Et par dage på endnu en ø

Der er bare dejligt derovre på Bornholm. Vi er netop hjemvendt fra et par dage på solskinsøen og navnet passer ganske godt. Noget af det mest spændende vi fik set var Enghøj staude have hvor vi fik en lille rundvisning af Michael og Anne-Mette som har kreeret haven. Den var virkelig flot og er man på disse kanter skal man ikke snyde sig selv for en besøg hos dem. Bornholms Sommerfuglepark i Nexø var også meget imponerende, tænk at der findes sommerfugle på størrelse med 2 hænder. Næsten helt uhyggeligt.

Ellers var højdepunktet Ertholmene, den lille øgruppe lidt udenfor Allinge hvor Christiansø nok er den mest kendte. Vi fik ikke besøg dem sidste gang vi var på besøg, så nu skulle det være. Desværre for os var vi ikke de eneste der syntes det var en god ide, der var et massivt opbud af turister på øerne. Lige lidt i overkanten, når nu øerne er så små. På sejlturen ud så vi rigtig mange grå sæler, de lå og hyggede sig på nogle små banker lige vest for øerne. Der er altså et eller andet der rører en dybt i sjælen når man ser sådanne vilde dyr i deres naturlige element.

Christiansø og Frederiksø ejes af den danske stat og hører under forsvarsministeriet og blev brugt som flådebase fra 1684 dengang var mange krige i østersøen. Øerne er præget af denne forhistorie og der er derfor en del rester af "militæranlæg" derude. Min far som er gammel militærmand fik aldrig besøgt øerne og var meget interesseret i vores besøg derovre. Der bor cirka 100 mennesker og der er et meget rigt og varieret plante og fugleliv (vi så f.eks store flokke edderfugl, alk og tejst). Man må hverken holde hund eller kat, det skulle være pga fare for forurening af de få drikkevands reservoirs de har.

I Gudhjem kan man få helt vidunderlige karameller fra Karamel Kompagniet og selvfølgelig købte jeg en stor pose med hjem. Jeg skulle hilse og sige at den snart er tom.

Olaf Høst museet er også et besøg værd, selvom det syntes noget nedslidt og gammelt. Jeg havde desuden læst at Cafe Tea time havde sommercafe i museet. Desværre kørte cafeen med underskud og var lukket så der var selvbetjening. Det er bare ikke det samme når jeg havde glædet mig til super lækker te og hjemmelavede kager og det man så møder er: ingen kager (ja det gik jo nok) og en te lavet på Pickwicks kedelige frugtte. Hmm, slem skuffelse.

Olaf Høsts have indbyder ellers rigtig meget til en kop te og en lækker kage.

Heldigvis var cafeen på Bornholms Kunstmuseum god, så her fik vi god kop kaffe og et stykke god æbletærte. Museet er et besøg værd, samlingen består af kunstner fra Bornholmer skolen og lige nedenfor ligger Helligdoms klipperne.

Der var nogle modige mennesker der sprang ud fra klipperne for at bade. Sørme ikke noget for mig.
Hammershus er Bornholms største turist attraktion og det er vel de færreste der ikke har hørt om den. Vi skulle lige besøg ruinen igen, den er jo så imponerende, men selvom om vi ankom kl 09.15 var der allerede 3 store busser fyldt med englændere. Det er altid lidt sjovt at lytte på de guider der viser rundt, man lære altid en masse nyt.

 Vi nåede det meste også de 4 rundkirker.
Der er så smukt på øen, så vi kommer sikkert igen om nogle år. På gensyn!

Kompost, frøkenhat og en rumtopf

Vi har 5 kompostbunker, 3 åben og 2 lukket. Det har taget os mange år af finde frem til kunsten at kompostere, men nu er vi ved at være der. De første par år kom vi alt på komposten, ja ikke kød og lignende, men grønt fra køkkenet, frugt, teblade, kaffegrums,grene, jord o.s.v. Dengang lugtede det fælt når man nærmede sig komposten. Så fandt vi ud af at affald fra køkkenet skulle i de lukkede beholdere, og en stor fordel ved disse er at de er rotte sikret. Vi havde jo den meget lille fornøjelse at have rotter i haven for cirka 3 år siden. Her fandt vi dem også i kompostbunken. Ja d.v.s rottefængeren fandt dem. Jeg får det dårligt bare ved at tænke på det. Ikke at rotten i sig selv er et problem for mig, men det er alt det de bærer med sig af smitte jeg syntes er modbydeligt. Men (7-9-13) vi har heldigvis ikke set nogen siden denne skæbnesvanger vinter.

Siden vi har lavet den opdeling mellem de lukkede og åben kompostbeholdere er det gået rigtig godt med at få omdannet havens affald til næringsstoffer.
I år var den ene kompost færdig, så den blev flittigt fordelt i havens mange bede. Og med alle de planter jeg har fyldes den tomme kompostbeholder hurtig op igen.

To af mine frøkenhat blomstre. De er så smukke, læg mærke til den ekstra krans af små gule blomster i midten af den til venstre. Det er jo et helt mesterværk. Noget andet positivt er at jeg kun har set 5-6 fuld fede dræbersnegle i haven. Der er sikkert flere, men jeg tror tørken har taget en del af dem.
I går startede jeg på en Rumtopf. Ja hvad er det kan man spørge sig selv om? Ikke fordi jeg overhovede kendte til en sådan før jeg så Camilla Plums "Mad der holder". Det er en slags frugt lagring. Man bruger rum, sukker og havens bær og frugter, hvad man nu har. Frugt og bær tilsættes rumtopfen når de er modne, dvs man "bygger" videre på den, løbende. Min har hindbær og ribs i sig. Solbærrene og brombærrene lader vente på sig. Stikkelsbærrene er vist også modne. Det er så meningen at jeg vil bruge topfen til desserter i løbet af vinteren. Iflg Fru Plum skulle det smage herligt til alle former for dessert og rummen kan serveres som likør til desserten. Jeg syntes det lyder rigtig spændende, så nu må det prøves.
Nu er sidste ferie uge lige om hjørnet, vi skal et lille smut til Bornholm. Der er så smukt derovre og så anderledes end resten af vores smukke land. Jeg var meget imponeret første gang jeg satte min fod på Hammershus. Både over ruinen, men også over landskabet og klipperne. Sidst var vi på cykeltur, nu tager vi bilen med. Så får vi set mere på de 2 dage.
Som jeg sidder her og skriver lidt om livet gang på denne matrikel, ligger der 3 katte på hver sin pude, ikke langt fra mig, og snork sover. Ja snork sover. Den fede snorker faktisk mere end gemalen, og han snorker ellers ganske højt. Jeg vil meget gerne være kat i mit næste liv, hvis jeg er så heldig at der findes endnu et liv. De har det vist lige lidt for godt.
Fortsat god søndag !

Hvordan vander man bedst sine blomster?

Ja det troede jeg selvfølgelig skete med en haveslange. Det går da rimelig hurtigt, men er det nu den bedste metode? Bestemt ikke, for den bedste metode er at vande sine blomster med en Haws vandkande og selvfølgelig fra den professionelle serie. "This is the classic long-reach watering can for the gardener who wants the best".  Og hør lige her hvilke finesser den kommer med "Tall neck prevents water spilling over when can is tipped for spraying. Removable fine spray oval rose. Extra long spout for easy 'long reach' watering. With two handles, can is perfectly balanced for effortless watering and Filter between spout and can prevents brass rose from blocking up". Gættede du på at sådan en måtte jeg eje, ja så gættede du rigtigt. Jeg har været så heldig at få dette vidunder af min mand.

I farven "british racing green". Jamen kunne det blive bedre? Jeg tror det næppe, det er som om at det at vande blomster er blevet til en kunst. Jeg render rundt med et kunststykke i hænderne samtidigt med at jeg vander. Ja så smuk er den faktisk. 

Og troede du at nu har hun mistet forstanden, så er det mere endnu. Jeg må også eje en Haws vandkande til indendørs, min planter vil elske mig hvis de får vand fra sådan en kande. Den vil jeg ønske mig til jul.

Forleden morgen var jeg ved at få en chok da jeg åbnede en af terrassedørene. Det puslede helt utroligt meget i buskene lige ved døren og pludselig stak en lille pindsvin snuden frem.

Det er så sjældent vi ser dem på matriklen, så jeg spænede ned for at vække gemalen, så han også kunne nyde synet, men desværre var den væk da vi kom retur. Men 10 minutter efter stod der sørme også et pindsvin i baghaven og kiggede på mig, tænk 2 stks på en dag. Hvor heldig kan man være.

Hindbærene er modne, ja nogle af dem.  De smager bare så dejligt. Buskene har "stået stille" nogle år. Jeg flyttede dem fra forhaven til baghaven for 2 år siden og det brød de sig åbenbart ikke helt om. Men nu er det kommet sig over flytningen og belønner os med super dejlige bær.

I sidste uge var vi på vores sædvanlige Rørvig tur. Jeg er kommet i Rørvig sommerlandet siden jeg var helt lille og det er nu en fast tradition at vi besøger området 1 gang om året. Ja Rørvig undgår vi helst. Der er så mange gæster på besøg deroppe, så vi suser lige igennem når vi kører fra båden. Vi suser ud til byen Nakke og fuglereservatet Hovvig. Her er dejligt og fredeligt. Derefter et smut forbi kunstudstillingen i Nykøbing havn med kunstnergruppen Morild. Det er en blandet fornøjelse, en del af deres kunst falder bestemt ikke i min smag.

Turen tager os altid til Restaurant Anneberg, der har både fantastisk mad men også en uovertruffen udsigt over Isefjorden.

Her kan man sidde i timevis og bare skue ud over sundet medens man nyder en Anneberg Tallerken hvor alt selvfølgelig er hjemmelavet. Bedre bliver det ikke.

Hjemturen går over Munkholmbroen, hvor den smukke færgekro desværre brændte ned i foråret. Noget med ild i en gryde. Meget tragisk.

Der er så smukt i det danske sommerland.

Endelig en havedag

Så fik vi endelig vejr til at ordne haven. Herligt. Hele dagen er gået med lugning, klipning og flytning af planter. Nej hvor har jeg savnet det. I heden gider man jo ikke noget som helst, så det var rigtig dejlig med en dag hvor temperaturen kun var omkring de 20 grader og man ikke svedte ved den mindste bevægelse.

Kattene var også glade for de lidt lavere temperature, men dagen blev som sædvanlig tilbragt i soveposition.

Mange roser står i fuld flor, nogle er dog ved at afblomstre. Men specielt mine Austin roser er jeg glade for. De er remonterede, og blomstrer flere gange på en sæson og så dufter de så dejligt.
Når jeg går ture i haven syntes det som om jeg opdager nye ting hver gang. Der er altid nye blomstre eller ukendte blomster der dukker frem, katte der ligger mærkelig steder, fugle der tager bad eller bier der leder efter nektar. I dag lagde jeg især mærke til havens mange rum.

Der er vores "sofarum", som vender mod øst og er overdækket. Her sidder vi om morgenen og er det rigtig varmt er det det køligste sted at sidde da solen hurtigst forsvinder fra området.
Jeg regner med at vi engang skal grille når det regner og så er det her vi skal sidde. Gemalen syntes den ide er lidt besynderlig, og da han er grillmesteren, kan det være at det ikke bliver noget med at grille i regnvejr.
Det andet rum er vores "gamle solterrasse". Den brugte vi til at fange lidt sol, sådan sen eftermiddag/aften. Den vender mod syd, men pga kraftig vegetation omkring den, er det også et dejligt sted at sidde når solen bager ned, sådan midt på dagen. Så er der nemlig skygge dernede.

 Så er mit "planterum". Nede i baghaven, hvor jeg ordner potter og planter i foråret og gør alt klart til drivhuset og køkkenhaven.
Terrassen der "fulgte" med huset, ligger selvfølgelig syd. Og her er rigtig varmt om sommeren. Men i foråret er det utrolig dejligt at sidde der, i solskin, med en kop te og en bog (og et tæppe) og nyde det hele, efter vinteren. Når det er højsommer bruger vi kun terrassen om aften, så er temperaturen lige tilpas.

Og så er der forhaven, der ligger mod vest og som nok er den del af haven vi bruger mest. Efter at DONG har fået fjernet alle luftledningerne kan vi nu nyde himlen ved solnedgangstid, det er ofte et fantastisk syn. Da vi var i Schweiz sidste år, mødte vi en ung indfødt kvinde som var meget begejstret for vores land. "Der er jo strand og himmel over alt". Og sjovt nok forstod jeg slet ikke hvad hun mente før vi kom hjem. For hun boede jo i dette smukke land med høje fantastiske bjerge og billedskønne søer. MEN hun havde aldrig set en rigtig solnedgang. Der hvor hun boede gik solen senest ned ved 15-tiden. Ja man ved slet ikke hvor godt man har det før man rejser udenlands.
Det var så en lille rundtur i nogle af havens rum, nu kalder gemalen, vi skal have rødtunge, nye kartofler og en lille salat. Og selvfølgelig et (eller to) glas Riesling. Der findes ingen bedre hvidvin.
Fortsat god søndag aften til dig der læser med her.

Jeg kender kun hjemmehjælpere der laver deres job

Beklager! Selvom der nærmest er hetz stemning mod hjemmehjælpere og der er oprettet hotline hvor man kan komme med sine historier om dovne hjemmehjælpere, ja så har jeg aldrig oplevet en doven og ugidelig hjemmehjælper. ALDRIG! Selvfølgelig er det ikke i orden at de hjemmehjælpere som TV2 har filmet ikke laver deres arbejde, men jeg mener at langt den største del af SOSUerne gør deres arbejde og gør det rigtig godt. Til trods for en latterlig lille løn.
Medens jeg læste på Universitetet havde jeg bijob som hjemmehjælper i to kommuner (en af dem var Vanløse som jo ligger i Københavns Kommune), i omkring 6-7 år. Og alle dem jeg mødte der, var nogle utrolig pligtopfyldende personer. Nogle brugte endog deres fritid til at hjælpe fru Olsen med gæster fra udlandet, eller andre presserende opgaver. Jeg kan huske at jeg var så fuld af beundring over deres arbejdsglæde i et arbejde som allerede dengang var hårdt, både fysisk og psykisk. Men jeg var også rigtig glad for at det ikke var mig, der resten af livet, skulle passe på vores ældre medborgere. For det er et hårdt arbejde. Nogle ældre er så sure og negative fordi de er afhængige af andre eller fordi deres liv ikke blev som de havde regnet med. Andre var så utrolig søde og dejlige mennesker, det var dem der gjorde at man gad at gå på arbejdet. Jeg husker en dame der var immigreret fra Rusland til Danmark som 18årig. Hun fortalte mig historier om Rusland og prøvede at lære mig russisk. En anden lærte mig at lave marmelader og syltetøj og andre igen elskede at fortælle om deres ungdom i 20erne og 30erne. Og jeg elskede at lytte (selvom der ikke er meget tid til dette mere), det samme gjorde alle de andre ansatte. De passede de ældre som var det deres egen familie.
Jeg syntes selvfølgelig at nogle af sagerne som TV2 har taget op, er helt uhyrlige. Men det ville nok tjene os alle, hvis man fremover sørger for at gøre SOSU jobbet attraktivt. Så den gode medarbejder vælger jobbet til og ikke fra.  Man kunne nok starte med lønnen, som er alt for lav med tanke på det vigtige job de laver.

Ø hopping?

Fra Stockholm tog vi toget til Nynäshamn og derfra båden til Visby på Gotland. En 3 timers sejllads, med dejligt vejr og en meget behagelig transport. Vejret på fastlandet var skyet, men i Visby var det allerede omkring de 27 grader, så det var ganske varmt da vi gik fra borde.
Har man ikke bil på kan det være et problem at komme omkring på sådan en stor ø. Vi lejede derfor en dejlig Ford C-max Flexifuel (i Sverige kan man også køre på Ethanol). Nu er min mand jo den helt store VW fan, så her i garagen kan der kun stå sådanne tyske biler. MEN efter kørsel i C-maxen i 4 dage måtte han indrømme at det var en rigtig dejlig bil at køre rundt i.
Jeg bliver altså nød til at fortælle om vores hotel, fantastisk sted cirka 8km fra Visby, en gammel herregård hvor to kvinder har åbnet et lille hotel, Hotel Hallfreda som kun de passer.

Det var så smukt og lå så idylliskt at vi kunne havde tilbragt hele ferien i haven eller på vores balkon. Sikken en udsigt.
Værelset var ikke så stort, men nyistandsat med respekt for det gamle. Når sådan en renovering lykkes er det bare dejligt. 
Jeg er ret overbevidst om at jeg kunne ligge hele dagen i sengen og  
kigge ud af vinduet. Udsigten var
smuk. Træer og marker så lang øjet kunne se. Herligt.
Men Gotland er jo så smuk, så selvfølgelig kunne vi ikke ligge på hotellet hele dagen, vi måtte ud og se noget.
Gotland består ikke af klippegrund, som resten af Sverige, men af koralrev og forstenet kalk rester af tropiske skaldyr. Resterne af den kalk der ikke er blevet nedbrudt af havet står i dag mange steder og kaldes Rauker. Disse præger kysten en del steder og specielt på Fårö, den nordligste del af Gotland.

De varierer i højden, men den største er Jungfrun, 12m høj.
Utrolig smukt og fascinerende landskab.

Hovedstaden Visby er også interessant. Her findes en gammel bymur og Visby er optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv som Nordeuropas bedst bevarede middelalderby. Den er også smuk, med mange fint bevaret gamle hansestads huse. Men her er mange turister og med tanke på, at vi var på besøg udenfor den rigtig højsæson, tror jeg ikke jeg gad være der i den absolute højsæson.

Gotland er også ved at blive kendt som det nordiske køkkens spisekammer. Her skal, efter sigende, findes mange gode råvarer f.eks trøffler, ramsløg, og asparges. Om de smager bedre end dem dyrket andre steder ved jeg ikke. Men den Gotlandske madkultur har virkelig fået en renæssance. Vi fik prøvet den på vores sidste aften og specielt deres lam smagte virkelig godt. Jeg har smagt alt for meget lam der smager lidt som uld og ganske forfærdeligt, men åbenbart ikke Gotlandsk lam.

 Den blå sommerfugl fangede jeg på Gotlands sydspids og troede den var meget eksotisk. Men ved opslag på Wiki viser det sig at det er en almindelig blåfugl som sørme også lever i DK. Måske er man ikke så opmærksom på naturen og dyrelivet til hverdag, men mere når man er på ferie?
Den blå blomst fandt vi overalt på øen, men jeg kender ikke dens navn. Måske andre gør?
Jeg vil ikke kede jer med en lang fortælling om vores besøg på stora Karlsö, det er nok kun os fugleentusiaster der kan værdsætte dette. Men der er mange alker og lomvier derude og de er så smukke så smukke. Vores tur i Lummelunda grotterne dropper jeg også, man kan selv læse om dem og om de tre drenge der opdagede dem i 50erne. Sjov historie.
På 4 dagen tog vi færgen til Oskarshamn, som vist kun er kendt for det atomkraftværk der ind i mellem ikke virker helt efter planen. Herfra går der ingen tog, så vi måtte tage bussen til Kalmar hvorfra vi ville udforske Öland endnu engang.

 Denne gang fik vi endelig set det smukke kunstmuseum VIDA som desværre var lukket ved vores sidste besøg.
Jeg er meget glad for moderne arkitektur, noget af det, og syntes rigtig god om kunstmuseets bygninger. Udstillingerne var af moderne kunst og ganske spøjse.

Det er altid spændene at se anderledes kunst, selvom gemalen syntes det var komplet uforståeligt og ligegyldigt, syntes jeg faktisk der er rigtig sjovt at se hvorledes kunstner udtrykker sig. Er det lavet flot er det også værd at se på.
Noget klassisk smukt var Solliden slot som er en slags sommerhus for den svensk kongefamilie. Et meget lille hus som man vel knapt kan kalde et slot? eller kalder man det blot slot fordi nogle kongelig bor der?
Den omkring liggende park var dog ganske smuk.

På solliden var der en hyggelig lille cafe hvor vi fik pandekager og kaffe og sad og nød tilværelsen i skyggen. Den søde lille hund fangede jeg via min zoomlinse. Den var så lille og skrøbelig at man nærmest ikke kunne tro at det var en hund.
På Ölands sydspids så vi igen på fugle. Her er der mange gode fugletræk både forår og efterår. Men området er nu en udflugt værd også selvom man ikke er helt vilde med fugle.

Vi endte turen i Kalmar hvor vi fik set den helt gamle bydel, men flotte gamle træhuse og smukke rosenhaver.
Og selvfølgelig slottet, som nok minder mere om en borg og som også havde funktion som en sådanne.

En dejlig tur endte dagen efter da vi igen steg om bord på X2000 toget, retur til København.