Indlæg

Viser indlæg fra januar, 2010

Sne og dejlig solskin

Billede
Det var da vist noget af en snestorm der ramte os, i går aftes. Vi skulle nærmest grave os ud her til morgen. Min mand glemte dog at fjerne sne for fuglene, så den tørn tog jeg. Jeg fik lavet gennemgangs partier nær foder pladserne, noget som især solsortene er glade for. De har svært ved at balancere i den høje sne. Skaderne klarer sneen fint og de små fugle går let ovenpå. Men solsortene falder lidt ned i sneen og må redde sig ud ved at blafre lidt med vingerne. Jeg fik lavet en kæmpeportion fuglefoder (havregryn,fedt,jordnødder,rosiner og solskikkekerne) samt givet en omgang vand. Jeg fornemmede en vis taknemmelighed da jeg næsten blev overfaldet af fugle før jeg var færdig med dagens fugleaktivitet.
At observere fugle er bare sjovt. Solsortene er meget krigeriske. Især hunnerne. Jeg syntes alligevel det virker besynderligt at de gider slås, når der er så meget mad. Men det gør de. De små fugle (skovspurv, mejserne, musvitterne og bogfinkerne) er anderledes sociale. Der er ingen kri…

En anderledes lagkage

Billede
Jeg fik denne smukke blomster opsats af min mand i lørdags. I butikken kaldte de den lagkagen, og det passer vist meget godt. En meget smuk en af slagsen. Butikken hedder Elsebeth, ligger i Rødovre centrum og det er umuligt at gå forbi de mange smukke, eksotiske og specielle blomsterbuketter og arrangementer, uden at købe noget. Det er ikke helt billigt, men de sidste blomster jeg fik holdt i 3 uger. Det er vist rekord her i det varme indeklima.

Udenfor var det mange minus grader her til morgen. Men smukt var det, med vandkrystaller på planter og træer samt et smukt solskins vejr.

Jeg er endelig kommet ned i tid på jobbet, pga min diskusprolaps. Det er virkelig en lettelse. De første 3 uger efter nytår har været hårde. Jeg har knoklede rundt og bevæget mig komplet forkert for at nå det hele. Resultatet var at jeg lå på langs efter job og i weekenderne. Men nu lysner det i øst.

I dag arbejder jeg så hjemme. Jeg kan efterhånden sidde på stolen 1-2 timer i træk. Det er også absolut maksimu…

Lækre bøger

Billede
Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg elsker bøger. Før i tiden læste jeg utrolig mange romaner, mange af danske forfattere, men indenfor de sidste par år er det mere spændingsromaner jeg læser. Omkring 10-15 stykker om året skal det nok blive til. Senest har jeg læst Hypnotisøren af Lars Kepler og Flaskepost fra P af Jussi Adler Olsen. Begge bøger var så utrolig spændende at jeg glædede mig til hver side i bøgerne. Men langt de fleste bøger jeg køber, er faglitterære bøger. Jeg elsker simpelthen bøger om planter, haven, rejser, arkitektur, kunst og bagning, ja bøger hvor man bliver klogere.  Senest har jeg købt bogen: The, fra blad til kop af Christian Huncheldey, syvende generation i A.C. Perch´s Thehandel.

Det er en overdådig bog om theens historien, med smukke fotografier, information om forskellige thetyper samt historien om et af Europas ældste thehuse, Perch´s thehandel og en af Danmarks ældste forretninger. Den er fortalt så spændende at jeg slet ikke har kunnet lægge bogen …

Husk fugletælling

Billede
JA, det er lidt snyd. Mit fugleindlæg er lavet i lørdags, men det er nu alligevel aktuel som mandagstema.

Hvert år afholdes den store vinterfugletælling. Det er et samarbejde med obs-natur og DOF og strækker sig over 1 måned.
Ideen er at man skal registrere de fugle man se på matriklen (dvs man skal have en have eller en altan hvor man fodre fugle) samt tælle antal, herefter skal det registreres online, og gerne hver dag. Interesserede kan klikke på linket i højre side af min blog så kommer man direkte til tilmeldingssiden.

Jeg har været med i 3 år og syntes det er uhyre interessant. Vi er jo hobbyornitologer her på adressen, og syntes derfor alt med fugle er spændende. Det sjoveste er nu at se andre fuglenørders billeder, idet man kan uploade sine fuglefotos på sitet, til glæde for andre. Og der er virkelige nogle flotte fotos iblandt.

Skovskaden på billedet er en fast gæst hos os. MEN kun når der er fedtkugler eller jordnødder. Ellers er det ikke umagen værd. Men selvom vi ser den tit…

Det var så det..

I går var jeg til undersøgelse hos en reumatolog i Roskilde. Ikke en positiv oplevelse. Jeg skal måske være taknemmelig over overhoved at komme til læge så hurtigt, men det kunne næsten være lige meget.
"undersøgelsen" tog max 10 minutter, hvoraf største delen var en masse, meget hurtige, spørgsmål, som jeg så skulle besvare hurtigst muligt. Ville jeg uddybe noget snakkede overlægen bare videre. Selve undersøgelsen bestod i en hurtig gennemgang af bevægelsesapparatet, stor set det samme som min almindelige læge havde gjort. Og så mente han at jeg havde haft en diskusprolaps på 3 ryghvirvel (fra neden). Ja det gik så hurtigt at jeg kan tage fejl. Men jeg syntes det var underligt at han sådan kunne komme med den spådom, eftersom han ikke havde rørt min rygsøjle/lænd.  Givet, jeg er en kritisk moster, men den undersøgelse var bestemt under al kritik. Jeg fortalte om min arbejdssituation. Hans svar var at jeg bare skulle tage en masse smertestillende og så gå på arbejde. I samme…

Jeg er så glad så glad så glad

Billede
En af de utallige reumatologer jeg har kontaktet, har netop ringet og bedt mig komme til undersøgelse på onsdag.
Jeg er stadig rystet. Det tidligste jeg kunne komme til at blive undersøgt hos andre reumatologer var i starten af marts, over 9 uger frem i tiden. Men nu skal jeg undersøges på onsdag. Mit humør skiftede lige 180 grader.
Desværre går jeg glip af mit kursus, men det er trods alt mere vigtigt at få ordnet min lænd. Jeg kan jo ikke komme videre i systemet før jeg får en diagnose. Og nu tegner jeg altså en privat sygeforsikring. Det er meget sørgeligt, men jeg har slet ikke tiltro til vores sundhedssystem mere. Selvom de ikke dækker problemet med min lænd får jeg sikkert brug for den i fremtiden. Og så gider jeg altså ikke bruge uger på at finde en behandler der har kort ventetid.

Lidt af hvert

Billede
Min første arbejdsuge efter juleferien var rigtig hård. Jeg var stort set smertefri da jeg startede mandag, men smerterne kom hurtigt tilbage og fredag var ganske slem. For øjeblikket kredser mine tanker omkring min lænd og mine smerter. Nok ikke så mærkeligt. Min chef syntes jeg skal have en delvis sygemelding, så kan jeg gå ned i tid og de kan få lønkompensation fra kommunen. Ja hvis kommunen godkender det? Jeg har endnu ikke været på besøg deroppe, men frygter lidt at de ikke syntes jeg er syg "nok". De har vel også en budget de skal passe. Jeg syntes bare det ville være så ærgerligt hvis jeg skal syge melde mig "fuldtid", når jeg faktisk godt kan (og meget gerne vil) arbejde.



Noget der kan få en i godt humør er til gengæld at lurer på fuglene i haven. Ja eller på husets katte. Men det er lige før at fuglenes privatliv er lettere at dokumenterer end kattenes. Kattene er hurtige væk når kameraet kommer frem. Men solsorten på billedet syntes ikke , at det var gene…

Finn Juhl

Billede
I går var vi til for premiere på filmen "the men who stares at goats" i Dagmar. Kl 9.45 startede filmen, heldigvis fik vi en kop kaffe og en croissant med ind, udenfor var der jo hundekoldt. Filmen var komplet skør men lige noget for mig.
Efterfølgende drog vi ud på Ordrupgård for at se Edward Munch udstillingen. Den var rigtig smuk og en stor oplevelse. Denne gang fik jeg endelig set Finn Juhls hus, som Ordrupgård arvede for år tilbage. Huset er åbent i weekenderne, og da vi ofte er der  på hverdage i ferie, så vi fik det først set i går. Gammel og slidt men de er nu smukke de mange Finn Juhl møbler som der selvfølgelig er i huset. Desuden havde han Lundstrøm malerier hængende på væggene. En af mine yndlings malere, som jeg drømmer om engang at eje et maleri af.

Jeg måtte desværre ikke tage fotos indendøre, men blev anbefalet at købe bogen "Finn Juhl og hans hus", som netop er udgivet. Den er bestilt og kommer om 1 uges tid. Glæder mig.

Ellers var vejret jo bidende …