onsdag den 29. september 2010

Vores undervisningssystem.

 Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg er tilhænger af at folkeskolen igen inddeles i en boglig og ikke boglig linje, som man kender det fra real skolen som min mor ofte talte om. Jeg syntes at den socialdemokratiske metode, med " vi er alle lige" har spillet fallit og svigtet de dygtigste elever. Jeg har nemlig elever i gymnasiet der intet kender til gode studievaner, da de i mange år har siddet og kedet sig i folkeskolen. Vi taler om elever der derfor ikke kan klare en gymnasieuddannelse, da vi jo har klare faglige krav om opgave aflevering og tilstedeværelse. Dårlig studievaner er faktisk svære at få bugt med og mange af disse, højt intelligente unge mennesker, ender med at droppe gymnasiet.
Jeg syntes derfor det er en rigtig god ide at der skal ændres på nogle fundamentale ting i folkeskolen. MEN det skal ske i samråd med lærerene. Hverken Løkke eller Tina Nedergaard har den fornødne ekspertise til at kunne lave en reform på området. Det er uhyre ærgerlig at politikeren kan bliver så arrogante at de ikke modtager råd fra andre, lige meget hvor kritiske de måtte være. At være uenig er ikke en dårlig ting. Det kan der komme meget godt ud af. En god leder sørger for at søge råd hos så mange som muligt inden beslutninger tages. At presse noget ned over hovedet på andre er sjældent en god ide. For , de fleste undersøgelser viser, at tages medarbejderne med på råd, ja så yder de fleste en ekstra stor indsats. Det ligger måske i det basale menneskelig behov for at blive værdsat og respekteret. Og det er vel det man ønsker, at lærerene bliver en del af den nye vision for folkeskole. En folkeskole i verdensklasse, er ambitionen. Den tror jeg nu ikke vi får, for man laver ikke en bedre folkeskole samtidigt med at man vil spare en masse penge på uddannelsesområdet. Så er det bare en masse ord der ingen betydning har.
Nu vil jeg ikke kede jer med et endnu længere indlæg om gymnasiet hvor jeg selv arbejder. Men den korte version er, at her har politikerne også været inde og rode i systemet og givet os en gymnasium der fokuserer alt for meget på ikke-faglige-discipliner. Dette samtidigt med at universiteterne skriger op om at de nye elever mangler faglig indsigt. Det hænger bare ikke sammen. Igen, mener jeg det har noget med politikernes mangel på viden indenfor de område som deres ministerium dækker. Samarbejdet (eller måske mangel på samme) mellem ministrene og gymnasierne haltede gevaldigt, og gør det stadig.Gymnasierne er til og med blevet selvejende, hvilken "lykke". Nu ejer vi f.eks vores egne bygninger. MEN kan man spise mursten? Eller sælge dem, når man mangler penge til driften, fordi vi igen igen skal spare. Nej vel. Jamen så må man sætte 35 elever i klasserne, for det er gymnasierne egne problemer, nu hvor de er selvejet!! Seneste udspil er at vi undervisere får for meget i løn. Tja, til det vil jeg bare sige, at man får hvad man betaler for. Undervisere med lange universitetsuddannelser, nogle endog med Ph.D eksamen, så selvfølgelig skal man betale en ordenlig løn, det manglede da bare andet. Men rektorene skal finde muligheder for at spare, et eller andet sted og lønnen er vel snart det eneste sted, dette kan ske.
Nå nu blev indlægget alligevel langt, nok fordi jeg simpelthen syntes at politikkerne gør mere skade end gavn med deres mange reformer (læs: nedskæringer) og i sidste ende går det ud over børnene og de unge i skolesystemet, for ikke at tale om min undervisning og arbejdsglæde.

søndag den 26. september 2010

Hjælp jeg bliver angrebet

af myg, hver gang jeg går i haven. Meget irriterende. Jeg må trække i det helt store udstyr for at undgå alt for mange stik, men myggene er ikke blege for at stikke mig i ansigtet eller lige finde et sted på hånden hvor man har råderet over en blodåre. Tja................
Her forledes aften, tog gemalen og jeg en lille rundtur i haven for at nyde de mange blomster der stadig står og smiler til os. Mange af roserne har nu, deres 2 blomstringstid og vi nyder virkelig at både dufte og se på dem.
Men hvad sker der? Jeg angribes af myg fra højre og venstre, medens gemalen går fri. Tænk det syntes jeg er noget besynderligt!
Noget andet besynderligt var dengang vi lejede et sommerhus i Nordjylland og fandt ud af at der var lopper i sengene. Og hvordan fandt vi ud af det? Jo jeg havde stor hævelse på benene fra loppebid. Og hvad med gemalen? Ja hvad med ham? Han havde selvfølgelig slet ikke bemærket at der var lopper, for ham gad de ikke bide. Nej selvfølgelig ikke, hans hud er sikkert for hård, eller måske smager hans blod bare ikke så godt som mit? Ja hvem ved, irriterende er det dog alligevel, at de små insekter kun er glade for mig!

mandag den 20. september 2010

Der er så hyggelig

i Malmø, ingen tvivl om det. Lørdag var vi en tur derovre og opdagede nye spændende steder.









På Drottningtorget var der marked med bøndernes egen avl og de havde de lækreste svampe, blåbær, honning, grønsager, frugt, æblemarmelader o.s.v. Et slaraffenland uden lige.


Malmø har også mange gamle bygninger som man har bevaret rigtig fint. De er ikke til pynt med huser diverse butikker og cafeer. Jeg syntes der er med til at give byen en ganske speciel atmosfære.


Tager man vejen ud fra Malmø city mod Svågerstorp støder man næsten på gården Katrinetorp, en gård som kommunen ejer og bruger til forskellige arrangementer. Desuden har man forskellige haver der er åbne for alle, blandt andet en engelsk have, køkkenhave, rosenhave o.s.v. Der er også en lille café, med rigtig dejlig og hjemmelavet mad. Ikke det store udvalg, men det der er, er altså godt. Caféen har en gårdhave og der sad vi faktisk og fik vores frokost. P.g. a den høje mur omkring gården var der dejligt læ og solen skinnede så smukt. Og selv på denne-ikke-alt-for-varme-spetemberdag, var stedet godt besøgt. Men kun svenskere. Jeg tror faktisk at os danskere vil overse den, da den hverken
ligger i city eller i nærheden af et indkøbscenter eller andet. Man skal vide at, her findes der en lille perle, og det gør svenskerne selvfølgelig.
Køkkenhaven var det sted hvor 4 forskellige personer havde fået lov at vise deres bud på hvordan en sådanne kunne se ud. Camilla Plum havde fået en grund til at vise sit bud på en køkkenhave og det samme havde John Taylor. Sidstnævnte står for Slottsträdgården ved Malmø slot og er også en kendt TV personlighed i Sverige. Han medvirker i tvprogrammet "fredag i haven" som vises på SVT og er vist oprindelig fra England, hans accent er i hver tilfældet meget kraftig, men også meget charmerende. Ovenstående billede er fra hans køkkenhave.
Slotshaven, hvor Hr Taylor er gartner er også et besøg værd. Det er efterhånden nogle år siden vi var der, men der er en lille planteskole og en cafe med en super beliggenhed. Lige ved slottets vold og med udkig til vold kanalerne samt hele slotsanlægget. Næste år må vi vist en smut forbi der igen.
Syntes man det kunne være spændende at besøg Katrinetorp kan jeg oplyse at der er julemarked den 3-5 December. Måske ses vi?

fredag den 17. september 2010

Så er det efterår

Nu kan man virkelig mærke at det er efterår. Temperaturen faldt endnu et par grader allerede i sidste uge og i denne uge begyndte det at blæse en del. Sidstnævnte er af stor betydning når man cykler til job. Hver aften sidder vi og følger nøje med i vejrudsigten, specielt hvilken vej vinden blæser, har vores interesse. Heldigvis for mig blæser det oftest fra vest, så har jeg nemlig medvind om morgenen, hvilke betyder at det tager omkring 10 minutter mindre tid at cykle. Herligt, det er nemlig som om at man cykler langsommere om morgenen. Kroppen skal jo lige i gang.
Min mand skal der i mod cykle mod vest om morgenen, så han er knapt så glad for vesten vinden.
Jeg har netop fået blomsterløg med posten og nu skal jeg så finde ud af hvor de skal plantes.
Jeg er ikke god til at huske hvor løgene fra sidste år ligger, så når de nye skal ned får jeg altid gravet nogle af de gamle op. Nogle gange får jeg sørme også ødelagt dem. Tulipan løgene holder ikke længe. Mange af dem er  så forædlet at de er lette ofre for svampesygdomme. Men det må jeg så leve med når jeg nu elsker de mange smukke farver. De mest holdbare er normalt de gule og røde, som ikke lige helt er mine yndlingsfarver.
I år har jeg også købt nogle vintergækker. Inspireret af en af Claus Dalbys haveudsendelser hvor et par havde en have fyldt med de mest vidunderlige vintergækker. Virkelig specielt, jeg har faktisk aldrig hørt om  nogen der samlede på disse små planter, ja før den udsendelse. Men hvor er det dejligt at folk har så forskellige interesser.
Havemøblerne er stablet op under halvtaget, dem får vi nok ikke brug for mere i år. Desværre.
Læg mærke til puden på gulvet. Gæt hvem den er til? Nemlig, Wursten elsker at ligge under halvtaget og sove. Nogle gange se vi den ikke hele dagen men pludselig kommer der lyde fra havemøblerne og frem dukker en søvnig Wurst.
Mine duftgeranier er også kommet under halvtag. Det blæser for meget for dem og snart er det også for koldt. Så skal de nok ind i drivhuset eller ind i huset. Så kan vi nyde dem igen næste år.
 I morgen tager vi et smut til Malmø, der er marked på torvet og min mand savner spritbolaget og deres kæmpe vin udvalg. Jeg kan godt nøjes med en planteskole og så måske en af de mange frokost restauranter. Vi må se hvad det bliver til.
God weekend :-)

søndag den 12. september 2010

Trist episode, men smukke stauder

Min mand overværede et ældre ægtepar blive chikaneret på det groveste af to unge indvandre i bil på motorvejen. De unge bremsede hårdt op foran ægteparrets bil, lagde sig på siden af bilen og råbte ud gennem ruden samtidigt med at der blev gjort diverse håndtegn til dem (ja gæt hvilke). Min mand lå i bilen et stykke bagved og overværede hændelsen, der først stoppede da det ældre ægtepar parkerede i nødsporet. Min mand kørte ind bag dem og opfordrede til at anmelde episoden til politiet, så ville han gerne være vidne til hændelsen. Det blev meldt til politiet, som blot gav den besked at man ikke skulle regne med at sagen blev efterforsket, politiet var så kraftig underbemandet at sådan en sag ikke havde første prioritet. Tja, det er da virkelig tragisk at der findes sådanne mennesker, der har behov for at chikanere ældre sagesløse mennesker på en motorvej og med livet som indsats. Ikke kun de ældres med også de unge mænds. Og at politiet ikke har bemanding til at tage sig af sådanne sager er da lige til at græde over. Vi har desværre været ude for et lignende tilfælde, i Sverige, på motorvejen mellem Helsingborg og Malmø og det giver jo anledning til at tro at det ikke er to enkeltstående tilfælde, men at sådanne episoder sker jævnligt.
Nå men til en noget mere positiv note, så er Vigga faldet rigtig godt til her i huset. Hun spænder frem og tilbage og vil så gerne lege med de gamle katte, som ikke rigtig gider hende. Heldigvis kan man jo lege med hvad som helst, f.eks en snor og så kan man jo underholde sig selv indtil nogen gider lege med en...
De sidste kartofler er gravet op, men mine tomater er stadig ikke helt modne. De fleste er spist med mine italienske flasketomater er stadig grønne? Heldigvis kan de modnes selv om de ikke hænger på planten, det lærte min far mig da han selv dyrkede tomater for mange år siden.





















Der er ellers stadig mange blomster i haven, phlox, roser, sedum, staude solsikker, violfrøstjerne, lægestokrose, duehoved osv. Og så har jeg igen inddraget noget af græsplænen til et staudebed. Jeg vil prøve mig frem med lidt flere græsser. Har kun 2 i et af bedene i forhaven og de står og ser smukke ud næste hele vinteren. Så denne gang har jeg bestilt en masse forskellige hos Staudestedet som Kjeld Slot anbefaler på sin hjemmeside. Jeg fik dem tilsendt med posten, en super dejlig "overraskelse" at komme hjem og finde to store pakker på dørtrinnet, fyldt med planter. Det er næsten som juleaften. Samme dag fik jeg også leveret en pakke fra Blomsten og Krukken i Mariager. Claus Dalby fortalte om de dobbelte violfrøstjerner de havde på lager og selvfølgelig, kan man vist roligt sige, måtte jeg have nogle af disse pragt eksemplarer. Det er super dejligt og nemt at bestille stauder på nettet, det er helt bestemt ikke sidste gang jeg gør det.
Fortsat god søndag til alle der læser med her.

tirsdag den 7. september 2010

Mærkeligt

Vi har aldrig haft det stor held med vores vaskemaskiner. Da vi flyttet ind i huset stod der en Bosch vaskemaskine og hver gang man rørte ved den fik man lidt stød. Ikke særlig betryggende kan man vist rolig sige. MEN gemalen syntes det var noget pjat, så vi beholdte den i et stykke tid indtil den dag hvor strømmen lige pludselig gik. Det var ikke vores relæ der slog fra, men en sikring ude i gadebelysningen. Vidste slet ikke at disse lamper havde sikringer, men man bliver jo klogere hver dag. Så kom de rendende fra Nesa og fandt frem til at det var pga overgang i vaskemaskinen. Og tror I lige at vi så fik købt en ny i en hast?
Vi skulle have en der virkede og ikke kostede en bondegård, så vi endte med en model fra Brandt. Den fungerede godt i nogle år men pludselig larmede det slemt meget når den slyngede og derefter gik der ikke lang tid før den ikke ville  starte. Efter tilkald af service fra fabrikken fandt man ud af at varmelegemet var kaput og skulle skiftes? Om vi afkalkede den? Jamen det vidste jeg slet ikke at man skulle, men da han påpeget det kunne jeg selvfølgelig godt se at det var lige det vi skulle havde gjort . Vi afkalker jo alle andre maskiner.
Den levede vel i ialt 4 år, så larmede den så meget at jeg mente at den skulle skiftes. Og denne gang skulle det så være en vi kunne have i over 10år. Forhandlerene mente Miele, men igen syntes jeg bare de er for dyre og alle undersøgelser viser at de ikke holder tilsvarende længere end andre maskiner i prisklasser under. Så vi købte en Asko Vølund, som iflg sælger sagtens kunne holder over 10år, han havde samme maskine derhjemme!
MEN, lidt under 1 år efter køb begyndte den at pive......................mere og mere og igen måtte vi kontakte service. Nu bliver historien meget lang (ikke at den ikke var lang allerede), men den korte version er at vi havde service ude 4 gange. 4 gange og resultatet var at den larmede endnu mere end før reparationerne. Det gik fra slemt til uholdbart.
Heldigvis var der stadig garanti på den, men da det havde stået på i 1½ måned var jeg meget træt at både vaskemaskinen og service reparatøren. Eneste gode ting ved hele affæren er at vi nu får en helt ny maskine. De kan ikke finde ud af hvad der er galt og vil derfor ikke reparere mere på den. HURRA!!
Nu krydser jeg så fingere for at vi rent faktisk kan beholde den nye i over 10år. Jeg er bare træt af maskiner der ikke virker. Hvordan har du det med hårde hvidevarer?

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...