Hverdagens små mirakler

Kalder jeg mine sko. Jeg sætter så stor pris på 3 af mine utallige par sko, dem jeg bruger på mit arbejde.
Ikke nok med at de er gode at gå i og giver mig en fornemmelse af at svæve.
Lyder det lidt tåbeligt........ ?
Enhver der har prøvet sko med dårlig støddæmpning, kender til miraklet af at finde sine "soulmates". At finde sko der bare passer og som man kan gå i dagen lang. Det er så dejlig befriende.
Mine super sko er af mærket Ecco og Merell. De sidste er et mærke jeg ikke kendte til, men nu er jeg blevet fan.

Ecco kender alle jo nok, det danske mærke som mange har så store fordomme imod. Men hvor jeg dog elsker mine Ecco sko. De er alt for dyre i forhold til andre mærker, men det er bare de bedste. De sidder godt på foden og hvis man, som jeg, går meget i løbet af arbejdsdagen, ja så er sådanne sko en guds gave.

Elsker alle mig nu? og hvor er far?

Jeg er nok en underlig fisk.
På den ene side er jeg meget direkte overfor folk og på den anden side bliver jeg ganske ked af det hvis jeg fornemmer at folk ikke lige syntes rigtig god om mig. Det hænger lidt dårligt sammen, for selvfølgelig skaber det konflikter hvis jeg ikke kan holde min mund over for f.eks kollegaer der ikke laver deres arbejde, over for min ledelse når de tager min arbejdskraft for givet og overfor familiemedlemmer der opfører sig (efter mine normer) urimeligt. Og så er der selvfølgelig alle de andre gange hvor jeg taler før jeg tænker.  Jeg er blevet bedre med årene, men jeg er altså ikke den stille pige der tier når jeg er uenig med folk. Det har jeg set i øjnene. Jeg har også set i øjnene at det støder nogle mennesker at jeg altid har en mening. Sådan må det være. 
Men jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor jeg er så interesseret i at alle folk skal kunne lide mig. Er det sådan et kvindelig træk? For jeg syntes absolut ikke min mand går op i om folk kan lide ham. Han er komplet ligeglad. Og det burde jeg jo også være......men er det åbenbart ikke. Og det irriterer mig bare noget så grusomt! Hmm.
Nå men det bliver jeg sikkert aldrig klog på.
Min søster ringede i går aftes, hun kunne ikke finde min far. Og så gik den vilde skattejagt...........
Jeg ringede rundt til gud og hver mand for at lokalisere ham, og først efter 1 times rundringning fandt jeg ud af at han dagen før havde været på hospitalet. Tænk ingen havde ringet til os og fortalt det! Så vi kimede alle hospitaler ned, indtil min søster fandt ham på rigshospitalet, som er lidt langt fra Frederiksberg, hvor han bor. Men kl 23.30 sad hun så på hospitalet med ham. Han lå til observation til næste dag, og selvom vi var bekymrede måtte hun lige fortælle ham at han altså skulle ringe hvis han kørte på skadestuen. Vi var jo meget urolige.  Men han ville jo "ikke være til ulejlighed". Jeg bliver altså lidt forundret over at han kan sige sådan noget. Hvor mange gange skal vi fortælle ham at han ikke er til besvær og at vi gerne vil hjælpe ham med mad, rengøring, indkøb, køre ham på hospitalet osv. Det er som om han slet ikke hører efter.
Nå men nu er han hjemme igen. Jeg har lige været forbi med fisk til hans aftensmad. Han så lidt medtaget ud, men havde det ellers fint.

Efterår

er en meget smuk årstid. Jeg elsker de smukke røde og gule farver som pludselig kommer frem når bladenes chlorofyl ikke dominerer mere.
Billederne er fra det skånske landskab, Christinehof ecopark og Fyledalen ved den skånske østkyst. Her er smukt på alle årstider. I efterårsferien var vi på en tur med overnatning i Brösarp og selvfølgelig skulle vi forbi stedet med verdens bedste æblemost. Beklager, den er ikke dansk, men fra Kivikås, en æbleplantage med blandt andet discovery æbler. Og deres most smager simpelthen himmelsk.
Vores overnatningssted bød på aftensmad, 4 retters svensk landkøkken men tilhørende vinmenu. Super lækkert og forståeligt var gæstgiveriet helt fyldt op.
Hjemturen gik via Christinehof slot og Fyledalen, hvor man ikke kan undgå at se rød Glente samt hav og kongeørn. Det er en fornøjelse at tage til fuglesteder i Sverige, her ser man faktisk de fugle som man læser om i guiderne.
Og lige før broen ligger indkøbs mekkaet, Svågerstorp. Men svenske priser og alverdens butikker. Min favorit er selvfølgelig Plantagen, en butik fyldt med planter, havemøbler, krukker og fuglefoder. Her har jeg købt mig fattig mange gange, og denne gang var ingen undtagelse.

Oplevelser

Bær lige over med billedkvaliteten, det er taget med mobilen, uden blits. Så alt taget i betragtning er det da ok billeder.

Men vores kulturnat gik fantastiskt. Vi spiste på L´Education Nationale i Lars Bjørnstræde. Kors hvor er det mange år siden jeg har været på de kanter. Men der er stadig meget hyggeligt, selvom en del butikker er lukket. Min veninde og jeg havde to yndlingsbutikker, Janus på hjørnet og Guf i kælderen. Ingen af dem eksistere i dag. GUF har netop drejet nøglen om. Man kan åbenbart ikke leve af at sælge musik cdere mere.

Vi fik dejlig mad på restauranten, så der kommer vi helt sikkert igen. Fransk landkøkken er jo lige så godt som italiensk. Efterfølgende cyklede vi ned forbi Petri kirken for at se udgravningerne i kælderen. Der var som sædvanlig en kæmpe kø, så vi cyklede videre til rundetårn. Også her var der proppet med mennesker. Der var en meget lang kø til toppen og observatoriet. Forståeligt nok! Men vi fik da set både kirken og ringerloftet. Turen gik videre til Statens museum for kunst for at se Nicolai Abildgaard udstillingen. Og det var virkelig en interessandt udstilling. Hvor har vi mange gange været på udstillinger med flotte malerier med kedelig opsætning og "fortælling". Men her havde man virkelig gjort noget ud af at fortælle om personen, ikke kun vise hans kunst. Der var opsat flere fjernsynsskærme hvor hele Abildgaards livshistorien blev fortalt.

Man havde tegnet livslinier på væggende, hvor årstal,  og store begivenheder var koblet med hvad der skete i Abildgaards liv. Den ene væg indeholdt en livslinie på dansk, den anden en på engelsk. Han elskede bøger, så disse var placeret i store glasmontre, så man kunne få et indtryk i hvorledes hans arbejdsværelse havde set ud og hvor han hentede inspiration. Desuden var han en slags multi kunstner, noget der gjorde ham lidt mere spændende en alle de andre malere på 1700 tallet. Han tegnede blandt andet et palæ incl. interiør, herunder stole som sidenhen var inspiration for andre stoledesigner. Udstillingen portrætterede en uhyre spændede mand, som jeg aldrig har hørt om før. Den formåede at gøre Abildgaard til et meget interessant bekendtskab.

Efter denne pragt udstilling gik turen til Den Hirchspurngske samling, lige i nærheden. Og selvom man blot havde en bygning med en masse malerier, var der så meget atmosfære i den gamle bygning, at de smukke malerier passede fint ind. Her er gratis adgang om onsdagen, hvis nogen skulle få lyst til at se det.

Vi sluttede på Frederiksberg, på revymuseet, som vi ikke kendt til før. Ikke særlig stort, og man skulle nok havde været unge i 30-40-50erne for at syntes det var spændende. Jeg er sikker på at min far ville syntes om en gennemgang af de gamle revyer og skuespillerne. Jeg kunne kun genkende noget pga de mange fortæller fra mine forældres ungdom.

En dejlig aften, men hvor var vi dog trætte da vi rundede huset kl 23.00, og gennemfrossen. Selv med en masse tøj på krøb kulde alligevel igennem. Så det blev et dejligt gensyn med de varme dyner.

Gravearbejde, solskin og kulturnatten

Min fridag er blevet brugt på at ordne have. Der er nogle planter der står forkert eller breder sig for meget. De skulle fjernes eller flyttes og i dag tog jeg fat på det arbejde.
Mine staudesolsikker som er gule står i det lilla bed. Hmm, de måtte selvfølgelig flyttes til det gule bed. For som Claus (Dalby) siger, så skal planter med samme farvetone stå sammen. Tilsvarende var der nogle lilla/røde stauder der stod i det gule bed, og de måtte selvfølgelig også flyttes.
MEN de er nu nogle seje nogle de stauder. Jeg baksede længe med at få en del af dem op fra jorden. De sad virkelig godt fast. Kattene syntes det var fantastiskt. Solskin og megen aktivitet i haven, det var næsten sommer igen.
Det er dejligt at have så mange redskaber i skuret at man helt glemmer de er der. Meget sent fandt jeg ud af at jeg har en staudespade. Tja, det hjalp gevaldigt på det hele. Meget nemmere at skille stauderødderne fra hinanden og at få stauden ud af jorden. Og medens vi er ved det så har jeg også en langskaftet løglægger. Det er nok den bedste investering jeg har gjort. Før fik jeg altid ondt i ryggen når jeg skulle lægge løg. Nu går det som en leg og det tager ingen tid.
Havemøblerne er blevet pakket væk for denne sæson. De kan ikke alle være i skuret, så jeg benytter UV-bestandigt plastik til at lægge over dem. Så kan de godt stå ude hele vinteren.
Fredag er der kulturnat. Det er nogle år siden vi deltog. De har nemlig det samme på programmet hvert år, og vi har prøvet de fleste ting. Men I år skal vi blandt andet ind på Statens Museum og se en udstilling med Nicolai Abildgård og muligvis en tur med kanal rundfarten. Det er jo altid dejligt med en lille sejltur, blot man huske noget varmt tøj. Måske har rundetårn også åben. Her har vi tilbragt mange kulturnætter med at se på stjerner og lytte til klassiske musik.  Før vi starter skal vi ud og spise fransk. Der ligger en original fransk restaurant i Larsbjørnstræde. L´education nationale, vist nok dem første parisiske restaurant herhjemme. Den åbnede i 80erne og jeg kan huske det var meget in at komme der. Men jeg har altid været lidt bagud for min tid, men nu skal den prøves.

Jeg er utilfreds

Med vores regering, som jeg mener er ansvarlig for at vores samfund i dag, undergår en gevaldigt forandring, , ikke til det positive, men til et Danmark som jeg ikke genkender og som jeg slet ikke vil være en del af.
Tænk at politikere på Christiansborg tror at alle ledige snyder med understøttelsen, at alle ikke-etniske danskere ikke vil integreres, at nogle ventreorienterede reaktionære personer havde fabrikerede løgne angående den stigende drivhus effekt og at skattelettelser hjælper den almen danske borger.
Danmark er gentagende gange blevet kritiseret af internationale organisationer som værende et land hvor menneske rettighederne krænkes. Vi har haft en statsminister der har løget overfor folketinget angående grundlaget for deltagelse i krigen i Irak, en statsminister hvis standard replik var "der er ikke noget at komme efter" når der blev stillet kritiske spørgsmål, en statsminister der ikke ville bruge penge på miljøet, og som har skåret ned på vores socialsystem således at vi i dag ikke kan give hjælp til de svage i samfundet som har behov for det.
Gymnasierne og universiteterne er blevet gjort "selvejende", med det ene formål, at spare på uddannelserne.
Man har tilladt bankerne at give potentielle boligkøbere, afdragsfrie lån. I op til 10 år kan man undgå at betale af på selve lånet, man skal kun betale renterne. Det var en fed fidus, hvis ikke lige at boligpriserne faldt ret drastiskt. De var skruet op til et uvirkelig niveau. I andet lande har finanskrisen ikke ramt boligmarkedet så hårdt som i DK, men de har heller ikke haft den form for lån.
Jeg bliver voldsomt provokeret når jeg ser ministere i regeringen give usaglige forklaringer på de kritiske spørgsmål der stilles. Når vores nye statsminister, lille Lars, håndligt trækker på smilebåndet, ja så er det tydeligt at journalisten har misforstået et eller andet. Men, alt andet lige, er Danmark nok bedre tjent med ham end hans forgænger. Hvis det ikke kan være anderledes!!
Og det kan de næppe, for opositionen er åbenbart ikke klar endnu.....jeg ved ikke hvor længe vi skal vente på et seriøst udspil fra deres side. Kommer det ikke frygter jeg virkelig at Danskerne igen stemmer på VKO. At danskerne igen lader sig lokke af skattenedsættelser og af alt det andet "øregejl" som loves om op til valget.

Græskar

Ja det fik jeg fremdyrket her i sommeren, men kun fordi en kollega gav mig den forkerte plante. Det skulle havde været agurker, men blev altså græskar. Og hvad kan man så bruge en sådan til? Til Halloween?
Heldigvis fandt jeg en opskrift med græskar-chili suppe, for jeg var nok aldrig kommet på en græskar ide selv.
Men efter en tur på Arken (lige vejret til det) for at se Oluf Høst (flot udstilling), gik jeg i gang i køkkenet. Græskarsuppe, æblekage og æbletrifli. Æblekagen, er den sædvanlige, æbletriflien var en opskrift fra Politiken og Græskarsuppen fra "Den lille stærke om Chili". Suppen smagte godt,men var meget intens i smagen, så man kunne ikke spise så meget.
Æblerne var fra haven, Filipa nedfaldsæbler er rigtig gode til kager og trifli. Alt skal dog gemmes til søndag, hvor vi får frokostgæster.
Om 1 uge har jeg ferie, det bliver dejligt. Vi skal et smut til Sverige, til Brösarp på Skånes østkyst og forkæles. Det bliver lækkert, hvor jeg dog glæder mig.