mandag den 29. september 2008

Efterår



Lagde mærke til at mine to vinplanter ved garagen ikke havde den samme mening om efterårets ankomst. Den ene så ud som om det stadig var sommer, den anden var på vej langt ind i efteråret. Planterne sidder max 1m fra hinanden.

søndag den 28. september 2008

Sys Bjerre -Malene

Hørte denne sang i radioen for første gang i sidste uge. Det er godt nok en af de sjoveste sange jeg længe har hørt. Og så er videoen jo heller ikke helt værst!

fredag den 26. september 2008

Negative folk

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har det meget svært med negative folk. Sortseere der ser noget skidt i enhver situation. Jeg kan simplethen ikke forstå hvorfor nogle mennesker vælger at leve deres liv på denne måde.
En af mine søde kollegaer har knoklet helt utroligt med at stable et arrangement på benene. Det forløb helt fantastisk godt, men alligevel havde en af mine andre kollegaer behov for at påpege "fejl og mangler". Det er sgu (ja undskyld jeg bander) da så uforskammet! Ikke at der ikke skal være plads til kritik. Men når man nu ser en person give sig 200%, så er det da så vigtigt at støtte den person så meget som muligt.

torsdag den 25. september 2008

Damshussøen




Udsigten på min daglige cykeltur frem og tilbage på job var i dag ekstra god. Solen skinnede og Damhussøen tog sig ud fra sin bedste side. For over en uge siden observerede jeg et svane par der opholdt sig på den "forkerte" side af Roskildevejen (som ligger langs noget af Damhussøen).
Jeg undre mig over hvordan de kom over til søen, da vejen jo er meget trafikeret.
Det spørgsmål fik jeg så svar på idag. Selvfølgelig går man tværs over Roskildevejen hvis man vil hurtigst muligt til Damhussøen. Så det gjorde de to svaner..................... og al trafik stoppede.
Folk havde alligevel overskud til at more sig lidt over disse to meget uelegante vraltere. Og det midt i myldertiden. Man kan ane de to svaner på de to øverste billeder. Men de er ikke helt gode da de er taget med mobilen.

tirsdag den 23. september 2008

Lærere

Indspireret af et indlæg fra Madamens hjemmeside kom jeg til at tænke på de lærere jeg har haft i folkeskolen.
Jeg har gået på 3 folkeskoler. Vi flyttede i 70erne til rækkehus i et nybyggeri. Her gik jeg på en skole ½ år (4. klasse), medens man byggede den nye skole tættere ved vores bolig.
Min klasselærer til 6 klasse hed Else. En ældre dame, der bare var så sød som sukker. Hun kaldte os tit "skat". Dengang syntes jeg det var meget irriterende, det var bare lidt for barnlig og pinligt. Når jeg tænker tilbage nu var det jo bare sødt.
Min matematiklærer hed Jens. han sagde ofte "at kan man ikke matematik kan man lige så godt bliver gadefejer". Måske lidt hårdt, men noget jeg tænkte meget over dengang.
Min historielærer hed Torben. Han var en rigtig 60er hippie. langt hår, hønsestriksvest og fløjlsbukser (med svej). Utrolig sød. Jeg husker som var det i går hans beskrivelser af ham og kærestens tur til Rom. Hele klassen led også med ham, da han fortalte om fødslen af sit første barn. Han var meget livagtig i sine forklaringer. Som at være der selv. Hård kost for en elev i 6. klasse at hører om alle detaljerne i en fødsel.
Sjovt nok husker jeg ikke de andre lærer særlig godt..............de har ikke gjort et stort indtryk.
Mine gymnasielærere husker jeg alle meget tydeligt...............dem skriver jeg om en anden gang.

søndag den 21. september 2008

Kamilla Bech Holten

Ja så er hun død, den søde Kamilla.
Underligt nok rørte hendes historie mig helt utrolig dybt. Ikke nok med at hun fik konstateret tyktarmskræft i stadie 4, men så forlod hendes mand hende sørme også midt i alle kemobehandlingerne. Det var næsten mere end jeg kunne rumme. Og selvom jeg slet ikke kender hende, er der noget fundementalt foruroligende ved hende historie. At blive forladt af sin elskede, når man mest har behov for at have en at støtte sig til.
Min mor døde af samme sygdom, men hun var trods alt temlig meget ældre end de 36 år som Kamilla blev.

Timbaland feat. One Republic - Apologize (Official Video)

Jeg er bare blevet fan af one republic. Utrolig iørefaldende musik.

Kompost

Vi har tre åbne kompostbeholdere, men det tager en evig tid før haveaffaldet også er omdannet til kompost. Har ellers allierede mig med en bog om kompost, og om hvordan man gør "det rigtigt".
Det betyder, ingen store grene som ellers er det vi har i overflod. Vi har netop ryddet op i baghaven og fået en masse gren affald. Løsningen syntes at være en kompostkværn, der "skærer" grenen i små stykker som lettere komposteres.
Vi bestilte en sådanne på nettorvet, men maskinen var desværre defekt og virkede slet ikke. Vi fik pengene tilbage og fandt i stedet en Bosch kompostkværn som netop har været i aktion. Mor her klarede det hele selv. Gemalen er på kursus (på Island), så skulle arbejdet udføres krævede det en kvinde. Store grene der fyldte godt op i haven, blev kværnet til små stykker og fyldte efterfølgende stort set ingen ting. Herligt, og selvom det gik fint, tror jeg nu at jeg overlader det til ham jeg er gift med, fremover. Så interessandt er det nu heller ikke at bruge 2 timer på i sin weekend. Næ så hellere sætte løg, læse avis, drikke kaffe eller skrive på sin blog.

lørdag den 20. september 2008

Kernesund famile eller?

Mange af de blogs jeg læser ind imellem har taget bogen "kernesund famile" til sig, det samme har mange andre i danmark gjort. Og vi vil jo gerne alle leve sundt, så hvorfor ikke prøve det man anbefaler i bogen?
Indrømmet, jeg har ikke læst den, men tilgengæld har jeg læst "10 år yngre på 10 uger" som hylder de samme principper , og den er jeg ikke særlig begejstret for. Iflg forfatteren skal man f.eks bruge produktet birkesød (indeholder xylitol) til den søde tand. Men et af hovedpunkterne i bogen er at undgå alle tilsætningsstoffer, og så syntes valget af Birkesød noget pudsigt. Produktet er fremstillet i et laboratorie af nogle kemikere og ikke udtrukket fra et birketræ. Det er et sødestof der i store mængder giver diarre. I bogen findes desuden et afsnit om naturmedicin og blomster, der hjælper? Og selvom jeg er en stor tilhænger af planter som lægemidler, er naturmedicin et forfejlet ord. Det er ikke medicin der er gennemtestet. Jeg får helt myrekryb ved at læse at produktet Honeysuchle (fra en kaprifol) skal tages hvis man "lever i fortiden, nostalgi, hjemve (gamle, men usunde vaner).
Ligeledes har jeg problemer med at bogen "kernesund familie" mener at babyer ikke bør få modermælkserstatning baseret på kalvemælk, argumentet er "kalvemælk er til kalve". Tja men anbefalingen er så gedemælk (modermælkerstatning med gedemælk er ikke tilladt i Danmark), som ikke har en dokumenteret effekt. Forfatterne til bogen afviser sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og her er det at jeg (igen) må stå af. Forfatterne mener at de er bedre til at vurdere dette end en styrelse der blandt andet består af læger og som samarbejde med andre styrelser på tværs af landegrænser. Der henvises til et studie foretaget af forskere indenfor fedtstoffer der støtter deres påstand
Det er helt fint at forholde sig kritisk, og at finde forskere der støtter ens påstand. Men anbefalinger fra sundhedsstyrelser ændres jo ikke blot fordi en mindre forsker gruppe har fundet frem til noget nogle mener er vigtigt. Ændringer foretages når flere forsker grupper, uafhængig af hinanden dokumenter det samme. Denne procedure er vel rimelig taget i betragtning af at flere forskere ofte udtaler sig modstridende.
"Kuren" virker tilsyneladende på forfatterne til begge de omtalte bøger.
Og det virker sikkert på rigtig mange mennesker, men der er mange ting i de to bøger som ikke er undersøgt ordenligt. Det er de påstande der nu stilles spørgsmålstegn ved fra sundhedstyrelsen og aviserne. Og som er vigtige indspark, idet rigtig mange mennesker syntes at tage disse bøger ukritisk til sig. For ganske givet er der gode råd i bogen, men samme råd findes i rigtig mange bøger om varieret kost. Nu er de to omtalte bøger bare blevet rigtig populære, måske fordi der er en "opskrift" på hvad man skal og hvad man ikke skal.
Politiken havde et eksperiment med 3 almindelige danske kvinder før sommeren. de skulle følge "kuren" angivet i bogen "10 år yngre......". Kun 1 af de tre fik den forventede effekt. Dvs 1/3 af test personerne. Måske havde det vist sig at succesratioen var mindre hvis testgruppen havde været større? Måske ikke.

søndag den 14. september 2008

Hvor glad må man egentlig være?

Herlig weekend. Avislæsning på terassen i solskin, løgsætning, kaffedrikning, kattekælning, tomathøstning og en mand der laver mad fra det spanskeland køkken. En cykeltur langs Vestvolden til Utterslev mose. Total afslapning. Livet er herligt.

fredag den 12. september 2008

Vidunderet

Er ankommet til adressen, men skal først rigtig bruges i næste uge. Den har en masse smart udstyr og så de nye rollerbrakes. Og hvad er så det. Ja en ABS bremse til en cykel (eller en smart salgstale fra ekspedienten?). Lidt som en gammeldags håndbremse, men den bremser inde i navet. Efter en prøvetur var jeg overbevidst, selvom jeg så må undvære fodbremser. Fortalte at jeg fik en Raleigh contour max? I sort. Og stor nok til at mine ben ikke rammer ind i styret.
Ser du en orkan suse forbi dig mandag, er det sikker mig og speedcyklen på vej på arbejde.
God weekend

Dahlia



Blomstrer i fuld flor. Jeg klipper dem af og ligger hovedet (med en lille stilk) i vand således at de flyder i vasen. Så det i en eller anden blomsterbog.

torsdag den 11. september 2008

Ny cykel

Ja min super cykel har det desværre ikke så godt. En del eger i baghjulet er sprunget, så baghjulet er blevet noget ækset (staves det virkelig sådan??) og der skal nye punkterfri dæk på. Den er 6-7 år gammel og jeg tror ikke det kan betale sig at fixe den. I dag var jeg forbi Urania cykler. De havde en super Batavus citybike på tilbud. Men mine ben er åbenbart for lange, så det bliver nok ikke den. Ellers god at køre på. Men den venlige ekspedient viste mig en Raleigh cykel der var noget længere. Modellen havde dog hverken kevlardæk, lys, lås osv på, så det skulle købes ved siden af. Bad om betænkningstid og hjemme ved nettet, fandt jeg et supertilbud på en Raleigh i en butik i Glostrup. Så jeg tror jeg suser derud i morgen og kigger på vidunderet.

søndag den 7. september 2008

Solskin

Hvilken dejlig dag det har været. Sol fra tidlig morgen, ingen vind og fri til at nyde det hele.
Sjovt at sådan en "vildkat" som mig er blevet så glad for det stille, rolige og nære liv. Noget jeg svor aldrig at forfalde til da jeg var yngre. Sådan havde jeg det også med ægteskab. Troede aldrig jeg skulle møde en mand som jeg kunne holde ud at være sammen med resten af livet.
Ja måske lige George Michael (ja det var før jeg vidste at manden ikke havde de samme interesser som jeg).
Men nu er jeg jo blevet gammel (40+) og "klog", og har fundet ud af at jeg tog fejl dengang i mine ungdomsdage. Nu elsker jeg søndag på terassen med kaffe, morgenboller og avisen.

Husk at drikke brændevin til!


I går var gemalen og jeg på tur til Fuglebjergård i det nordsjællandske. Der var høstmarked med alverdens spændende produkter. Mest planter (herligt), men en af boderne var med brændevin og her taler vi virkelig nytænkende og innovativ sammensætning af urter og frugt. Firmaet hedder Schumachers og bag dette står to kokke som syntes at de traditionelle brændevine med Pors eller kommen, lige var lidt for kedelige.
Vi fik nogle spændende smagsprøver på brændevin med æble/rosmarin, blåbær og kanel/vanillie. Og kedelige var de bestemt ikke.
Nu har jeg længe savnet inspiration til anderledes hjemmelavet brændevin og det fik jeg sørme her. Så i går eftermiddags var "mutter" i aktion i køkkenet, Æbler blev skåret i små tern og rosmarinen skyllet og klippet i mindre stykker. Herefter blev hele molevitten overhældt med vodka. I dag overvejer jeg om jeg skal gå i gang med kanel/vanillie udgaven!
Man får sådan en uventet energi af gode ideer

fredag den 5. september 2008

Tulipaner

Jeg elsker tulipaner og bestiller i store mængder fra alle mulige netfirmaer. I årevis har jeg bestilt hos IsabellaSmith fordi hun havde en helt unik tulipan som jeg ikke kunne finde andre steder. Den hedder Renown unique og har blomster som minder rigtig meget om pæoner. Nu fører hun den så ikke mere, men jeg fandt den på Zimtrades hjemmeside. Vist nok et norsk fima der handler med blomsterløg, frø og specielle planter. Der snublede jeg også over tulipanerne på fotoet, negrita og shirley hedder de to sorter, her fås 20 stks for 64 kroner.
Hos Isabellasmith fås en pakke med 12 stks shirley og passionale (6 af hver)til 99 kr. Passionale tulipanen er stort set mangen til negrita.
Men ønsker man en et tulipanmix identisk med det på isabellasmiths hjemmeside kan man købe 8 stks passinale for 24 kr og 6 stks shirley til 3,8o kr stykket (butikken hedder blomsterliv). Lidt hovedregning leder frem til en pris på under 45 kr. Der er ingen tvivl om at Fru Smith har en rigtig flot og fantastisk netbutik med lækre varer, men priserne er altså temlig pebret iforhold til andre netbutikker. Det gælder ikke blot priserne på tulipaner.
Nu er det ikke fordi jeg har sparet penge ved at bestille på de andre hjemmeside. Næ så har jeg bare bestilt flere blomsterløg. For hvad er en have uden tulipaner. Nu venter jeg så spændt på posten og på foråret, så jeg kan nyde et kæmpe blomsterhav i haven.

torsdag den 4. september 2008

Æbler

I dag plukkede jeg tre kæmpe æbler fra vores æbletræ. Det har aldrig båret frugt før, men jeg skal love for at det tog revanche i år. De smager guddommeligt! og dufter faktiskt rigtig godt. Måske er det derfor sorten bærer navnet Aroma?

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...