søndag den 29. juni 2008

Dejlig weekend





I går havde vi min mands familie på besøg. Det sker ikke så tit, men det var ganske hyggeligt. Vi serverede kamsteg med frisk timian bagt på rodfrugter, nye kartofler og kanel-rabarber med is. Uhm hvor smagte det godt. Vi var 8 voksne og et par børn og der blev drukket 2 flasker vin. Hvorledes er det muligt? Ja den del af familien drikker ikke meget.
I dag har vi så været til åben have hos Nina Ewald i Holte. En flot friseret og designet have. Med fine bede omkranset af bjælker oprindelig brugt til togskinner. Smukke roser overalt. En del jeg ikke havde hørt om. Der var også et lille udvalg af planter og roser tilsalg. Det betød selvfølgelig at jeg var nød til at få pengepungen frem. Tuscany superb hedder min nye lille. Den blomstre nok først til næste år. Men jeg glæder mig allerede.
Efter rundturen kørte vi til Hillerød for at vise Barokhaven frem for svigermor som var kommet på besøg fra Sønderjylland. Vi nåede også en lille sejltur på slotssøen, inden vi spiste frokost på torvet.

onsdag den 25. juni 2008

Flere blomster



En af mine blå Delphinium er i blomst, sammen med en hvid sporebaldrian og en lyselilla stormhat. New Dawn blomstrer med en kraft som jeg ikke har set længe. Den er åbenbart ikke generet af mangel på vand. Mine salvier (af ukendt art) blomstrer også.
Og i dag har jeg fri til at nyde det hele i haven og læse i min nye bog af Claus Dalbye- Jeg ved hvor der findes en have. Herligt!

fredag den 20. juni 2008

Æbler


Jeg er ubeskrivelig glad. Har netop opdaget at mit 5 år gamle Aroma æbletræ bærer æbler. Det er første gang det sker. I alle årene har det været et mysterie for mig hvorfor træet ikke bar frugt. Men man skal lærer så længe man lever. Sidste år var vi på rundvisning på Fuglebjerggård sammen med Per Kølster. Rundt for at se hans æbleplantage. Et ualmindelig smukt syn. Og medens han gik og fortalte om alle de æble anekdoter han kendte, slog det mig pludselig (og her kan man så sige "bedre sent end aldrig") at det med bestøvring var temlig vigtigt hvis man ønsker æbler på sit æbletræ. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor det tog mig 4 år at tænke så langt, men endelig fik jeg en forklaring på hvorfor mit æbletræ ikke bar frugt. Ingen af naboer har æbletræer i deres have. Ingen æbletræet, ingen bestøvring og dermed ingen æbler. Såre simpelt...............
Jeg købte selvfølgelig selv et æbletræ sidste sommer (filipa) men desværre har det ikke haft blomster, så forklaringen er at bestøvringen er sket fra det æbletræ som vores nye naboer plantede sidste sommer.

torsdag den 19. juni 2008

Roser igen igen

.













Ja så er den mest fantastiske rose i blomst. Falstaff. Er den ikke vidunderlig. Det er en dyb vinrød engelsk rose, forædlet af David Austin og fremavlet hos Knud (ham med Rosenposten butikken). Jeg er lykkelig hver gang jeg ser den og har taget foto med mit nye fantastiske kamera som kom med posten idag. Hurra for internet butikker. Bestilt tirsdag leveret torsdag. Elsker netbutikker

onsdag den 18. juni 2008

Nyt kamera

Så fik jeg solgt mit gamle Canon eos 300d spejlrefleks kamera. Et uovertruffent kamera, men nyt lokker. I form af Canon eos 450d. Det er selvfølgelig allerede bestilt. man må jo være med på det nye. Ja indrømmet jeg er en teknik freak

søndag den 15. juni 2008

Københavns havnefront


Min fætter havde inviterede hele familien ud og spise. Det sker en gang pr år og bringer os rundt på forskellige restauranter i København. Denne gang spiste vi på Sagaqueen, den flydende restaurant med holdeplads ved Havnegade. Smagfuldt indrettet, men flotte lyse lokaler og god betjening.
Sejlladsen er på 2 timer og medens man nyder sin frokost og en hvedeøl fra Fanøbryghus, er der udsigt til Københavns havnefront. Og den kan være flot. F.eks er det nye skuespilhus ganske vellykket, operaen ligger overfor og man kan skimte de flotte lamper som Olafur Eliasson har kreeret. Længere ude end den sorte diamant, kan man se de mange kontorhusene som de forskellige firmaer har fået lov at bygge. Og det er ikke noget der pynter i havnebilledet, desværre.

lørdag den 14. juni 2008

Saftig æblekage

















Billederne er fra det nye elefantområde i Københavns Zoo, nyd dem!

Den bedste æblekage er fra Camilla Plums spalte i Politiken. Jeg erstatter marcipanen med mandler (som hakkes i småstykker) og normalt laver jeg ½ portion, da nedenstående er til 2 kager. God fornøjelse.
Saftig æblekage til te
Til to mellemstore kager: 2 kg. Æbler, for eksempel Gråsten, Belle de Boscoop, Pederstrup. 250 gram smør, 375 gram sukker, 200 gram mel, 8 mellemstore økoæg, 100 gram marcipan, 100 gram kartoffelmel, 1 tsk. Bagepulver, sukker og eventuelt kanel til drys.
Skræl æblerne, skær dem i kvarter, tag kernehusene ud. Pisk æg og sukker til sukkeret er opløst i en mega æggesnaps. Smelt smørret og pensl to springforme godt og grundigt. Resten af smørret røres i æggesnapsen. Sigt de to slags mel og bagepulver ned i dejen og vend rundt til, der ikke er nogen klumper. Hæld dejen i formene og arranger æblebådene i dejen i et jævnt tykt lag. Der skal være næsten lige så meget æble som dej. Marcipanen skæres i små stykker og trykkes ned mellem æblerne. Drys med et lag strøsukker og kanel, hvis man vil have det. Bag ved 165 grader til kagerne er færdige, de skal være stivnet i midten. Det kan tage op til en time. Måske skal der folie over den sidste tid.
Køl af og spis kagen lunken eller kold.
Som med alle kageopskrifter skal den følges, hvis man vil have et ordentligt resultat. Dels skal sukkeret faktisk piskes, til det er opløst, dels skal melet sigtes i, og så er faktorernes orden ikke ligegyldigt.

fredag den 13. juni 2008

Det nye elefanthus





















Jeg er en stor fan af Norman Foster og har set hans flotte bygninger i London. Specielt er
overdækningen af British Museum, helt imponerende. Lige så imponerende er det nye elefanthus dog ikke. Men det vigtige er også at elefanterne har fået rigtig meget mere plads.
Nu er entré prisen på en voksen billet oppe på 130 kr, en dyr fornøjelse og havde jeg vidst at vi kunne se elefanthuset fra Frederiksberg have, havde jeg nok valgt den billige løsning.
Men så var vi gået glip af tapiren, dette charmerende skovdyr samt den tasmanske djævel. Og sidst nævnte viste sin lille djævel, et kæmpe tandsæt som ingen ønsker at få nærkontakt med. Imponerende.
Og på vejen hjem blev mor her stoppet af politiet, med blink og det hele. De mente at jeg kørte ud i krydset da der var gult. Og selvom jeg nok ikke var helt enige med dem, så valgte jeg at give dem ret. Jeg var nok lidt rystet................... Tænk at de stoppede mor elitebilist!
Måske var det det de fornemmede, ihvertilfældet forbarmede de sig over mig, men jeg skulle huske at fremover ville det give en bøde på 1000 kr og et klip i kørekortet................................ja kom ikke og sig at der mangler spænding i min hverdag!
Og så fik de slet ikke min historie om alle de en milliard gange jeg var den eneste på vejen der overholdt hastighedsbegrænsningerne, ikke kørte over for gult, holdt for mine medtrafikanter.
Øv hvor uretfærdigt!!

mandag den 9. juni 2008

Rosenfestival
























Mine roser køber jeg hos Knud Pedersen som ejer rosenposten (http://www.rosenposten.dk/)
Rose du rescht, Falstaff, chianti, Alchymist, Grace, New dawn, Jaques Cartier, Golden celebration, Graham Thomas, Rhapsody in blue, Souvenir du Dr. Jamain, Cardinal de Richelieu og Allan Titchmarch er nogle af de mange roser jeg har i haven. Engelske, slyng, busk, Damascena, remontant og gallica roser. Alle er de fantastiske flotte og noget nær min yndlings plante.

søndag den 8. juni 2008

Hyldeblomst og rabarber





















Så er det tid til at udnytte havens goder. Hyldeblomsten blomstre og jeg har i dag fremstilliet hyldeblomst koncentrat/saft. En gammel opskrift fra politiken er udvalgt blandt rigtig mange. Det gode ved den er at hyldeblomstsaften holder sig længe, kan fryses og ikke gærer. Nu skal den bare stå et par dage og så er den klar.
Saften bruger jeg til velkomstdrinks (hvidvin-citronskiver-lidt hyldeblomstsaft-isterninger-uhmmm)- til at hælde over is-i the- som saft o.sv.
Rabarberne er også "modne". Vi har prøvet "rabarber med kanellåg og is", en opskrift fra Irma. Himmelsk. I dag står den på rabarbergrød og rabarbermuffins. Rabarbergrød er noget af et bedste jeg ved. Min far plejer at få en ordentlig portion med hjem. Vi må have et "rabarber-gen" i familien, min mand er ikke særlig vild med det. Så er der heldigvis mere til os andre.

lørdag den 7. juni 2008

Grillede jomfruhummere




Det er jo snart en vane, det der med at grille. Vejret er jo med os hver dag. Men i går grillede vi jomfru hummere og kæmpe rejer. Og vi drak champagne til!!! Livet er dejligt.

fredag den 6. juni 2008

Mit hjem er mit slot

Haveselskabet holder i disse dag en "udstilling", med ovenstående navn. Jeg skulle selvfølgelig derned og fik selskab af en af mine kollegaer fra min gamle arbejdsplads. En dejlig kvinde som jeg havde en rigtig godt samarbejde med. Der var mange spændende ting, jeg forelskede mig i et springvand på solceller. Men desværre var det udsolgt. Heldigvis ligger butikken i Valby, et sted jeg kommer forbi ind i mellem. Hyggelig dag, med en masse snak, grin og hygge. Vi spiste frokost i Tuse Næs cafeen, Økologisk bolle med kylling, pesto og salat og en kildevand. Til dessert en italiensk is. Uhmmmmmm.............dejligt. Da vi fik nok af alle planterne og brugskunsten gik vi på den cafeen der ligger ved indgangen til Frederiksberg Have. Dejlig kaffe og Kusmi the.
Strålende dag med en ex-kollega som jeg i den grad savner på min "nye" arbejdsplads.
Og vi fik købt en masse duft-geranium!

torsdag den 5. juni 2008

Blomster






Haven er fyldt med blomster og smukke planter. Roser, Geranium, Lathyrus, Rosenslynger, Salvie, Clematis, Pæoner, Akelejer, Hyld, katteurt, natviol, iris, lupin, dronningebusk og mange andre. Ærgeligt at man ikke kan dufte billeder for der hører selvfølgelig en fin duft med de fleste af planterne.
Her er nogle billeder taget med min fantastisk makrolinse.

søndag den 1. juni 2008

Springkat





Kan katte flyve?

Kanelsnegle

Jeg er et produkt af min barndom. Ja det er selvfølgelig logisk, men at det har så stor en indflydelse på ens voksenliv kan alligevel være overraskende.
Jeg er medlem af FDB. Det er jeg temlig sikkert fordi det var min mor. Hun handlede altid i den lokale Kvickly, brugte flittigt sit medlemskort og fik tilsendt Samvirke. Jeg arvede altid bladet, men min far afbestilte bladet efter min mor døde. Jeg syntes det var et rigtig god forbrugerblad og bestilte derfor et abonnement for nogle måneder siden.
Der er stadig gode forbruger artikler, men den sidste udgave havde mere end det. Den indeholdte opskrifter på mad fra min barndom (krebinetter mv). Mad jeg nok ikke har smagt siden.
Og jeg faldt straks over kanelsneglene. Min yndlingskage og noget som f.eks svenskerne er eksperter til. Herhjemme er der langt mellem gode kanelsnegle hvis man køber dem hos bageren. Men det lykkes ind i mellem at finde den rigtig saftig snaskede udgave, f.eks hos bager Bodenhoff på Finsensvej.
Men i går havde jeg tid til selv at bage, og det er jo ikke den store kunst: smør, mælk, gær, æg, kardemomme, mel og kanel/sukker opblandet i blødt smør som "fyld". Det tager selvfølgelig lidt tid, da brødet skal hæve to gange. Men ventetiden er det hele værd. De blev rigtig lækre, tilpas snaskede og fugtige i dejen. Uhmmmmmm!!!

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...