tirsdag den 30. marts 2010

Dessertkokken?

Mette Sommerberg fra DR1´s det søde liv har skrevet en bog om desserter. Ja det opdagede jeg tilfældigvis, da jeg for nogle uger siden gav mig i kast med "den skønne helene" fra hendes dessertbog. Jeg har altid været en fan af desserten, der normalt går under navnet Pærer Belle Helene. Og jeg har altid fået den med syltede pærer på dåse. Men nu er det slut. Nu har jeg prøvet at lave syltede pærer og de smager nok 10000000000000000000 gang bedre end dem fra dåsen.






















Nej, det er ikke min til venstre. Det er billedet fra opskriften. Præsentationen vil jeg øve mig lidt på, så den ser lidt pænere ud når den engang skal serveres til gæster. Men den smagte som en drøm.
I dag kørte vi forbi den lokale VW forhandler for at se på ny bil. Ikke overraskende syntes sælgeren at vi skulle købe Golfen i stedet for Poloen. Jeg ved ikke, der er altså et eller andet med de bilsælgere. Eller måske er det kun dem ansat hos vw. Hvad ved jeg. Men de virker nu altså en smule arrogante. Sidst vi så på bil (for 10 år siden) forlod vi faktisk vw forhandleren i Vanløse, i vrede. Dengang solgte bilerne sig næsten af sig selv, så det der med service havde de vist glemt. Nå men vi fik da set begge biler og prøvet at sidde i dem. Tænk, nu kan man indstille sæderne i højden. Herligt med tanke på min diskusprolaps. Sæderne i vores gamle er helt forfærdelige for min ryg, så jeg glæder mig til den ny. Leveringstiden på en Golf er 12 uger og poloen er ½ år.
Hjemturen gik forbi plantemarkedet. Dejligt med en masse smukke blomster. Så jeg "kastede" blomster potter ned i indkøbsvognen og har allerede fået de fleste i krukker.
 Den ene står så smukt på havebordet som man kan se fra vinduerne i stuen. Jeg elsker foråret!

søndag den 28. marts 2010

Whooping Crane Migration

Min store interesse for traner fik jeg for år tilbage, da jeg så en film om operation migration. Det var noget af det mest fascinerende jeg har set og jeg sad nærmest i trance da jeg så filmen. Ovenstående youtube klip fortæller historien kort, om de hvide traner og menneskets forsæg på at få denne truede dyreart til at overleve. Metoden er noget alternativ med ser ud til at virke
http://www.operationmigration.org/

Traner ved Hornborgarsjön april 2009.

Det er næsten som at være der selv.

torsdag den 25. marts 2010

Det er i dag et vejr

et solskinsvejr! O søde vår, så er du atter nær. Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til én, som jeg har kær.
Sangen kan høres ved at klikke på youtube linket i nedenstående indlæg. 

Men den passer så godt til min fridag i dag. Nu er det ikke sådan at jeg er vild med at vise vasketøjet frem, 
men vasketøjet hænger kun ude i godt vejr. Og det var det så sandelig.
Månen kom frem ved 14 tiden, ja ok den var synlig ved 14-tiden. Og smuk var den. Jeg tilbragte en stor del 
af formiddagen ved drivhuset og min plantebænk. I år har jeg sået Italienske tomater. De står nu ikke i 
drivhuset til forspiring, her er der alt for koldt. De står indenfor, da de kræver omkring 20 grader for at spire.
Stauderne, gladiolus og Dahlia som jeg bestilte hos Zimtrade, kan dog sagtens stå i drivhuset. De står i store 
potter og når de spirer bliver de plantet ud. Det bliver nok engang sidst i april, evt. staren af maj.
I går var der 2100 traner ved Hornborgasjön. Sidste år på samme tid var der 6000. Ingen fløj dog over huset
i dag, kun en flok gæs. Men de er nu også dejlige at høre på. Det lyder som om de konstant brokker sig. 
I morgen er sidste arbejdsdag før påsken, så har jeg 1 uge. Jeg tror nu godt at jeg kunne blive afhængig af at have ferie.

Kim Larsen - Det Er I Dag Et Vejr

mandag den 22. marts 2010

Tranerne kommer

I morges så og hørte jeg de første traner. Det er noget af det mest fantastiske ved foråret og man er ikke i tvivl om at der er traner, idet deres lyde er helt unikke.
De raster primært 2 steder i Sverige, ved Åhus og Hornborgasjön. Sidstnævnte er et sikker sted hvis man gerne vil opleve dem på tæt hold. Her fodre man dem, dvs de har op til 17000 traner ved søen, nogle år.
Vi har oplevede dem 2 gange ved Hornborgasjön og det er mildest talt en kæmpe oplevelse. Helt umuligt at beskrive, men det gør noget ved sjælen at se så mange vilde fugle stå 3-4 meter fra en og opfører sig helt naturlige. Nu har jeg hverken mediteret eller været i trance, men jeg forestiller mig at det muligvis var den samme fornemmelse jeg havde, da jeg stod imellem 14000 traner. Vi var ikke de eneste der oppe. Selvfølgelig ikke.
Men vi var alle sammen meget stille og overvældet over synet. Det var slet ikke til at fatte.
Så mange traner på en gang.
Man ser dem bedst lige før de går til ro om aftenen, vel mellem kl. 17-21. Man kan sagtens bruge flere timer på at observere dem, så man skal huske det varme tøj og evt kaffe. Nogle af de faste gæster havde klapstole med.
 Det er et syn man ikke må snyde sig selv for, jeg lover at det er en kæmpe oplevelse. Så hvis du ikke ved hvad du skal i påske, så kan jeg anbefale en tur til Hornborgasjön. Den ligger cirka 100km fra Göteborg nær byen Skara
 God fornøjelse!

lørdag den 20. marts 2010

Man er vel haveentusiast

Så både i går og i dag har jeg været i haven. Fredag var vejret fint, lidt solskin ind i mellem, men et godt havevejr. Kattene var meget forårs kåde og rendte rundt i haven og lavede spilopper. Når man ikke har brugt sine kløer hele vinteren skal man da lige kravle en tur op af pergolaen.
Jeg klippede gamle staude rester væk, et hårdt arbejde når man har haft en diskusprolaps. Selvom jeg lagde mig på knæ for at ordne bede, kunne jeg mærke at det nok ikke var det bedste for lænden. MEN jeg prøvede så at tage den med ro, og det hjalp. Jeg fik ordnet forhaven og da alle staude resterne var væk kunne man se alt det nye der stod på spring. Erantisserne og vintegækker var der selvfølgelig, men en del løg planter er også på vej. Påskeklokkerne var blevet store siden sidste år, de vokser meget velvilligt. De påskeklokker jeg købte i vinters hos gartneri Spiren skal vist plantes ud snart, dem brugte jeg som velkomst blomst foran hoveddøren ved juletid.
I dag var vejret ganske kedeligt, regnen siler ned. Men jeg trak i gummistøvler og regnfrakke og fik ordnet resten af haven. Nu skal planteresterne så bare fjernes. Komposten er stadig frossen, så vi overvejer at køre det hele ned på genbrugsstationen. Kommunen laver det hel om til kompost som vi så kan hente gratis omkring påske.
To stære var meget interesseret i vores fuglefoder. Dem ser vi normalt sjældent i haven, selvom de findes i området både forår og efterår. En rigtig smuk fugl.
Og så har jeg fået tilsendt valmue frø fra Claus Dalbys have, de er oprindelig fra Frankrig, men kan åbenbart ikke købes nogle steder. Navnet er ukendt, bortset fra at de vel hedder Claus valmue. De ser så flotte ud på billedet, så dem glæder jeg mig til at se i blomst.
Hvis du kigger ind på Claus hjemme kan du se hvordan du kan få fat i de flotte valmuer, ganske gratis. 
I aften skal vi til middag hos nogle venner oppe nord på, lad os se om bilen gider kører os helt derop. Forleden gad den ikke starte efter en tur i vaskehallen? Fortalte jeg at den er 15 år gammel? Nå men den gode nyhed er at nu er min mand også indstillet på at vi får en ny. Det bliver nok en Polo. Og hvor jeg glæder mig, for vi er blevet enige om at købe en helt ny. Golfen havde nogle år og kilometer på bagen, da vi købte den. Og den har kørt rigtig godt, men nu er den ved at synge på sidste vers. I hver tilfælde her i  huset. Den kører stadig fint, men jeg gider ikke en bil man ikke helt kan stole på og som skal lidt for meget på værksted.
Hav en rigtig god weekend!


onsdag den 17. marts 2010

Nu er jeg i forårs humør

For nu har jeg bestilt en masse stauder og frø hos Zimtrade i Norge.
Jeg sidder og drømmer om planterne samt hvor smukke de kommer til at være når de endelig skyder blomst i haven. Kan næsten ikke vente. Er GLADIOLUS 'Blue Tropic'  ikke smuk? eller hvad med

















LATHYRUS 'Blue Ripple. Måske ALCEA rosea 'Appleblossom' kunne friste?
















Eller DAHLIA 'Dark Spirit'. Jeg køber bare alt for meget i sådanne butikker, bliver helt euforisk og glemmer at, så meget plads har jeg heller ikke i haven. Men hurra for krukker og potter. Så får jeg normalt plads til det hele, selvom det kniber.
I år skal der dyrkes tomater, denne gang italienske sorter. Kartofler, dild, persille, ærter, bønner, forårsløg, radiser, rødbeder og en masse andet som jeg ikke lige kan komme i tanke om. Åh jeg kan slet ikke vente. Men så er det så heldigt at Claus Dalby har åbnet sin egen blog. Alt hvad han skriver er altid værd at læse. Og når han så kobler det med sine mange smukke have fotos, ja så bliver jeg da i hver tilfældet meget begejstret.

søndag den 14. marts 2010

Nu skal det være

Jeg har netop købt et par Sketchers shape-up sko. Det minder om MBT sko, der efterligner den naturlige gangart, dvs den uden sko. Iflg reklamerne skulle skoen være med til at opbygge muskulaturen i ben og ryg regionen.
Det er specielt sålen der er anderledes. Den er buet i enderne og ikke flad som en almindelig sål. Det betyder at man står og vugger når man står "stille". Ved gang, sætter man hælen i først og derefter glider ned på tåen. Denne bevægelse gør at muskulaturen i specielt benene bruges. Og det er ganske vist. Efter en prøvekørsel på 20 minutters gang var jeg så øm i benene at jeg måtte hjem og hvile.
Jeg må se i øjnene, at jeg ikke er den type der tropper op i et træningscenter eller løber 3-4 gange om ugen. Intentionerne er ellers gode, men pengene er ofte spildt. Derfor består min motion af at cykle frem og tilbage på arbejdet. Ja hvis jeg ikke lige tager cyklen med i toget, så det kun er hjemturen der giver motion.
Men nu er planen så at jeg skal ud og bruge mine nye Sketchers sko 3-4 gange om ugen. Brugsvejledningen siger at jeg gradvist skal trappe op, så jeg har kun brugt dem 3 gange, indtil videre. Men jeg kan mærke at de virker, jeg skal bare op og går flere km for også at komme i bedre form. Jeg er vist ikke engang oppe på 2km endnu. Men det skal nok komme. Med alderen er det jo blevet vigtigt at man får rørt sig!
Hvad gør du for at få motion?

tirsdag den 9. marts 2010

torsdag den 4. marts 2010

Hvor er vi dog forskellige

De sidste par dage har jeg været på kursus. Det kan være utrolig inspirerende, både at møde kollegaer fra andre steder, men også at lære en masse nyt. Nogle gange møder man også nogen man kendt for år tilbage. Netop dette skete for mig, jeg mødte en gammel studiekammerat fra universitetet. Det kan jo være rigtig sjovt at høre hvad der er sket siden sidst, som vel var 10 år siden.
2 minutter efter gensynet startede en opremsning af hvor succesfuld han var, hvor mange penge han tjente, hvor mange penge alle hans venner tjente osv. Puha, jeg blev helt forpustet af at høre om alt dette i de 15 minutter jeg gjorde. Jeg var for høflig til blot at gå min vej, men hvor var det bare uinteressant. Og så kom jeg i tanke om at han jo også var sådan da vi læste sammen på universitetet. Det sjove er, at han var en af dem med det laveste gennemsnit der forlod K.U. Han dumpede eksamener på stribe eller skrabede lige et 6-tal hjem. Man han var godt til at tale, så kendte man ham ikke, ville man tro at han var den klogeste på hele afdelingen. Det er alligevel imponerende at nogle folk kan tale meget overbevisende om deres egne kvalifikationer, og så alligevel have så stor mangel på samme. Pludselig kunne jeg huske at han allerede dengang ikke var til at holde ud og høre på. Halvdelen af det han sagde var ofte løgn, og et eller andet sted er det jo sørgeligt at han har så stort behov for at fremstille sig selv bedre end han egentlig er. Og ærlig talt så har jeg ondt af ham. Hvis han havde gode menneskelige egenskaber ville ingen jo lægge mærke til dem. Han ville havde kedet dem til døde før man fik den at se.
Senere på kursusdagen så jeg ham sidde lidt alene på en stol, den gruppe han arbejde i så ud til at være blevet træt af ham. De fandt sikkert også ud af at alt hans snak var tom snak. Og jeg gad altså heller ikke gå over og snakke med ham, selvom jeg havde rigtig ondt af ham.
Til gengæld mødte jeg også andre der havde læst samme fag på universitetet som mig, vi morede os rigtigt over alle de gamle lektorer og deres intriger. Så selv om det faglige var lidt små kedeligt havde vi det rigtig sjovt, og så går tiden helt utrolig hurtig.
I aften skal vi have Kobe bøffer. Det skulle efter sigende være verdens bedste bøffer, så nu skal de smages. Håber sørme de lever op til forventningerne.

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...