virkede stort set ikke, røntgen fotoet kunne man slet ikke tyde pga de store mængder vand. Gemalen kom hulkende retur med Wursten. Han kunne ikke få den aflivet uden at snakke med mig først. Så nu er min glade smukke hvide Wurst død, min yndlings Wurst. Den er blevet begravet i dens have, hvor den hører til. Og huset er så tomt uden den.

"Jeg tror at katte er ånder, der er kommet ned på jorden. Jeg er vis på, at en kat kunne gå på en sky uden at træde igennem" Jules Verne

De er på vej

Nu er det ganske vist, foråret er på vej og det samme er mange af mine løgplanter. De gemmer sig lidt endnu, men heldigvis kan man købe Helleborus i blomst. De er noget af det smukkeste at se på, så indtil andre er på vej, må jeg "nøjes" med dem. Specielt er jeg vild med de dobbelt blomstrende.

Nå ja......................................så er der selvfølgelig også erantis og vintergækker. Dem er der rigtig mange af.

Wursten fik konstateret stofskifte sygdom i januar og efter mange besøg hos dyrelægen er den ved at blive rask igen. Den skal have piller to gange om dagen og meget små portioner mad. Ellers kaster den det hele op. Som et resultat af sygdommen tabte den næsten 1 kg, som jo er meget for sådan en lille kat. Nu er den så på opfedningmenu  og vi vejer den minimum 1 gang pr uge. Til det formål måtte vi investerer i en babyvægt. Jo, jo, en almindelig bagevægt duer ikke. Katten vil ikke stå stille, og selvom vi prøvede at sætte den op i en stor skål, så var det umuligt at få den til at forstå at det tog 1 minut at veje den, hvis den stod stille. Men sådan snører man ikke en Wurst. Både vægt og skål blev bedømt farlige, så der var intet at gøre. En babyvægt er meget bedre. Ja meget er måske en overdrivelse, en babyvægt virker en smule mere betryggende på Wursten. Hvorfor? Aner det ikke.

 

Men nu er alt ved at være ved det gamle igen. Wursten passer på haven og holder udkig efter andre uvedkommende katte. Eneste forskel er at den ikke angriber de fremmede mere (før i tiden var den ellers gades skræk). Nu nøjes den med at hyle op, så dens mor og far kommer rendende for at hjælpe den. Det virker rigtig godt. Forstærkning er altid dejligt.

Wursten nød også at jeg rendte rundt i haven, med R.... i luften, for at fjerne staude rester. Den lille fuglekonge lod den være i fred, den var vist for lille, eller for hurtig til at blive en godbid.

Solskin

Søndag skulle vi i Skuespilhuset og se Misantropen. Jeg havde læst så mange fantastiske anmeldelser af Molière forestillingen, så den måtte jeg naturligvis se. Men solen skinnede og vejret var små smukt og jeg næsten ærgrede mig over at vi var nød til at sidde indendøre.
DSB syntes at alle skal køre gratis med S-toget den første søndag i måned, så vi undlod at klippe da vi steg på toget med cyklerne. Der var rigtig mange mennesker med og egentlig undre det mig at det kan betale sig at indføre sådan en service. Får man flere kunder på denne konto? ja jeg har svært ved at se det. Og så var der til og med indsat ekstra toge, så de fleste linjer havde 10. minutters drift.

Ved Skuespilhuset sad en masse mennesker og nød solen, og det var lige før vi droppede teaterforestillingen for at sidde sammen med alle de andre, forårshungrende mennesker og nyde en kop kaffe. Men også kun lige. For godt nok var der læ der hvor de sad og solen varmede rigtig dejligt, men gik man 5 m rundt om hjørnet så kunne man tydelig mærke den iskolde vind der mindede en om at de ikke var forår endnu.
Det var første gang vi var på store scene i Skuespilhuset og det var en fornøjelse at se dette smukke rum. Der er lidt hule stemning over salen og man fornemmer ikke det meget moderne, som ellers gennemsyrer hele bygningen, når man sidder der i mørket. Så virker det meget intimt og hyggeligt.
Efter forestillingen tog vi turen gennem Nyhavn, også her var der mange mennesker ude og nyde solen. Dog primært turister der ikke er vant til cyklister. Og de går de i vejen. De tror åbenbart at alt er fortov og man skal virkelig holde på bremsen for ikke at køre nogen ned.

Men hvor er husene i Nyhavn dog smukke, mange af dem er pil skæve, men uhyre charmerende.
Dagen sluttede med en tur i haven, jeg fik fjernet et par staude toppe. Der er dog lang vej endnu. Men kiggede man godt efter kunne man se en del planter der var på vej op af den frosne jord. Erantis og vintergæk er allerede oppe og snart kommer der flere. Hvor jeg glæder mig.

I 2005 var vi på ferie

På Island. Jeg kan nok ikke udtrykke hvor stort og fantastisk smukt et land Island er. Jeg får en klump i halsen hver gang jeg tænker på vores tur derop. Det har virkelig gjort et enormt indtryk på både gemalen og jeg.
Vi sejlede fra Hanstholm med Smyril line, så kunne vi nemlig have vores egen bil med derop. Skibet var rimelig stort og dengang i 2005, næsten helt nyt. Vi boede i en 2 køjesengskahyt med vindue, ikke noget luksuriøst værelse, men det var ok. På overfarten sejlede vi forbi Orkney og Shetlandsøerne og stoppede på 

Færøerne, hvor vi gjorde et 3 dages ophold. Her er også utrolig smukt, rå og uspoleret natur med mange fugle. Et mini-Island, og også et besøg værd.
Om aftenen kl 18.00 afgår skibet så med ankomst til Seydisfjordur (øst Island) næste morgen.
På Island er der en vej, rute 1. Den kører øen rundt og med mindre man har specielbygget biler (som mange Islændinge har) så kører man kun på denne vej. Ellers går turen i områder med Gletchere, uden beboelse og uden mobiltelefondækning. Og så er man på den hvis der sker noget med bilen.
Men vi var selvfølgelig fornuftige og tog rute 1. Og eventyret startede med det samme. Øen er ligger på to kontintal plader og med vulkansk undergrund. Lige netop dette gør øen så smuk og speciel.

rute 1

varmekilder

Jeg har så mange smukke billeder og aner knapt hvilke jeg skal vælge at vise. Naturen er så storslået og dyrelivet så rigt. Fuglene flyver om hovedet på en og man behøves ikke den store zoom for at fotograferer dem. Det var så dejligt at være et sted med så stor naturrigdom, hvor man kunne stoppe på vejen, blot for at stå stille i ½ time, at nyde det smukke, naturen, fuglene, blomsterne, hvaler og insekterne. Det var virkelig en oplevelse for livet, en som jeg håber at gentage. Billederne er kun en lille smagsprøve. Har du ikke været der så kan jeg kun sige "kom af sted". Jeg har ikke været en smukkere sted end på Island.

vandfald sydlige Island

Religion spiller en stor rolle på øen

Geyser

Gullfoss vandfaldene

 Det bliver en fotosafari, for det er umuligt at beskrive øens skønhed.

Jökulsalon gletsjer

vatnajökul gletsjer

vulkans lava, størknet

vandfald sydlige Island

der var også plads til en helikopter på skibet

Jeg har undladt alle fugle billederne, der er mange. Dem får I en anden gang:-)
For netop fugle var en af årsagerne til at vi drog afsted på den lange rejse nord på.
Jeg var lidt nervøs for de høje bølger der ofte er i nord Atlanten. Men utrolig nok var havet blik stille. Det eneste sted der var lidt gang i bølgerne var i det danske farvand. Ellers sejlede båden helt roligt, den lange tur, frem og tilbage. Og hvis nogen har fået mod på sådan en tur, så skal jeg hilse og sige, at maden ombord, er rigtig god. Og så er der udsigt fra alle pladser, til solnedgangen over Atlanterhavet. Mere kan man vist ikke forlange.