fredag den 30. april 2010

Noget så kedeligt som

politik er begyndt at interessere mig igen. Jeg har ellers være træt at politik de sidste omkring 10år. Efter Anders Fogh kom til magten troede jeg, at de fleste journalister var betalt af politiske partier. Jeg så ingen journalister stille kritiske spørgsmål til en regering, der næsten frit kunne sige og gøre som det passede dem. De journalister der så endelig stillede de kritiske spørgsmål, kom hurtig på glat is, da de alligevel ikke havde deres baggrunds viden i orden. Og det havde Anders. Han var uhyre professionel, hatte af for det. Men ikke for alle hans "kvalitetsreformer", som jo blot betød at der skulle skæres ned på alt. Ikke for hans behov for styring og dokumentering af alt mellem himmel og jord. Ikke for at ændre basale værdier i vores samfund, som at tage sig af de svage i samfundet. Og slet ikke for at skærer ned på vores undervisningssystem. For en regering der snakker om at satse på uddannelse, lyder dette jo besynderligt.
Ja jeg kunne nok blive ved i dagevis, men pointen var at, jeg i årevis har haft politiker lede, men nu er min glæde ved politik ved at vende tilbage. Og en af grundene er TV2 news. De sender tre af mine absolutte yndlingsprogrammer, "Presselogen" , "Tirsdagsanalysen" og Mogensen og Christiansen". Det er fantastiske udsendelser som i den grad har manglet i dansk tv. Herligt at der er liv i de kritiske stemmer og så er udsendelserne jo ganske morsomme.  Kender du det nye rejsebureau Lenes rejser?.
Og ønsker man en liberal tilgang til politik kan man læse Jarls blog, som faktisk er (selvom jeg ikke deler hans grundholdninger) rigtig godt skrevet. Mogensens analyse af politik er også et besøg værd.
Så er det sjovt at følge med i politik!

søndag den 25. april 2010

Smag og behag

I går var vi en tur på Ordrupgaard samlingerne, Emil Nolde udstillede. Smukke billeder og smukke omgivelser.
Selve museet består af to bygningsdele, en gammel og en ny. Den nye syntes jeg ikke er helt så vellykket. Den fik rosende omtale da museet genåbnede for nogle år siden. Men jeg syntes altså der er visse problemer med f.eks gangarealerne. Særudstillingerne finder sted i den nye bygningsdel, som består af to områder. Indgangspartierne til begge områder er meget smalle og med tanke på at der, på visse tidspunkter, er utrolig mange gæster, skaber dette meget trængsel. Cafeen er blottet for miljø.













Det ligner lidt en skolekantine. Steril og kedelig, kun udsigten er dejlig.
Jeg elsker ellers moderne arkitektur, men jeg bryder mig bare ikke om Ordrupgaards nye fløj, i hver tilfældet ikke indvendig. Udvendig er det knapt så slemt, bygningen passer fint ind i den omkring liggende natur.
Den gamle fløj oser derimod både af charme men også af atmosfære. Bygningen er smuk både udvendig med også indvendig, og så er det kun en ekstra bonus at alle de gamle malerier er så smukke.














Da solen skinnede så dejligt, gik vi selvfølgelig en tur i haven, magnolie træet var lige ved at springe ud, og så fandt vi en lille buksbom have, som vi aldrig havde set før.
Det ser nu så dejlig stringent ud med de fine lige linier i sådanne haver. Symmetri gør noget ved øjet!
Det gør tæpper af anemoner også! Fortsat god søndag.

torsdag den 22. april 2010

En fugl i kassen

Sidste år købte jeg en redekasse med kamera i. Jeg købte den for sent til ruge sæson 2009, så vi så ingen fugle i den. MEN nu er der altså gang i den i den lille kasse. Jeg tror det er en sortmejse, der render rundt i kassen og tjipper ind i mellem. Måske snakker den med hannen som render rundt og samler rede materiale.
Billederne er taget fra tvet, som er der hvor vi kan følge udviklingen.
I går var jeg til Chili foredrag, men kvinderne fra Toftegaard gartneri. Jeg købte en masse chiliplanter sidste år fra gartneriet, men desværre omkom de alle af lus. Heldigvis først efter at jeg havde høstet store mængder frugt. Foredraget var ganske spændende, meget spændende information om chili og tomater samt en masse smagsprøver. Jeg bliver altid overrasket over hvad man kan bruge chili til. Der var selvfølgelig også plantesalg, og jeg fik mig et par nye chiliplanter med hjem. Jeg kan i den anledning lige anbefale Lenes bøger igen.























Hun har udgivet to fantastiske bøger om sit speciale, tomater og Chilier.
Ellers kan jeg byde på lidt forårs indtryk fra haven. Fortsat god dag!
OPDATERING 23.april: Den lille mejse lå i kassen og sov hele natten (vi lurede indtil kl 23.00 og her til morgen ved 07-tiden). Den sov lidt urolig, vendte sig flere gange, men sov med hovedet under vingen, man kunne se dens vinge fjer bevæge sig når den trak vejret. Så sødt !!




















tirsdag den 20. april 2010

Affald og blomster

Søndag deltog vi, som sædvanlig, i Danmarks Naturfredningsforenings store affalds indsamling 2010.
Det var ikke affald vi manglede. Desværre, kan man vist rolig sige.
Vi fandt mange mærkelig ting, barbermaskiner, mobiltelefoner, lightere, underbukser, vanter, sølvpapir og uhyre mængder af plastik.  Men man har det godt efter sådan en affalds indsamlingstur. Det er nemlig en pine for mine øjne at se skrald i naturen, især steder man kommer dagligt.
Nogle år har vi fået tilråb fra forbi passerende, en råbte f.eks "det var sgu på tide", en anden "så sender de (regner man at han mente kommunen) endelig nogen til at fjerne affaldet". Vi var lidt rystet over at folk troede vi var kommunal arbejdere og at det nærmest var kommunens pligt at fjerne al den affald. Desværre har kommunerne ikke penge til at fjerne den stigende mængde af affald som smides.
 I haven blomstre narcisserne, sikken en duft nogle af den afgiver. Fantastisk. Jeg har plukket en lille buket så vi kan nyde både syn og duft i stuen.
Lørdag var vi en smut i Valby og handle hos Egefelds økologiske supermarked. Dejlig butik. Så plejer jeg altid at købe et hav af blomster fra Vandas Have, men jeg gik forgæves. Butikken har lidt døden og er lukket. Super ærgerlig, ellers en rigtig dejlig butik. Jeg måtte derfor ned i blomsterbutikken på Valby Langgade og købe mig fattig. Sørme om det ikke også blev til en smuk buket. Den skabte ellers glæde hos mange andre kunder, der faldt i svimer over at jeg købte en buket. Til mig selv. Det var åbenbart ikke normen, men det er da en af de største fornøjelser der findes. At købe smukke blomster buketter til stuen.
I morgen får vi vores nye bil. Det bliver ganske spændende. Den gamle er 15år og kommer med i købet. Vi blev lidt sentimentale med tanke på, at skulle af med den gamle Golf. Den har virkelig gjort en godt stykke arbejde. Vi mindes mange gode ferier i Europa, men især på Island. Mange af de biler vi mødte undervejs brød sammen pga de barske forhold (især de franske biler), men Golfen bare kørte og kørte, op af bjerge, ned af skråninger, på veje (som kun islændinge ville kalde veje) med store ujævnheder og huller, i regn og slud. Ja under alle tænkelig forhold, så kunne vi regne med Golfen. Men desværre ikke her på det sidste. Så nu må der nye kræfter til. Den nye er selvfølgelig også en Golf. Det kunne ikke være anderledes, ja altså hvis man bor sammen med en mand som min. Så er det kun tyske biler der duer. Måske har han ret? Jeg er lige glad, blot bilen køre.
Hav en fortsat god tirsdag!

lørdag den 17. april 2010

Kender du vestvolden?

Ikke langt herfra ligger Vestvolden. Det er et utroligt bygningsværk som kun de færreste kender.

Volden blev anlagt fra 1888 og er en 14km lang forsvarsstilling, der løber fra Køge bugt ved Avedøre til Utterslev mose. Den blev anlagt for at forsvare København mod fjender og lå dengang meget langt ude på landet. Den blev bygget med, primært, håndkraft og arbejdet sluttede først i 1892.
Volden er anlagt i flere dele, først en voldgade, herefter selve vold (den tættest mod København) som er meget høj, efterfølges af kuperet terræn og afsluttes med en vold kanal. Opbygningen har tilhensigt at skjule de steder hvorfra soldaterne ville have perfekt udsigt til fjenden, som man mente ville komme vestfra.















På ovenstående oversigt kan man se opbygningen af volden.
Anlægget blev en bekostelig affære, men allerede i 1920 blev den nedlagt. Krige og dermed fjendebilledet havde ændret sig og Vestvolden var intet værn mod ens uvenner, mere. Volden var også en del af et større forsvarsværn omkring København.
Men bygningsværket består, jeg har ladet mig fortælle at studerende på arkitektskoler fra hele verden kommer ud for at se på det beton de fremstillede til bygningerne i Vestvolden. Det holder stadig, mere end 100år efter, selvom betonkonstruktionerne er indgravet i voldene.
Og så er det en af Europas bedst bevaret fæstningsværker, det er da imponerende.
Nu skal området så gøres mere attraktivt, for os i nærheden med også for Københavner og andre turister. Staten samt kommunerne langs volden vil ordne området, cykelstierne og muligvis sætte en støjskærm op. For Vestvolden er fredet, men området vest for er ikke. Så der valgte man, i 60erne, at lægge motorring 3 motorvejen, klods op af det gamle fæstningsværk. Ja man kan undre sig over at man finder på noget sådan.
Men det bliver spændende at se hvordan de nye planer skrider frem og om stedet så også tiltrækker flere mennesker.
I morgen afholder Dansk Naturfredningsforening "store affald indsamlingsdag". Vi plejer faktisk at rende rundt oppe på Vestvolden og hjælpe med at indsamle affald. For i dette land findes der desværre mange mennesker der tror at det er ok at smide metaldåser, flasker, cigaret skodder, reklamer, emballage mv, på vejene. Jeg ved ikke om de tror at andre fjerner det for dem? Det er rigtig ærgerligt, at folk har sådan en indstilling og jeg spørger tit mig selv hvordan dette kan opstå, altså at man syntes ligeglad med naturen. Oppe på den lokale skole, deltager klasserne  i affaldsindsamlingen. Det gør de hvert år, og det varmer virkelig mit lille hjerte, at de bliver godt opdraget af deres skole. Så der er håb forude.
Fortsat god lørdag til dig der læser med her!

onsdag den 14. april 2010

Jeg cykler....

til arbejdet næsten hver dag. Det er dejligt, specielt når solen skinner. Men nogle gange tager jeg toget.

Det er så dejligt at man kan taget cyklen med i toget, gratis. I går var der så mange hjem med toget, at en del ikke kunne komme ind i kupéen. Noget af dette skyldtes, at der er en del personer der ikke ved hvad et flexrum skal bruges til. At det er til barnevogne, cykler og folk med kuffert. Selvom det står højt og tydeligt.
I dag cyklede jeg begge veje. Vejen hjem gik forbi Bo Grønt på Peter Bangs vej. Jeg måtte have nogle planter med hjem. Og de kunne sagtens være i sidetasken.
Efter planteskolen gik vejen forbi Damhussøen
Så smuk og fredeligt. På nær alle de mange løbere. Jeg kunne næste ikke få fred til at tage fotos, jeg var ved at blive overrendt af glade motions løbere.
Men jeg forstår dem så godt. Det er det eneste grønne område i miles omkreds. Heldigvis for mig er der flere af den slags her hvor vi bor. Så mine "mbt" løbeture går langs volden eller i skoven. Det er også dejligt.
Efter hjemkomsten, kom vores nabo og beordrede os til at fælde 2 træer, der er omkring 10m høje. Jeg har det meget dårligt med folk der dikterer hvad jeg skal gøre. Jeg får sådan en trang til at sige og mene det modsatte. Heldigvis var min mand enig. Vi fælder ikke træer med mindre det er højst nødvendigt, og det var det bare ikke. Men sådan en samtale går allerede i hårknude, når den ene par kræver at den anden gør noget bestemt. Jeg tror nu nok, at vi ville strække os meget langt, hvis der var blevet kommunikeret på den rette facon. Ja måske er det mig der er lidt mærkelig, men jeg mener helt klart at det er af enorm betydning, hvilken måde man henvender sig til folk på. Og med tanke på at jeg lever af at kommunikere, kunne det være jeg havde en pointe??? Naboen gik i fornærmelse, midt i samtalen. Og lad mig lige slå fast, at det var min søde gemal der talte med naboen, ikke mig. Jeg havde nok ikke været så venlig som han var.
Billederne er taget med min smartphone. Kameraet er da ganske godt, va?

lørdag den 10. april 2010

Hjælp hvor blev dagen af?

Ì dag var jeg i haven fra morgenstunden. Gemalen lå og boblede, medens der var stor aktivitet i arealerne omkring huset. Vejret var så dejligt at alle husets andre beboer havde behov for lidt frist luft og jord under neglene. Jeg har købt mig to plantepyramider, der er simpelthen ikke plads nok i haven, til alt det spiselige jeg vil dyrke. Brugsvejledningen lovede at man kunne samle dem på under 5 minutter. Hvilket selvfølgelig ikke passer.






















Alt jeg har til forspiring i huset vælter frem. Tomatplanterne er blevet ompottet og placeret i drivhuset. Mine dahliaer blev plantet i store potter før påske og nogle af dem titter allerede frem. De står også i drivhuset, de kan nemlig ikke tåle frost.







Ellers er det en fornøjelse at være i haven. Alt er på vej ud af jorden, tulipaner, påske, pinseliljer, anemoner, påskeklokker, hyacinter og en masse andet.















Jeg har en masse plantestativer rundt om i haven. Nogle bruger jeg til at holde roser på plads, andre til store stauder eller f.eks ærteblomster. Sidstnævnte ser så smukke ud når de kravler op af de høje plantestativer.
I aften har vi måtte aflyse middag med nogle venner. Gemalen har været syg hele ugen og er stadig sløj. Og hvad værst er, jeg tror han har smittet mig. Min hoste er i hvertilfældet kommet retur. Jeg tror faktisk jeg har hostet i de sidste 2 måneder, den var lidt på retur, men nu er den her igen. Mærkeligt. Jeg må nok en smut forbi lægen i næste uge. Nu skal den bare væk.
 I morgen skal vi ud og se på bil. Vi regner med en nyere brugt bil, har fundet nogle på nettet og skal ud og prøve kører dem søndag.
Og så har jeg investeret i en smartphone. Og jeg må sige, den er smart. Jeg har slet ikke tid til at gå på arbejdet, jeg skal jo finde ud af hvordan denne fantastiske opfindelse virker. Heldigvis har jeg to yngre kollegaer, som har en iphone (som også er en smartphone), de kender alle tips og tricks til en sådanne.
Der er f.eks et kort over stjernehimlen og retter jeg telefonen mod himlen, f.eks mod nord kan den også vise mig hvilke stjernebillede jeg kigger på lige der. Retter jeg den mod syd, ja så viser den også stjernehimlen netop der hvor telefonen peger. Og ved et klik på ikonen i-tog kan jeg hurtig se togafgange fra den nærmeste station. Så er der indbygget GPS, og selvfølgelig bykort hvor jeg kan se seværdigheder og ved et klik på seværdigheden kan jeg også læse alt om den. Vidste du f.eks at Damhussøens areal er 46ha og den blev lavet for at få bedre vandforsyning til København? Nej vel.
Jeg tror aldrig jeg får brug for en guidebog mere, jeg slår da bare op på min smartphone. Jamen jeg kan slet ikke få armene ned. Det er virkelig en fantastisk opfindelse. 
Ja godt nok var jeg i haven fra morgenstunden, men nu er klokken allerede 19.00. Tiden går lidt for hurtigt, og specielt i weekenderne.

søndag den 4. april 2010

Vidste du

at forskningens verden er fyldt med dramatik? Umiddelbart syntes forskning måske udelukket fra dramatik, men man kunne ikke tage mere fejl. I min studietid på Københavns Universitet oplevede jeg forskere opfører sig som små misundelig børn og moppe dem der var mere succesfuld end dem selv. Og tilsyneladende er de ikke de eneste. Denne meget lukkede verden er åbenbart fyldt med eksempler på intriger forsker imellem. Den mest spændende af slagsen er fra 1950erne, hvor James Watson og Francis Crick arbejde sammen på University of Cambridge i England. Det var dem der i 1962 fik nobelprisen for opdagelsen af strukturen af DNA.
Watson var amerikaner og Crick englænder, begge molekylær biologer og meget forskellige. Alligevel lykkedes det dem at findes strukturen af DNA, en epokegørende opdagelse som selvfølgelig gav dem en Nobelpris. Denne pris delte de med Maurice Wilkins. Sidstnævnte spillede en stor rolle i "dna-skandalen". Wilkins arbejde nemlig sammen med Rosalind Franklin, som var britisk kemiker og den der tog det berømte røngten krystallografi foto af dna molekylet. Data fra dette foto ledte Watson og Crick til den rigtige struktur af molekylet. Men det var ikke Franklin der gav dem disse data, det var Wilkins, der gik bag ryggen på Rosalind. Watson og Crick var nemlig i datidens øjne, ikke rigtige forskere. De lavede intet eksperimentelt arbejde, kun teoretiske studier, og det var ikke den måde som forskere arbejdede på dengang. Så det var ikke forskere som Rosalind Franklin ville samarbejde med. Men det ville Wilkins til gengæld.
Rosalind Franklin, der havde pænt høje tanker om sit eget værd, anså Wilkins for en middelmådig begavelse og en nærmest inkompetent forsker, og hun nægtede at have noget med ham at gøre. Forholdet udviklede sig hurtigt til et indædt uvenskab, det skulle vise sig at få konsekvenser.

i 1952 sendt Rosalind Franklin sine resultater til den meget anerkendte tidsskrift Nature, hvor hendes artikel blev publiceret sammen med 2 andre artikler om strukturen af DNA, den første var skrevet af Watson og Crick, den anden af Wilkins og Franklins var den tredie. Ingen af de to første artikler nævner at det er Franklins data og tolkning af disse der leder til dna strukturen.
I 1958 døde hun af kræft og først i 1961 sender Crick et brev til Nature, hvor han angiver at det er Franklins data de har brugt. i 1962 får Watson, Crick og Wilkins så deres nobel pris. Franklin nævnes ikke, man kan ikke få en nobelpris når man er død.
Ovenstående foto er fra Science Museum i London. Jeg var så heldig at se den orginale model af DNA molekylet i 2007. Det er smukt!
I bogen fra 1968 "The Double Helix" forvandler Watson den begavede og fagligt respekterede Rosalind til "Rosy". En hidsig laboratorie-tante, som både var en smule latterlig og - værst af alt - ufiks at se på. "Jeg spekulerede et øjeblik på, hvordan hun mon så ud, hvis hun tog brillerne af og gjorde noget ud af sit hår," skrev han om sin reaktion på deres første møde. I en tid, hvor man endnu ustraffet kunne lufte den slags.
Ville Rosalind Franklin have løst strukturen, hvis hun havde haft mere tid til sine beregninger? Måske. Ville Watson og Crick have fejlet, hvis Wilkins ikke havde vist dem hendes fotografi ? 
Crick døde i 2004, men var aktiv inden for forskningens verden i mange år. Watson lever vist stadig og har brugt meget af sin tid på at fortælle om opklaringen af DNA´s struktur, men på et tidspunkt var han også leder af det Humane Genome projekt. Han er også kendt for sin meget "uheldig" udtalelser.
Han støtter genetisk screening af fostre og gensplejsning i sine offentlige foredrag og interviews. F.eks. taler han for at de "dummeste" 10% af befolkningen skulle fjernes ved abort før fødslen og at alle piger skulle gensplejses så de blev kønne. Watson har ikke høje tanker om fede menneskers ambitioner og energi, og han er citeret for at sige: "Whenever you interview fat people, you feel bad, because you know you're not going to hire them".
Så kom ikke og sig at forskningens verden ikke er spændende. Her er intriger, drama, had, fjendskab og arrogance. Ja hvad mere kan man forlange?

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...