lørdag den 23. oktober 2010

Hvad man dog bringer med hjem

Fra rejser. Det har ændret sig en del i årenes løb.
En af mine første, mere eksotiske rejser gik til London. Min moster gav mig en rejse i Konfirmations gave, virkelig en meget stor ting dengang i 80erne. Vi så mange spændende ting der over, men det mest spændende for mig var altså at shoppe. Jeg hjemvendte med mange plastposer fyldt med LPere, mascara, dufte og bøger. Det var dengang at overvægt var et ukendt begreb i flybranchen. Men jeg fik vist brugt alle mine konfirmationspenge i London. Fra turen til Harzen med min familie hjembragte vi vandrestokke med vandreemblemer fra de steder vi havde været. Min far har vist både min søsters og min vandrestok stående et eller andet sted. Ja dengang syntes vi de var rigtig seje!
Fra Grækenland tog jeg et håndlavet tæppe med hjem, samt kopier af nogle græske vaser. Men fælles for alle rejserne er at alt det hjembragte ikke findes i mit hjem i dag. Meget af det var uhyre tids typisk og noget jeg helst ikke vil have stående nogle steder, i dag.
Det vi nu tager med hjem fra vores rejser er noget man kan spise eller drikke. Der findes nemlig så mange spændende udenlandske produkter indenfor dette område, og meget af det er noget man kun kan købe i de aktuelle lande eller byer vi besøger.
Vi plejer altid at tage noget lokal vin (eller spiritus) med hjem, og tit holder vi efterfølgende en gæstemiddag med et lande tema. Vi har f.eks haft Ungarsk, Irsk og Russisk middag, og selvfølgelig Italiensk, Fransk, Tysk og Hollandsk. Altid med "originale" vine samt andre små delikatesser. Det er selvfølgelig min mand der står for maden, men det er normalt meget spændende og altid noget gæsterne syntes er meget interessant.
Så vores souvenirs er spiselige, hvilket er en fordel. Så slipper man da for at de fylder på hylderne eller at de er så grimme at man senere bliver nød til at give dem til frelsen hærs genbrugsbutikker (man må håbe at de kan få dem solgt!!).
Turen til Lübeck bragte te med hjem, mit lager var alligevel ved at være forsvunden, så selvfølgelig var det påkrævet med en tur i Lübecker Tee Kontor.
Der var uhyre mange forskellige teblandinger, men Lübecker Literaten tee, skulle jeg have med hjem. Den skulle være god til boglæsning,  det kan jeg kun bestemt bekræfte, ja det er ikke en Thomas Mann bog jeg læser, men en super spændende svensk krimi "Manden der ikke var morder".
En Lübecker Rotspon skulle vi selvfølgelig også have med hjem. Det er en Bordeaux rødvin fra Frankrig som Hanserne tog med hjem fra deres rejser (vinen var på fad) og puttet dem på flaske i Lübeck. Pga et 
andet klima i Lübeck smagte vinene anderledes end almindelig Bordeaux vine. Traditionen har man så valgt at bibeholde. Der er en del butikker som sælger disse vine og flere af dem går langt tilbage i tiden. Vi købte f.eks vores hos H. F. von Melle, hvis butik dateres tilbage til 1853 og i over 150år har man drevet vinhandel i den samme gamle bygning i Lübeck.

Men spiselige souvenirs er altså et hit her i huset, derfor er det rigtig vigtigt at have en guide bog med på rejserne. Her står der nemlig altid noget om lokale spise specialiteter.

torsdag den 21. oktober 2010

Indtryk

Asfalt,byer, marker, træer, fugle, søer, og havet suser forbi når man sidder i toget mod Tyskland og kigger ud af vinduet. Det går hurtigt med tog, 1½ time så er man på Færgen ved Rødby og 45 minutter senere i Puttgarden. Herfra kører toget 1 time og så er man på hovedbanegården i Lübeck.
Og efter et par dage i denne smukke by undre det mig igen at så mange danskere helst vælger feriedestinationer så langt væk som muligt. For hvor er der smuk i vore nabo lande og hvor er der få der egenligt kender dem.
Lübeck er ingen undtagelse, en utrolig smuk gammel Hanseby, der rangerer højt på Unescos verdensarvs liste.
Holsteintor- byens varetegn
saltlager bygninger
rådhuset
 Den gamle bydel er ikke særlig stor, alt er i gåafstand og man kan sagtens nå det hele på de 2 dage vi tilbragte i byen.
Der er mange kirker i byen, vi fandt ikke helt ud af hvorfor. Men flotte var de. En del af byen blev bombet under 2. verdenskrig, så nogle af de gamle bygninger var genopført. Jeg kan huske at pavepaladset i Avignon (sydfrankrig) også var genopført i nyere tid og at jeg blev utrolig skuffet da jeg fandt ud af dette.
En af de mange byporte
 Det er lidt snyd fordi man som turist går rundt og beundre det, i den tror at de er meget gammelt. Men på den anden side, så er oplevelsen nok større, altså når man ser hele bygningen og ikke kun ruinresterne.
Tro det eller ej, det er bygget som hospital.
Lübeckerne blev rige på salt men er i dag nok mest kendt for at være en gammel Hanseby samt deres marcipan og specielt Niederegger marcipan.  Opkaldt efter familien med samme efternavn der var store indenfor konfekture og siden specielt marcipan.
Men mest kendt er nok familien Mann, hvoraf Thomas Mann nok er den mest kendte. Han skrev den berømt roman "Huset Buddenbrock" som jeg aldrig har læst med set som Tv serie. En tung tysk en af slagsen. Men jeg husker den meget tydeligt, så den må have været god for jeg tror det var i start 80erne, at jeg så den.
Buddenbrook haus er det hus hvor familien Mann boede da de boede i Lübeck, det er omdannet til museum for familien samt dens skribenter. I kælderen findes fortællingen om deres liv, ganske spændende og til tider dramatisk. Thomas Mann fik nobelprisen i litteratur i  1929 og huset Buddenbrook var faktisk hans første roman, mens hans bedste vil jeg nok mene er Døden i Vendig som beskriver en ældre mands fascination (og tiltrækning) af en ung dreng. Man mener at noget af romanen er selvbiografisk, da en del af eftertidens kritikere mener at Thomas Mann var homoseksuel, uden selv at anerkende dette.
Günther Grass som egentlig er polak har valgt Lübeck som sin hjemstavn og byen har selvfølgelig også et museum i hans navn. Jeg har ikke læst nogle af hans bøger, men fandt hans kunst meget spændende.
Også han fik en nobelpris i litteratur, dog først i 1999, pga bogen Mit århundrede. Den står i min bogreol, men jeg har ikke læst den. Der er mange andre bøger der kommer før denne, men jeg skal nok få den læst, engang! Men den mest kendte af hans romaner er muligvis,Bliktrommen, som nok er kendt pga den helt fantastiske filmatisering. Filmen vandt i 1979, de Gyldne palmer i Cannes samt en Oscar for bedste udenlandske film.
Det er vist noget af en bedrift for en tysk film, i hver tilfældet dengang.
En kanalrundfart blev det også til, det er altid så dejlig at se byer fra vand siden. Og så insisterede gemalen på at frokosten blev indtaget på 
Fisch-Hütte, som så meget lidt indbydende ud, men hvis mad smagte rigtig godt. Tyskerne er nemlig vilde med fisk, så vilde at de har utrolig mange restaurant kæder der lever af fiskeretter. Og mange take-away eller frokost steder har også et stort fiske program. Vores lille fiskehytte havde mere en 20 fisk på menuen og vi stod i kø for at bestille.



Fiskespisested
Sjovt at tænke på at Danmark er en stor fiskenation, men ikke en nation af fiske spiserer. Men her i huset elsker vi fisk, så selvfølgelig består frokosten i Tyskland, næsten altid, af fisk. Gemalen fik en Nordseekrabben  og jeg en Lachs geräuchert fischbrot. Og krabben på tysk er ikke krabbe, nej det er naturligvis rejer.
Turen var rigtig dejlig, god mad og en masse spændende kultur og historie. Lige sådan som en ferie skal være og så ligger Lübeck kun omkring 3½ times togkørsel væk.

lørdag den 16. oktober 2010

Kulturnat

I går var vi til kulturnat. Vi startede, som sidste år, på L´education nationale i Lars Bjørnsstræde, hvor vi spiste middag fra det franske landkøkken. Stedet har ikke mange sidde pladser og bordene står så tæt at man næsten spiser middag sammen med dem ved bordet ved siden af. Der er vel 10cm mellem bordene, så romantisk hygge, bliver det ikke til. En "kom hinanden ved middag" er vel det rette ord. Men stedet oser af autentisk charme og det er også franskmænd der servere derinde.
Første stop var D´Angleterre, som havde åben i palmehaven. Da vi jo kun har oplevet huset udefra, måtte vi lige ind forbi. Og der var selvfølgelig kø. Men det var kø tiden værd. Indenfor serverede man varm kakao med flødeskum, super godt initiativ. Så fik vi historien om hotellet og specielt Palmehaven, som er opkaldt efter de palmer man fik sat i salen, og dengang for næsten 100år siden, var palmer meget dyre og unikke. Ikke noget som den almindelige borger havde som stueplante.
Før man fik det italienske glas loft var der gennemsigtigt glas og udsigt fra salen. Jeg tror faktisk jeg ville foretrække det sidste. Ikke at det italiensk loft ikke har sin charme, men det er oplyst af kunstig lys og det brød jeg mig ikke om. Det var uhyre spændende at se stedet, men stilen var ikke lige min kop te.
Efter besøget cyklede vi til Botanisk have som jo altid er et besøg værd.

Der var åbent i de store glashuse og flere udstillinger, blandt andet en med svampe. De er smukke og hvor findes der mange specielle. Svampeeksperter stod klar til at besvare spørgsmål.
Efter flere andre besøg cyklede vi langs søerne til Frederiksberg som efterhånden også har et stort udbud af aktiviteter på denne aften.
 Vi nåede at besøge LIFE, som min mand aldrig har været på og Retten, som ligger meget anonymt tæt på Frederiksberg Centeret. Her fik vi en rundvisning og så flere model over det nye retshus man starter med at bygge til næste år. Det så rigtig spændende ud.

Der er mørkt ved søerne om aftenen, men smukt. Der var placeret små lygter på søen i rød og hvid, muligvis pga kulturnatten. Måske kunne mit Canon kamera fange stemningen bedre, men jeg havde kun mobilen med.  Dejligt at billed redigeringsprogrammer lige kan gøre billeder en smule bedre.
Fortsat god lørdag til dig der læser med her

tirsdag den 12. oktober 2010

Meget at tænke over

Jeg har , igennem meget lang tid, tænkt på at skifte arbejdsplads. Ikke pga mine kollegaer, men pga en uduelig ledelse der ikke gide samarbejde. Grunden til at jeg ikke har skiftet for længe siden, er nok at de  positive ting har overskygget de negative. Men nu er det ved at være omvendt. En ledelse og en øverste chef der ingen respekt har for sine medarbejder, som taler ned til en og som gør alt for at genere vores TR. Ja sådan en chef er, efter min mening, komplet uduelig. Heldigvis ser vi dem sjældent, men det psykiske arbejdsklima er, mildest talt, elendigt og noget der følger en, også der hjemme. Nu er bærret så fyldt op. Tror jeg nok, for kan jeg virkelig få mig selv til at forlade min arbejdsplads efter 11 år? Og forlade mine super elever i 3g til en anden lærer. Ja det er svært at sige farvel til et sted som man godt kan lide, men jeg har tænkt over at sige op de sidste 3 år. Og så må der vel være noget galt.
Nu nærmer efterårsferien sig, så kan jeg tænke videre. Men finder jeg nu også det rigtige arbejdssted? Jeg stiller trods alt nogle krav. Men måske er det vigtigste i første række, at få en ny og bedre chef, så min hjerne kan få fred. Så jeg ikke behøver at bekymre mig over det psykiske arbejdsmiljø. Det ville bare være så dejligt!

Vestvolden er nu begyndt at vise sine efterårsfarver, rigtig smukt!

fredag den 8. oktober 2010

Haverne på DTU

I denne uge har jeg været på kursus på DTU og selvom jeg har været her mange gange før, så var det første gang jeg lagde mærke til deres mange haver.
Ovenstående billed er fra en indergård som man nyligt har renoveret og placeret flere spejlbassiner og birketræer samt en masse smukke trædebregner.

Man har desuden plantet træer i mure. Ja det ser sådanne ud når man kigger fra Akademivej ind mod bygning 451.
DTU blev indviet i 1974 og lå forhen blandt andet ved Sølvtorvet. Dengang var det polyteknisk læreranstalt.

Eva og Niels Koppel var hovedarkitekter på det man kaldte DTH, Danmarks Teknisk Højskole. De to arkitekter har også tegnet, Panum (hvor man læser Medicin) samt H. C.Ørsteds Instituttet (hvor de naturvidenskabelige uddannelser under Københavns Universitet ligger). Men tilbage til haverne på DTU.
Hovedbygningen, 101, har en meget  stor kantine, og en der tilhørende have.

Fra kantinen er der udsigt over nogle store vandbassiner og ønsker man at sidde ude kan man sidde og nyde vandet helt tæt på. Der udover er der fyldt med såkaldte atriumgårde, hvor man kan sidde i fred og ro og måske studere eller tale med ens venner.
Selve arkitekturen kan man syntes om, eller lade være. Men haverne er ganske smukke og man har faktisk en flok havemænd der passer de mange store arealer. De er heldigvis ikke blevet sparet bort.

mandag den 4. oktober 2010

Efterår ved Vestvolden

Min afspadserings dag er gået med lidt af hvert. Men blandt andet en kondi tur til Vestvolden.


Det er ikke efterårsfarverne der præger volden, men smukt  var der nu, med solskin og en omgang blæst.
Jeg er så glad for min smart phone, som jo byder på både mp3 , radio og kamera. Alt sammen i lomme størrelse. Så medens jeg går i mine MBT sko, i rask tempo, lytter jeg til radio. Og er der lige noget spændende at fotografere, ja så gør jeg også det. Havde jeg lyst kunne jeg også læse min mail eller bare være online. Det er en mini computer, sådan en smart phone. Ikke at jeg bruger denne funktion særlig meget, det er lige lidt for småt til mig. Men smart er det.

lørdag den 2. oktober 2010

Svampetur og en smuk himmel

I går var jeg ude og plukke svampe i skoven ved Nærum. En af mine tidligere kollegaer og jeg rendte rundt med enden op, for at finde kantareller og Karl Johan svampe. Desværre var der andre der havde fået samme ide, så vi fik ikke det store udbytte, men lidt har også sin ret. Efter vores skovtur endte vi hjemme hos min ex-kollega, hvor hun havde sat frem til afternoon tea. Og jeg skal da lige love for at det var lækkert. Super lækker te, hjemmebagte boller, hjemmelavet marmelade, marzarinkager og Irmas luksus flødeboller. Sikken vi guffede. Tiden går altid meget hurtigt når vi ses, der er så meget vi skal snakke om og da vi begge underviser, har vi altid nogle lange samtale om undervisning og dårlig ledelse (som desværre er et velkendt fænomen i gymnasieverden).
Ved 18-tiden gik turen hjemad og på det tidspunkt var himlen ved Nærum dækket af dramatiske skyer, meget mørke, og skæret blev helt fantastisk, da solen skinnet neden under skyerne.

Bær lige over med billedernes kvalitet, de er taget i bilen, under kørsel (ja ok når jeg holdt ved lyskryds), med mobilkameraet. Men man kan nok fornemme skyerne. Smukt var det.
Så skal vi til at skrifte bank, igen. For 2 år siden skiftede vi fra Amagerbanken til Eikbank. Ja fantastisk bytte.
Amagerbanken er dog (endnu) ikke gået konkurs, det er Eikbank der imod. Så nu skal vi igennem alt det bøvl med nye konti, nye visa/dankort, nye tilmeldinger til pbs osv. Har du en god bank du kan anbefale?

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...