tirsdag den 30. juni 2009

Hvad sker der i haven?

En lille collage over livets gang i en parcelhushave. Temaet er vist roser og katte, som passer meget godt på den nuværende situation. Hvor man end går og står i haven ses katte eller roser.
Klik på fotoet så forstørres det!

søndag den 28. juni 2009

Den stundesløse

I går var vi i Grønnegårds teatret for at se "Den stundesløse". Stykket blev spillet udendørs i Kunstindustrimuseets have og som nogen måske ved er forfatteren til stykket Ludvig Holberg.
Holberg havde en kort uddannelse fra Københavns Universitet og underviste i mange år samme sted. Han er forfatter til utallige komedier og skrev i 1731 komedien "Den stundesløse". Mit første bekendtskab med Holberg var i gymnasiet, men jeg fik først for alvor interesse for ham da jeg så Den politiske kandestøber på det Kongelige Teater. Det er stadig et af de sjoveste stykker jeg nogen sinde har set på en scene. Grønnegårds teatret tager jævnligt hans stykker op, og det
er en fornøjelse hver gang.
Man kan købe en picnic kurv sammen med sin billet og nyde maden i haven, men i år valgte vi at købe en picnic kurv hos Meyers Deli på Gl. Kongevej. Her forstår de virkelig at lave lækker mad. Grønnegårds teatret ligger næsten ved siden af Langelinie og det store park område ved Kastellet, så vi valgte af spise vores picnic der. Jeg kan vist rolig sige at vi kun kommer i det område den ene gang om året. Men hvor er her dog smukt.
Det vrimlede selvfølgelig med turister af alle nationaliteter. De havde nok været ude og se den lille havfrue (lad os håbe at de ikke blev skuffet), eller var der noget med at den skulle udenlands? Syntes jeg læste noget om at den skulle udlånes....................nå men turisterne er vel ikke gået glip af meget!

Stykket blev spillet uden pause, startede kl 19.30 og var færdigt kl 21.15. Så det var stadig meget lyst da vi forlod det smukke København og kørte over Amalienborg slotsplads, rundt om marmorkirken, tæt på Gammel Scene, langs Christiansborg, passerede Nationalmuseet, Tivoli, Fisketovet og Carlsberg, ud af byen og hjem til vores dejlige parcelhus område.

onsdag den 24. juni 2009

Et smut i en anden landsdel

De sidste to dage har jeg været på arbejdet i Odense. En smuk by, som jeg fik nydt en smule selv om det primært stod på arbejde. Boede på hotel Knudsens gård, lidt udenfor city og ved to meget trafikerede veje. Nok ikke et sted jeg ville vælge igen.
Efter arbejdets første dag gik jeg en tur ned til Odense Å. Her lå Odense tivoli i gamle dag, men Odense Zoo har overtaget deres arealer og grænser nu ned til begge sider af åen. Området er utroligt

smukt og man kan kigge ind til deres store fugle afdeling, men både eksotiske fugle og de lidt mere normale.
Man kan tage en sejltur på åen, men aafarten. Det tager 1 time og jeg var desværre så træt at jeg bare sad på en bænk og nød vejret og området.
Ned mod åen ligger kæmpe store villaer, gamle og flot istandsatte. Nogle af dem havde haver ned til åen og jeg overvejede om jeg skulle overtale min mand til at flytte. Men priserne er sikkert lige så høje som visse attraktive steder her i nærheden af København. Så det bliver nok ved

drømmen.
Dagen efter fik jeg set lidt af Odense city, jeg var meget betaget af de flotte blomsteropsatser de havde i bycentrum. Jeg elsker at komme til byer hvor man gør noget ud af udsmykningen.





Kunstmusset lukkede desværre kl 16.00, men iflg deres hjemmeside har de mange spændende malerier, men det må blive en anden gang. Inden jeg nåede stationen fik jeg set Kongens have, som man er i gang med at renovere, samt Odense slot. Mindede mere om et kloster eller en herregård, men flot var det da. Kl 18.46 gik toget hjem igen, men det var to spændende dage, selvom det mest var arbejde blev der tid til at nyde byen og livet.

torsdag den 18. juni 2009

I Danmark er jeg født

En på mange måder smuk og tankevækkende sang synget af Isam Bachiri fra Outlandish. Hans forældre stammer fra Marokko, men har er født i Danmark og opvokset i Brøndby Strand

Et postivt indlæg

Selv om det pt regner, så kan ingen tage solskinsdagen i går fra mig.........
I denne uge arbejder jeg det meste af tiden hjemme, så når det er godt vejr bliver arbejdet udskudt til senere. Og i går var vejret da noget nær fantastiskt.

Mine chiliplanter vokser fint i drivhuset, tomaterne på terassen har det også fint og det vælter frem i køkkenhaven med kartofler, dild, persille, jordskokker, jordbær o.s.v.
I dag har vi fået fiskelevering fra Skagenfood. Jeg kan ikke rose det firma nok. Vi har valgt luxuspakken og får dermed de "finere" fisk. Denne gang er det vist havkat, som vel er et noget misvisende navn? Den ligner overhovede ikke en kat. På tysk hedder den seewolf, søulv. Jamen kan det blive mere dramatiskt? Navnet stammer fra langt tilbage, fra fiskere som beretter om angreb fra havkatte, der bed i årene og ikke gav slip før deres tænder knækkede. Milde moses, det lyder nærmest som angreb fra en kamphund.
Fredag kommer min far til middag, her står menuen også på fisk. Han laver jo sjældnt mad til sig selv, og fisk indgår bestemt ikke.
Søndag skal vi til barnenavngivning og 40 års bryllupsdag i Farum. Jeg har faktiskt aldrig været til en navngivning før. Alle børn vi kender er blevet døbt. Og at finde et navn til ens børn er blevet det helt store. Det er utrolig underligt at sidde og høre på venner og families overvejelser angående navn til den nyfødte. Det der gentager sig er at det er vigtigt at barnet får et specielt navn, et som meget få hedder. På nettet findes der åbenbart sider hvor man kan få tal på hvor mange børn i DK der hedder et bestemt navn. Iflg en veninde er navnet Magne den feminine udgave af Magnus?..............måske refererer hun til udtalen? Jeg forstod det nu ikke helt. Så er der også noget med stavemåden, man kan jo stave Theis med H eller uden, Teis. Også her er det vigtigt at så få har et navn der staves på denne måde.
Iflg DMI skulle det klare op i løbet af dagen, så jeg satser jeg på at drikke eftermiddagskaffe i haven, medens jeg kigger på min Agapanthus der har så mange fine skud. Planten er 3 år gammel. Første år blomstrede den fint, andet år skete der intet og i år er de der så igen. I år har den overvintret i drivhuset, det kan den åbenbart godt lide.
Lidt i god tid, men hav en god weekend når du kommer dertil!!

tirsdag den 16. juni 2009

Åh flere problemer

Vi har et problem med vores tilløber kat, Missan. Det skærer virkeligt i mit hjerte, men den angriber os.
Kommer man gående i haven kan den finde på at angribe vores fødder, og den bider til..............og hvis det så bare var det eneste. Nej det er faktiskt endnu værrer.
For to uger siden sad den på et af havebordene og angreb mig ved at hoppe op efter mit ansigt, med kløerne ude. Og den har virkelig LANGE kløer.
Den har gjort noget lignende mod min mand.
Man får virkelig et chok når denne, normalt meget sød og venlige, kat pludselig angriber. Vi kender jo ikke dens herkomst og tror at den muligvis ikke er blevet behandlet godt. Men det overskrider altså mine grænser når man bliver angrebet af et dyr som man virkelig har taget til sig. Vi har fundet ud af at den giver en slags klagelyd fra sig, lige før den går til angreb. Og den klagelyd kom igen i morges, så jeg var advaret. Der stod jeg så midt i haven, bomstille, for ikke at få katteklør i foden. Lige så snart jeg bevægede foden, gjorde den tegn til at ville angribe. Godt at der stod en bambuspind i nærheden. Den afværgede lige angrebet, inden jeg kunne rende indendørs.
Men ærglig talt, det er jo uholdbart.......
Vi har talt om at give den bort til en anden familie, men hvem vil dog modtage en kat der angriber ? Nok ingen. Og aflivning har jeg det helt utrolig dårligt med. Der er så mange kæledyr der bliver aflivet, for ingen ting..................men på den anden side ved jeg snart ikke hvad vi skal gøre!

søndag den 14. juni 2009

Hvad gør man så?

Min gamle far er ved at blive for tynd. Jeg er seriøst bekymrede for hans helbred, han ligner efterhånden en der lider af nervøs spiseværring.
Han syntes ikke han er sulten og gider ikke spise når han er alene. Det keder ham, som han siger.
Hans aftensmad består af pasta med beaurnaise sauce (selvfølgelig færdig købt), kartofler og grøntsagsblandinger fra frostposer samt billige færdigretter. Frokost spiser han sjældnt.
Han syntes at de færdigretter han køber smager kedeligt, og det har han sikkert ret i. Han plejer også at købe det billigste fra Netto eller Kvikly, så må man forvente at det smager uinteressandt. Jeg har flere gange foreslået at jeg kan købe nogle færdig retter fra slagteren. Vi har en super slagter i nærheden som laver færdig retter af gode råvare. MEN, det koster jo noget mere end dem fra supermarkederne, og det vil han ikke betale. Manden har enden fuld af penge. Ja undskyld mig, men hvorfor vil en gammel mand som ham spare på pengene? Hvad skal de spares til? Os der skal arve er jo mere interesseret i at han har et godt liv medens vi har ham.
Det bedste ville være hvis han spiste aftensmad hos os hver aften, eller et par gange om ugen. Men det gider han helt sikkert ikke.......han vil hellere sidde derhjemme! Får vi han endelig herud guffer han aftensmaden i sig, men skynder sig hurtig hjem igen?
Ja, det er ikke sådan at blive klog på. Jeg tror jeg prøver den med slagter maden igen, måske skal jeg være mere insisterende
OPDATERING 21.6:
Der er sket et mirakel. Min far har erkendt at han er for tynd , så der er håb forude.
Jeg fik købt slagtermad til han og han virkede meget interesseret. Han åbnede for den mulighed at ville spise det fremover. Nu skal han dog lige prøvespise det, så må vi se.

fredag den 12. juni 2009

Veronica Maggio - Måndagsbarn

En lille hjælp til at komme i godt humør................på denne kedelige regnvejrsdag. God weekend til alle!

Hvordan kommer man i bedre humør?

Hvis det er ok, så vil jeg bare lige sige; Sikken en L.... vejr! Det har regnet uafbrudt siden i går kl 19.00. Og det regner stadig.........Det er lige til at få en forårsdepression af. Ja måske et nyt ord, men meget passende.
Men heldigvis har jeg nogle billeder af en smuk kat der spiser ærter. Det får mit humør til at blive bedre og måske også andres?
Katten hedder Fräulein eller Frøken og den spiser kun friske ærter. Ikke noget med frosne ærter, kun gode friske råvarer. Nu kender jeg ikke andre katte der spiser grøntsager, men måske findes de? Jeg har hørt om hunde der elsker gulerødder og kartofler, men aldrig katte.
Jeg har netop købt Claus Dalby´s nyeste bog, i to bind. Havedrømme. Det er en stor moppe dreng, så jeg kan nok få en del af weekenden til at gå med at læse i den.
I dag skal vi have jomfruhummer med persillesmør og Laks med basilikum smør, pasta og bønnesalat og selvfølgelig en tysk Riesling. Det er næsten sommer, selvom vejret siger noget andet, og om sommeren skal man have let og lækkert sommermad. Det bliver man vist også i godt humør af.

søndag den 7. juni 2009

Jordhumlebier og alle de andre

I vores garage er der et humlebo. Hver gang vi åbner garagedøren kommer der flere store humlebasser flyvende ud i hoved på os. De er ikke helt glade for når vi skal bruge bilen, det forstyrrer dem åbenbart i deres daglige rutine.

Men hvor er de smukke og spændende at se på. Jeg er ikke bange for at indrømme at jeg kan bruge timer på at observere dem.
Der findes 21 humlearter herhjemme, jordhumlebien er en af disse.
Ser du ikke tvprogrammet Frilandshaven på DR2, kan jeg kun anbefale den. Især når det handler om bier og humlebierne. Det er helt utrolig spændende. Haven har indkøbt humlebier og lavet et specielt bo til dem (gammel muserede). Vores humlebier bor i et gammelt rottebo. Ja desværre havde vi rotter i garagen for cirka 2 år siden. Vores vejr er jo alt for mildt, så rotterne findes i hobetal i det fri.
Men humlerne bestøver alt de kommer i nærheden af, bierne er mere selektive.
Vores nabo , 5 huse nede, har bistader. Et på vejen og nogle flere andre steder. Han producerer honning i massevis og jeg er bare dybt misundelige. Næste år må jeg på Biavlerkursus og have de rette instrukser, så vi kan få et bibo i haven. Lone fra Himmel og Fjord har skrevet nogle utrolig spændende indlæg om hendes biavlerkursus. Det er virkelig værd at læse om.

fredag den 5. juni 2009

Mit hjem er mit slot

Akkurat som sidste år var en ex-kollega og jeg til udstilling i Haveselskabets have. Der er bare så mange smukke ting at se på, man bliver helt overvældet og kan slet ikke bestemme sig for hvad man skal købe og hvad man skal lade blive. Men noget man ikke kan holde sine fingre fra er sorte oliven fra Piemonte vine og Delikatesser. De smager himmelsk. Eller lækkert brød og brie fra Helge ost.
En del af udstillerne var de samme som sidste år, men der var også nye iblandt. Mange solgte de populære duft geranier men kun en bod solgte Stevia. En plante fra sydamerika der indeholder et sødestof der stort set ikke indeholder energi. I Sydamerika (og f.eks Japan) har man i år hundrede brugt plantens blade i f.eks te eller andet der skulle sødes, men i EU er udtræk fra planten (der indeholder sødestoffet) ikke tilladt. Det er derimod alle de kunstig fremstillede sødemidler, aspartam, nutrasweet osv. Noget besynderligt kan man syntes, men måske ikke når man kender lidt til hvordan lovgivningen foregår indenfor EU. I Matas kan man dog få, både de tørrede Steviablade samt udtræk af sødestoffet. Man må bare ikke bruge det til fødevarer, kun til f.eks fodbad eller lignende. Men nu har jeg så købt en Steviaplante og planen er at prøve den som sødemiddel i min te.
Vores dejlige eftermiddag sluttede i cafeen Prindsens gård, hvor vi nød en cafe Latté og en vaffelis. Man kunne også bestille en picnic pose i cafeen til at tage med i haven. En fantastisk ide, men lækre råvare og alt tilbehør til spisningen. Måske man skulle prøve det engang til sommer.

tirsdag den 2. juni 2009

Gider man stemme?

På søndag er der valg til Eu parlamentet og i disse dage er tv fyldt af kandidater der gerne vil sige det helt rigtige for at blive valgt. Man mener at valgdeltagelsen bliver meget lille. Med tanke på at omkring 80% af den lovgivningen der gælder herhjemme, bestemmes i EU, er dette jo meget foruroligende. Her i huset ser vi det som en pligt at stemme og vi plejer nu ikke at være i tvivl om hvor krydset skal sættes, men denne gang er vi begge i tvivl.
Ved du hvor du sætter dit kryds ved EU valget?
Denne gang er der til og med to stemmesedler. Tænk at vi virkelig skal bruge ressourcer på at stemme om det skal være den først fødte eller den første drenge fødte, der skal arve tronen. For mig lyder som noget de bare kunne finde ud af indbyrdes i kongehuset. Men nej, det skal afgøres ved folkeafstemning, for grundloven skal jo ændres.

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...