Brugte ting

Jeg elsker at købe brugt, at gøre et kup for under den halve pris. Derfor er jeg på evig jagt via den blå avis, Lauritz.com eller andre netsider hvor man kan købe brugt.
Dengang jeg var studerende gik jeg meget på loppemarkeder, men stille og roligt blev priserne skruet gevaldigt i vejret og sandsynligheden for at gøre et fund blev meget lille. Nu "jagter" jeg kun online.
Da kattene, for år tilbage, havde fået flænset hele vores smukke stof sofaen op, var det på tide at skifte til nyt. Og på dba.dk fandt jeg, efter ugers søgen, en næsten ny London lædersofa til 1000kr. Sofaen var fra Ilva til en normalpris på 9000kr, så vi lavede promte en aftale om at købe den. Eneste ulempe var at sofaen havde stået i et ryger hjem. Røg hænger virkelig godt fast i møbler. Lugten er forsvundet, selvom det tog sin tid, men sofaen er utrolig smuk. Og vigtigst af alt, ingen katte væsser kløer i sofaen, læder og kattekløer passer åbenbart ikke sammen. Vores reoler og mit rullebord er også købt gennem dba.dk. På en eller anden måde giver det bare en god fornemmelse, når man har sparet en masse penge.
Jeg sælger også ud af vores egne overskuds ting, har netop fået solgt vores gamle tv og en flot bodum te termokande, som jeg aldrig brugte. Er tingene i god stand er der altid købere. Og så er det dejligt at få ryddet op i alt det man ikke bruger og som bare fylder.
Min svigermor er en samler, hun har gammelt indpakningspapir fra 80-90erne liggende på loftet. For tænk hvis man kunne bruge det til noget!
Jeg samler ikke, og hader at have ubrugelige ting stående. Nej, så hellere sælger det eller give det væk. På storskrald.dk kan man give ting væk, istedet for at sende det på genbrugsstationen, hvor det ofte blot bliver brændt.
Da vi skiftede ovn, blev den gamle annonceret på storskrald.dk og givet til to studerende der var lykkelige over at få en anvendelig ovn, helt gratis.
Elektronik har jeg dog aldrig købt brugt, det tør jeg ikke for hvad gør man hvis det går i stykker 2 uger efter køb? Der er jo ingen reklamtionsret på brugte ting. Så hellere købe i en butik.

Hjemme

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg er så glad for at bo i vores parcelhus med have. Jeg er så glad for at komme hjem fra arbejdet, ind i huset, sætte te over, dase på min chaiselong og læse avisen.
Det er så dejligt at være hjemme, at være ude i have, at kigge ud i haven, at opholde sig i husets rum. Ja jeg kan simpelthen ikke få nok af at være hjemme.
Vi er blevet nogle rigtig "hjemmemennesker", gemalen og jeg. Det har vi aldrig været før.
Da vi boede i byen var vi ude stort set hele weekenden. I biffen, ude og spille pool, på cafe, på museer, i parkerne, i vores "have" i Vigerslevparken, ja alle mulige tænkelige steder, bare ikke derhjemme. Vi boede godt nok i en lille lejlighed, så det har sikkert haft en betydning, men den var nu ganske hyggelig
Vi er stadigvis en del ude af huset, men slet ikke så meget som før. Vi elsker simpelthen vores hjem. Vores standard parcelhus med tilhørende 700m2 grund. Med gule mursten og eternittag. Med egeparket gulve, badekar og masser af skabsplads. Med nye vinduer, men orginalt badeværelse med lyseblå fliser. Med "samtale" køkken og bryggers. Med små værelser og kæmpe store vinduer. Vi elsker det hele, selvom en del trænger til fornyelse. Det kommer hen af vejen, lidt efter lidt. Men vi har ikke travlt, vi regner med at skulle blive gamle her, så vi har tid nok.

Hmmm

Måske er der en grund til at ikke mange blogger skriver om politiske emner. Men jeg vover pelsen og skriver lidt om den seneste tids polimik angående Burkaer.
Nassar Khader, som jeg engang havde meget stor respekt for, har meldt ud at han og de konservative ønsker et forbud mod burkaer i Danmark. Det er ikke demokratiskt hvis man ikke kan se sine medborgeres ansigt.
Magen til sludder har jeg da aldrig hørt. Og jeg syntes ellers den beklædningsgenstand er et levn fra oldtiden, men at den skal forbydes fordi omkring 100 mennesker i Danmark går med den, tja det lyder jo helt tåbeligt i mine ører. Men er det ikke blot et udtryk for hvor desperate politikkere (og nogle mere end andre) er? Forslaget er vel fremsat for at hive stemmer fra DF?
Ja jeg ved det ikke, men hvorfor bruger Tv og aviserne så meget plads på sagen?
Glemt er allerede politiets aktion mod Brorsons kirken. Jeg syntes der skal meget til at ryste mig, men optagelser fra aktionen i forrige uge, var alligvel mere end jeg kunne klare. Selvom irakkererne er udvist og derfor skal ud af landet var der ingen rimelig grund til at gå så hårdhændet til værks. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan politiet retfærdiggør den brutale aktionen for sig selv. Men sagen burde giver meget stof til eftertanke og fylde meget mere i tv og aviserne. Istedet er det så burka sagen der fylder medierne. En ligegyldig debat, der er grundlovsstridig , og som derfor ender i ingenting. Tja, i mine ører siger det meget om medierne og deres vægtning af nyheder.
OPDATERING 30.8: I dag har politiet frigivet en video med deres aktion inde i kirken. For at fortælle os at de ikke var voldelige og kampklædte. Det er præcis det billede videoen giver, men ændre det på den voldelighed de optrådte med, uden for kirken?

The Piano

Musikken er fra den utrolig smukt fotograferede The Piano fra 1993. En så smuk og rørende film der blev hos mig i lang tid og hvis musik jeg stadig lytter til. Komponisten er Michael Nyman.

Jeg kender en have....

Ja de sidste mange indlæg var om haver, her er så et til.
I denne uge var jeg til møde, i forbindelse med mit arbejde, på KU- Life. Det der før i tiden hed Landbohøjskolen. Vi sad i 3 timer og tale om et længere samarbejde og efterfølgende gik vi en tur over i Væksthuset. Det er en cafe som de studerende selv står for og hvor alt det de serverer er hjemmelavet. Der er en stor "have" til cafeen og her dyrkes der sommerblomster, en masse forskellige slags. Og flot så det ud. Kæmpe bede med frøkenhat, en af mine mange yndlingssommerblomster, Scabiose, Marmelukærme o.s.v. Det var så flot at jeg ikke havde tid til at drikke kaffen, jeg skulle tage billeder.
Tag endelig en tur derind. Der går en vej ind fra Thorvaldsensvej mod Universitets gamle bygninger, der hvor man læser til dyrelæge. Haven og cafeen ligger til højre.

"Maleri" fra haven

En lille hjemmelavet collage med lidt blandede blomster.
Jeg er i gang med at læse Jussi Adler-Olsens "kvinden i buret". Hovedpersonen, Vicekriminalkommisær Carl Mørk bor i den by jeg er opvokset i, på den samme gade. Det var jo ganske overraskende at læse. Bogen er også rigtig spændende og kan anbefales hvis du kan lide gode krimier. Fasandræberne er også rigtig spændende.
Signe Wenneberg har netop udgivet en bog der hedder Haveterapi. Det er en meget inspirerende bog om hvorledes man kan søge hjælp i naturen til behandling af f.eks stress. Svenskerne har brugt det i årevis og herhjemme åbner der snart en center i Hørsholm. Til sidst vil jeg så lige anbefale bogen om Huset og haven i Hune. Anne Just er jo desværre død, men Birte Lauritzen har skrevet en bog om hende, manden , huset og ikke mindst haven i Hune. Den er alle pengene værd.

Hvad sker der i haven

Haven er i fuld flor. Stort set alt blomstrer. Roserne er på 2. omgang og hortensiaserne har nu haft smukke blomster i over 3 uger.
Chilierne har det fint i drivhuset, de er først rigtig klar senere. Kartoflerne er alle spist, de smagte rigtig godt. Solbærrene er brugt til solbærsnaps, rabarberne til trifli og rabarbertærte, Uhmmm!! Og der er flere på vej.
Og tomaterne? I år har jeg prøvet en sort der hedder "Hundreds and thousands", og det er vist det helt rigtige navn. Det vrimler med små røde tomater, p.t kan jeg tælle 200 og flere er på vej. Min anden sort, Tigerella har mange tomater, kun få er modne, men hvor smager de godt.
Dahlierne blomstrer ikke helt som sidste år. Måske har de fået et chok over det dårlige vejr sidst i juli. Kun Arabien Night, som er dyb mørke rød, viser sin fulde pragt. De andre er lidt mere tilbageholden, med et par blomster eller to.
Ja og hvad er en have uden floks? Jeg har 6-7 forskellige der alle er meget samarbejdsvillige. Det er blevet til mange buketter og flere venter. En af mine absolut yndlingsplanter er violfrøstjernen. Med sine mange hundrede små fine "klokke" blomster og sin fine løv, en meget elegant og skrøbelig plante som jeg virkelig værner om. I år fandt jeg en ny, en frøaflægger fra den originale? Jeg tror ikke den sætter blomster i år, den venter nok med at viser sin pragt til næste år. Missan har været uhyre fredelig i lang tid. Som jeg fortalte i et andet indlæg, kan den finde på at angribe os, men det er nu 1-2 måneder siden sidst og iflg dyrelægen noget som nogle hankatte gør, i forskellig grad. Nogle af vores venner har også en hankat der vil lege "magtkamp", det kan så resulterer i angreb. Forskellen er nok at deres kat alligevel ikke angriber med den samme voldsomhed som Missan. Men altså, lige nu går det fint, den er så sød og mild. Lad os håbe på at det vare ved.

Lidt hist og pist

Her sidder jeg så, på min chaiselong, søndag morgen, med kaffe og min dejlige bærbare på skødet. Udenfor skinner solen og frøken render rundt ude på terassen. Hun går ikke frit som de andre katte, det har vi prøvet, det sker ikke igen. Hun render ud foran alle bilerne på vejen og forstår slet ikke at "sådan noget gør katte ikke". På det området er hun noget mærkelig, slet ikke som de andre katte, der er bange for biler. Derfor er hele haven indhegnet så hun kan være udenfor, men ikke tilfare for sig selv og alle de andre. Måske er det fordi hun, før vi fik hende, boede i en lejlighed, måske er hun blot en meget atypisk kat.
Min mand ligger og snorker endnu. Vi har forskellige dagsrytmer. Jeg står op tideligt, han sent og det betyder så at jeg går i seng før ham. Hvilket faktiskt er fint, han snorker rigtig meget og falder jeg i søvn før ham generer det mig ikke.
Min gamle far var på besøg i fredags. Han er stadig meget tynd, men får spist nogle af de færdigretter jeg købte til ham, fra vores slagter. Han er vældig glad for dem. Kom til at tænke på den gourmet kok der lavede mad til et plejehjem i Ordrup. Det var bare dejligt at kokken syntes at mad til de ældre skal i fokus, at man ikke kunne være bekendt at servere den form for kønsløs mad som de fleste får. Og jeg kan kun give ham ret. I min studietid havde jeg bijob som hjemmehjælper, og mange af de ældre fik mad udefra. Jeg kunne næsten ikke kende forskel på de forskellige retter og de smagte stort set ens. Ja nu ikke at forstå sådan at jeg spiste maden fra de ældre. Men mange ville gerne have selskab når de spiste og syntes at jeg skulle have lidt af deres mad. Det blev taget ilde op hvis jeg sagde nej, så nogle gange måtte jeg spise lidt med. Og Fy hvor var jeg glad for at jeg ikke skulle leve af det. Desserten blev altid spist, maden lod mange af dem stå.
Mht min far så er det nok en kombination af, at de færdigretter han før har købt (de billige fra supermarkederne) ikke smagte af andet end det tredie krydderi og at han spiser mange af sine måltider alene. Det gør at mad ikke er så interessandt. Og det gælder nok for mange ældre.
Den tid man som hjemmehjælper har hos de ældre blev beskåret kraftigt i de 10 år jeg arbejde indenfor branchen. Jeg startede i min gymnasietid med besøg næsten på 3 timer, og flere gange om ugen. Tiden gik med kaffe, samtaler, indkøb og rengøring. Der var tid til det hele. Da jeg sluttede, var mange besøg på ½-1 time, en gang om ugen. Rengøring hver 2-3 uge, på 1-2 timer og indkøb var overtaget af nogle andre. Meget effektivt, blot ikke for de ældre som ofte havde behov for at snakke, hvilket der slet ikke var (er) tid til. Nogle af de hjemmehjælpere der arbejde med de ældre til hverdag var bare sådanne dejlige pligt opfyldende mennesker, der nussede om de ældre og ofte blev længere. Og tænk, jeg har set lønsedler på lidt over 12000kr før skat. For fuldtidsarbejde!!
Det er godt nok mange år siden, og muligvis også for nyuddannede SOSUer. Men tænk at man byder disse mennesker, der har et af vores samfunds vigtigste opgaver, en sådan løn. Der er måske en grund til at jobbet ikke er så attraktivt og at dem der arbejde med det gør deres arbejde og det var så det. Tænk at vi lever i sådan et rigt samfund og tager så dårlig vare på vores ældre medborgere. Jeg gruer virkelig for når jeg når den alder hvor jeg får behov for hjælp udefra. Det er da ikke et værdigt liv.

Kongen af haven

Er måske så meget sagt, man er jo en lille dame ved navn Wurst. Men haven er ikke for alle, kun for hvide katte. De bestemmer hvem der må komme derud og hvad man må foretage sig.
Heldigvis er der kun 1 hvid kat her i området, men den bestemmer så i vores have. Eller tror den bestemmer.
Hvis man går rundt på et tag virker man størrer og mere modig end man muligvis er. Og kigger man ned på de andre i haven er det helt tydeligt hvem der bestemmer. I hvertilfældet for et væsen. En hvid wurst

Smukke haver

På vores fantastiske tur i Schweiz, boede vi i nogle dage ved Lago Maggiore. Søen dækker et areal på 212 kvadratkilometer og er Italiens næststørste sø, efter Gardasøen. Det betyder så at kun en meget lille del af søen tilhører Schweiz. Vi boede i Ascona i den nordlige del af søen.
I den sydlige del af søen ligger nogle øer som kaldes Borremeo øerne, efter en kendte familie af samme navn, der både var herremænd i området, og bidrog med flere kardinaler til den katolske kirke. Familien ejer stadig øerne med har åbnet dem for andre.
Den ene af øerne hedder Isola Bella og på denne er en meget smuk barok have, bygget på 10 etage terasser. Helt utrolig facinerende for en haveentusiast som mig.
En anden ø hedder Isola Madre og huser en botanisk have med en del sjældne og eksotiske planter samt mange anderledes fugle.
Man når øerne med både der sejler i rutefart rundt på den store sø. Et af stoppestederne er Villa
Taranto, som efter sigende skulle være en af italiens smukkeste haver. Haven er dog lavet af en skotte, der startede i 1931 med hans værk. Og det er en stor have med mange flotte detaljer og planter. Specielt var den flotte dahliahave imponerende.
Vi var rundt alle steder på samme dag, det var hårdt og vi havde desværre ikke mere end 1 time hvert sted. Den sidste båd sejlede kl 17.00 og da vi kom retur til Ascona gik vi bare op på hotel værelset og faldt om. Af træthed med også af mæthed fra de smukke indtryk fra de mange imponerende haver.

Miljøministeren

Jeg var en stor fan af Svend Auken. Den mand havde karisma og elskede politik.
Jeg var så stolt af Danmark dengang han var miljøminister, det var hans miljøministerium, ingen tvivl om det. Det var han der bestemte, og godt for det. Jeg er jo af den opfattelse at alt der gavner miljøet er godt. Og det var der meget af dengang i 90erne hvor Svend bestemte over miljøet.
Ved sidste valg sendt jeg et brev til ham. Jeg har ellers aldrig sendt et brev til en politiker før. Jeg skrev at jeg håbede at se ham som miljøminister igen, fordi jeg syntes at han udøvede en utrættelig indsats for vores sårbare land. Han var så sød og sende et takkebrev.
Nu er han død og jeg syntes at Danmark er blevet et fattigere sted at være. Der er så langt mellem politikere der virkelig oser af engagement og viden. Oser af glæde over at udføre deres job og af kærlighed til miljøet. Men sådan en type var Hr. Auken.
Jeg vil virkelig savne ham i dansk politik.

En hyggelig aften under åben himmel

I går var vi i Opera Hedeland og se opera i det fri. Denne gang var det Mozarts "Tryllefløjten".
Vejret lovede godt fra morgenstunden og selvom solen forsvandt i løbet af dagen. afholdt det os ikke fra at tage afsted. Hedeland er det rekreativt område ved Hedehusene nær Roskilde. Her har man for år tilbage lavet et form for amfiteater som blandt andet viser opera i august. Vi har være der ude hver sommer siden 2003, hvor vi så Wagners "Den flyvende hollænder".
Vi indleder altid besøget med picninc, og sammen med de mange tusinde andre gæster sidder vi i græsset bagved selve teateret og nyder vores medbragte mad. En del af de besøgene er meget organiseret. De kommer med borde og stole, dug, lys, fint service og en del flasker rødvin. Vi sidder altid på det medbragte tæppe og har normalt engangsservice med. En lille flaske et eller andet bliver det også til.
Det er næsten umuligt at komme ud til teateret uden bil, så græsengene er omdannet til parkeringspladser og det er store arealer vi taler om. Man regner med at 10000 gæster besøger operaen.
Tryllefløjten er lidt anderledes end de fleste andre operaer, idet den ender lykkeligt. Dem som kender noget til opera, ved jo at det nærmest er en regel at de skal ende ulykkeligt, men mord, selvmord, død af sygdom eller anden form for ulykke.
Men i tryllefløjten får de alle hinanden til slut. Og det er jo dejligt, men jeg elsker bare den form for drama man oplever i, især, de italienske operaer.
Jeg må mangle drama i hverdagen???
Men det var nu et dejligt stykke, let og luftig. Ikke så tungt som Wagner (som jeg ellers elsker) og meget iørefaldende musik. Fik optaget et lille musikklip, men vinden generer lyd gengivelsen, som ellers var rigtig god.
Forestillingen starter kl 21.00, hvor det stadig er lyst og er det skyfrit kan man senere på aftenen sidde fra sin plads og nyde operaen samtidigt med at man ser på stjerner. Det kan næsten ikke være bedre. I går var det dog overskydet, men naturen er alligevel smuk i tusmørket.
Har man mod på at tage afsted er der en forstilling den 6 august. Husk varmt tøj og kaffe.
Der var nogle tilskuer der forlød teateret før tid, jeg tror at de havde for lidt tøj på. T-shirt og gårdsangersko er ikke lige sagen.
Gemalen og jeg sidder med store vindtættetrøjer (2-3 lag), termosokker, stolehynder og tæpper. Regnfrakken er også altid med. Det er garanti for en god oplevelse, for hvis man fryser er det nok knapt så spændende.