tirsdag den 31. marts 2009

Fotokunst

Så er to af mine fotografier indleveret til vores lokale kunstudstilling i kulturhuset. Nu starter mit nye liv som kunstner :0)
Jeg har spurgt gemalen om det er ok at jeg holder op på mit job, og nedsætter mig som kunstfotograf. Det syntes han er ok, hvis blot jeg tjener det samme på min hobby som jeg gør på mit nuværende job. Og det kan vist godt blive et problem..................
Nå men man kan vel starte i det små...........

lørdag den 28. marts 2009

Spar på CO2

Hele lørdags sektionen i politiken var i dag tilegnet kampen mod udledning af CO2. Der var flere gode tips til hvordan man kan spare på strømmen og andre CO2 syndere.
Vi er sådan nogle "klima-flinke" personer så vi gør alt hvad der er muligt for at begrænse vores CO2 udledning.
Vi har strømskinnesparer på pceren, sparepærer i de fleste lamper (læselamperne er en undtagelse, vi syntes at sparepærene giver et for dårligt læselys), slukker altid på kontakterne når vi går iseng (dvs ingen standby strøm), har kun lys tændt i de rum vi opholder os i. Tager hellere en varm trøje på end at skrue højere op for varmen. Tørrer ofte tøjet ude og kører sjældent i bil på job................... Så er glorien vist pudset.
Bortset fra det, jeg læste at folk der spiser oksekød (og kød generelt) bidrager en del til udledningen af drivhusgasser. De pokkers køer går jo og prutter metan dagen lang, og det er en noget mere "farlige" drivhusgas end CO2.
Tja.................det ville være dejligt hvis vi kunne undvære kød, men det tror jeg nu næppe. Istedet prøver vi nu at begrænse indtaget. Det er jo nemt når man kan finde så mange spændende opskrifter på andre folks blogs, meget inspirerende, nogle med billeder af fremgangsmåden, men alle med billeder af resultatet.
77 kommuner deltager i dag i sluk lyset Danmark (eller earth hour). Det syntes jeg er flot, desværre deltager vores kommune ikke!! Men det er en kæmpe stigning i antallet, fra sidste år.
Det er Verdensnaturfonden der står for arrangementet. Selvom vi deltog sidste år, var der ikke mange andre i vores nærområde der kendte til arrangementet. Måske er der flere i år. Lad os håbe.

fredag den 27. marts 2009

Misforstået

Tja, jeg er måske ikke den bedst formulerede person i verden, og dog!!
Kender man ikke mig og min væremåde kan det selvfølgelig godt volde visse problemer. Tag nu den mail jeg sendte rundt til kollegaer i denne uge. Den blev misforstået af en person........ikke af de 5 andre jeg sendte mailen til. Men en misforståelse er jo som bekendt nok.
Der skete ikke det helt store, jeg har jo gode kollegaer, men jeg kender det godt, det der med at man får en mail, hvor man bliver lidt stødt over tonen......
Jeg så et indslag i morgenTV om hvorledes man skriver "høflige" mails. Det er vi dansker åbenbart ikke helt gode til. Det er lidt af en kunst som kun få af os mestre. Jeg trode at de mails jeg skrev var klare og tydeligt, men efter at havde læst min mail (den som en af mine kollegaer misforstod) kan jeg godt se at hvor misforståelsen opstod. Heldigvis kunne det klares i frokostpausen.
Har du haft samme "problem"?

søndag den 22. marts 2009

24052006 mandagstemaet

Disse tal vil stå i min hukommelse for altid. Den dag var jeg så heldig at have billet til Chelsea Flower show, et af verdens største blomstershows, der afholdes hvert år i London. Der er omkring 600 udstillere fra minimum 12 forskellige lande, der kan vindes 4 slags medaljer og showet har eksisteret siden 1804.
Man regner med at 700000 mennsker besøger udstillingen på de 5 dage den løber og mere en 2000000 mennesker følger BBC´s daglige transmition, hvor deres egen haveguru, Allan Titchmarsh, informere om "what´s hot and what´s not"
Hvor mange planter der plantes vides ikke, men efterfølgende aktioneres det hele bort og overskudet går til velgørenhed.
Jeg må derover igen, det var en kæmpe oplevelse!!

fredag den 20. marts 2009

Så er tranerne her



Efter jeg kom fra arbejdet kl 15.30 har jeg haft travlt. Jeg har måtte reddet en solsort fra kattedøden. Den var vist fløjet ind i en af ruderne og straks var der en kat over den. Heldigvis nåede jeg lige at gribe ind inden der skete noget alvorligt. Jeg opbevarede fuglen i en kassen i ½ times tid, hvorefter den blev noget urolig og jeg slap den ud. Den fløj, lykkeligvis, sin vej, meget hurtigt.
Efter denne "happening" hørte jeg pludselig den dejlige lyd af traner og ganske rigtigt, der højt på himlen, fløj en lille flok. Det er en ganske fantastisk oplevelse at se dem, både flyvende langt over en, men også på meget tæt hold. Sidstnævnte kan man opleve ved Hornborgasjön i Sverige, hvor vi har været de sidste 2 år om foråret, for at se på denne prægtige fugl (billederne er derfra).
Fuglene overnatter et par dage ved søen for at spise føde, og man kan typisk se dem ved påsketid, dvs sidst i marts eller start april. Sidste år så vi 14000 traner. Tænk engang, de tager den lange vej fra nordafrika til Hornborgasjön, hver år, på næsten samme tid..........
Der er sådanne begivenheder der gør at jeg elsker fugle. Elsker at se på dem, høre dem synge og bare at iagtage dem. De er så umådelige fascinerende!!

torsdag den 19. marts 2009

Fantastisk vejr

Vejret i dag har bare været fantastiskt. Jeg har været lidt i haven, blandt andet for at samle mit nye havebord og for at måle op til mine højbede. Jeg har (næsten) en aftale med gemalen om at han skal lave to store højbede til mig. Jorden i min urte/grønsagshave er ikke god. Da huset blev bygget smed håndværkerne murstens rester mv i haven og kørte så jord hen over. Det betyder at jeg har en jord fyldt med sten, murbrokke osv. Den gider jeg ikke dyrke mere. Nu vil jeg have højbede og ny jord.
Skaderne har rendt rundt efter redemateriale hele dagen. Ganske underholdende at se dem bakse rundt med kviste 1-2 m lange. De mener åbenbart ikke det er et problem at lette med sådan en lang stang. Men det var det nu altså!!
Vores ene redekasse, den over soveværelsesvinduet er vist optaget. Jeg kunne høre nogle banke i kassen, måske tjekkes det om kassen er god nok. Ærgeligt at jeg ikke har fået købt en redekasse med kamera. Men jeg kan nå det i weekenden. Svigermor skulle havde været på besøg, men er desværre blevet syg. Så vi må vente til påsken med at se hende.

søndag den 15. marts 2009

Fritid- mandagstemaet

Har jeg alt for lidt af. Men den jeg har tilbringer jeg helst i haven, er det varmt så er det dejligt at sidde i skyggen i baghaven på en stol og nyde blomsterne, kattene og en god bog/avis. I foråret sidder jeg dog ikke meget ned, så skal der plantes og rodes i jord.
Ellers rejser vi så meget som muligt. Hver sommer på en længere rejse, men i løbet af året bliver det også til nogle små weekend ture.
Disse billeder er fra det smukke Norge hvor vi var i 2008. Deres mange fjeld og smukke kyster gør det til et utrolig smukt land.
Men naturen i Danmark er jo heller ikke værst, vi tager mange småture rundt i landet, og en majdag med gule rapsmarker og dovne køer er lige hvad man ønsker sig som afstresning fra en travlt hverdag.

lørdag den 14. marts 2009

Nu er det her....................foråret!

Jeg vågende til det skønneste vejr i lang tid. Solskin og fuglesang. Efter morgenmad måtte jeg ud i haven. De mange stauderester fra efteråret trængte til at blive revet sammen og kørt på komposten.
Missan fulgte med overalt hvor jeg var, den elsker havearbejde, når der også er tid til at kaste med bold eller overfalde kosten.
Vores lokale kunstforening afholder medlemsudstilling. Jeg overvejer om jeg skal deltage med nogle af mine fotos. Men det kunne nu være sjovt. Lad os se om jeg har mod på det.

torsdag den 12. marts 2009

Rejser i det irske

Jeg har mange yndligs lande, et af dem er Irland. Jeg har nu besøgt landet 3 gange og det er altid en stor fornøjelse. Der er et eller andet ved landet, folket, deres historie og deres natur, der
rør mig. Sidst jeg var afsted var i 2007, med min mand, som insiterede på at vi nu skulle besøg det land jeg talte om så ofte. Vi lejede en bil og kørte turen Dublin-Tipparary-Killarney-Ring of Kerry-Cliff of Moher-Galway-Aran Islands-Enniskillen-Derry-Ballycastle-Newry-Dublin.
De irskeveje er meget smalle, beregnet til 1½ bil, så mange steder var det ikke en fornøjelse at køre. Heldigvis er vejen i Nordirland af en noget bedre standard. Vi så en masse, men mest naturen, som er uforglemmelig, specielt vest på, hvor de store klipper langs kysten er et imponerende syn.
Barsk og smuk natur.
Englænderne var ikke helt ukloge da de "valgte" at beholde Nordirland. Jorden og klimaet her, er generelt meget bedre end i republikken. Her findes lange sandstrande der minder om de bountystranden man ser i østen. Eneste forskel er at her knapt bliver mere end de 20 grader.
Men her er smukt og dejligt, akkurat lige som første gang jeg besteg den Irske jord, for 25 år siden. Der går mange år i mellem mine besøg, men jeg kommer igen. Nu med min mand som endelig har forstået hvorfor jeg kan tale om Irland i timevis.

søndag den 8. marts 2009

Uklart


og diset er det på disse billeder, fra Ringsjön i Skåne

smukt og fredeligt. Og mandagstemaet.


lørdag den 7. marts 2009

Hvor er mine jordnødder?

Vi har jævnligt besøg af skovskader. De leder konstant efter jordnødder, så dem spreder

vi flittigt i haven, så vi kan nyde synet af denne kære fugl. Jeg har bemærket noget sjovt. En, muligvis flere, af skovskaderne spiser ikke jordnødden før den møjsommeligt har
fjernet den lille tynde skal rundt om nødden. Den sidder i et træ, holder jordnødden mellem "tæerne" og fjerner, stille og roligt, skallen med næbet.
Jeg har desværre ikke kunne fange den i det rette øjeblik, men det er altså sjovt at observere denne adfærd.
Og man har vel lov at være kræsen også selvom man er en fugl!

søndag den 1. marts 2009

Dejlig søndag

Selvom solen ikke skinner startede dagen dejligt. Engelsk morgenmad, spist af det fantastiske Asiatic pheasents stel. Min mand stod for arrangementet, han syntes at stellet skulle indvies, og det kunne det kun hvis vi fik english breakfast.
Jeg har bestilt en masse løg, frø og stauder til haven. Det gør jeg hvert år hos firmaet Zimtrade. Dahlia navne som "kid creole", "lady Darlene" og "showstopper", kan kun gøre mig i godt humør. Søren Ryge er vild med dahliaer, det samme er Camilla Plum, og der findes nok heller ikke en mere overdådig blomst. De er nemme at holde og blomsterne vælter frem. Sidste år havde min "Arabic Night" mørkerøde blomster helt til oktober. Det piblede bare frem.
Et "must have" blandt frø er ærteblomster (Lathyrus). "Blue ripple", "Apricot sprite" og "Fragant skies" er smukke navne på smukke blomster der dufter helt vidunderligt.
I går var vi et smut i Malmø. Der ligger et stort plantecenter, som vi altid kører forbi når vi er i nærheden. Jeg lod mig friste af Rosmarin og citrontimian. Lige tidligt nok at sætte ud i haven, men de duftede bare så dejligt at de måtte købes. I gennem vinteren har man jo været så "underernæret" mht dufte, at man bliver helt ekstatiskt når noget endelig dufter

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...