fredag den 30. maj 2008

Sofiero og rhododendron festival






Sverige er nu et dejligt land. I dag tog vi en tur over broen til Malmø. Min gemal elsker systembolaget, de har nemlig tyske vine. Ikke de der søde nogen man kan få i de danske supermarkeder. Næ, de rigtig gode Riesling vine. Og Riesling skal være tysk ikke Fransk. De tyske vine er cirka en superklasse over de franske. Hvis man vel og mærke kan få fat i dem. Nå men forbi Hansakompagniets systembolag og amok i deres "vinkælder". Herefter hurtig videre til Sofiero, som i denne weekend har rhododendron festival.
Ikke en eneste af denne smukke blomst findes på vores matrikel. Jeg gider ikke det der surbundsbed. Men næ hvor var de smukke, alverdens farver, kæmpe, overdådige, prangende.
Min mand genopdagede blomsters storslåenhed. Han gik rundt i ekstase over disse skønheder. Og det kan man jo godt forstå.
Spiste frokost på slotcafeen, som det så fint hedder, lækker salat med oksestrimler. Inden hjemturen blev jeg overvældet af købelyst. Mit Visakort er jo til for det samme.
Ind i Slotts trägården og gå amok. Fik blandt andet en unik hortensia (en af mine yndlingsplanter) som jeg ikke har set før. "you and me", hed den vist. Så mere romantiskt kan det ikke blive.

Fugle i haven




















Skovskade, halemejse, musvit, rødhals, Flagspætte, gråand, sortmejse, blåmejse, munk, dompap, skovspurv, solsort, sjagger, ringdue, tyrkerdue, skade, måde, grønirsk, gulsisken, grønsisken, jernspurv, bogfinke og en hel masse andre jeg ikke kan huske. De har alle været på besøg i vores have.

torsdag den 29. maj 2008

Den lille prinsesse



Her i huset findes en prinsesse. En rød en!
Den er lige så dejlig og mild som den ser ud.

blomstring




Endelig er mit vægdrivhus kommet på plads. Hurra for det. Nu skal jeg til at sætte planter ind.
Og sikken masse blomstre der blomstre. Billederne viser et lille udvalg.
Hov, glemte at fortortælle at jeg havde fri i dag.....................og i morgen. Livet er dejligt!

søndag den 25. maj 2008

Christiania






Jeg må tilstå at jeg er tilhænger af at Christiania består. Der er selvfølgelig nogle punkter som jeg gerne så at de opfyldte, men i det store hele er jeg tilhænger af "fristaden".
Jeg er vild med arkitetur og kunst og så er Christiania et rigtig fantastiskt sted. Mange af de "hjemmelavede" huse er rigtig flotte og en del af de kunstner der bor på området er meget kreative. Og så er området jo rigtig skønt. En "kanal" går gennem området og selv om man befinder sig midt i byen virker det som om man er på landet. Intet under at de gerne vil beholde stedet. Man finder det rigtige Christiania hvis man kommer væk fra turiststederne, dvs nær hovedindgangen. Køb et kort over området og gå selv omkring og se hvor smukt det er. Jeg kan anbefale at spise frokost på Grønsagen, billigt og godt. Og tag endelig forbi Lagkagehuset (bager på Christianshavns torv) og køb kage med kaffe inden hjem turen. Så kan jeg love en perfekt dag.

fredag den 23. maj 2008

Tomatplanter


Fik plantet for mange tomatfrø, så nu har jeg sendt en efterlysning ud til mine dejlige kollegaer- eller er det en fremlysning. Tomatplanter søger nye hjem.
De har genereret en stor respons, mange vil meget gerne have tomatplanter fra mine marker istedet for at købe fra planteskolen.
Desværre forholder det sig således at skiltene med tomatsorten forsvandt, således at den rigtige sort ikke vides. Men kollegaerne er ligeglade. Det er dejligt at så mange vil dyrke tomater, i haven men også på altanen.
Glæder mig til weekenden. Så bliver drivhuset færdigt og vi skal på rundtur på Christiania.

onsdag den 21. maj 2008

Efterlysning: en god leder!

Nej hvor er jeg træt at dårlige ledere. På min gamle arbejdsplads blev den ene dårlige leder udskiftet med en ny. En af mine bevæggrunde for at skifte job var pga dette. Og hvad sker der så. Sørme om ikke lederen på min "nye" (måske så meget sagt, har været her 1 år) arbejdsplads, også lider af det jeg kalder "den gammeldags lederstil". Det med at diktere hvad medarbejderne skal for derefter at spørge om det er ok. Lidt den omvendte rækkefølge. Når han bliver stresset begynder han til og med at snappe efter folk. De kvaliteter der er i højsædet, er ikke lige dem der betegner en god leder.
Så hermed en efterlysning. Hvem kender en god leder. Jeg er desværre kun blevet velsignet med nogle af de dårlige.

søndag den 18. maj 2008

Døden

I fredags var der fest i familien og hovedpersonen, en dejlig kvinde på 50 år, rejser sig op på et tidspunkt, for at holde en tale. Få sekunder efter falder hun om og er død før nogen kan komme igang med hjertemassage!
Det får virkelig en til at tænke på hvor skrøbeligt livet er, og at hver dag bør leves som den sidste
Nu sidder hendes mand og tre børn tilbage uden mor og ægtefælle. To af børnene er under 10 år!
Det er ganske enkelt slet ikke til at holde ud at tænke på hvor anderledes deres liv kommer til at forme sig uden deres mor.
Min mor døde for snart 6 år siden af tyktarmskræft. Hun var knapt 70 år, så jeg trøstede mig med at hun havde haft en godt liv i mange år. Hun var så afkræftet til sidst og lignede slet ikke den dejlige kvinde som hun engang var. Derfor var det en lettelse da hun døde.
Forløbet var ikke langt, men jeg nåede at "vende" mig til tingenes tilstand, og vi fik sagt farvel til hinanden på en rigtig god måde. Det har haft rigtig stor betydning og jeg er så ked af det på de stakkels børns vegne. De fik ikke sagt farvel til deres mor.

lørdag den 17. maj 2008

Drivhuset- en følgeton


Jeg har fået ham jeg er gift med til at reservere denne weekend til at blive færdig med at samle mit drivhus. Jeg har nogle tomater der venter på en drivhusplads.
Projektet startede i starten af april og målet er endnu ikke nået.
Man må udøve list når man skal have ham jeg er gift med til at lave arbejde i haven. Så nu bager jeg chokolade boller og har også lovet at lave cafe latté. Det er det man kalde bestikkelse!!
Efter dagens arbejde er vi næste færdige, nu skal de bare fæstnes til væggen.
I går var vi i Tivoli og se tivolivarieté med Søren Østergaard. Jeg er en stor fan, men ærlig talt. Det var et kedelig show. Det hele var set før, dog kunne Peter Frödin få smilet frem som Dansk topsangeren Kenneth, med hvidt 80er hår, forvaskede denimbukser (trukket godt op i skridtet) og de obligatoriske kunstige mellemrums tandsæt. Ømt!!!

Ny plæneklipper















Først havde vi en håndskubber model Ginge. Min mand klippede på det tidspunkt græsset. Men desværre var hans plæneklipnings iver omvendt propotional med hvor godt vejret var!
Ergo, måtte vi have en elektrisk udgave hvis mor her skulle stå for opgaven. Og det blev således at vi købte en Mowy, en rød udgave af en plæneklipper. Lille og sød (og billig), men desværre ikke god til 30 cm højt græs. Så i denne uge brændte den sammen.................og nu er der så indkøbt et kæmpe dyr af en Bosch rotak maskine fra Silvan. Den er afprøvet og godkendt. Her taler vi om en der vil noget. Græsset er blevet klippet så kort at det ikke skulle være nødvendigt at klippe igen før om 1 måned (forhåbenligt!!), og så er der græsopsamler på den. Fantastisk opfindelse.
Haven blomstre. Her er nogle billeder fra den billederne er dagsaktuelle.

tirsdag den 13. maj 2008

Haven i Hune




Vores mini ferie bragte os til Hune, en lille by ved Blokhus i Nordjylland. Her findes den smukkeste have, Anne Justs have. http://www.annejust.dk/
Vi har været der engang før, men den er altid et besøg værd. Den passes af 3 personer udover Anne, så det er ikke en have for den almene borger. Men den er flot og inspirerende at kigge på. Jeg gik rundt for at se om jeg kunne finde lidt ukrudt, men det var umuligt! Intet var der.
Vi nød en kop kaffe og hjemmebagt kage på en af den mange dejlige solterasser. Dejlig dag.

mandag den 12. maj 2008

Dejlige Danmark












Efter en miniferie i det danske land kan man kun syntes at her er smukt................
køer, heste, rapsmarker,vild kørvel, grøftekant, vand og solskin.

lørdag den 10. maj 2008

grillaften

I går aftes grillede vi for første gang i år. Kyllingbryst i lækker marinade (fra slagteren-kom sent hjem), min mands FANTASTISK kartoffelsalat, grillede brød og tomatsalat........................så er det sommer

ferie ferie ferie

Ihhh hvor jeg elsker foråret. Ikke blot fodi vejret bliver dejligt, træerne springer ud og blomsterne blomstre, nej også fordi der er så mange helligedage. Så får man lidt velfortjent ferie.
Jeg er ellers temlig glad for mit arbejde, men måske endnu mere glad for ferier. Så kan man slappe af og gøre som man vil. Pusle i have, drikke te på terassen, spise hyggemiddag med ægtemanden, se veninder, rejse osv. Listen er lang!
I denne miniferie skal vi til det nordjyske. Anne Just (haven i Hune), oceanariet i Hirtshals, kunstmuseeren i Aalborg og Randers og en tur rundt i Frederikshavn. Det er nogle af de ting vi mangler at se deroppe. Anne Just have har jeg dog set, men den kan man ikke få nok af.

fredag den 2. maj 2008

Sure folk!!

Hold da fest, jeg skal da lige love for at folk er glade for at have ferie!!!
En "hurtig" hyggetur i Bilka startede lovende. En ældre herrer mente at jeg tog en vogn foran ham..........."ser du slet ikke hvad der foregår foran dig". Jo, gamle, det gør jeg jo netop, der står en ledig vogn FORAN mig så den tager jeg naturligvis fordi jeg skal købe planter. Ja det nåede jeg ikke at sige, blot kiggede jeg ondt på ham. Det virkede, han gik sin vej!
Og efter en "hurtig" indkøbstur, men vognen fuld af planter og andet godt, ja så var det min tur til at så i en anen lang kø. Og sørme om ikke en middelaldrende herrer (hvad er det med den alders gruppe-ved de ikke hvordan man opfører sig???), lige smuttede ind foran mig i køen. Jeg fik en lang historie fra de varme lande. Men jeg gad gud hjælpe mig ikke at reagerer. Livet er bare for kort. Selvom to af sådanne episoder på en dag, var lige i overkanten af hvad mors temperament kunne klare.

torsdag den 1. maj 2008

Miniferie

Skønt. 4 dages ferie.......................
I går købte jeg ind til dagenes havearbejde: 2 Plantesække, 2 duftgeranier, en pose rosengødning.
I dag var vejret ikke lige til havearbejde. Men planen er som følgende:
Udplante tomater i plantesækker, færdiggøre drivhuset, gøde roser, klippe græs og kanter, ordne havemøblerne. Det må være det jeg når. Jeg skal også have tid til te eller kaffe på terassen. Lørdag står det på brunch, måske kan den nydes i morgensolen.
Naboerne er igang med at fjerne grantræerne i skellet. ØV ØV!!! Ærgeligt at de skal fjernes, men forståeligt at de gerne vil have lidt aftensol på deres vestvendte terasse. De tilbød at fjerne træerne og sætte nyt hegn op på deres regning. Det er næsten for venligt! Her i huset får vi dårlig samvittighed af sådant. Men selv om vi har tilbudt at betale og hjælpe med at opsætte hegnet, ja så insistrer de på at lave det hele selv...................de søde mennesker!

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...