søndag den 18. november 2007

Bøger, haver og oplevelser




Bøger er dejlige.
Da jeg var yngre læste jeg utrolig mange romaner. Jeg tror hun hed Susan Hilton, hende der skrev "motorcykeldrengen" og alle de andre gode bøger som jeg slugte som aftenlæsning eller i weekenden. Jeg læste nok 50 bøger om året.
Nu er tiden ikke til de lange romaner, man må jo prioritere, så istedet læser jeg fagbøger. Og primært havefagbøger.
Har netop købt en bog om den engelske have. Den er fantastiskt, utrolig smukke billeder af haver designet i den engelske stil . Og de er jo helt ekstrem flotte. Bare ikke i min parcelhushave. Men på billeder er de uimodståelige.
Anne Just, som nogen måske kender fra DR programmet "Haven i hune" har en have i engelsk stil. Den er ganske smuk, kræver meget pleje men for Anne er det besværet værd (hun har vist også ansat nogen til at passe den). Jeg slæbte, for nogle år siden, min mand med op til nord Jylland for at se hendes have. Jeg var i ekstase. Den var så smuk, farvekoordineret og med mange utrolig dejligt planter (billederne er fra hendes have). Anne Just´s program havde også indslag med Claus Dalby, hvis have også er inspireret af den engelske. Claus er ekspert i blomster i krukker og jeg havde den fornøjelse, for nogle år siden, at vinde adgang til at se hans have (som ikke er åben for publikum) med rundvisning af mesteren selv. Det var en fornøjelse. Haven ligger i Risskov ved Århus, helt ind til skoven og den er smuk og kræver også meget pleje.
Jeg kan selvfølgelig drømme om en palævilla med en engelsk have. Og det gør jeg måske også. Men jeg er nu ganske tilfreds med min egne. Jeg elsker blot at se hvad andre har gjort med deres have.
Det er heldigvis ikke alle der syntes at det er bedst at lægge fliser overalt i haven (som deværre er tilfældet på vores villavej), og deres have er en utrolig inspiration. Smukke, opstyltet, koordineret, ukrudtoversået, blomsterflor og uimodståelige. Alle haver har deres berettigelse.

mandag den 5. november 2007

Te salon



Ih hvor jeg glæder mig til på fredag.
Jeg har sat et par af mine gamle kollegaer stævne på tante T i viktoriagade.
Det bliver rigtig spændende. På hjemmesiden kan man se alle de forskellig typer tea der serveres og det er ikke små ting. Så er der alt tilbehøret, kager, sandwich osv.
Det er ganske enkelt fantastiskt at, det er blevet moderne at gå på te-salon.

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...