torsdag den 31. december 2009

Så er det snart 2010

I lokalavisen læste jeg, at det er nu man skal booke tid på rådhuset hvis man vil giftes den 10.10. 10. Sidste år på samme tid skulle man booke hvis man ville giftes 09.09.09. Det var der vist stor søgning til. Tænk at datoer kan betyde så meget for nogen. Min bryllupsdag var den 31.03.99, det var nu ellers en god dag.
I går aftes troede nogle beboer i vores område vist at det var nytårsaften, de fyrede raketter af i omkring 1 time. Og selvom jeg syntes det er flot, er jeg tilhænger af et forbud mod at private affyrer fyrværkeri. Man burde i stedet samles på byens plads og se et fælles fyrværkeri. Da København var kulturby (vist i 1996) blev der affyret det smukkeste fyrværkeri fra havnefronten. Mesterene bag kom hele vejen fra Japan og det var ganske enkelt det mest spektakulære fyrværkeri jeg nogen sinde har set. Vi var mange tusinde tilskuere der stod langs havnekanalen og skuede op på himlen. Smuk smuk smuk.

I aften skal vi i teateret. De gør vi hvert år og det plejer at være ganske festligt. Vi skal se Le Miserable på Det ny teater, efterfølgende går vi ud og spiser.
I mange år tog vi til nytårskoncert på det kongelige teater, Michael Schønvandt var chefdirigent og en glimrende konferencier ved denne lejlighed. Der var altid overraskelser i programmet, besøg af specielle stjerner osv. En oplevelse. Men de sidste par år syntes vi det blev lidt tamt. Det blev blot en en almindelig klassisk koncert, som jo også er dejlig, men ikke det vi forventede nytårsaften. Så siden dengang er vi begyndt at gå i teateret.
Jeg gruer lidt for de mange timer jeg skal sidde på en stol, heldigvis har jeg min kilepude, som jeg slet ikke kan undvære. Så det skal nok gå.
Godt nytår til alle der kigger med her på bloggen. Vi "ses" i det nye.

lørdag den 26. december 2009

Rapport fra sønderjylland


I sønderjylland var der faldet noget mere sne end på Sjælland.
Svigermor var i tvivl om hun kunne hente os ved stationen den 23.12, for hun var næsten spærret inde i sit hus. Heldigvis begyndte det at tø dagen før og vejene var nogenlunde ryddet. Svigermors villavej var dog et stort kaos og meget svært fremkommelig. Men frem det kom vi da.

Vejret den 23 og 24 var noget kedeligt. Gråt i hvidt kan man vist kalde det. Men midt i alle juleforberedelserne fik vi alligevel en gåtur ned til Kirken. Der var smukt pyntet i den gamle klosterkirke og der var rigtig stemningsfyldt med levende lys, orkester og kor.

Når man går på opdagelse i svigermors hjem er det ligesom at komme ind i en tidslomme. Hun har en masse værelser der kun bruges når "børnene" er på besøg. På væggen i et af disse værelser hænger et samlede puslespil, vel med omkring 10000 brikker. Det viser et foto af en bjerghytte i et snelandskab. Kønt er det ikke, men jeg husker at vi, min søster og jeg, som børn, hjalp min far med at samle disse enorme puslespil. Dengang, vist i 80erne, var det uhyre moderne
De fleste andre vægge i svigermors hjem er prydet af broderier. Hun har så mange indrammet broderier at hun skifter udstilling afhængig af årstid.


 De to eksotiske fugle hænger dog altid i gangen, men i stuen er der selvfølgelig kun broderier med julemotiver.
Juleaften fik vi en dejlig julemiddag, alt for fed, men det smagte godt.De fleste gaver var blevet hjemme, det bliver lige pludselig lidt besværligt at slæbe gaver frem og tilbage. Så en del blev åbnet aften før vi tog afsted.
Men det med gaverne betyder jo heller ikke så meget som da man var barn og slet ikke kunne vente til de voksne havde spist deres middag færdig. Og selvom niecerne er blevet teenagere, var det nu alligevel svært for dem at vente med gaverne. Men de klarede den, og belønningen var selvfølgelig et overflod af gaver fra familien. Og sjovt at se at de nu ikke er barbiedukker, prinsesse bøger og andet lyserødt der var det helt store. Næ nu er den ene blevet punker og så er det noget med nitter og alt skal være sort. Det bedste band i verden hedder selvfølgelig Tokio Hotel og hvem vil ikke gerne ligne forsangeren, ham den lækre Bill. Ikke lige min smag, men hvad ved jeg??


tirsdag den 22. december 2009

Glædelig jul

I morges var jeg til tjek hos lægen. Nu skal jeg så til reumatolog, en gigtlæge. Hmmm, det er da vist lige lovlig tidligt. Ja hvis det nu også er gigt. Det er der jo ingen der aner noget om. Men håbet er så at jeg endelig kan bliver undersøgt ordenligt. For min egen læge ved vist ikke meget om lænde/ryglidelser. Jeg tror hun var mere end glad for at sende mig videre i systemet. Hun oplyste lige at ventetiden var 4 måneder. Jamen det er da håbløst. De fleste reumatologere har selvfølgelig lukket i dag pga julen, men en fik jeg da fat i. En tid i marts kunne det blive til. Ja man skal da have godt med tålmodighed når det gælder det danske sundhedssystem. Tænk hvem der havde haft en privat sygeforsikring. Jeg har overvejet det mange gange, men det er aldrig rigtig blevet til noget.


I morgen tager vi toget til Jylland, en 3 timers tur. Jeg har fået noget stærkere smertestillende af lægen, "just in case". Så dem, min kile siddepude og mit tempur rejsesæt skal finde plads i toget. Ja foruden kufferten. Da jeg ikke kan slæbe eller bære, bliver de fleste gaver også hjemme. Så i aften holder vi lidt minijul med gaver og god mad.
Lige nu sner det igen og det er hundekoldt derude. Kattene gider slet ikke være uden for, og det er lige som om at visse katte (se billedet) ikke er egnet til at være udendørs når det er snevejr.
Det er nu også ganske hyggeligt at sidde inde i den varme stue og kigge ud, både for os mennesker og så de små med fire ben.
En af de dejlige ting ved huset er de kæmpe store vinduer i alle værelser, så har man panorama udsigt til haven.
Jeg har så svært ved at forstå at folk kan bo i nogle af de der 80er huse med de helt små vinduer. Her i huset er der altid dejlig lyst. Dog kan man om sommeren godt drømme om små vinduer, især når solen bager ned og opvarmer hele huset til mere end udendørs temperaturen.
Jeg har også været et smut hos fysioterapeuten, uden hende var det aldrig gået. Hun masserer mig en del og giver ultralyd, det gør bare så ubeskriveligt ondt. Som om hun jager nåle i lænden på mig. Og så render jeg rundt og laver øvelser dagen lang. Jeg er ret overbevidst om at jeg ikke havde kunne gå hvis jeg ikke gik til behandlinger hos hende. Hun er min nye bedste ven. 
Men jeg håber at alle læsere på denne side får en rigtig god jul, med god mad og familie hygge.

søndag den 20. december 2009

Hygge og fugle i haven


I går havde vi familien på besøg. Jeg havde lavet Amerikansk Julekage, småkager og gløgg. Jeg er jo en stor fan af gløgg og laver kun gløgg vv.h.a opskrift fra Isabella Smith. Det er ganske enkelt den bedste. Min niece var meget interesseret i fuglene i haven og rendte rundt med en af vores kikkerte, for at se hvad der foregik. Billederne viser et udsnit af fuglene i have.

Torsdag var vi inde og se Al Gore i Imperial. Han fortalte lidt om forhandlingerne i Bella Centeret og om hans nye bog. Han talte uafbrudt i næsten 1½ time og folk sad og lyttede meget opmærksomt. Der er virkelig nogle mennesker der kan det med at formidle. Og da jeg jo selv er "formidler" er det selvfølgelig en egenskab jeg lægger mærke til hos andre folk. Jeg tror næsten at der for hver 1000 personer kun findes 10 (eller færre) gode formidlere. Men Al Gore kunne virkelig sit kram. En lille person som man knapt ville lægge mærke til hvis man så ham på gaden, men som havde tilskuerne i sin hule hånd. Imponerende.
Fredag var sidste arbejdsdag i 2 uger. Men det med at nyde ferien når man har problemer med læn og ben er jo ikke lige sådan. Jeg gruer for togturen den 23.12 til Jylland. 3 timer i siddeposition er nok ikke det bedste for smerterne!!! Fysioterapien hjælper, det går bare så langsomt og jeg er en utålmodig sjæl. Men for 2 uger siden kunne jeg jo slet ikke gå og stå. Det kan jeg nu, dog kriber det stadig med at sidde.
Juleaften holdes hos gemalens familie, den står på kalkun, rosenkål, brune kartofler, rødkål og almindelig kartofler. Og svigermors hjemmelavede ris alamande. Og den er rigtig god. Rødvin til maden må vi selv medbringe, der nede drikker man ikke???? Og portvin til alamande bliver også pakket i kufferten.

onsdag den 16. december 2009

I morgen skal vi ind og høre...

Al Gore i Imperial. Ih hvor jeg glæder mig. Jeg er imponerede over hans kamp for at informerer den almene amerikaner om den globale opvarmning. Hans kamp for at trænge igennem det tunge magt apparat i Washington og kampen for at blive taget alvorligt.
For alle der har set dokumentarfilmen " An inconvenient truth" kan hans virkemidler syntes noget overdrevet, men er det ikke noget med at "overdrivelse fremmer forståelsen".  Jeg er bare glad for at nogle amerikanere har været så fremsynet midt i den ,efter min mening, værste tid i Amerikas historie, nemlig George Bush æraen.
I morgen skal vi høre hans nyeste foredrag, "vores valg", om de løsninger han mener kan redde vores planet.
Det bliver spændende at høre, jeg syntes jo han er en meget karismatisk person der besidder en stor iver og entusiasme. Dem er der ikke mange af men dem der er, plejer at være spændende at lytte til.

lørdag den 12. december 2009

Livet går videre

I går var jeg til fysioterapi. Det er ikke første gang, og jeg var negativ på forhånd. Min sidste oplevelse med en fys efterlod mig ikke med et godt indtryk. Men heldigvis tror jeg at jeg var uheldig, det kan man jo være. For jeg skal da lige love for at den spinkle lille fysioterapeut virkede kvalificeret. Jeg blev undersøgt meget grundigt, der blev trykket alle mulige steder og hun tjekkede rygsøjlen, min krops holdning o.s.v. Og hun fandt hurtigt hvor problemerne var opstået, og jeg skal da lige love for at det gjorde ondt. 45 minutter tog det og jeg fik en øvelse "med hjem". Og tænk, resten af dagen havde jeg stort ingen smerter!! Ja altså i benet, nu var de lokaliseret til lænden. Og jeg fik strengt påbud om ikke at sidde i sofaen, det var åbenbart det værste man kunne gøre......så i aften, når vi skal til middag hos nogle af vores venner, må jeg enten stå op eller sidde på en almindelig stol.


Men det er komplet ligegyldigt, jeg er så glad for at smerterne i benet ikke er så udbredte mere. Men med denne dårligdom kommer så erkendelsen af at jeg, resten af livet, bliver nød til at have fokus på min ryg. Jeg er vist i stor risiko for at udvikle en diskusprolaps.

I dag cyklede vi til Rødovre centeret. Det er den eneste måde man kan kommer derover i godt humør, her ved juletid. Centeret hyrer hver år nogle mænd der ordner det trafikale kaos der opstå ved parkerings området. Det undgår man jo heldigvis hvis man cykler. Ulempen (og jeg tror nok at min mand vil kalde det en fordelen) er så at man ikke kan shoppe igennem. Man kan simpelthen ikke have alle varene på cyklen.
I centret findes den smukkeste blomsterhandler, Elsebeth hedder den og ejes af en blomsterdekoratør, vist med samme navn. Hun laver de smukkeste opsatser og buketter man kan tænke sig og jeg falder altid i svimer over hendes smukke butik. Heldigvis var min mand med, og så røg der en buket i kurven. I Lilla nuancer og
med to Vanda orkide. Utrolig smuk kæmpe stor blomst.
Jeg ved ikke lige hvor den kommer fra, ja oprindelig er orkideer jo fra regnskovsområder, men denne skulle efter sigende være en krydsning mellem flere forskellige arter. Selve blomsten er omkring 10cm i diameter.
Ellers var vejret jo smukt, solen har skinnet en stor del af dagen og der er vild aktivitet i haven. Ikke af husets beboer, men af de mange fugle vi fodre. 4 skovskader, tonsvis af skovspurve, 2 tyrkerduer, 4 ringduer, 5 skader, 8 grønirsk, 4 mejser, 5 blåmejse, 1 stor flagspætte (han) og en masse solsorte. Jeg venter med længsel på halemejserne. De små hvide, smukke og elegante fugle, med en let genkendelig "stemme". De kommer normalt først når det bliver rigtig frostvejr, og det lover de jo i næste uge. Så man kan jo håbe....

onsdag den 9. december 2009

Dagens lyspunkt

Ja det går bedre, heldigvis. Men jeg har stadig kraftige smerter i benet som gør at det er vanskeligt at stå, gå og sidde. Ligge er det bedste. De sidste par dage har jeg "arbejdet" hjemme, men imorgen skal jeg afsted igen. Jeg tror ikke det holder, desværre. Jo hvis jeg kunne ligge i en seng og lave mit arbejde. Men det går nok ikke helt. Videoen er bare for sjov, dagens første grin!!

søndag den 6. december 2009

Sikken en elendighed

Tirsdag for næste 2 uger siden vågnede jeg og kunne mærke at et eller andet var galt. Jeg har altid haft problemer med smerter i lænden, så jeg troede at det var endnu en omgang af lændesmerter. I løbet af ugen fik jeg mere og mere ondt i højre ben. Smerten trak heftigt i benet og var meget udpræget når jeg sad på en stol. Og stille og roligt er det nu blevet rigtig slemt. Fredag meldte jeg afbud til julefrokost, da jeg ville hvile mit ben efter en hård uge. Og i går skete det værste så.  Min søde mand kørte bilen til planteskolen, da jeg slet ikke kan køre bil med højre ben. Min siddeposition i bilen er på venstre balle, ellers gør det for ondt. Men hjemkommen fra planteskolen gik det altså galt. Smerten trak permanent ned i benet og jeg kunne stor set ikke gå. Hæsligt.
Jeg måtte hurtigt ind i sengen og finde den "rette" position, dvs der hvor smerten var mindst. Men det var faktisk også en kamp. Og ved 16-tiden måtte jeg simpelthen ringe til vagtlægen jeg troede at man kunne få husbesøg, da jeg jo stort set ikke kunne bevæge mig. Men nej jeg kunne da godt komme op på hospitalet og blive undersøgt, men hvis det var iskiassmerter eller en diskusprolaps, ja så kunne de jo ikke gøre noget her og nu. Men tag 2 Ipren og 2 Panodil, det kan nok hjælpe. Men nej, det gjorde det sørme ikke, og tænk at anbefale noget sådant ved nervesmerter. Det ved han jo godt ikke hjælper.
Nå men i morgen skal jeg så til min egen læge, men jeg aner ikke hvordan jeg kommer derop, jo jeg kan tage en taxi. Men sådan en omgang dårlig dom sætter gang i tankerne. Tænk at nogle mennesker lever med permanente smerter, jeg kan "trods alt" finde en senge position hvor jeg ikke kan mærke smerten så kraftig.
Og tænk hvis jeg  ikke havde råd til taxi hvordan skulle jeg så komme til lægen? Eller på skadestuen. Og "by the way", på vagtlægen hjemmeside står der at man selv skal sørge for transport til hospitalet hvis man vil undersøges, med offentlig transport. Hahahaha, det er da til at dø af grin over, tror man at folk der kommer der er raske??? Ja det er når man selv bliver syg at man opdager hvor dårligt vores sygehusvæsen er blevet. Jeg havde godt nok en mistanke, men alligevel!!
Ja smerter og det offentlige sygesystem er altså ikke noget der kan få mig i godt humør, selvom det er 2 søndag i advent.

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...